Ernæring ved Neuroendokrin tumor Mette Borre, Klinisk diætist, Aarhus Universitetshospital. Denne vejledning er til dig med neuroendokrin tumor. Den handler om kostens betydning for sygdomsforløbet og er et supplement til den mundtlige information, du får på Medicinsk Afdeling V. Vejledningen handler om generelle forhold, som kan have betydning for alle patienter. Har du særlige behov, fx hvis du er opereret eller har haft vægttab, har du typisk brug for yderligere information, som du kan få hos diætisten. Generelt gælder: Mange patienter med neuroendokrin tumor vil i løbet af deres sygdomsforløb risikere, at deres vægt falder og kunne udpege fødevarer, som bedrer eller forværrer deres risiko for diarre eller generelle velbefindende. Neuroendokrin tumor er en diagnose, som kan påvirke appetit, fordøjelse og tarmens evne til at optage næringsstoffer. Hos den enkelte patient kan vi kun sjældent forudsige, hvilken kost eller hvilke symptomer, der kan opstå og det er vigtigt at huske at rådene ikke gælder alle. Behandling med ernæring eller særlige diæter indgår som et vigtigt supplement til den medicinske behandling men kan ikke erstatte medicinsk behandling. For at kunne respondere godt på behandlingen er det vigtigt at have en god ernæringsstatus. Til alle patienter anbefaler vi en sund, varieret kost med et højt indhold af protein, og et moderat lavt fedtindhold. Hvis problemer som nedsat appetit og diarre opstår er det vanskeligt at spise tilstrækkeligt. Pjecen her vil fortælle dig, hvordan du skal spise i forhold til de problemer, der kan opstå. Vægttabets betydning Vægttab ses som et tab af legemsvægt fra depoter af fedt, men særligt et tab af protein fra muskler. Det medfører tab af kræfter og nedsat evne til at bevæge sig og udføre hverdagens opgaver. Ved vægttab øges risikoen for komplikationer, der kan opstå ved sygdom eller en eventuel operation. Ved vægttab påvirkes også det generelle velbefindende og ikke mindst livskvaliteten. Nogle mennesker oplever at tabe sig allerede inden kræftsygdommen opdages. Andre oplever spiseproblemer og vægttab undervejs i sygdoms- og behandlingsforløbet. En operation kan også være starten på et forløb med vægttab og nedsat appetit. Desuden kan bekymringer og angst for fremtiden påvirke lysten til at spise. Energi og energibehov Energi, målt i kalorier eller kilojoule, fås fra den mad, der spises og drikkes. Energi kommer fra protein, fedt og kulhydrat. Der er særligt meget energi i fødevarer med et
højt indhold af fedt. Behovet for energi er ofte øget i forbindelse med vægttab, og hvis der i en periode er nedsat appetit, kan behovet for energi, og specielt behovet for protein, være svært at få dækket. Behovet for energi er afhængig af vægt, køn, alder og fysisk aktivitet. Der er forskel på behovet for energi afhængig af den fysiske aktivitet det vil sige, om man er sengeliggende eller er oppe og eventuelt går til træning. Behovet for energi er ca. 125 kj / 30 kcal pr. kg legemsvægt pr. dag, hvilket ved en kropsvægt på 60 kg giver et energibehov på omkring 7.500 kj / 1785 kcal pr. dag. Det kan dog variere, og påvirkes for eksempel af kropstemperaturen. Ved feber øges behovet. Protein og proteinbehov Protein er kroppens byggesten. Patienter med neuroendokrin tumor har ofte lavt indhold af enkelte vigtige aminosyrer (tryptofan). For at undgå mangel er det en god ide med protein til alle måltider.. Protein findes i kød, fjerkræ, æg, fisk, skaldyr, mælk og syrnede mælkeprodukter som yoghurt, skyr, ymer og ost. Der findes også protein i brød, mel og gryn samt i bælgfrugter som sojabønner og produkter tillavet af soja, for eksempel Tofu og sojadrik. Tabellen herunder viser indholdet af protein i en række fødevarer. Behovet for protein hos en rask person er knap 1 g protein pr. kilo legemsvægt pr. dag. Ved vægttab og nedsat appetit bør indtagelsen af protein øges til 1,2-1,5 g protein pr. kilo legemsvægt pr. dag. Det daglige behov for protein ved en vægt på 60 kilo er ca. 72 g. Den nyopererede patient har typisk et proteinbehov på 1,5 g pr. kilo legemsvægt pr. dag. Behovet for protein kan efter en stor operation være højt i flere måneder Indhold af protein i en række madvarer. Fødevare Gram protein pr. 100 g Portionsstørrelse Gram protein pr. portion Mælk, alle typer 3,5 1½ dl 5 Ymer / ylette 6,3 1½ dl 9 Yoghurt, tykmælk, A- 38 3,3 1½ dl 5 Ost 27 % / 45+ 25 1 skive (20 g) 5 Skyr, syrnet mælkeprodukt 11 1½ dl 16 Æg 7,2 1 stk. 6 Kød, fisk og fjerkræ 20 125 g 23 Kødpålæg 20 1 skive (15 g) 3 Sojadrik 3 1½ dl 5 Tofu (sojabønneost) 8 1 stk. (25 g) 2 Ernæringsdrikke 4-10 1,25-2 dl 8-20
Fedt Ved at bruge mere fedtstof i maden øges mængden af kalorier/kilojoule i den enkelte ret, men en del patienter med neuroendokrin tumor vil have gavn af at reducere fedtindholdet i deres mad. Diarre er et hyppigt symptom hos mange patienter. Sandostatin hæmmer udskillelsen af hormoner fra bugspytkirtlen, der hjælper til at nedbryde madens indhold af fedt. Det kan give diarre som bivirkning og en fedtrig kost kan forværre det. Derfor kan det være en god ide for patienter med diarre at reducere indholdet af fedt i maden. Til gengæld skal man spise ekstra af andre fødevarer for at undgå vægttab. Fedt findes i smør, olie, piskefløde og mayonnaise samt i nødder, mandler og avocado. Fedtmængden i kosten må ikke reduceres så meget så det giver anledning til yderligere vægttab Kulhydrat Kulhydrat er den primære kilde til energi. Kulhydrat findes i brød, kartofler, pasta, ris, mel, gryn, frugt og grøntsager samt fra fødevarer med et højt indhold af sukker. Rugbrød, havregryn, groft hvedebrød, pasta, ris, frugt og grøntsager har desuden et højt indhold af fibre. Ved nedsat appetit vil mad med et højt indhold af fibre give stor mæthed og kan tage pladsen op for andre vigtige fødevarer. Ved nedsat appetit og vægttab skal der derfor spises mindre groft brød, færre grøntsager og mindre frugt. Ved diarre og tynde afføringer kan grønsager, salater og frugt kan være problematiske selvom de bidrager med mange vitaminer og mineraler. Reducer derfor mængden af grøntsager og frugt ved diarre. Kogte, mosede grønsager tåles eventuelt bedre end rå. Forværrer sukker kræft, og skal sukker udelades? Sukker er et kulhydrat, som ikke i sig selv giver kræft eller forværrer en kræftsygdom. Det er helt i orden at spise sukker som en del af en energi- og proteinkost. Sukker kan efter ønske erstattes med rørsukker, honning eller sirup. Alkohol Sundhedsstyrelsen anbefaler et alkoholforbrug på højst 14 genstande om ugen for kvinder og højst 21 for mænd. Nogle patienter kan få flushing tilfælde efter indtagelse af alkohol. Spis tit og tilstrækkeligt Mange med neuroendokrin tumor eller de der er blevet opereret oplever i perioder nedsat appetit og tab af kræfter. Mange oplever, at selvom de spiser øges vægten kun langsomt eller slet ikke. Det ses ofte, at god indtagelse af mad resulterer i diarre og ingen vægtøgning. Det er af stor betydning for hele kroppen, at man spiser og drikker tit og tilstrækkeligt. Vægttab kan medføre tab af væv fra livsvigtige organer og muskler og medføre øget træthed og nedsat modstandskraft. Små hyppige måltider
Maden skal være ekstra lækker, så man får lyst til at spise. Foruden tre hovedmåltider er det vigtigt med mellemmåltider fx formiddag, tidlig og sen eftermiddag og før sengetid. Hyppige måltider bedrer udnyttelsen af madens næringsstoffer. Nedenunder er der forslag til små nemme måltider. Syrnet mælkeprodukt med frugtsaft eller blendet frugt Smoothies blendet frosne eller friske bær, syrnet mælkeprodukt, sukker, evt. vanilleis Havregrød kogt på mælk, lidt smør og sukker Frugtgrød med mælk/fløde Risengrød med smør og kanel Kærnemælkekoldskål med kammerjunker Kiks med smør og ost Fromage eller is Henkogt frugt med flødeskum eller vanillecreme Brød med ost/pålæg/marmelade Avocado med rejer og dressing Gode drikke kan øge vægten Det er vigtigt at få væske nok ca. 1 ½ liter dagligt. Det er nemmere at få dækket sit energi -og proteinbehov, hvis der vælges drikkevarer, der indeholder energi og protein. Drik mælk fx letmælk, kakaomælk, koldskål og drikkecultura til måltiderne Drik sukkerholdig saft, sodavand og juice eller æblemost i stedet for vand Drik proteinrige drikke de kan eventuelt erstatte et måltid ved nedsat appetit Ernæringsdrikke og ernæringspræparater Ernæringsdrikke er velegnede som et supplement til den almindelige mad, og nogle typer af drikke kan anvendes som eneste ernæring i en kortere eller længere periode. Nogle drikke bidrager med alle madens næringsstoffer, energi (protein, fedt og kulhydrat), samt vitaminer og mineraler. Disse drikke betegnes som fuldgyldige drikke. Der findes desuden drikke, der er baseret på mælk og indeholder en meget stor mængde af protein, samt ernæringsdrikke baseret på saft tilsat protein og kulhydrat. Disse drikke er kun egnet som et tilskud til maden. De bidrager ikke med alle madens næringsstoffer, men indeholder energi og protein i varierende mængder samt vitaminer og mineraler. Drikkene betegnes som supplerende ernæring. Energiberigelse Ved tilsætning af fløde, creme fraiche, olie og smør øges indholdet af energi (kalorier / kilojoule) i maden. I stedet for at energiberige med fedt, kan mad og især drikkevarer tilsættes et pulver bestående af kulhydrat, kaldet Maltodextrin. Maltodextrin er et kulhydrat, der ikke smager sødt. Det kan tilsættes både mælke- og saftdrikke, vand, kaffe og te, samt kartoffel- og grøntsagsmos, grød, suppe og sauce. Maltodextrin er
fremstillet af majsstivelse og har den fordel, at det kan opløses i klare væsker. Maltodextrin kan bestilles på apoteket eller direkte hos grossister eller firmaer. Maltodextrin betegnes også Energi-plus eller Fantomalt. Der findes også andre former for pulver indeholdende både protein og energi. Maltodextrin Tilsæt 1 ½ spsk. pr. 2 dl væske. 1 ½ spsk. giver 240 kj. Tilsættes mælke- og saftdrikke, vand, te, kaffe og te, samt mos, grød, suppe og saucer. Proteinberigelse Skummetmælkspulver indeholder protein og kan tilsættes alle retter og drikke, der indeholder mælk og mælkeprodukter. Skummetmælkspulver kan købes i supermarkeder. Der findes også andre former for pulver, som kan anvendes til proteinberigelse. For eksempel valleprotein. Nogle berigelsesprodukter er desuden egnet til klare væsker, som betyder, at de kan opløses i blandt andet juice og saft. Der er stor forskel på kvaliteten af de mange proteintilskud som kan købes, så det kan være en god idé at spørge lægen eller en klinisk diætist. Skummetmælkspulver Tilsæt 1 spsk. pr. 2 dl væske. 1 spsk. giver 120 kj og 3 g protein. Tilsættes mælkedrikke, mælkeretter, mos, grød, suppe og sauce. Råd ved diarre Diarre er et symptom som forekommer hyppigt ved flere typer af neuroendokrine tumorer. Langvarig diarre er en af årsagerne til vægttab, fordi det kan føre til nedsat optagelse af næringsstoffer. Drik bouillon Spis og drik hver for sig det kan forhindre mavesækken i at tømme sig for hurtigt Vælling, grød fx havre- og rismelsgrød, kartoffelmos og banan kan virke let stoppende. Undgå følgende madvarer, hvis du har diarre Svesker, figner, tørret frugt Fibertilskud fx klid Kaffe og alkohol Sukkeralkoholer fx sorbitol, mannitol, xylitol findes fx i sukkerfri pastiller og sukkerfrit tyggegummi
Fødevarer med et højt fedtindhold Råd ved flushing Enkelte madvarer kan udløse reaktioner og give flushing. Reaktionerne er dosisafhængige og kan variere fra person til person. Vasoaktive aminer er en fællesbetegnelse på stoffer som findes i forskellige madvarer. Aminerne kan påvirke tumorerne til at udskille stoffer, som giver symptomer som flushing (rødme) eller diarre. Eksempler på fødevarer med højt indhold af aminer er modnet ost, alkohol, røget og saltet fisk eller kød. Madvarer med moderat indhold af aminer er koffeinholdige drikke, chokolade og peanuts. De mad- og drikkevarer, der oftest giver symptomer er Store måltider uafhængige af indhold Alkohol Fedtrige måltider Kaffe og koffeinholdige drikke Stærkt krydret mad Rå grønsager Fødevarer med højt indhold af aminer Vitaminer og mineraler Vi anbefaler alle at tage en multivitaminpille dagligt og vi kan også med en blodprøve måle om du mangler vitaminer og mineraler. Nogle vitaminer kan i store doser give diaré (vitamin C), Overvejer du at tage vitamintilskud ud over anbefalet daglig dosis, anbefaler vi at du taler med lægen om det. Kosttilskud og naturlægemidler Kosttilskud kan være en almindelig vitamin- og mineraltablet, men også fiskeolie og lignende. Kosttilskud er, som ordet siger, kun et tilskud til det, vi spiser, men det kan aldrig erstatte mad. Både kosttilskud og naturlægemidler kan påvirke behandlingen, og derfor er det en god idé at drøfte med lægen om kosttilskud kan være skadelige for sygdoms- og behandlingsforløb. Indtagelse af kosttilskud eller naturlægemidler samtidig med medicin kan ændre den måde medicinen optages, omsættes eller udskilles på. Det kan betyde, at medicinen ikke virker så godt som forventet, eller det kan forstærke medicinens virkning, så der opstår fare for overdosering eller bivirkninger. Spørgsmål? Stil spørgsmål til lægen, sygeplejersken eller diætisten, når du er til samtale eller undersøgelse. På internettet og i butikker udtaler behandlere og producenter af kosttilskud og naturlægemidler sig ofte om behandling af kræftsygdomme, men det er
ikke sikkert det er gavnlige råd for netop din sygdom. Opdateret december 2013 Mette Borre, klinisk diætist