Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Relaterede dokumenter
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Biomasse og det fleksible energisystem

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Faktaark - værdikæder for halm

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Spørgsmål som vil blive besvaret:

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer?

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer?

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Ny viden fra Bio-Value

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Bæredygtig udvikling i agrosystemet

Afgrøder til bioethanol

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

Disposition. Grøn vækststrategi for Dk. Grøn vækst Kan vækst i jordbruget forenes med en kraftig forbedring af miljø og naturtilstanden i DK?

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

Afslutningskonference. Axelborg 24. juni 2013 AGROBIOSAM. Anvendelsen af Grønne RessOurcer i det BIObaserede SAMfund AGROBIOSAM.

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Konkrete muligheder og udfordringer Produkter af kartofler (Nicolai Hansen, KMC)

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Hvad er Biogas? Knud Tybirk

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Kvægbedriftens klimaregnskab

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket Tang til energi. Annette Bruhn. PhD forsker projektleder.

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde v/ Jens Larsen JL@gefion.dk Mobil:

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke

Øget planteproduktion og bedre miljø samtidigt! Uffe Jørgensen

Halm i biogas en win-win løsning

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION

For og imod GMO i foder og mælk

Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år. Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet

Muligheder på trafikområdet

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

+ 10 MIO. TONS PLANEN. muligheder for en øget dansk produktion af bæredygtig biomasse til bioraffinaderier

Scenarier for mere produktion og forædling af biomasse i Ringkøbing-Skjern kommune

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

Perspektiver for VE-gas i energisystemet

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion

Analyser af biomasse i energisystemet

Det Biobaserede Samfund

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

Bioraffinering. Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef SEGES

Bæredygtig biomasse til energi grønne arbejdspladser. Jesper Lund-Larsen 3F LF

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017

Gødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Fremtidens energisystem Scenarier for termisk forgasning

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?

Biogas. Fælles mål. Strategi

»Grundvandsbeskyttelse

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler

Potentialer for bæredygtig biomasse

Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck

BIOGAS 2020 PÅ SAMSØ LBG TIL SAMSØ-FÆRGEN UDFORDRINGER OG INNOVATIVE LØSNINGER

Afgrøder til biogasanlæg

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Danmarks klimaudfordringer. på tung transport. Gastekniske Dage d Christian Ege

Bæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen

Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen. Fællesmøde 28. oktober 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

TREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima

Er der penge i halmen?

Transkript:

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen

Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012

Reduceret N-udvaskning ved de tre scenarier (ton N pr år) Biomassetype BAU Biomasse Miljø Husdyrgødning -5.752-5.752-5.487 Energiskov (pil og poppel) -248-248 -248 Omlægning af rapsarealer til biomasseafgrøder Omlægning af kornarealer til biomasseafgrøder -3.142-6.085 775 (roer) -5.040 (Græsser) Skovrejsning -847-847 -2.005 Efterafgrøder -4.212 I alt -6.846-9.214-23.077 Kilde: Gylling et al. 2012 + 10 MIO. TONS PLANEN

Hvorfor giver flerårige afgrøder bedre miljø/natur end enårige afgrøder? Er grønne hele året, derfor bedre hold på næringsstofferne Ingen pløjning fremmer lagringen af kulstof i jorden Mere hårdføre og konkurrencestærke (mindre pesticider)

Skitse over mulige omsætninger af celluloserig biomasse ved forskellige teknologier Biomasse Bioraffinering Produkt Termisk Træ Forbrænding: Opvarmning + O 2 Varme El Halm Forgasning: opvarmning O 2 Gas Varme, El DME, Methanol Elefantgræs, pil, poppel Biologisk Fermentering Bioethanol, Foder, Brændsel Græsser, roer, majs, korn (helsæd) alger, org. affald Husdyrgødning mikrobiel omsætning Hydrotermisk Højt tryk og varme Biogas, Flydende gødning Olier, gasser, Mineraler

Omsætning af biomasse baseret på biogas og hydrotermisk teknik Nyt anlæg på AU-Foulum Naturgas Mælk N, P, K, Mg Biogas Husdyr Kød Fødevarer Foder, proteiner, salte Biodiesel Jord Biomasse Forbehandling Hydrotermisk teknik Bio - olier Mineraler Gas Industri Gødning Materialer N, P, K, Mg

Hydrotermisk Liquefaction (Kemi, Agroøkologi, Ingeniørvidenskab) Biomasse Vand Tryk Varme Bioolie

Bio-rafinaderier er en helt ny mulighed for at udnytte cellulose

Eksempel på områder med lav nitratretention friholdt for korndyrkning i miljøscenario

Jordens indhold af Organisk stof/ler Miljøscenario: 150.000 ha Lægges om til flerårige græsafgrøder

Hvad er et bio-raffinaderi? Højværdikomponenter Farvestoffer Smagsstoffer Aromastoffer Lægemiddelstoffer Andre stoffer Olie Høst Findeling Lagring Modning Transpor t Bioraffinaderi C 6 C 5 Syngas Fibre Lignin Brændstoffer Kemikalier Materialer Jordforbedring Gødning Rest Fødevarer Foder Rest Reaktor Biogas Syngas

Potentiale for øget udbytte per ha Typisk udbytte af korn/hvede: 8-15 t TS/ha, heraf høstes 4-8 TS i kerne Typisk udbytte af majs: 10-15 t TS/ha Typisk udbytte af roer: 15-20 t TS/ha Potentielt udbytte af vinterrug + majs: 18 t TS/ha Potentielt udbytte af elefantgræs: 20 t TS/ha

23 oplande i DK Behov for bedre kortlægning af jorden og viden om tab af N og P Jordens indhold af Organisk stof/ler

Hidtidig produktionssystem Fremtidens produktionssystem Før Energi Input Efter Energi Output BIOMASSE BIOMASSE Jord Fødevarer Foder Jord Fødevarer Foder Materialer Tab Næringsstoffer Næringsstoffer

Hvorfor er der ringe økonomi i flerårige afgrøder? Græsmarksafgrøder er ikke længere det vigtigste foder i kvægbruget og antallet af kvæg er halveret gennem de seneste årtier Er pt. ingen handelsvare (bortset fra træ) Der er pt. kun ganske lille efterspørgsel på cellulosebaserede produkter EU s landbrugsstøtte bliver tildelt reaktivt

Afledt beskæftigelse, antal personer Sektor BAU Biomasse Miljøoptimeret Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 5.978 8.897 5.448 Industri 1.842 3.558 2.623 Energi- og vandforsyning 399 857 663 Bygge og anlæg 421 863 653 Handel, hotel og restauration 823 1.455 1.020 Transport, post og tele 879 1.842 1.401 Finansiering og forretningsservice 1.607 2.865 2.016 Offentlige og personlige tjenester 246 420 276 Foreninger, kultur og renovation 112 208 149 I alt 12.306 20.965 14249 Kilde: Gylling et al. 2012 + 10 MIO. TONS PLANEN

Virkemidler for at nå målet Potentialet i de genetiske ressourcer Innovative dyrkningssystemer Nye høst- og lagringsteknologier Landbaseret LCA-analyse Socioøkonomiske og etiske aspekter Kilde: Gylling et al. 2012 + 10 MIO. TONS PLANEN

Tidslinje for iværksættelse og implementering af forskningsaktiviteter og resultater, der er nødvendige for at sikre at målene i 10 millioner tons planen kan nås til tiden og på bæredygtig vis Kilde: Gylling et al. 2012 + 10 MIO. TONS PLANEN