Hjemløshed i et pædagogisk perspektiv. Bachelor Rapport

Hjemløshed i et pædagogisk perspektiv Fortid, nutid og fremtid Bachelor Rapport Skrevet af Dianna Dorph Vejleder: Heidi Bech Roesdahl Anslag: 157.434 2012 1

Indholdsfortegnelse Forord s. 4 1. Indledning s. 5 1.1. Baggrund s. 5 1.2. Hypoteser s. 7 1.3. Problemstilling s. 8 1.4. Metodeafsnit s. 8 1.5. Introduktion til de enkelte teoretikere s. 10 1.6. Disposition s. 13 2. Hjemløshed definitioner og fakta s. 14 2.1. Definition s. 14 2.2. Antal hjemløse i Danmark s. 14 2.3. Hvad betyder hjemløshed s. 15 2.4. Hvem er de hjemløse s. 19 2.5. Hvad er deres historie s. 23 2.6. Refleksioner og kritisk indblik s. 32 2.7. Sammenfatning 3. Samfundet s. 33 3.1. Det moderne samfund s. 33 3.2. Lovmateriale s. 36 3.3. Preben Brandts syn på samfundet s. 37 3.4. Den overordnede hjemløsestrategi i Danmark s. 38 3.5. Hjemløsestrategien i København s. 39 3.6. Skæve boliger til skæve eksistenser s. 40 3.7. Samfundet og den hjemløse s. 41 3.8. Frihed til at vælge s. 41 3.9. Ensomhed s. 42 3.10. Individualitet s. 43 3.11. Refleksion og kritisk indblik s. 44 3.12. Sammenfatning s. 46 4. Bagvedliggende teori og begreber s. 46 4.1. Intro s. 46 2

4.2. Normalitet s. 47 4.3. Social arv s. 51 4.4. Preben Brandts syn på social arv s. 54 4.5. Social arv og hjemløse s. 57 4.6. Pierre Bourdieu s. 57 4.7. Stigmatisering og kategorisering s. 60 4.8. Skal vi undgå kategoriseringer s. 64 4.9. Refleksioner og kritisk indblik s. 66 4.10. Sammenfatning s. 68 5. Tiltag s. 68 5.1. Steder for hjemløse s. 68 5.2. Kirkens korshær s. 69 5.3. Hvem arbejder med hjemløse s. 70 5.4. Projekt udenfor s. 70 5.5. Projekt Udenfor og hvad er projektets tilgang og arbejde s. 71 med de hjemløse 5.6. Hvordan projekt Udenfor arbejder på gaden s. 71 5.7. Kirkens korshær herberg s. 73 5.8. Kirkens korshær natcafé s. 74 5.9. Sammenfatning s. 75 6. Forebyggelse og pædagogens rolle s. 75 6.1. Intro om forebyggelse og pædagogens rolle s. 75 6.2. Pædagogens rolle i forebyggelse s. 76 6.3. Pædagogens rolle i arbejdet med hjemløse s. 82 6.4. Det sociale arbejdes opsøgende indsatser s. 86 6.5. Sammenfatning s. 87 7. Konklusion s. 87 8. Litteraturliste s. 88 9. Bilag 1-5 3

Forord De er hjemløse hvad det så end betyder. Men mon ikke de hjemløse også gemmer drømmene et eller andet sted. De drømme som livet gøres af, som PH 1 skrev I 1941: I dit korte liv Er hver time dyr, Hver sekund et dyrt sekund. Du glemmer vel ikke, at årene ryger. Se på dit ur: Viserne flyver. Hold dig vågen ven. Vores lille liv Sluttes inde af en søvn. Vi er af samme stof, Som drømme gøres af: Det store tomme rum. Vi kender dem ikke; vi omgås dem ikke; vi kender ikke deres drømme. 2 Dianna Dorph 1 Poul Henningsen (9. september 1894 i Ordrup - 31. januar 1967 i Hillerød) var en dansk lysmager, arkitekt, revyforfatter, filminstruktør og samfundsrevser kendt under initialerne PH 2 Leeson 2011 4

1.Indledning 1.1. Baggrund Vi kalder os i Danmark for et velfærdssamfund. I denne velfærdens samfundsmodel kan det synes paradoksalt at der alligevel findes hjemløse. Vi ser dem på gaden og hører om dem i medierne. Men kigger vi egentlig rigtig på dem eller tør vi ikke? Hvem er de, hvorfor lever de på gaden, og hvad gør man for denne gruppe af mennesker? Min interesse for hjemløse opstod for flere år siden. En dag tog jeg bussen til Valby og skulle på toilettet inden jeg skulle videre. Derinde stod der 4 hjemløse narkomaner, de var ved at fixe. Min nysgerrighed, venlighed og måske også medlidenhed fik mig til at tale med dem. Jeg ville gerne forstå, hvorfor de stod der. Den ene var så dopet, at hun brækkede sig. En af mændene fortalte om sit liv med blandt andet incest og tæsk og ville egentlig bare glemme det. Han sagde, at den eneste måde, han kunne glemme det på var ved at tage stoffer. Jeg spurgte ham, om han havde fået hjælp, og han sagde, at man havde prøvet at hjælpe ham. Det havde tilsyneladende ikke været den rigtige hjælp til ham. Siden denne episode har jeg været nysgerrighed efter at lære mere denne gruppering i vores samfund de hjemløse. Nærværende rapport beskriver emnet omkring de hjemløse og rapportens hertil hørende problemstillinger på baggrund af delt en sociologisk, psykologisk samt samfundsorienteret teoriramme. Rapportens mål er ikke at måle brugernes i dette tilfælde de hjemløses tilfredshed med det sociale system - ej heller at fremstille det sociale system som succes eller fiasko. Derimod er hensigten en mere overordnet beskrivelse af underliggende sociale og psykologiske forhold i relationsarbejdet samt hvordan dette arbejde både såvel ud fra et fagligt synspunkt som ud fra de hjemløses synspunkt skaber mest mulig værdi i form af relevant og god hjælp til denne gruppe. Informations indhentning til rapporten har i noget omfang været via feltarbejde, med fokus på livet som hjemløs, da dette findes det interessant og skaber kendskab til det, at være hjemløs samt hvordan den pædagogiske professions 5

rolle er i forhold til målgruppen. En af ambitionen med nærværende rapport er at belyse og bidrage til en bedre forståelse af hvilke samfundsmæssige og - eller individuelle faktorer, der karakteriserer hjemløse unge samt opnå indsigt i uventede forklaringer, der kan ligge bag de unges hjemløshed. Der har, og vil altid være mennesker, der er udenfor og stigmatiserede i et givent samfund. I offentlig tale betegnes de typisk som de udstødte de unormale, de unormale eller andre lignende betegnelser. Derfor er det også et centralt punkt igennem rapporten at se på og vurdere forskellen mellem de udstødte og de ikke udstødte. I forlængelse heraf fokuseres på de forskellige teoretiske aspekter, der er i, at de udstødte, de ikke udstødte, de normale, de unormale - ikke skarpt kan opdeles og udskilles fra hinanden. Mennesker og forskellige grupperinger af mennesker i samfundet er i høj grad komplekse og kendetegnet ved at overlappende problematikker. En af de i rapportens mest brugte teoretikere Preben Brandt beskriver de udstødte i samfundet på en således meget sigende måde: Det er mennesker, som af en eller anden grund ikke har kunnet lære det, som ikke har fået lov til at lære det, eller som ikke har haft mulighed for at lære det. Det vil sige mennesker, som tidligt har fået sår på sjælen, mennesker, som er blevet svigtede, kærlighedsmæssigt udsultede, eller som følelsesmæssigt ikke er blevet forstået og accepteret 3 Da sandsynligheden for at ende i hjemløshed anses som meget lille findes det interessant, at identificere de særlige faktorer, der kan have betydning for, hvorfor nogle unge, til forskel fra mange andre af landets unge, stifter bekendtskab med hjemløshed. Politikere, socialarbejdere og menigmænd kan have mange forestillinger om, hvad den gode hjælp til hjemløse består i, men uden indblik i de hjemløses egne oplevelser berøves vi muligheden for at kunne hjælpe så godt om muligt. Det er problematisk, at folk skal leve på gaden med deres problemer og ikke have tag over hovedet i nutidens Danmark, hvor der er overflod af materielle goder. Der 3 Brandt 1999a:34). 6

må derfor være en dybere årsag til, at der findes hjemløse. Det kan ikke bare være mangel på bolig, der er hovedårsagen til hjemløshed. Der må ligge noget bag en udløsende faktor. Jeg vil i denne rapport forsøge at afdække, hvad man kan gøre for at hjælpe de hjemløse til en bedre hverdag og et bedre liv, og hvad vores rolle som pædagoger kan være i den forbindelse. Andre interessante vinkler kunne også have været valgt til at belyse emnet omkring hjemløse. Blandt andet fokus på de hjemløses livskvalitet ud fra et psykologisk aspekt eller en social konstruktionistisk vinkel i form af sprogets betydning med inddragelse af fx Hilde Lindeman. Disse teorier er fravalgt, både på grund af bachelorens tidsramme, til at skabe relationer til de hjemløse, samt fordi det er min opfattelse at de sociologiske og psykologiske teorier belyser nærværende rapports problemstilling mere hensigtsmæssigt. 1.2. Hypoteser I mit forarbejde til denne rapport har jeg flere gange hørt kommentaren, at hjemløse i Danmark selv har valgt det, og at de har penge nok. Det er dog svært at forestille sig, at folk med økonomisk og personligt overskud skulle vælge et liv som hjemløs. Hver hjemløs har sin egen historie og grund til at være endt som hjemløs og min hypotese er i den forbindelse, at størstedelen af de hjemløse ikke kommer fra en kernefamilie med tryghed og omsorg, men i stedet har oplevet et eller andet form for svigt i deres liv. Måske er det den hjemløses mangler værktøjer i forhold til at skabe og fastholde relationer i forholdet til andre individer og samfundet generelt, der er udslagsgivende. Et andet argument kan være at vores samfund lider af en form for berøringsangst overfor gruppen af hjemløse. 7

1.3. Problemstilling Følgende problemstillinger er valgt for rapporten: Hvad skaber hjemløshed? Hvordan kan pædagoger være med til at forebygge folk bliver udstødt og hjemløse? Hvad er pædagogens rolle i arbejdet med hjemløse? 1.4. Metodeafsnit I det følgende afsnit vil jeg præsentere og beskrive min metodiske tilgang til rapportn. Jeg vil herunder gennemgå min begrundelse for valg af materiale og teori, anvendelsen heraf og relevansen for min rapport. Som forberedelse til at skrive denne rapport har jeg opholdt mig meget i det offentlige rum, hvor hjemløse befinder sig. Jeg har været opmærksom på hvor de færdes og hvordan de opfører sig blandt andre mennesker. Dette har jeg gjort via observationer. Jeg har således forsøgt at danne mig et indtryk af deres hverdag. Derudover har jeg deltaget i de hjemløses julebazar i København. 4 Her havde de hjemløse lavet flere forskellige ting man kunne købe, og ellers var det en hyggelig dag, hvor man kunne komme relativt tæt på og snakke med de hjemløse, uden man overskred deres privatsfære. Jeg har forsøgt at tage kontakt til nogle hjemløse, men det lykkes mig ikke helt at få den kontakt jeg gerne ville. Dette kan der være forskellige grunde til. En grund kunne være at det er svært at opbygge en relation og fortrolighed med dem på så kort tid. En anden grund kunne være fordi de var påvirket af alkohol/stoffer eller/og på grund af deres psykiske tilstand. Det kunne også bare være fordi de ikke lige ville dele deres liv da jeg henvendte mig. 4 Denne dag var lavet i samarbejde med de hjemløse og nonprofit foreningen Giv Din Hånd. http://www.givdinhaand.dk/ 8

Det er derfor begrænset, hvad jeg har fået ud af mine interviews med disse. Jeg har af den grund valgt at tage udgangspunkt i de hjemløses perspektiver i forhold til den litteratur jeg har. Blandt andet i bogen 12 dage uden hjem og bogen Når samfundet udstøder. Jeg har i den forbindelse fået tydeligt og oprigtigt billede af hjemløse og har også læst projekter, forskning og feltarbejde som er udarbejdet over længere tid end den jeg har haft til rådighed. Derudover har jeg læst flere udgaver af Husforbi 5 og værker med hjemløses egne historier. Dette har jeg gjort for at danne mig et indtryk af de hjemløse og få deres perspektiver med. Jeg har valgt at lægge hovedvægten på følgende teoretikere i rapportn: Anthony Giddens, Erwing Goffman, Pierre Bourdieu, Preben Brandt og Gustav Jonsson. Der vil blive inddraget andre teoretikere og teori, men jeg vil løbende inddrage de ovenstående teoretikere i rapportn ved besvarelsen af mine problemstillinger, herunder forholde mig kritisk til deres teorier. Jeg har valgt disse teoretikere, da jeg mener de understøtter og forklarer mine ideer og holdninger omkring hjemløse herunder deres synspunkter omkring samfundet, individet, relationer og social arv mv. Under mine interviews har jeg anvendt Steiner Kvales 7 stadiers kvalitative interview teori. 6 Her har især de tre første stadier været relevant ved interviewene; tema, design og selve interviewet, mens de sidste 4 stadier; udskrift, analyse, verificering og rapportering først har været aktuelle ved bearbejdningen af interviewene. Jeg har taget udgangspunkt i mine problemstillinger, når jeg har skulle fastlægge temaet og rammerne for interviewene. Som design har jeg anvendt det semistrukturerede interview. Her holdes temaet for øje samtidig med at jeg finder interviewmåden er relativt fleksibel. Det giver mulighed for at uddybe de temaer undervejs, som informanten tillægger større betydning. Interviewene har jeg afholdt med enkeltpersoner på deres arbejdspladser og tilholdssteder for at de kan føle sig trygge. 5 Hus Forbi udkom første gang i august 1996. Anledningen var FN s internationale fattigdomsår, og at København var europæisk kulturby 96. 6 Olsen, 2002 9

Jeg har blandt andet interviewet en pædagog på Projekt Udenfor i København, Steffen Krukov og en socialrådgiver på kirkens korshær herberg i København, Jeanne Hoffman for at høre om deres arbejde med hjemløse i praksis og deres erfaringer hermed. Derudover har jeg haft samtaler med helt almindelige unge mennesker som mig selv, for at høre hvad de tænker om hjemløse. Jeg har brugt samtalerne til at forstå sammenhængen, meningen og baggrunden for at der findes hjemløse. Derudover her jeg valgt at inddrage forskning for at se på, hvor udbredt hjemløsheden er i Danmark. Heri vil jeg inddrage undersøgelser fra SFI det nationale forskningscenter i velfærd, 7 hvor sociale tilbud og myndigheder på hjemløseområdet har udfyldt et spørgeskema for hver hjemløs person, de har haft kontakt med eller kendskab til i løbet af uge 6 i 2011. 8 1.5. Introduktion til de enkelte teoretikere I det følgende afsnit kommer en kort beskrivelse af de teoretikere jeg primært anvender i rapportn. Fremstillingen er ikke udtømmende men giver et billede af, hvem de er, og hvad de står for. Anthony Giddens er en engelsk professor i sociologi. (1938- ), 9 der har beskæftiget sig med udviklingen af samfundsteori samt sociologiske analyser af det moderne samfund. Giddens fokuserer på samspillet mellem individ og samfund og har beskæftiget sig med identitet og menneskets vilkår i senmoderniteten. Individerne skaber blandt andet deres identitet gennem refleksion og overvejelser. Giddens mener derfor, at vi har mange muligheder, og vi er således henvist til selv at skabe sammenhængen i vores liv. 10 7 SFI er et uafhængigt nationalt forskningscenter under Socialministeriet. http://www.sfi.dk/om_sfi-2369.aspx 8 http://www.sfi.dk/om_sfi-2369.aspx. Efterfølgende vil rapporten omtales SFI 9 Han har siden 1997 været leder af London School of Economics and Political Science. Giddens er meget politisk aktiv, og han har blandt andet været med til at inspirere New Labour, som er en fornyelse af Labour partiet det engelske socialdemokrati 10 Red. Mogens Brørup m.fl., 1999 10

Giddens vil jeg bruge til at belyse hvordan det moderne samfund er og hvad det er for problematikker der kan opstå i det. heri vil jeg samspillet mellem samfundet og den hjemløse. Erwing Goffman var en canadisk mikrosociolog. (1922 1982). 11 Goffman arbejdede især med menneskelige interaktioner, herunder hvordan vi reagerer på forskellige situationer og forhindringer i hverdagen. Goffmans studier er meget håndgribelige, da de bygger på empiriske observationer af givne dagligdagssituationer, og hans observationer er derfor enkle at bruge i konkrete analyser. Goffman analyserer blandt andet også, hvordan vi danner og opretholder vores identitet gennem relationer med andre mennesker. Udledt heraf beskæftiger Goffman sig med stigmatisering og kategorisering af mennesker. Han analyser blandt andet, hvordan man kan blive stigmatiseret, og hvordan stigmatisering har indflydelse på vores identitet. 12 Med Goffman vil jeg se på kategorisering og stigmatisering. Jeg vil bruge ham til at forstå den stigmatiseringsproces der kan ske når man kategoriseres og afviger fra det normale og herunder hvad det kan gøre ved en person at blive stigmatiseret. Pierre Bourdieu var en fransk filosof, antropolog og sociolog. (1930 2002). 13 Bourdieu introducerede nye begreber for socialvidenskaben så som fx kulturel, social og økonomisk kapital samt begreberne habitus og felter. Ifølge Bourdieu består samfundet ikke af en stor enhed men i stedet af flere forskellige sociale rum. Disse kaldes felter. De sociale rum består af et netværk af sociale relationer mellem aktørerne. Relationerne er fastlagt i forhold til disses fordeling af den magt og kapital/ressourcer, der er anerkendt indenfor det pågældende felt. 14 Bourdieu har jeg brugt til at se hjemløse med deres hapitus og hvad de har af kapitaler til at begå sig i feltet. Jeg vil først redegøre for begreberne og derefter sætte det på de hjemløse. 11 Goffman var professor i antropologi og sociologi ved Berkeley Universitet og Pennsylvania Universitet i USA 12 Schou og Pedersen, 2006 13 Han studerede flere forskellige områder blandt andet antropologi, filosofi mv. 14 Prieur og Sestoft, 2006 11

Preben Brandt er speciallæge i psykistri (1944- ). 15 I 1997 tog han initiativ til Projekt Udenfor og er nuværende leder heraf. Brandt har desuden arbejdet i mange år som læge på gadeplan. Herudover er han med i en lang række råd og nævn vedrørende socialt udsatte unge og hjemløse. Brandt har forsket om hjemløse gennem en lang årrække, og han er forfatter til en lang række bøger, artikler mv. om hjemløse. Brandt kæmper blandt andet for bedre vilkår til hjemløse og socialt udsatte. 16 Preben Brandt vil jeg bruge til at belyse den forskning han har lavet blandt hjemløse. Jeg vil også bruge hans definition på hjemløshed. yderligere vil jeg blandt andet inddrage hans teori fra bogen udelukkende velfærd hvor han blandt andet diskutere samfundet som det der er med til at udstødte til hjemløshed. Gustav Jonsson (1907 1994) var svensk psykiater og beskæftigede sig primært med børnepsykiatri. Jonsson kan vel kaldes faderen til begrebet social arv, da han lancerede begrebet i 1969 i hans bog kaldet de tre ord: den sociale arv. 17 Forskningen er blevet kritiseret, da den ikke er repræsentativ for hele befolkningen, men den generelle observation, at der er social arv og ulighed i samfundet, er dog anerkendt. Den andel af befolkningen, der har de dårligste sociale og økonomiske kår har oftest også de dårligste livsvilkår i almindelighed. De har også den dårligste sundhed, og de har ringere politisk indflydelse sammenlignet med de dele af befolkningen, der har de bedste vilkår. 18 Jeg vil med Gustav Jonsson belyse hvad den sociale arv er og se på om den kan have relation til hjemløse hvad det så evt. er der gør de kan ses sammen koblet. Hertil vil jeg også bruge sociologen Morten Ejrnæs som mener det er blevet et misforstået begreb. 15 Han blev uddannet som læge i 1972 og senere uddannet som speciallæge i psykiatri. Han er tidligere socialoverlæge på forsorgshjemmet Sundholm 16 Brandt, 1999 17 som byggede på hans doktordisputats fra 1967. Disputatsen omhandlede nogle empiriske undersøgelser af 100 anbragte børn og deres forældre og bedsteforældre som blev sammenlignet med ikke anbragte børn. Hos de anbragte børn var der en større grad af sociale problemer og kriminalitet, end hos de ikke anbragte børn og deres forældre og bedsteforældre. Det skyldes ifølge Jonsson biologisk og social arv 18 www.lesikon.org) 12

1.6. Disposition Rapportn er inddelt i 7 overordnede kapitler. Kapital 1 indledes med problembeskrivelse, anvendt metode og indledning i øvrigt. Kapitel 2 omhandler hjemløshed generelt, hvor blandt andet begrebet hjemløshed, statistik og baggrund bliver belyst. Kapitel 3 fokuserer på det sociologiske herunder samfundet og dets rolle i forhold til hjemløse. I kapitel 4 vil jeg især inddrage mine sociologiske og psykologiske teoretiske overvejelser omkring hjemløse og inddrage de relevante teoretikere. Kapitel 5 belyser, tiltag og forsøg i arbejdet med at hjælpe de hjemløse samt de erfaringer jeg har udledt af mit feltarbejde. Kapitel 6 indeholder en perspektivering i forhold til hvad vi som pædagoger i vores arbejde kan gøre for de hjemløse, og hvordan man generelt kan forebygge hjemløsheden i samfundet. I kapitel 7 sammenfattes de foregående kapitler og der gives en konklusion på rapportn som helhed. 13

2. Hjemløshed definitioner og fakta Forud for en besvarelse af rapportns problemstilling, er det nødvendigt at belyse og afklare hvad hjemløshed er og hvad faktorerne bag hjemløshed er, for derved at komme frem til en forståelse af hvem der udgør denne gruppe i vort samfund. Med udgangspunkt i forskning fra SFI samt relevant litteratur med erfaringer fra arbejdet med hjemløse vil jeg forsøge at beskrive dette. 2.1 Definition Der bruges mange forskellige begreber og mange overlappende definitioner på området. Begreberne hjemløse og socialt udstødte bruges ofte som synonymer for hinanden, selvom betegnelsen socialt udstødte anses for at dækker over en bredere gruppe end hjemløse idet socialt udstødte og social udstødelse dækker over en bred vifte af forskelligartede sociale fænomener. 19 Jeg vil i denne rapport bruge begrebet hjemløse og ikke socialt udstødte med mindre teoretikeren bruger dette ord, da jeg mener socialt udstødte dækker over en bredere gruppe af mennesker og kan skabe forvirring. 2.2 Antal hjemløse i Danmark SFI har lavet undersøgelser på dette (uge 6, 2011) og registrerede i alt 5.290 personer, som befandt sig i én af de otte hjemløshedssituationer 20 Dette er et minimustal, da ikke alle er talt med i optællingen, fordi ikke alle hjemløse har kontakt med systemet eller benytter sig af de institutioner der er. Hjemløse fordelt efter hjemløshedssituation: 19 caswell og schultz, 2001 20 Se næste afsnit 14

Hjemløse fordelt efter Antal Personer Procent af alle hjemløse hjemløshedssituation Gaden 426 8 Natvarmestue 283 5 Herberg 1.874 35 Hotel 68 1 Familie/venner 1.433 27 Udslusning 227 4 Kriminalforsorgen 88 2 Hospital 173 3 Andet 367 7 Uoplyst 351 7 I alt 5290 100 Antallet af hjemløse er steget med 292 personer siden 2009, hvor der blev opgjort at være 4.998 hjemløse. 21 2.3 Hvad betyder hjemløshed? Hjemløse, mennesker uden bolig. Betegnelsen bruges om mennesker, der opholder sig i institutioner for hjemløse, fx herberger og forsorgshjem, eller overnatter midlertidig hos bekendte mv. Undertiden bruges betegnelsen om mennesker, som har egen bolig, men ikke evner at anvende den som et hjem og derfor mest opholder sig på offentligt tilgængelige arealer, fx posedamer og gadebørn. 22 2009 SFI har i år 2007, 2009 og 2011 lavet en definition af hvad hjemløshed er. De definerer en person som hjemløs, hvis hun/han befinder sig i en af disse otte situationer: Personen mangler tag over hovedet den kommende nat. Herunder regnes personer, som sover på gaden, i en trappeopgang, i et skur e.l. Personen overnatter på natvarmestue/værested med nødovernatning. 21 SFI 2011 s. 19 22 http://www.denstoredanske.dk/special:opslag?opslag=hjemløse 15

Personen overnatter på et akut/midlertidigt botilbud, som fx herberger og forsorgshjem. Personen opholder sig på hotel, vandrehjem eller lignende på grund af hjemløshed. Personen bor midlertidigt og uden kontrakt hos venner/bekendte eller familie. Personen bor i midlertidig udslusningsbolig eller lignende uden permanent kontrakt. Personen er under kriminalforsorgen, skal løslades inden for 1 måned, og der er ikke iværksat en boligløsning forud for løsladelsen. Personen er indlagt på hospital eller opholder sig på et behandlingssted og planlægges udskrevet inden for 1 måned, og der er ikke værksat en boligløsning forud for udskrivningen. 23 Det er vigtigt at understrege, at en definition af hjemløsheden baseret på boligsituationen ikke implicerer, at boligmæssige forhold udgør de væsentligste årsager til hjemløshed. Tværtimod har forskningen peget på, at årsagerne til hjemløshed må forstås i et komplekst samspil mellem strukturelle forhold som fx eksklusion fra arbejdsmarkedet og boligmarkedet, og individuelle forhold som fx misbrug og psykisk sygdom, der gør individet særligt sårbar i forhold til at opnå og fastholde en bolig. 24 Den begrebslige definition, der er benyttet i kortlægningen, er følgende: Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos slægtninge, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat. 25 Funktionelle hjemløse er personer med bolig men som ikke kan benytte den på grund af psykiske eller sociale problemer. 9 pct. af de personer, der er registreret som hjemløse i kortlægningen, der har en bolig, men ikke kan benytte den. Gruppen er dog inkluderet i opgørelsen ud fra et hensyn til, at den danske lovgivning er indrettet sådan, at tilbud for hjemløse også er åbne for den gruppe af borgere, som 23 SFI, 2011, s.14 24 SFI, 2011 25 SFI, 2011 s. 19 16

ikke kan opholde sig i den bolig, de har. Gruppen af funktionelt hjemløse har således typisk de samme komplekse sociale og psykiske problemer som de øvrige hjemløse. Dette understreger, at boligen for hovedparten af hjemløsegruppen er en nødvendig, men sjældent en tilstrækkelig forudsætning for at løse hjemløsheds problemet, da også en indsats i forhold til de psykiske og sociale problemer er nødvendig. 26 Ovenstående er en overordnet definition på hjemløshed men det det er også relevant at få den fra mennesker der til daglig arbejder med hjemløse og som kender dem og deres vilkår bedst. Derfor vil jeg se på Projekt Udenfor 27 og Preben Brandts definitioner. Projekt Udenfor siger der ikke er enighed om, hvad det vil sige at være hjemløs. Nogle mener, at det kun er mennesker, der sover på gaden, i kældre, på trappeopgange og lignende steder, der ikke er beregnet til overnatning, der er hjemløse. Ifølge projekt Udenfor, er denne forståelse af hjemløshed for snæver. Projekt Udenfor mener derimod, at alle, der ikke har en bolig, de kan være sikre på, dvs. ejer eller har en kontrakt på, må betragtes som hjemløse. Det betyder, at hvis man bor på særlige botilbud som herberger og forsorgsinstitutioner, sidder i fængsel eller er på hospital, uden at have en bolig at komme hjem til, må man også opfattes som hjemløs. På samme måde må mange voksne, der flytter rundt mellem venner, bekendte og familie, vurderes som værende hjemløse. Projekt Udenfor mener, at der både er brug for at afgrænse antallet af hjemløse kvantitativt og at forstå, hvad det vil sige at være hjemløs kvalitativt. 28 Som operationel definition bruger vi i projekt Udenfor følgende: En person må anses for at være hjemløs hvis vedkommende de sidste nætter har sovet på gaden, på botilbud for hjemløse, har ophold på sygehus eller i fængsel med snarlig udskrivning 26 SFI 2011 27 Fonden projekt Udenfor kombinerer gadeplansarbejde blandt de hjemløse med undervisning og forskning i hjemløshed og udstødelse. Nærmere beskrivelse kommer senere 28 http://www.udenfor.dk/dk/menu/viden+om+hjemløshed/faqs/2.+findes+der+en+officiel+definition+ på+det+at+være+hjemløs 17

og uden en bolig, bor på skift hos venner og bekendte uden egen adresse er uden egen adresse eller har haft 4 forskellige adresser inden for de sidste 6 måneder. Som forståelsesdefinition bruger projekt Udenfor : En person er hjemløs, når vedkommende ikke har en bolig, der kan opfattes som stabil, blivende og opfyldende vedkommendes krav til en rimelig boligstan dard. Samtidig med, at vedkommen de ikke magter af benytte sig af samfundets relationer og institutioner i allerbredeste forstand - således familiært netværk samt private og offentlige institutioner af enhver slags, idet årsagen til dette kan være åbenlyse eller mere skjulte forhold hos den enkelte eller i den måde, samfundet indretter sig på. 29 Brandt skriver i bogen Udelukkende velfærd at det at være hjemløs ikke bare er at mangle en bolig, men også at være den svage i forhold til at skaffe sig en bolig, at være svag i forhold til at bevare en bolig, eller måske ligefrem at være ude af stand til at klare sig i egen bolig. Eller at være uden vilje til og dermed uden ønske om at leve et liv med en fast bolig. Hjemløshed er for Brandt når han ser det fra en social eller sociologisk synsvinkel, det samme som at være massivt udstødt af samfundet, både i forhold til de offentlige netværk, arbejdslivets netværk og i forhold til almindeligt familienært netværk. Hvis han ser det fra en psykologisk indfaldsvinkel, opfatter han hjemløshed som det, en person er præget af, når vedkommende mangler evnen til at bruge samfundets normale institutioner på en rationel måde, hvor institutioner skal forstås i den allerbredeste betydning af ordet. 30 Hjemløshed bliver i almindelig tale og dermed ofte i socialpolitisk sammenhæng kun sat i forhold til boligsituationen. Men hjemløshed er noget ganske andet. Ordet hjemløs dækker over en psyko-social-kulturel tilstand af ståen udenfor og af at være en fremmed mellem dem, der hører til. 31 29 http://www.udenfor.dk/dk/menu/viden+om+hjemløshed/faqs/2.+findes+der+en+officiel+definition+ på+det+at+være+hjemløs) 30 Brandt, 1999 31 Brandt, 1999 18

Ofte tror folk at hjemløshed er en selvvalgt frihed. En lille romantisk forestilling. Dette kan f.eks ses i de gamle Morten Korch film hvor den type person forekom, gående fløjtende og syngende hen ad landevejen. Hjemløshed er en del af det moderne samfunds fattigdom, som hjemløshed altid har været udtryk for en særlig og yderste del af fattigdommen. Der er ikke spor romantik ved hjemløshed og fattigdom. Fattigdom er en barsk social realisme, der altid har været og stadig er forbundet med konsekvenserne: social ydmygelse, afmagt og øget risiko for sygdom og tidlig død. Fattigdom og hjemløshed er nøje forbundet. Fattigdom skal ikke kun ses som en mangel på økonomiske midler til at købe det, man har behov for, for at klare en gennemsnitlig ordentlig tilværelse. Fattigdom skal også opfattes som mangel på ressourcer af anden art, som lavt selvværd på baggrund af livslang ydmygelse, social isolation i særlig nedslidte boliger eller i særlige institutioner. For 30 år siden blev de yderste i denne kæde betegnet som pjalteproletariatet, for 15 år siden som sociale tabere og i dag som de udstødte. 32 Konsekvensen er at den forskningsmæssige kernegruppe af hjemløse udgøres af den gruppe af hjemløse som overnatter på 105 institutioner eller lignende. 33 Som det kan ses overfor er det meget forskelligt, hvad man lægger i ordet hjemløshed. Mange forbinder hjemløshed med posedamen eller manden, som sover på bænken. Den professionelle socialarbejder ser brugeren på herberget. Nogle betoner dimensionen af sociale problemer og marginalisering, mens andre hæfter sig ved boligløsheden. For mig er den hjemløse både en uden hjem men også den funktionelle hjemløse. 2.4. Hvem er de hjemløse? Det er vigtigt at huske på, at de hjemløse er mennesker lige som os andre. man kan ikke bare kan se dem som hjemløse uden at se på dem hver især som enkelte individer men hver deres historie. Jeg nævner dette fordi folk ofte har tendenser til at snakke om dem som en stor gruppe og ikke individer. 32 Brandt, 1999 33 Caswell og Schultz, 2001 19

Nedenfor vil jeg komme ind på hvem de hjemløse er med udgangspunkt i SFI. SFI definerer dem: Hovedparten af dem, der befinder sig i en hjemløshedssituation, er mænd. 77 pct. er således mænd, mens kun 23 pct. er kvinder. Hovedparten af dem, der befinder sig i en hjemløshedssituation, er yngre eller midaldrende, mens der er forholdsvis få ældre hjemløse. 4 pct. var børn under 18 år, svarerende til 204 personer. De fleste af dem opholder sig sammen med deres hjemløse forældre og navnlig sammen med en hjemløs mor. 31 pct. af de hjemløse er mellem 18 og 29 år. 46 pct. er imellem 30 og 49 år. 14 pct. af de hjemløse er mellem 50 og 59. Kun 5 pct. er over 60 år. Det er en meget lille andel af dem, der befinder sig i en hjemløshedssituation, der har en tilknytning til arbejdsmarkedet. Kun 4 pct. af de hjemløse har en lønindkomst. Den lave grad af tilknytning til arbejds- markedet afspejles også af, at kun 4 pct. modtager arbejdsløshedsdagpenge. Langt hovedparten af dem, der befinder sig i en hjemløshedssituation, modtager enten kontanthjælp eller førtidspension. 66 pct. modtager kontanthjælp, og 19 pct. modtager førtidspension. Hovedparten af alle hjemløse, 71 pct., befinder sig i følgende byområder: København, Frederiksberg, Københavns omegn samt de tre store provinsbyer Århus, Odense og Aalborg. Lidt over halvdelen af landets hjemløse opholder sig i hovedstadsområdet. Der er registreret 2.647 hjemløse i hele Region Hovedstaden. Hjemløse uden fast eller legalt ophold i landet er ikke inkluderet i opgørelsen i 2011. 25 pct. af de hjemløse angives at have en eller flere fysiske sygdomme. Ser vi på, hvilke sygdomme der angives, er det en bred vifte af forskellige sygdomme 20

som astma og andre lungesygdomme, sukkersyge, problemer med ryg, hofter, led og muskler, samt infektioner, herunder HIV/AIDS. Der er ikke nødvendigvis tale om diagnosticerede sygdomme, og det skal samtidig understreges, at andelen muligvis ville være højere ved en lægeundersøgelse. Det er en meget høj andel af de hjemløse, 67 pct., der har et misbrug inden for mindst én af følgende fire kategorier: Alkoholmisbrug, narkotikamisbrug (fx heroin, kokain, amfetamin, ecstacy), hash/khat og medicin (fx stesolid, ketogan, rohypnol)). 40 pct. af de hjemløse angives at have et alkoholmisbrug. Andelen af narkotikamisbrug af hårde stoffer er 24 pct. for alle hjemløse. Andelen er højest blandt dem, som står foran en løsladelse fra fængsel uden en boligløsning med 43 pct. Det indikerer, at det er særligt vanskeligt at finde en bolig til personer med misbrugsproblemer ved løsladelse Også brug af hash er udbredt blandt de hjemløse, hvor andelen med et sådant misbrug udgør 34 pct. For 44 pct. af de hjemløse er det oplyst, at personen har en psykisk sygdom. Psykisk sygdom forekommer hyppigst i den gruppe, der afventer udskrivning fra hospital eller behandlingssted, hvor der i mange tilfælde er tale om psykiatriske afdelinger. Her var der en del af gruppen, der ikke havde kendskab til om de havde en psykisk sygdom. Enten fordi personalet ikke kendte til det eller fordi den hjemløse ikke havde været ved læge/psykiater. Andelen af hjemløse, der både angives at have en psykisk sygdom og misbrugsproblemer, er i alt 29 pct. 19 pct. er angivet at have en anden nationalitet end dansk, og 18 pct. har første- eller andengenerations-flygtninge-/indvandrerbaggrund. 81 pct. af de hjemløse angives at være af dansk nationalitet 21

De fleste personer, der befinder sig i en hjemløshedssituation, har ud over manglen på en bolig også en række øvrige sociale, psykiske og/eller fysiske problemstillinger, der betyder, at både en boligmæssig, en social og behandlingsmæssig indsats ofte er nødvendig for at kunne opnå en stabil boligsituation. En bolig er således en nødvendighed, men sjældent tilstrækkelig forudsætning for at kunne komme ud af hjemløsheden. 34 Kun 28 pct. af de hjemløse angives at have en støtte- og kontaktperson, bostøtte eller lignende. Der kan være en del hjemløse, der ikke ønsker en støtte- og kontaktperson. Det vurderes, at der her er et betydeligt potentiale for en forbedring af indsatsen, idet den internationale forskningslitteratur peger på vigtigheden af individualiseret social støtte som en forudsætning for at kunne afhjælpe hjemløsheden for det enkelte individ. 35 Ud fra erfaringer fra folk som har arbejdet med hjemløse, er der en stor del som ikke formår at bede om hjælp og ikke tænker over de kan få penge af kommunen, også her fordi en del lider af vrangsforstillinger. 36 I følge Dorte Caswell og Ida Schultz og projekt Udenfor kaldes en del af de hjemløse også for posefolket. Disse indgår oftest ikke i forskning og undersøgelser da de lever på gaden uden kontakt med kommunen og de forskellige institutioner. Karaktertrækkende ved posefolket er som følger. Posefolket er ældre, sindslidende mennesker, der lever på gaden, isoleret fra menneskelig kontakt, uden tilknytning til det sociale system eller behandlingssystemet og uden noget synderligt misbrug 37 34 SFI, 2011 35 SFI, 2011 36 Caswell og Schultz, 2001 37 Caswell og Schultz, 2001, s.17 22

2.5. Hvad er deres historie De hjemløse har ud fra teorien ikke en bestemt fælles baggrund og historie der skaber denne hjemløshed. Ud fra forskellige historier fra hjemløse og socialarbejdere har størstedelen historier fra barndommen/ungdommen om manglende omsorg, opmærksomhed og hjem med misbrug og fysisk eller psykisk vold. Det skal dog også pointeres at folk med en god barndom også kan ende som hjemløse. Store tab senere i livet som at miste sit job eller sin familie kan også være en medvirkende årsag. Deres historier er forskellige og hjemløsheden opstår i et samspil mellem mange forskellige faktorer. Man kan her tolke det som om hjemløse hver i sær har en form for sårbarhed indbygget, om de kommer fra en dårlig barndom eller ej. Dette betyder at der er situationer de ikke kan håndtere. De har ikke mestringsstrategier eller ressourcer der gør de kan begribe og håndtere svære situationer. Der kan være mange grunde til, at man bliver hjemløs, er man vokset op under svære sociale og følelsesmæssige kår, er risikoen for at blive hjemløs senere i tilværelsen betydelig større. Mænd har også større risiko end kvinder. Stofmisbrugere og alkoholmisbrugere uden netværk og uddannelse og mennesker med en psykisk lidelse har også en betydelig større risiko for at ende i hjemløshed. Har man mere end ét socialt og helbredsmæssigt problem, er risikoen større end, hvis man kun har et. I Danmark er vi stadig ikke gode nok til at tage os af de nye danskere med misbrugsmæssige og psykiske problemer, og de udgør derfor en stadig større andel af de hjemløse. 38 Hjemløshed opstår ifølge Brandt, som konsekvens af en række sammenfaldende negative oplevelser tidligt i de enkeltes liv. De er bærere af, hvad han med Gustav Jonssons (1983) ord kalder social arv - opvækst under økonomisk og social ringe forhold. 39 38 http://www.udenfor.dk/dk/menu/viden+om+hjemløshed/faqs/3.+hvorfor+bliver+man+hjemløs 39 Brandt, 1999 23

De hjemløse bruger meget af deres tid udenfor. De må som oftest ikke drikke eller tage stoffer på varmestuer eller herberg. Mange varmestuer har kun åbent bestemte dage og på bestemte tidspunkter. Nogle hjemløse bruger derfor meget tid på at tage rundt til de forskellige steder. En stor del af dem opholder sig ofte på herberg eller varmestuer men posefolket opholder sig kun på gaden. Litteratur 40 fortæller også at inde på varmestuerne og herbergende har de hjemløse ofte faste pladser. Nogle vil gerne snakke mens andre sætter sig længst væk med ryggen til. Dem der kommer her ved som regel godt hvem der sidder hvor. Mange hjemløse har deres fællesskaber her. Ofte består disse af at drikke eller tage stoffer eller at snakke om det, men de sidder også bare i at sidde sammen på varmestuerne. De hjemløse der kun befinder sig udenfor har som regel også faste steder at være i løbet af dagen. De sover som regel det samme sted i perioder hvilket gør gademedarbejdere nogenlunde ved hvor de skal finde de hjemløse. 41 Steffens svar: Hvad består dit arbejde i? Jeg laver opsøgende arbejde og udgående gadearbejde i København. Mit fokus er især på psykisk syge, som lever på gaden. Jeg opholder mig meget på gaden. Der observerer og reagerer jeg, på det jeg ser. 42 Som også Steffen siger er meget af deres arbejde ude på gaden, både for at de kan se ham og fordi han kan se dem. Her er det også relationerne der arbejdes med. Margaretha Järvinen 43 skelner der mellem tre hovedtyper af forklaringer på hjemløshed som et fænomen. For det første drejer det sig om, at de hjemløse ses som enten objekter/ofre eller subjekter/aktører. I de situationer hvor årsagen til hjemløsheden tillægges udefrakommende faktorer, som for eksempel at have mistet sit arbejde, betragtes den hjemløse som et offer og i de tilfælde, hvor hjemløsheden forklares ud fra individets egne handlinger, som for eksempel misbrug, betragtes den hjemløse som en medspillende aktør. Konsekvensen ved kun at se de hjemløse som aktører betyder, 40 Leeson, 2001 41 Caswell og Schultz, 2001 42 Bilag 1, interview med pædagog Steffen 43 Forskningsprofessor. ph.d. & pol.dr. (sociology) 24

at hjemløsheden udelukkende betragtes som en konsekvens af individets frie valg og som et led i identitetsdannelsen. For det andet kan hjemløshed forklares ud fra begreberne normalitet og afvigelse. At være hjemløs betyder således, at individet afviger fra det normale, dette kan for eksempel være enten psykisk eller socialt. Den tredje forklaring på at nogle mennesker rammes af hjemløshed, betoner det strukturelle og det individuelle. Ud fra det strukturelle synspunkt udvikles hjemløshed i forhold til den social-, bolig- eller arbejdsmarkedspolitiske udvikling, hvorimod det individuelle synspunkt begrunder hjemløsheden ud fra blandt andet personlige tilpasningsproblemer i samfundet. 44 Jeanne siger til det: Hvorfor tror du disse mennesker er blevet hjemløse? Det er svært at sige, da alle er så forskellige. Dog synes jeg, at en stor del af dem, jeg ser, har været tidligt skadet eller har haft en form for kaos i livet. De har ofte været anbragt ude fra hjemmet i en tidlig alder, begynder at drikke og ryge hash som barn (10 års alderen), de har haft det svært i skolen, dårlige forældre, uopdaget ADHD osv. Herudover er det et kendetegn, at de aldrig har fået den rette hjælp som børn eller er blevet så tidlig skadet, at det har været for svært at rette op på senere hen. Andre kan også være endt i dårlig selskab som ung (tyveri, fængsel og stoffer). En helt anden gruppe er de folk, som er blevet skilt, mistet job eller smidt ud af boligen osv. 45 På baggrund af Juul og Ertmann og Brandt undersøgelser og Catharinas interview med socialarbejdere i hjemløsemiljøerne 46 kan en række mulige belastningsfaktorer hos unge hjemløse udpeges. Belastningsfaktorerne overlapper hinanden i forskellig grad men er her adskilt. Disse faktorer kan beskrives som følgende: Skiftende forældre. Mange flytninger og herved mange skoleskift. Faglige og sociale problemer i skolen. Vedvarende økonomiske problemer. Dårlige boligforhold. 44 SFI, 2011 45 Bilag 2, interview med socialerådgiver 46 Bauman, 2002 25

Arbejdsløse forældre. Forældres alkohol og eller stofmisbrug. Tidligt voksent ansvar. Manglende opmærksomhed og omsorg. Fysisk, psykisk og seksuelle overgreb. Anbringelse uden for hjemmet. I denne sammenhæng er det væsentligt at pointere, at disse belastningsfaktorer varierer fra ung til ung, idet nogle unge oplever adskillige af disse belastninger igennem opvæksten, mens andre ikke udsættes for nogle af de ovenstående belastninger. 47 Fælles for de fleste af dem er, at deres hjemløshed er et udslag af et forløb af hændelser. Hændelser der kan ledes tilbage til manglende omsorg og opmærksomhed under opvæksten, og hvad Brandt kalder opvækst i følelsesmæssigt armod 48 Eksempel: Ole er 61 år. Han har haft et hashmisbrug og har været indblandet i noget småkriminelt, der gjorde, at han også har været en tur i fængslet. Han har overlevet 30 år på gaden, som han udtrykker det. I dag ryger han ikke, men han drikker. Mit barndomshjem? Lad mig bare sige: Faren drak moren slog. Min mor var selv fra et opfostringshus, mens min far var af en fattig landfamilie. Jeg gik i skole i 7 år, men ikke sådan hver dag. Da jeg var 7 år, blev vi smidt ud af vores hus. Vi boede hos forskellige naboer og venner, så der var ikke sådan et rigtigt hjem i en periode. Jeg husker, da jeg som 10-11-årig havde været en tur med klassen til København. Da jeg kom hjem, var min mor kommet på sygehus, og min far var væk. Der var hverken mad eller forældre i huset. Næste dag i skolen fortalte alle de andre, hvordan de var kommet hjem og havde fortalt deres forældre om alt det sjove, de havde oplevet på den tur til København. Jeg holdt bare min mund. 49 47 Bauman, 2002 48 Leeson, 2006 49 Leeson, 2006 26

Eksempel: Birgitte er 68 år, hun er blevet hjemløs i en sen alder. Hun mistede sin meget ældre mand for 10 år siden. De havde ingen børn og ingen rigtige venner. De havde haft nok i sig selv. Da han døde, troede jeg, at jeg var forberedt, men det har vist sig at være anderledes. Jeg flyttede til en lille etværelses for at kunne klare mig der, men jeg kan ikke holde ud at være der. Så jeg har da et hjem, eller rettere sagt, jeg har et sted at være. Det er ikke et hjem. Jeg kan bare ikke lide at være alene. Så om dagen gør jeg alt for at komme væk fra tomheden. Går tur, kører bus, går på indkøb uden at købe noget, kommer her i varmestuen og spiser. Søndage er specielt hårde. Jeg går i kirken, men det er hurtigt overstået. 50 Kirkens korshær udtaler at Det er ensomhed, som de fleste har problemer med. Der er et stort behov for flere besøgstjenester. Brandt ser udstødelsen som en konsekvens af institutionernes disciplinerede myndighed. En magt der kontrollerer og sammenligner, der diagnosticerer og sætter i hierarkier, som udelukker og stræber efter at normalisere. Vi bruger det som målestok for hvem der er indenfor og hver der er udenfor. At sætte sig op mod disse krav om normalitet giver de normale ret til at fordømme og udstøde. Dem der udstøder opfatter sig selv som rene. De har fordi de har magt over kategorierne og har dannet ritualerne og fordi de er flest, fået magten til at ekskludere dem, der ikke passer ind i kategorierne og ikke overholder ritualerne, de urene. De der ikke passer ind kan opfattes som ubestemmelige. Grundlaget for eksklusionen er at finde i vores mangel på vilje til at acceptere det urene og farlige, som vi finder i ganske bestemte personers adfærd. 51 50 Leeson, 2006 51 Brandt, 1999 27

Man kan jo sætte spørgsmålstegn ved hvorfor det i grunden er så vigtigt alle skal høre under normaliteten. Vil alle nogensinde kunne det og ville det nødvendigvis være bedre? Blandt de faktorer, der hyppigst anføres som væsentligste årsager til hjemløsheden i SFIs undersøgelse/spørgeskema, er alkoholmisbrug (33 pct.), stof- misbrug (30 pct.), psykisk sygdom (27 pct.), økonomiske problemer (27 pct.) og udsættelse af boligen (19 pct.). At alkohol, stofmisbrug og psykisk sygdom spiller en væsentlig rolle i forbindelse med hjemløsheden understreger, at hjemløshed i høj grad er forbundet med sociale og psykiske sårbarhedsfaktorer. Også økonomiske problemer spiller en væsentlig rolle. Andelen, hvor økonomiske problemer angives som en væsentlig årsag til hjemløsheden, er højest blandt de unge hjemløse med 35 pct. blandt de 18-24årige. 52 I følge SFI kan hjemløshed opstå og fastholdes i et samspil mellem sociale kræfter på forskellige niveauer. I nedenstående oversigt (faktorer bag hjemløsheden) er angivet fire niveauer: Det strukturelle niveau, det institutionelle niveau, det relationelle niveau og det individuelle niveau. På hvert niveau er angivet en række forskellige aspekter, der hører under det pågældende niveau, hvor hvert aspekt dækker over forskellige sårbarhedsfaktorer. Blandt de strukturelle forhold finder vi eksklusion fra arbejdsmarkedet og boligmarkedet i form af arbejdsløshed og mangel på boliger og særligt boliger med lav husleje. De strukturelle eksklusionsmekanismer kan også knytte sig til etniske skillelinjer i befolkningen. De strukturelle forhold er kendetegnet ved, at individer befinder sig i en sårbar strukturel position fx med en løs tilknytning til arbejdsmarkedet. 53 Faktorer bag hjemløseheden: 52 SFI 2011 53 SFI, 2011 28

Niveau Aspekter Sårbarhedsfaktorer Strukturelle forhold Institutionelle Forhold Relationelle forhold (interpersonelle) Individuelle forhold Eksklusion fra arbejdsmarkedet Eksklusion fra boligmarkedet Etnisk segregation Omfanget af serviceydelser, Offentlige og private, fx herberger, væresteder, botilbud Omfordelingsordninger Forebyggelse Koordination Familieforhold Parforhold Omgangskreds Sociale forhold Psykiske forhold Misbrug Kriminalitet Handicap, fysisk sygdom Køn, alder Uddannelse Etnisk baggrund Arbejdsløshed Boligmangel Diskrimination Mangel på tilstrækkelige og målrettede tilbud Lave ydelser, fattigdom Mangel på tidlig indsats Mangel på koordination mellem aktører i indsatsen Enlige Skilsmisse Fravær af nære relationer, udhensigtsmæssige relationer Mangel på sociale færdigheder Psykisk sygdom, omsorgssvigt i barndommen eller i voksen-livet Alkohol-, hash- og stofmisbrug Fængselsophold Plejebehov Ung, gammel 29

Ingen uddannelse Flygtning/indvandrer Anm: Oversigten er tilpasset efter Edgar og Meert (2005) 54 Sådanne strukturelle forhold spiller sammen med mere individnære sårbarhedsfaktorer, der kan udløse begivenheder og forløb, som fører til en hjemløshedssituation. Der vil således være mere individuelle forhold, som øger risikoen for, at en hjemløshedssituation kan opstå. Det er både relationelle forhold, som karakteren af familie- og bekendtskabsrelationer, samt individuelle forhold, som fysisk og psykisk sygdomm, hvorvidt man har et misbrug, om man begår kriminalitet eller har været i fængsel. Sårbarhedsfaktorer kan også være knyttet til faser i et livsforløb, hvor der kan ske gentagne bevægelser ind og ud af hjemløshed eller til særlige grupper, fx flygtninge og indvandrere, som kan mangle sproglige færdigheder mv. Mellem det strukturelle niveau og det individuelle niveau finder vi det institutionelle niveau. Dette niveau dækker over forhold, som kendetegner den sociale indsats, hvad enten der er tale om offentlige eller private tiltag, som sigter mod at modificere de negative processer, der såvel skaber som fastholder hjemløsheden. Staten og civilsamfundet kan således både påvirke de processer, der ligger bag hjemløsheden, og afhjælpe dens konsekvenser. I det institutionelle niveau ser man på, hvordan og på hvilken måde staten definerer og etablerer institutionelle forhold, herunder hvilke serviceydelser der er til rådighed for de hjemløse i form af botilbud, alternative boliger, behandlingstilbud, tilbud om social støtte og andre serviceydelser, der henvender sig til de hjemløse. Her drejer det sig om, hvorvidt der udbydes de rette serviceydelser i forhold til brugernes behov, om karakteren af disse ydelser, samt hvorvidt der udbydes ydelser i et tilstrækkeligt omfang, fx om der er pladser nok til dem, der har brug for et botilbud og om der sker en tilstrækkelig koordinering med øvrige indsatser. Også niveauet for de indkomsterstattende ydelser udgør en faktor, der kan bidrage til enten at afhjælpe, 54 SFI, 2011 s. 65 30