Studieordning for Kandidatuddannelsen i by, bolig og bosætning ved Aalborg Universitet September 2017 Sags.nr

Studieordning for Kandidatuddannelsen i by, bolig og bosætning ved Aalborg Universitet September 2017 Sags.nr. 2016-422-00060 I medfør af bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) af 18. marts 2015 fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i by, bolig og bosætning ved Aalborg Universitet. 1 Indledning Kandidatuddannelsen i by, bolig og bosætning er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 1061 af 30. juni 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2017 (kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen). 2 Studienævn og fakultet Kandidatuddannelsen i by, bolig og bosætning hører under Studienævnet for Sociologi ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. Kandidatuddannelsen hører under censorkorpset for sociologi. 3 Optagelse Optagelse på kandidatuddannelsen i by, bolig og bosætning forudsætter en bacheloruddannelse i sociologi, politik og administration eller statskundskab. Studerende med en anden bacheloruddannelse vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages efter en konkret faglig vurdering, såfremt ansøgeren skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver forud for studiestart. 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens betegnelse på henholdsvis dansk og engelsk er kandidatuddannelsen i by, bolig og bosætning og Master of Sciences (MSc) in Social Sciences in City, Dwelling and Settlement. Den latinske betegnelse er cand.soc. (candidatus/candidata societatis) i by, bolig og bosætning. 5 Uddannelsens normering angivet i ECTS Kandidatuddannelsen i by, bolig og bosætning er en to-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS. 6 Uddannelsens faglige profil Stk. 1. Uddannelsens formål Kandidatuddannelsen i by, bolig og bosætning bygger videre på den viden, de færdigheder og kompetencer, som den studerende har opnået teoretisk og metodisk i løbet af den adgangsgivende bacheloruddannelse. Kandidatuddannelsen har til formål at give den studerende en viden inden for teoretiske områder inden for by- og boligområdet, samt inden for den samfundsvidenskabelige metode. Herudover har kandidatuddannelsen til formål at kvalificere den studerende til at gennemføre analyser af boligmarkedet, boligsociale forhold og bosætning i rurale områder. På basis af den forudgående bacheloruddannelse skal kandidatuddannelsen give den studerende en individuel fagprofil på by- og boligområdet. Stk. 2. Uddannelsens fag Kandidatuddannelsen i by, bolig og bosætning, 1.-4. semester udgør en samlet studieenhed. Denne består af fagområderne: 1/19

Sociologiske, samfundsvidenskabelige og demografiske fag, herunder en specialisering inden for feltet by, bolig og bosætning. Samfundsvidenskabelig metode, herunder GIS, registeranalyse, metode survey undersøgelse og kvalitativ metode Valgfag Kandidatspeciale Stk. 3. De faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse Kandidatuddannelsen i by, bolig og bosætning har til formål at uddanne kandidater, der er i stand til at foretage dybdegående analyser af by- og boligforholdene i Danmark. Kandidaterne skal kunne bistå med udvikling af boligsociale indsatser, klarlægge årsager til og implementere løsninger i relation til belastede boligområder, samt analysere konsekvenserne af den by- og boligmæssige udvikling. Den studerende opnår et videregående kendskab til sociologiske teorier og metode, som kan anvendes i forbindelse med konkrete, praktiske og sociologisk relevante problemstillinger, samt en videregående sociologisk kernefaglighed, der er suppleret med en fagspecialisering inden for by, bolig og bosætning. Efter endt uddannelse kan den studerende (viden, færdigheder og kompetencer): Demonstrere viden inden for fagområderne sociodemografi, sociologi om rummet og samfundsvidenskabelig metode. På baggrund af teoretisk viden om socialgeografi, sociale relationer i såvel rurale som urbane omgivelser identificere videnskabelige problemstillinger vedrørende by, bolig og bosætning. Demonstrere videregående viden om og indsigt i teorier om rum og sociale relationer. Demonstrere videregående viden om samfundsvidenskabelige metoder. Demonstrere videregående empirisk viden om sammenhængen mellem forskellige sociale og samfundsmæssige problemer (f.eks. sundhed og kriminalitet), og om disse er forbundet til spørgsmål om by, bolig og bosætning. Kritisk vurdere teoretiske og/eller empiriske problemstillinger og vælge relevante analysemodeller med relevans i forhold til spørgsmål om by, bolig og bosætning. Forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over de mekanismer og processer, der er bestemmende for bosætning, byudvikling og socialgeografisk segregering Demonstrere færdighed i og evne til anvendelse af de mest centrale kvantitative såvel som kvalitative metoder på et videregående og avanceret niveau Demonstrere færdighed i og evne til at udvælge og anvende de for en given by, bolig eller bosætningsmæssig problemstilling relevante teoridannelser Demonstrere færdighed i og evne til selvstændigt at formulere, beskrive, analysere og formidle centrale by, bolig og/eller bosætningsmæssige problemstillinger på et teoretisk grundlag og ved hjælp af sociologiske metoder. Arbejde problemorienteret og tværfagligt, samt indgå i projektorganiseringer. Samarbejde, arbejde i teams og arbejde selvstændigt samt indgå i læringsmiljøer. Kunne tilegne sig og udvikle ny viden samt omstille og forny sig i forhold til nye omgivelser og behovet for nye faglige kompetencer. Håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie og arbejdssammenhænge. Vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller. Formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere. Indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. 2/19

Mestre fagområdets videnskabelige metoder og redskaber og generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for by- og boligområdet. Det vil sige mestre såvel kvantitative som kvalitative samfundsvidenskabelige metoder på et videregående niveau i forbindelse med analyser, udredninger og undersøgelser af spørgsmål vedrørende by, bolig og bosætningsmønstre. 7 Regler om moduler, fagelementer og valgfag 1. semester Modul 1: Sociodemografi Modul 2: Metode I Modul 3: Social differentiering i byen: Livsformer, klasser og livsstil Modul 4: Boligforhold, boligmarked og boligpolitik Modul 5: Globalisering og byudvikling 2. semester Modul 6: Migration, flyttemønstre og bosætningsvalg Modul 7: Metode II Modul 8: Rummets Sociologi Modul 9: Stedets Sociologi Undervisnings- ECTS 10 (K) Eksamens-ECTS 5 5 5 10 5 Modul 10: Projektarbejde: By, sted og bosætning 10 (K) 30 3. semester Modul 11: Valgfag Modul 12: Hverdagsliv og forbrug: Praksisformer, livsstil og identitet Modul 13: Organisering af indsatser i udsatte boligområder Modul 14: Feltkursus: Metode og dataindsamling på en konkret lokalitet Modul 15: Projektorienteret forløb* 10 (V) 10 (V) 20 (V) 10 5 5 10 20 4. semester Modul 16: Speciale 30 30 K= konstituerende fag V= valgfag * Den studerende kan vælge at deltage i et projektorientret forløb på 3. semester i stedet for modul 11 og modul 14, der hver er 10 ECTS (i alt 20 ECTS). 3/19

Modul 1: Sociodemografi Mål: Målet med kurset er at give de studerende en grundlæggende viden om demografiske metoder og om sociodemografiske processer. Kurset skal gøre de studerende i stand til at anvende demografiske metoder til at beskrive og afdække grundlæggende befolkningsbevægelser i form af de demografiske komponenter: fertilitet, mortalitet og migration. De studerende skal kunne foretage sammenligninger mellem såvel områder som mellem lande og kunne analysere årsager til og konsekvenser af bevægelserne med inddragelse af sociodemografiske teorier. De studerende skal kunne reflektere og anvende kohorteanalyser og kunne reflektere over betydningen af såvel 1. som 2. demografiske transition i forhold til givne problemstillinger. Disse demografiske indsigter skal de studerende endvidere kunne reflektere i forhold til geografiske processer og udtryk. Indhold: Kurset giver de studerende en indføring i basale beregningsmetoder, og hvordan samspillet mellem de demografiske komponenter har betydning for befolkningens udvikling over tid. Anvendelsen og tolkningen af de enkelte mål indlæres gennem konkrete øvelser integreret i kursets enkelte dele. Der lægges desuden vægt på en argumentation for relevansen af de sociodemografiske perspektiver i relation til analyser af spatiale forandringer. Der præsenteres udvalgte overordnede teorier om den sociodemografiske udvikling især med henblik på udviklingen i Danmark og Europa. Omfang: 5 ECTS. Undervisnings og arbejdsformer: Kurset afvikles som forelæsninger med tilhørende øvelser. Tidsmæssig placering: Kurset placeres på kandidatoverbygningens 1. semester. Læringsmål: Gennemførelsen af modulet skal give de studerende følgende viden, færdigheder og kompetencer: Indsigt i og overblik over anvendelsen af demografiske beregninger Gengive og redegøre for i hvilke situationer, de enkelte mål er de mest relevante at anvende. Anvende demografisk metode. Reflektere og anvende kohorteanalyser. Relatere, sammenligne og diskutere tolkninger af de beregnede mål. Kritisk reflektere og vurdere sociodemografiske perspektivers rækkevidde og forklaringskraft. Reflektere demografiske indsigter i forhold til geografiske processer og udtryk. Prøveform: Modulet afsluttes med en individuel skriftlig ugeeksamen sammen med modul 2 med udgangspunkt i kursuspensum, som bedømmes efter gældende karakterskala med intern censur. Modul 2: Metode I Mål: Kurset har til formål at give de studerende en indføring i og et basalt kendskab til analysen af kvantitative data gennem brugen af GIS, herunder brugen af GIS i relation til brugen af andre samfundsvidenskabelige metoder: hvilke styrker og svagheder har GIS, og hvordan kan forskellige metoder kombineres? Kurset 4/19

skal endvidere sikre, at de studerende er i stand til kritisk at forholde sig til datakilder og deres anvendelsesmuligheder, samt anvendelsen af registre og anden form for eksisterende data. Indhold: Kurset giver deltagerne en indføring i GIS som kvantitativt analyseredskab, herunder statistisk beskrivelse og analyse. Endvidere præsenteres de studerende for en gennemgang af eksisterende, offentligt tilgængelige datakilder samt databanker med særlig samfundsvidenskabelig interesse, herunder deres brug i relation til GIS. Endelig diskuteres fordele og ulemper, samt manipulerende elementer ved forskellige udformninger af kortfremstillinger. Omfang: 5 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset foregår som blanding af øvelser og enkelte forelæsninger. Tidsmæssig placering: Kurset placeres på kandidatoverbygningens 1. semester. Læringsmål: Gennemførelsen af modulet skal give de studerende følgende viden, færdigheder og kompetencer: Bredt overblik over centrale danske og internationale datakilder. om styrker og svagheder ved GIS som kvantitativt metodisk værktøj. om virkemidler i udformningen af kort. Kunne fremstille kort på basis af rådata samt kunne reflektere over fordele og ulemper ved valg i forbindelse med udformningen af kort. Være i stand til at sammenligne og diskutere fordele og ulemper ved brugen af konkrete dataanalyser og ved tilgængelige databanker i forhold til konkrete problemstillinger. Kritisk kunne vurdere anvendeligheden af statistiske analyser på grundlag af forskellige datakilder samt anvendelsen af GIS som analytisk redskab. Kritisk kunne evaluere udformningen af kort, herunder valg og fravalg. Prøveform: Modulet afsluttes med en individuel skriftlig ugeeksamen sammen med modul 2 med udgangspunkt i kursuspensum, som bedømmes efter gældende karakterskala med intern censur. Modul 3: Social differentiering i byen: Livsformer, klasser og livsstil Mål: Målet med kurset er at give de studerende en videregående indføring i sociale klassers betydning for sociale differentieringer i byrummet. Det er i den forbindelse målet, at de studerende skal blive i stand til at reflektere og analysere over bysociologiske teorier, der forbinder udviklingen af byen med såvel horisontale (livsformer og sociale gruppe) som vertikale (klasser) sociologiske inddelinger. Indhold: Kurset giver de studerende en indføring i forskellige teoretiske perspektiver omkring sammenhængen mellem byens udvikling, sociale klasser, livsformer og sociale grupper. Der vil også være fokus på forskellige empiriske undersøgelser, hvor der er gjort forsøg på at efterprøve sammenhængene i disse teorier og følgelig at informere og videreudvikle disse teorier. Teorier om social mobilitet (stabilitet og vækst) i storbyen vil også høre til de fokusområder, der berøres i dette modul. 5/19

Omfang: 5 ECTS. Undervisnings og arbejdsformer: Kurset afvikles som forelæsninger. Tidsmæssig placering: Kurset placeres på kandidatoverbygningens 1. semester. Læringsmål: Gennemførelsen af modulet skal give de studerende følgende viden, færdigheder og komptencer: Videregående indsigt i og overblik over teoretiske bidrag omkring byens udvikling, klasser, livsformer og sociale grupperinger. Gengive og redegøre for kernebegreber og centrale forståelser fra teorier om klasser, livsformer, sociale grupperinger og mobilitet. Relatere, sammenligne og diskutere teoretiske perspektiver på centrale problemstillinger omkring sammenhængen mellem byens udvikling, klasser, livsformer og sociale grupperinger. Relatere, sammenligne og diskutere forskellige niveauer af sammenhængen mellem byens udvikling, klasser, livsformer og sociale grupperinger. Kritisk reflektere og vurdere forskellige perspektivers rækkevidde og forklaringskraft når det gælder sammenhængen mellem byens udvikling, klasser, livsformer og sociale grupperinger. Prøveform: Modulet afsluttes med en individuel mundtlig eksamen med udgangspunkt i kursuspensum, der bedømmes efter gældende karakterskala med intern censur. Modul 4: Boligforhold, boligmarked og boligpolitik Mål: Hensigten er at tilvejebringe en grundig indføring i boligforhold og boligmarked, samt boligpolitik først og fremmest i Danmark, men også i et internationalt perspektiv. Kurset skal kvalificere den studerende til at forstå, hvordan boligmarkedet fungerer og hvilke former for regulering, som påvirker forholdene på de forskellige delmarkeder: hhv. markederne for ejer-, private leje-, almene og andelsboliger. Kurset skal desuden gøre de studerende i stand til at reflektere over og analysere, hvordan delmarkederne fungerer herunder forskelle, ligheder og relationer imellem dem, samt hvorfor boligpolitikken er et konfliktfyldt område. Endeligt sætter kurset de studerende i stand til at diskutere og problematisere en række af de mest aktuelle boligrelaterede tematikker og problematikker. Indhold: Kurset skal give de studerende en indføring i boligmarkedets aktuelle efterspørgselsside og udbudsside i et historisk og europæisk perspektiv. Der vil være et fokus på, hvordan den samfundsøkonomiske udvikling og den førte boligpolitik regulerer befolkningens boligforhold og boligøkonomi og således påvirker borgernes adgang til at få en bolig, boligudgifternes størrelse samt boligens kvalitet. De enkelte boligsektorers rolle i Danmark, samspillet mellem dem og udviklingen i deres rammebetingelser vil blive belyst. Endeligt berører kurset en række konkrete boligrelaterede tematikker såsom regionale og lokale forskelle på boligmarkedet, boligpræferencer, betydningen af stigende mangfoldighed i byer og boligområ- 6/19

der, segregation og forskellige former for indsatser for at forbedre boliger og boligområder, samt dynamikkerne i dem, herunder boligsociale helhedsplaner og områdeløft. Omfang: 10 ECTS. Undervisnings og arbejdsformer: Kurset afvikles gennem forelæsninger og diskussioner bl.a. med udgangspunkt i hjemmeopgaver og ekskursioner. Tidsmæssig placering: Kurset placeres på kandidatoverbygningens 1. semester. Læringsmål: Gennemførelsen af modulet skal give de studerende følgende viden, færdigheder og kompetencer: Indsigt i og overblik over boligforholdene i Danmark i et aktuelt, velfærdspolitisk og historisk perspektiv. Kan fremlægge den boligpolitiske diskurs i Danmark med særlig vægt på de sidste 20 år. Kan beskrive de enkelte ejerformer og redegøre for udfordringer og udviklingspotentialer set i relation til beboersammensætning, lokalisering, boligbehov og boligpolitisk diskurs. Relatere, sammenligne og diskutere forskellige ejerforhold, udlejningsforhold og interesseorganisationer på boligområdet, samt aktuelle boligrelaterede tematikker. Kan analysere sammenhænge mellem generel samfundsudvikling og forandringerne på boligmarkedet, herunder boligsociale konsekvenser. Kan tilrettelægge og gennemføre analyser af boligforhold, boligpræferencer og byudvikling til brug for lokale udviklingsstrategier. Prøveform: Modulet afsluttes med en individuel mundtlig eksamen med udgangspunkt i kursuspensum, som bedømmes efter gældende karakterskala med intern censur. Modul 5: Globalisering og byudvikling Mål: Kurset har til formål at give de studerende en teoretisk indføring i globalisering og bypolitik med henblik på at forstå byers indbyrdes konkurrencesituation. De studerende skal opnå en dybere forståelse for årsager og de særlige udtryksformer for byers byudviklingsprojekter, især nyere former for byudvikling i postindustrielle og post-forstads områder; men også de afledte konsekvenser heraf, i form af nye ulighedsmønstre samt nye relationer mellem kommunale, demokratiske og private aktører. Indhold: Kurset giver deltagerne en videregående indføring i den internationale globaliserings- og urbaniseringsteori med henblik på at kunne identificere baggrund og konsekvenser for nye byudviklingstendenser. De empiriske eksempler hentes primært i den vestlige verden med særlig vægt på Danmark. Omfang: 5 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset foregår som blanding af forelæsninger og øvelser. Tidsmæssig placering: Kurset placeres på kandidatuddannelsens 1. semester. 7/19

Læringsmål: Gennemførelsen af modulet skal give de studerende følgende viden, færdigheder og kompetencer: Kunne demonstrere viden om teoretiske og empiriske forhold ved nyere byudvikling. Kunne sammenkæde byudviklingens konkrete former med globaliseringens overordnede strukturer samt konkret bypolitik. Kunne vurdere konkrete byudviklingsprojekters langsigtede effekt i relation til ulighed og offentligprivate relationer. Kunne vurdere konkrete tiltags effekt i relation til post-industrielle og post-forstads områder. Prøveform: Kurset afsluttes med en individuel skriftlig opgave med udgangspunkt i kursuspensum, der bedømmes efter gældende karakterskala med ekstern censur. Modul 6: Migration, flyttemønstre og bosætningsvalg Mål: Målet med kurset er at gøre de studerende i stand til at forstå og analysere teorier og undersøgelser omkring migration, urbaniseringsprocesser, flyttemotiver og bosætning. Målet er også at forstå sammenhænge mellem migration, socio-demografisk forandring samt migrationens betydning for geografiske forandringsprocesser. Indhold: Kurset beskæftiger sig med migration i et globalt perspektiv og mere indgående med befolkningsudvikling, flytninger og socio-demografisk forandring i Danmark. Kurset beskæftiger sig også med geografiske perspektiver på flyttebevægelser samt metodiske udfordringer i migrationsforskningen. Omfang: 5 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset afvikles som forelæsninger, studerendes oplæg og diskussioner på baggrund af pensum. Tidsmæssig placering: Kurset er placeret på kandidatoverbygningens 2. semester. Forudsætninger for deltagelse: Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. Læringsmål: Gennemførelsen af modul skal give de studerende følgende viden, færdigheder og kompetencer: Indsigt i og overblik over forskellige forståelser af og forklaringer på migration og bosætning såvel som sammenhæng mellem urbaniseringsprocesser, flyttemønstre samt socio-demografiske og geografiske perspektiver på flyttebevægelser. Kunne demonstrere indsigt i, overblik over og forståelse af teoretiske og empiriske bidrag vedrørende flyttemotiver, flyttebevægelser og bosætning. Kritisk vurdere og diskutere traditionelle og nyere forståelser af migration, flyttebevægelser og urbaniseringsprocesser. 8/19

Prøveform: Modulet er obligatorisk, og der er krav om tilstedeværelse (min. 80 %) samt aktiv deltagelse i undervisningen. Modulet afsluttes med en individuel mundtlig eksamen med udgangspunkt i projektrapporten og kursuspensum, der bedømmes efter gældende karakterskala med ekstern censur. Modul 7: Metode II Mål: Kurset har til formål at give de studerende en grundig indføring i kvalitativ analyse, herunder indøvning af kvalitative undersøgelsesteknikker. Kurset skal endvidere sikre, at de studerende kan forholde sig kritisk til kvalitative analyser og deres anvendelsesmuligheder. Indhold: Kurset giver deltagerne en videregående indføring i kvalitativ forskningsteknik og analyse. Der lægges stor vægt på kritisk at forholde sig til kvalitative analyser, ligesom de studerende gennem tilrettelæggelse af konkrete undersøgelsesdesign vil få praktisk erfaring med gennemførelsen af kvalitative analyser og deres faldgrupper. Omfang: 5 ECTS Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset foregår som blanding af øvelser og enkelte forelæsninger. Tidsmæssig placering: Kurset placeres på kandidatuddannelsens 2. semester. Læringsmål: Gennemførelsen af modulet skal give de studerende følgende viden, færdigheder og kompetencer: Kunne demonstrere viden om for fordele og ulemper ved forskellige metoder i relation til konkrete problemstillinger Kunne reflektere og diskutere forskellige forskningsteknikkers fordele og ulemper i relation til en given problemstilling. Kunne kritisk vurdere validitet og anvendelsesmuligheder for kvalitative analyser. Kunne tilrettelægge og gennemføre en kvalitativ dataindsamling og efterfølgende behandling. Vurderingskriterier: Karakteren 12 gives for den fremragende præsentation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger, med ingen eller få, uvæsentlige mangler. Karakteren 2gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående læringsmål Prøveform: Modulet er obligatorisk, og der er krav om tilstedeværelse (min. 80 %) samt aktiv deltagelse i undervisningen. Modulet afsluttes med en individuel mundtlig eksamen med udgangspunkt i projektrapporten og kursuspensum, der bedømmes efter gældende karakterskala med ekstern censur. Modul 8: Rummets sociologi 9/19

Mål: Målet med kurset er at give de studerende en videregående indføring i rummets - og den urbane sociologi. Kurset skal gøre de studerende i stand til at reflektere og analysere over teorier, der forbinder sociale relationer med geografiske rum. Indhold: Kurset giver de studerende en indføring i forskellige perspektiver på rummets sociologi. Kurset tager således udgangspunkt i den spatiale vending inden for sociologien og dens opgør med lineære og ikke-rumlige tankegange. Kurset introducerer endvidere de studerende til teorier knyttet til forståelsen af byen som netværk og til nyere perspektiver på rum og globalisering. Desuden giver kurset de studerende en indføring i relationen mellem byens rum og lokale fællesskaber og i diskussionerne omkring nutidig stedstilknytning. Omfang: 5 ECTS. Undervisnings og arbejdsformer: Kurset afvikles som forelæsninger og indgår herudover i projektarbejdet. Tidsmæssig placering: Kurset placeres på kandidatoverbygningens 2. semester. Læringsmål: Gennemførelsen af modulet skal give de studerende følgende viden, færdigheder og kompetencer: Videregående indsigt i og overblik over teoretiske bidrag omkring rummets sociologi. Gengive og redegøre for kernebegreber og centrale forståelser fra teorier om rum, sted og mobilitet. Relatere, sammenligne og diskutere teoretiske perspektiver på centrale socio-rumlige problemstillinger. Relatere, sammenligne og diskutere forskellige niveauer af socio-rumlige relationer. Kritisk reflektere og vurdere socio-rumlige perspektivers rækkevidde og forklaringskraft. Prøveform: Modulet er obligatorisk, og der er krav om tilstedeværelse (min. 80 %) samt aktiv deltagelse i undervisningen. Modulet afsluttes med en individuel mundtlig eksamen med udgangspunkt i projektrapporten og kursuspensum, der bedømmes efter gældende karakterskala med ekstern censur. Modul 9: Stedets sociologi Mål: Målet med modulet er at give de studerende en videregående indsigt i teorier, der belyser og analyserer sammenhængen mellem på den ene side sociale relationer og tilhørsforhold og på den anden side stedtilknytning og oplevelser af steder. Det er endvidere målet, at de studerende skal sættes i stand til at analysere og reflektere over teorier, der kobler social oprindelse, mobilitet og stedtilknytning. Indhold: Kurset giver de studerende en indføring i forskellige teoretiske perspektiver omkring sammenhængen mellem social oprindelse, mobilitet og stedtilknytning. Der vil således være fokus på et bredt spektrum af teorier og teoretiske indfaldsvinkler, som er centreret omkring sammenhængen mellem social oprindelse, mobilitet og stedtilknytning. Omfang: 5 ECTS. 10/19

Undervisnings og arbejdsformer: Kurset afvikles som forelæsninger og indgår herudover i projektarbejdet. Tidsmæssig placering: Kurset placeres på kandidatoverbygningens 2. semester. Læringsmål: Gennemførelsen af modulet skal give de studerende følgende faglige og intellektuelle profil: Videregående indsigt i og overblik over teoretiske bidrag om sammenhængen mellem social oprindelse, mobilitet og stedtilknytning. Gengive og redegøre for kernebegreber og centrale forståelser fra teorier om sammenhængen mellem social oprindelse, mobilitet og stedtilknytning. Relatere, sammenligne og diskutere teoretiske perspektiver på centrale problemstillinger omkring sammenhængen mellem social oprindelse, mobilitet og stedtilknytning. Relatere, sammenligne og diskutere forskellige niveauer af sammenhængen mellem social oprindelse, mobilitet og stedtilknytning. Kritisk reflektere og vurdere forskellige perspektivers rækkevidde og forklaringskraft når det gælder sammenhængen mellem social oprindelse, mobilitet og stedtilknytning. Prøveform: Modulet er obligatorisk, og der er krav om tilstedeværelse (min. 80 %) samt aktiv deltagelse i undervisningen. Modulet afsluttes med en individuel mundtlig eksamen med udgangspunkt i projektrapporten og kursuspensum, der bedømmes efter gældende karakterskala med ekstern censur. Modul 10: Projektarbejde. Mål: Kurset har til formål at øve de studerendes selvstændige arbejde med konkrete problemstillinger af samfundsmæssig relevans, samt give de studerende praktisk erfaring med forskningsprocessen gennem sammenkædning af empiri og teori. De studerende skal opnå en sikker vurdering af metoders egnethed i forhold til konkrete analysedesign og kritisk kunne vurdere resultaternes anvendelighed på baggrund af relevant teori. Indhold: Kurset giver deltagerne en systematisk gennemgang af forskningsprocessens forskellige faser under vejledning og øvelser; herunder formulering af problemstilling, vurdering af forskellige metoders anvendelighed i forhold til den valgte problemstilling, gennemførelse og bedømmelse af analyse resultater og deres validitet, samt på baggrund af det gennemførte projekt en evaluering af teori og metode. Omfang: 10 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset foregår som blanding af seminarer, enkelte forelæsninger og vejledning. Tidsmæssig placering: Kurset placeres på kandidatuddannelsens 2. semester. Læringsmål: Gennemførelsen af modulet skal give de studerende følgende faglige og intellektuelle profil: 11/19

Kunne redegøre for relevant teori og metode i forhold til en konkret problemstilling. Kunne analysere indsamlede data og relatere disse til problemstilling og teori. Kunne gennemføre empirisk analyse af selvvalgt problemstilling. Kunne kritisk vurdere opnåede resultater i relation til den anvendte metode og teori. Prøveform: Kurset afsluttes med en individuel prøve, hvor projektrapport samt kursuspensum er udgangspunkt, som bedømmes efter gældende karakterskala med ekstern censur. Modul 11: Valgfag Mål: Formålet med modul 5 er, at de studerende skal vælge et 10 ECTS valgfag. Følgende moduler, som udbydes på sociologiuddannelsens 7. semester, er forhåndsgodkendt: 1) Kritik og modkritik: Sociologiske samtidsdiagnoser 2) Anerkendelse, respekt og omfordeling 3) Biografisk metode 4) Forløbsanalyse på registre 5) Korrespondanceanalyse Omfang: 10 ECTS. Læringsmål: Gennemførelsen af modulet skal give de studerende følgende viden, færdigheder og kompetencer: Opnår uddybet kendskab til metodiske, teoretiske eller empiriske alternativer og deres anvendelighed. Kan selvstændigt vurdere, sammenligne og vælge metoder til empiriske analyser. Er i stand til at overskue og vurdere metodiske problemer. Modul 12: Hverdagsliv og forbrug: Praksisformer, livsstil og identitet Mål: Målet med kurset er at give de studerende en videregående indføring i sammenhænge mellem social differentiering og forbrugsmønstre forstået og analyseret i et hverdagslivsperspektiv. Kurset skal gøre de studerende i stand til at bruge og forstå forskellige teoretiske perspektiver på sammenhænge mellem praksisformer, forbrug og identitet. Indhold: Inden for en forbrugssociologisk forståelsesramme er forbrug og social differentiering uløseligt sammenvævet. Forbrug kan ses som en markør på social status og identitet, og forbrug har ofte været analyseret i et livsstilsperspektiv, enten forstået inden for et moderne klasseperspektiv eller i et senmoderne perspektiv med mere flydende identitet. Nyere forbrugssociologi inddrager desuden i stigende grad et 12/19

praksisteoretisk perspektiv til at forstå og analysere det rutiniserede og mindre synlige forbrug, der indgår i hverdagslivets daglige praksisser, og som ikke primært kan tolkes som kommunikative markører på identitet og status. Hverdagslivsperspektivet er dermed væsentligt i forståelsen af boligens brug og betydning og som fysisk ramme om en central del af hverdagslivet. Disse forskellige teoretiske perspektiver vil blive præsenteret i kurset og anskueliggjort i forhold til konkrete analyser af byens og boligens sociale rum. Omfang: 5 ECTS. Undervisnings og arbejdsformer: Kurset afvikles som forelæsninger og diskussioner med udgangspunkt i de studerendes oplæg og indgår herudover i feltarbejdet. Tidsmæssig placering: Kurset placeres på kandidatoverbygningens 3. semester Forudsætninger for deltagelse: Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen Læringsmål: Gennemførelsen af modulet skal give de studerende følgende viden, færdigheder og komptencer: Videregående indsigt i og overblik over teoretiske bidrag om hverdagsliv, praksisformer og forbrug. Gengive og redegøre for kernebegreber og centrale forståelser fra teorier om forbrug, hverdagsliv, identitet og praksisformer. Relatere, sammenligne og diskutere de forskellige teoretiske perspektiver på centrale forbrugssociologiske problemstillinger. Relatere, sammenligne og diskutere hverdagslivs og forbrugsteoretiske perspektiver på by- og boligrelevante problemstillinger. Kritisk reflektere og vurdere de præsenterede teoriers rækkevidde og forklaringskraft. Prøveform: Modulet evalueres gennem skriftlige essays, der udarbejdes individuelt af de studerende løbende gennem semestret. Der bedømmes efter gældende karakterskala med intern censur. Modul 13: Organisering af indsatser i udsatte byområder Mål: Kurset har til formål at give de studerende et grundigt teoretisk og empirisk kendskab til organisering af indsatser i udsatte byområder. Kurset belyser forskellige begrebslige tilgange til, hvordan man kan forstå de løsningsorienterede tiltag, som bystyrer, kommunale myndigheder og private aktører igangsætter. Indhold: Kurset giver deltagerne en specialiseret viden om måder at organisere indsatser i udsatte byområder på. Kurset tager udgangspunkt i en nyere europæisk erfaring med at områdebaserede indsatser og projekter ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at håndtere de komplekse problemer med udsatte byområder. Med et kortfattet udgangspunkt i studier om social eksklusion og fattigdom i et rumligt perspektiv fokuseres der på styring, den institutionelle organisering samt lederskab i relation til udsatte byområder. Der arbejdes med en ligelig vægtning af teoretisk stof, empiriske studier samt praktiske eksempler, primært fra Europa og Danmark. Omfang: 5 ECTS. 13/19

Undervisnings- og arbejdsformer: Kurset foregår som blanding af øvelser og enkelte forelæsninger. Tidsmæssig placering: Kurset placeres på kandidatuddannelsens 3. semester. Læringsmål: Gennemførelsen af modulet skal give de studerende følgende viden, færdigheder og komptencer: Kunne demonstrere viden om teoretiske forhold og empiriske forhold ved organisering af problemløsningsstrategier i udsatte byområder, samt kunne redegøre for basal teori om fattigdom og social eksklusion. Kunne relatere, diskutere og reflektere over konkrete problemløsningsstrategier med udgangspunkt i centrale begreber som styring, organisering og lederskab. Kunne diskutere konsekvenser af problemløsningsstrategier ift. beboere i udsatte byområder. Kunne vurdere konkrete organiseringsmåders effekt, fordele og ulemper i relation til udsatte byområder. Prøveform: Kurset afsluttes med en individuel skriftlig opgave med udgangspunkt i kursuspensum, der bedømmes efter gældende karakterskala med ekstern censur. Modul 14: Feltkursus Mål: Kurset har til hensigt at ruste de studerende til at tilrettelægge og gennemføre praksisrettet forskning, der på den ene side benytter videnskabelige metoder og teori på videregående niveau og på den anden side kan formidles til konkrete samarbejdsparter og organisationer i omverdenen, der har interesse for de undersøgte problemstillinger. Indhold: Kurset består af et forberedelseskursus, et feltophold og en analysefase. De tre dele ses som en integreret del af feltkurset, og de studerende skal deltage aktivt i alle tre dele. Under feltopholdet arbejdes med en selvvalgt opgave ca. halvdelen af tiden, mens den øvrige tid anvendes på ekskursioner og mindre opgaver. Der udarbejdes en rapport over feltopholdets aktiviteter. Omfang: 10 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsning, studenterpræsentationer, praktisk feltarbejde. Tidsmæssig placering: Kurset placeres på kandidatuddannelsens 3. semester. Læringsmål: Gennemførelsen af modulet skal give de studerende følgende viden, færdigheder og kompetencer: Kunne demonstrere viden om forskellige metoders fordele og ulemper i relation til konkrete problemstillinger. Kunne fremstille resultaterne af analysen på en 14/19

enkel og forståelig måde. Kunne sammenholde anvendt metode og teori i forhold til den valgte problemstilling. Kunne vurdere forskellige metoders anvendelighed og validitet ved forskellige problemstillinger. Kunne tilrettelægge og styre en større, empirisk baseret analyse i praksis. Kunne argumentere overbevisende for valg af metode og analysedesign. Vurderingskriterier: Bestået/ikke bestået. Prøveform: Aktiv deltagelse i kurset, samt en felt-rapport med mundtlig overhøring. Modul 15: Projektorienteret forløb Mål: Det projektorienterede forløb har til formål, at den studerende opnår en arbejdsmæssig erfaring med løsning af by, bolig og/eller bosætningsopgaver med relevans for samfundet og for de samfundsvidenskabelige fagdiscipliner, der udgør det faglige fundament (pensum) for uddannelsen. Indhold: I det projektorienterede forløb indgår den studerende som praktikant i en konkret organisation og løser arbejdsopgaver på et akademisk niveau, der har afsæt i relevante (og aktuelle) problemstillinger, metoder eller teorier og begrebsdannelser. Omfang: 20 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer: Det projektorienterede forløb gennemføres som løsning af konkrete arbejdsopgaver hos den eksterne aktør med faglig vejledning og sparring på den pågældende arbejdsplads. Tidsmæssig placering: Kurset placeres på kandidatoverbygningens 3. semester. Læringsmål: Har opnået indsigt i det konkrete arbejde, som en kandidat i by, bolig og bosætning vil kunne komme til at varetage i en konkret organisation og i praktiske teamsamarbejder og herved oparbejde erfaringer med opgaveløsninger i tværfaglige miljøer. Omsætte teoretiske og metodiske problemstillinger til praktiske løsninger. Det forventes, at den studerende bliver i stand til at vurdere og argumentere for kvalitative og kvantitative metoders relevans i konkrete arbejdsmæssige sammenhænge og blive i stand til at argumentere for gennemførelse af konkrete, faglige analyser. Endvidere forventes det, at den studerende bliver i stand til at vurdere og argumentere for anvendelsen af teorier og begrebsdannelsers relevans og for gennemførelse af konkrete, empiriske analyser. Desuden skal den studerende via det projektorienterede forløb tilegne sig erfaringer med at arbejde med flere opgaver på samme tid. Vurderingskriterier: Bestået/ikke bestået. Prøveform: Der skal afleveres en projektrapport, som skal belyse et relevant fagligt felt på grundlag af den studerendes erfaringer i projektperioden og relevant teori fra pensum. Et projektorienteret forløb på 20 15/19

ECTS svarer til 3 mdr. af 37 timer, hvoraf de sidste 10-14 dage friholdes til skrivning af projektrapporten. Modulet afsluttes med en individuel mundtlig eksamen med udgangspunkt i projektrapporten og relevant teori fra pensum der bedømmes bestået/ikke bestået med intern censur. Modul 16: Speciale Mål: Specialestudiet har til formål at opøve den studerende til selvstændigt at kunne formulere og gennemføre en forskningsproces over et selvvalgt emne inden for en afgrænset problemstilling. Specialestudiet forudsætter således overblik over relevant metode og teori samt evnen til at strukturere og gennemføre et forskningsprojekt under vejledning Indhold: Den studerende gennemfører en selvstændig forskningsproces, hvor der lægges vægt på relevans, teoretisk forankring, metodiske overvejelser og evt. empirisk grundlag. Specialet skal præsenteres overskueligt, logisk og med overholdelse af reglerne for god videnskabelighed. Specialet skal have afsæt i fagets kernefaglighed. Endelig skal specialet demonstrere den studerendes evne til at fremstille og formidle sit arbejde og resultater på forståelig og overskuelig måde. Omfang: 30 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen foregår hovedsageligt som vejledning, men suppleret med specialeseminarer med henblik på erfaringsudveksling mellem specialestuderende. Tidsmæssig placering: Kurset placeres på kandidatuddannelsens 4. semester. Forudsætninger for deltagelse: Studerende skal have gennemført uddannelsens tre første semestre. Studerende skal formulere et oplæg til specialeprojekt, der skal godkendes af studienævnet. Læringsmål: Gennemførelsen af modulet skal give de studerende følgende viden, færdigheder og kompeencer: Har konkret viden om forskningsprocessens enkelte elementer. Har viden om tilrettelæggelse og gennemførelse af en forskningsproces. Har indgående forståelse for og viden om formidling. Kan overskue empirisk baserede problemstillinger og relatere disse til metodisk og teoretisk viden. Kan selvstændigt planlægge og organisere et mindre forskningsprojekt. Kan vurdere relevansen af teori og metode i relation til konkrete problemstillinger. I stand til at tilrettelægge og gennemføre en selvstændig forskningsopgave på baggrund af relevant teori og metode. Kritisk kunne reflektere over forskellige metoders anvendelig og relevans. Kritisk kunne vurdere egne konklusioner på baggrund af metode og empirisk grundlag. Kunne vurdere eksisterende teoris relevans og anvendelighed i lyset af egne empiriske studier. Er i stand til at formidle resultaterne af forskningsprojektet til såvel fagfæller som en bredere offentlighed. 16/19

Prøveform: Modulet afsluttes med en individuel mundtlig eksamen med udgangspunkt i specialet, der bedømmes efter gældende karakterskala med ekstern censur. 8 Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspecialet og dettes omfang Stk. 1. Ved bedømmelsen af kandidatspecialet og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. Stk. 2. Kandidatspecialet skal indeholde et resumé på et engelsk. Hvis specialet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk, norsk eller svensk efter studienævnets godkendelse. Resumeet skal være på mindst 1 og højst 2 sider. Resumeet indgår i helhedsvurderingen. Stk. 3. Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Kandidatspecialet afslutter uddannelsen. Der indgås en specialekontrakt mellem den studerende, vejleder og studieleder/repræsentant for studieleder. I forbindelse hermed godkendes opgaveformuleringen, og der fastsættes en afleveringsfrist for specialet. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, godkender vejleder og studieleder en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for sammen emneområde, og fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist på 3 måneder. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje eksamens forsøg efter samme regler, som gælder for andet eksamensforsøg. 9 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidatuddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. Kandidatspecialet kan ikke meritoverføres. 10 Afslutning af kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter den er påbegyndt. 11 Eventuelle regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsproget/ene dette forudsætter Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk og anvende opslagsværker m.v. på andre europæiske sprog. 17/19

12 Eksamensregler Prøver afholdes inden for samme semester som undervisningen. Der kan max være 5 studerende i en gruppe. Gruppeprojekter afsluttes med gruppeeksamen. Vedrørende anvendelse af PC til eksamen, eksamenstilmelding, sygeeksamen og omprøver, se gældende eksamensordning: http://www.fhs.aau.dk/studieteam/faq Oversigt over eksamensformer på kandidatuddannelsen Semester Modul ECTS Intern/ekstern Bedømmelsesform Prøveform Varighed 1. semester Modul 1: 5 Intern 7-skala Skriftlig Ugeopgave Sociodemografi Modul 2: 5 Intern 7-skala Skriftlig Ugeopgave Metode I Modul 3: Social differentiering i byen: Livsformer, klasser og livsstil 5 Intern 7-skala Mundtlig med udgangspunkt i pensum. 20 min. 2. semester 3. semester Modul 4: Boligforhold, boligmarked og boligpolitik Modul 5: Globalisering og byudvikling Modul 10: Projektarbejde: By, sted og bosætning (inklusiv eksamination af modul 6,7,8,9) Modul 11: Valgfag Modul 12: Hverdagsliv og forbrug: Praksisformer, livsstil og identitet Modul 13: Organisering af indsatser i udsatte boligområder 10 Intern 7-skala Mundtlig med udgangspunkt i pensum 5 Ekstern 7-skala Skriftlig med udgangspunkt i kursuspensum 30 Ekstern 7-skala Mundtlig eksamen samt tilstedeværelse ift. modulerne 6, 7, 8 og 9 10 Intern/Ekstern 7-skala Skriftlig med hjælpemidler 5 Intern 7-skala Skriftlige essays 20 1 uge 30 min. pr. studerende 1 uge Løbende igennem semestret 5 Ekstern 7-skala Skriftlig Ugeopgave Modul 14: 10 Intern B./I.B Mundtlig 20 min. pr. 18/19

4. semester Feltkursus Modul 15:* Projektorienteret forløb Modul 16: Kandidatspeciale med udgangspunkt i feltrapport 20 Intern B./I.B Mundtlig med udgangspunkt i projekt- studerende 30 min. pr. studerende rapporten 30 Ekstern 7-skala Mundtlig 30 min. pr. projekt + 20 min. pr. studerende * Den studerende kan vælge at deltage i et projektorientret forløb på 3. semester i stedet for modul 11 og modul 14, der hver er 10 ECTS (i alt 20 ECTS). 13 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. 14 Uddybende information Studienævnet offentliggør på studiets hjemmeside: http://sociologi.samf.aau.dk/ mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen. 15 Ikrafttrædelse Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september 2017. 16 Overgangsregler Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter studieordningen fra 2012, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2020, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning. 19/19