Hvem får en uddannelse?

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Hvem får en uddannelse? - En undersøgelse af de forhold, der er bestemmende for unges påbegyndelse og gennemførelse af uddannelser Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Kirke og Forskning Juni 2001

1 Indholdsfortegnelse Tabeloversigt...2 Indledning...4 Sammenfatning...4 Metode, repræsentativitet og karakteristik af deltagere...6 Metode og repræsentativitet...6 Karakteristik af deltagere...7 Uddannelsesniveau og frafaldshyppighed...11 Hvem får en uddannelse...13 Uddannelsesstatus og udvalgte baggrundsvariabler...13 Bygd...14 Faglige og sproglige forudsætninger...15 Den sociale arv...17 Forældrenes uddannelse...17 Tryghed i hjemmet...18 Børn og uddannelse...21 Arbejde og uddannelse...22 Økonomiske og boligmæssige forhold under uddannelsen...23 Økonomiske forhold under uddannelsen...24 Boligmæssige forhold under uddannelsen...29 Årsager til frafald...37 Frafaldne som ikke er startet på anden uddannelse...37 Sammenligning af frafaldsårsager for de tre kategorier frafaldne...41 Valg af uddannelse...43 Hvorfor nogle ikke kommer i gang med en uddannelse...45 Appendiks 1...49 Sammenfatning af svar fra lærere og studievejledere...49 Appendiks 2...50 Karakteristik af danskere født i Grønland i 1970, 1975 og 1980...50

2 Tabeloversigt Tabel 1. Respondenternes fødeår Tabel 2. Køn fordelt på fødeår - procent Tabel 3. Fødested og bosted fordelt på fødeår - procent Tabel 4. Civilstand, børn, alder ved forælderskab fordelt på fødeår - procent Tabel 5. Skolegang og sprog fordelt på fødeår - procent Tabel 6. Uddannelsesniveau for de tre årgange Tabel 7. Uddannelsesstatus fordelt på udvalgte baggrundsvariabler Tabel 8. Faglige forudsætninger og uddannelsesstatus - procent Tabel 9. Fagligt niveau og sprogkundskaber grønlandsk/dansk Tabel 10. Sprog og uddannelsesstatus - procent Tabel 11. Forældres uddannelse og respondenternes uddannelsesstatus - procent Tabel 12. Forhold i barndomshjemmet og respondenternes uddannelsesstatus - procent Tabel 13. Tryghed i hjemmene fra 1970 til 1980 - procent Tabel 14. Børn og uddannelsesstatus - procent Tabel 15. Arbejde og uddannelse - procent Tabel 16. Gennemførte og igangværende uddannelsesforløb procent Tabel 17. Økonomi under uddannelse - procent Tabel 18. Omfang af erhvervsarbejde og type af uddannelse - procent Tabel 19. Omfang af erhvervsarbejde og vurdering af økonomi - procent Tabel 20. Vurdering af økonomi blandt uddannelsessøgende fordelt på baggrundsvariabler Tabel 21. Vurdering af boligsituation fordelt på boligforhold - procent Tabel 22. Vurdering af boligsituation fordelt på baggrundsvariabler alle boligtyper

3 Tabel 23. Positiv vurdering af boligforhold fordelt på baggrundsvariabler Tabel 23.1 Vurdering af boligsituation fordelt på baggrundsvariabler bor hjemme Tabel 23.2 Vurdering af boligsituation fordelt på baggrundsvariabler kollegium Tabel 23.3 Vurdering af boligsituation fordelt på baggrundsvariabler andet Tabel 24. Årsager til frafald respondenter der ikke har og ikke er i gang med en uddannelse Tabel 25. Meget vigtige og lidt vigtige årsager - fordelt på udvalgte baggrundsvariabler Tabel 26. Vigtighed af årsager til frafald fordelt efter om respondenten senere gennemfører en uddannelse, er i gang med en uddannelse eller ingen af delene Tabel 27. Baggrund for valg af bestemt uddannelse fordelt efter om respondenten senere gennem fører en uddannelse, er i gang med en uddannelse eller ingen af delene Tabel 28. Årsager til at man ikke kommer i gang med en uddannelse Tabel 29. Meget vigtige og lidt vigtige årsager fordelt på udvalgte baggrundsvariabler

4 Indledning I debatten omkring uddannelse drøftes det ofte, hvad det er der gør, at nogle unge får en uddannelse, mens andre ikke gør. Et særligt problemområde i den forbindelse er det forholdsvis store frafald der ses på mange uddannelser og hvor man ikke har et nærmere indblik i, hvorfor dette frafald finder sted og om de unge kommer i gang igen med en anden uddannelse eller hvad de ellers beskæftiger sig med. For at afdække disse problemstillinger har Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Kirke og Forskning taget initiativ til denne undersøgelse, som skal søge at besvare spørgsmålet: hvem får en uddannelse. I forlængelse af heraf bliver det lige så interessant at finde ud af hvem der ikke får en uddannelse selv om de forsøger og hvorfor der er nogen, der slet ikke kommer i gang med en uddannelse. Udover at afdække hvem der gennemfører eller ikke gennemfører en uddannelse er det også rapportens ambition at afdække de overordnede svar på hvorfor nogle klarer det mens andre ikke gør. Selv om rapporten kun beskæftiger sig med de overordnede sammenhænge er materialet fra spørgeskemaundersøgelsen så omfattende, at der er gode muligheder for at embedsmænd eller studerende kan dykke yderligere ned i materialet og finde årsagssammenhænge, som kan være med til at belyse andre dele af problemstillingen eller helt andre problemstillinger. Materialet er derfor overgivet til direktoratet i elektronisk form til eventuel videre bearbejdelse. Sammenfatning Undersøgelsen er baseret på 1716 besvarede spørgeskemaer, svarende til 68 procent af dem der er født i Grønland i årene 1970, 1975 og 1980 og som i dag er hhv. 20-21, 25-26 og 30-31 år. I analysen er der set bort fra 196 personer som ifølge egne oplysninger, ikke længere har nogen tilknytning til Grønland. Ser man på årgang 1970 som udgør de ældste respondenter der er længst i deres uddannelsesforløb, har 53 procent af årgangen en uddannelse, 9 procent er i gang med en uddannelse og 38 procent har ikke og er ikke i gang med en uddannelse. Af dem der har gennemført en uddannelse, har 79 procent har taget en faglig uddannelse, 17 procent en mellemlang og 2 procent en videregående uddannelse. De sidste to procent har taget flere uddannelser. I alt 22 procent af dem der har gennemført en uddannelse, har tidligere sprunget fra en anden. Blandt gruppen af respondenter i 30-31 års alderen som ikke har og ikke er i gang med en uddannelse, er 42 procent tidligere faldet fra en uddannelse. Karakteristisk for dem der gennemfører en uddannelse er, at der er en overvægt af kvinder og personer opvokset i byer. Forældrenes uddannelsesmæssige baggrund spiller en stor rolle således at jo højere en uddannelse forældrene har, jo større er sandsynligheden for at de unge får en uddannelse. Der ses ikke at være forskel på forældrenes fødested og de unges tilbøjelighed til en uddannelse, når begge forældrene har en uddannelse. Børn af uddannede grønlandske forældre får lige så ofte en uddannelse, som børn hvor den ene eller begge af forældrene kommer fra Danmark.

5 Manglende danskkundskaber ses at spille en stor rolle når nogle fravælger sig muligheden for at tage en uddannelse. Herudover er det karakteristisk, at forholdsvis flere af de dansksprogede unge påbegynder en uddannelse, selv om det er de dobbeltsprogede, der oftest beskriver sig som værende blandt de dygtigste i deres klasse i folkeskolen. Forskellen kan skyldes et forskelligt sammenligningsgrundlag, men er formentlig i endnu højere grad et udtryk for forskellige traditioner og forventninger blandt dansksprogede og grønlandsksprogede familier. Med hensyn til sprog er det interessant at bemærke, at der er sket ef forskydning i de unges sprogkundekaber således, at en mindre del af årgang 1980 er enkeltsporget grønlandsk eller dansk, i fohold til årgang 1975, der igen er mindre enkeltsproget end årgang 1970. Blandt årgang 1980 kan 59 procent tale sammen på enten grønlandsk eller dansk eller begge sprog, hvilket kun gælder for 49 procent af årgang 1970. Tallene giver positive forventninger til såvel et stigende uddannelsesniveau, som til et sprogligt mere harmonisk samfund. Trygheden i hjemmet under børnenes opvækst ses at have en stor betydning for om de efterfølgende bliver i stand til at tage en uddannelse. Sammenhængen forstærkes af, at den gruppe der giver udtryk for at have haft den mest trygge og gode barndom er børn af fisker-fangere, en gruppe der sjældent selv gennemfører en uddannelse. Trygheden i hjemmene ses i øvrigt at være stigende, idet 89 procent af respondenterne fra 1980 giver udtryk for, at de havde en meget tryg eller nogenlunde tryg barndom, mod 83 procent af respondenterne fra årgang 1970. Omkring økonomien kan det konstateres, at der er en lille overvægt af studerende som vurderer deres økonomiske situation til at være meget god eller nogenlunde god. De mest positive tilkendegivelser kommer fra dem der har meget erhvervsarbejde ved siden af deres studier og fra dem som har færrest økonomiske forpligtigelser fx fordi de bor hjemme hos forældre. Herudover er kvinder mere positive end mænd, ligesom de unge er mere positive end de ældre studerende, selv når man kontrollerere for tredje variablen økonomiske forpligtigelser. Når det drejer sig om boligforhold, er de studerende som bor i egen bolig de mest tilfredse.dette gælder uanset alder, køn, civilstand, om man har børn, forældres uddannelse eller hvilke som helst andre baggrundsvariabler som har været undersøgt. Kollegier vurderes højest af de unge studerende, mens det at bo hjemme hos forældre synes mere tiltrækkende for mænd end for kvinder. Når par får børn er der ikke længere så stor tilfredshed med at bo på kollegium eller hjemme hos forældre, men et udtalt behov for at få egen lejlighed. Den oftest nævnte årsag til at falde fra en uddannelse er ønsket om at starte på en anden. I alt 24 procent af alle der falder fra, tilkendegiver at dette en vigtig grund og de fleste af disse gennemfører senere en uddannelse. Andre vigtige grunde til frafald er kunne ikke finde praktikplads og var ikke tilstrækkelig moden og selvstændig hver med 19 procent og blandt de respondenter der i særlig grad har benyttet disse svarkategorier, ses mange der ikke senere kommer i gang med en uddannelse. I alt 17 årsagsvariabler er gennemgået i rapporten og sammenfattende kan siges, at alle tiltag og initiativer der kan forbedre de unges trivsel og tryghed i hjemmet, vil kunne give de unge et løft i skolen og derved forbedre deres mulighed for at gennemføre en uddannelse. En anden vigtig faktor der kan reducere frafaldet, er at forbedre elevernes danskkundskaber, hvilket vil forbedre mulighederne for uddannelser på alle niveauer, da mange lærere og lærebøger endnu er rent dansksprogede. Endelig ses en del af frafaldet at kunne fjernes, hvis vejledningsfunktionen på skoler og uddannelsesinstitutioner blev forbedret.

6 I rapportens sidste afsnit gennemgås de vigtigste årsager til at godt 20 procent af en årgang (1970) aldrig kommer i gang med en uddannelse. Den vigtigste grund som anføres er ville hellere tjene penge hvilket halvdelen af alle respondenterne i denne gruppe har svaret. Dernæst følger jeg var skoletræt og jeg kunne ikke snakke ordentligt dansk hver med 29 procent. En særlig gruppe som ikke starter på en uddannelse er unge mænd fra yderdistrikterne der tilkendegiver, at de hellere vil være fiskere og som ikke forbinder fiskeri med uddannelse. Kvinder er tilbøjelige til at henvise til deres dårlige skolekundskaber herunder danskkundskaber, når de skal begrunde, hvorfor de ikke er kommet i gang med en uddannelse og herudover tilkendegiver mange, at de ikke kan gennemføre en uddannelse, da de skal passe deres barn eller børn. Hverken dårlig økonomi eller problemer omkring boligforhold hører til blandt de oftest nævnte årsager til at uddannelse fravælges. Metode, repræsentativitet og karakteristik af deltagere Metode og repræsentativitet Undersøgelsen er blevet gennemført i to etaper. Først blev et spørgeskema sendt ud til alle skoler og uddannelsesinstitutioner i hele landet samt grønlænderhjemmene i Danmark. På skemaet var der to spørgsmål, hvor studievejledere og lærere i afgangsklasser blev bedt om at beskrive hvad der karakteriserer de elever, som er bedst rustet til at gå videre i et uddannelsesforløb efter folkeskolen og hvad der karakteriserer de elever, som er dårligst rustet til at gå videre i et uddannelsesforløb efter folkeskolen. I alt 94 lærere og studievejledere fra alle typer af uddannelsesinstitutioner besvarede de to spørgsmål og deres svar har ligget til grund for udarbejdelsen af det spørgeskema, der skulle udsendes til de unge selv (se appendiks 1). Til at repræsentere de unge blev alle personer født i Grønland i årene 1970, 1975 og 1980 udvalgt. Ideen med at vælge hele årgange var bl.a. at det derved var muligt af følge udviklingen i uddannelsesmønsteret i tre klart adskilte årgange og derved få et relativt præcist billede af udviklingen i uddannelsesfrekvensen. Endvidere vil det på et senere tidspunkt fx om 5 år være muligt at gentage undersøgelsen og få et billede af hvordan uddannelsesmønsteret (og mange andre ting fx arbejde, civilstand) har udviklet sig for de samme årgange i den forløbne periode. En del af de personer der er født i Grønland i et af de tre år og som derfor er udtrukket til at deltage i undersøgelsen har formentlig kun den tilknytning til landet, at de tilfældigvis er født her. Det drejer sig om dem for hvem det gælder at: begge deres forældre er født i Danmark (eller andet sted udenfor Grønland), de har gået i folkeskole i Danmark, de boede i Danmark da de var 10 år gamle og bor stadig i Danmark i dag. Denne gruppe tæller 196 personer og deres uddannelsesforhold ses der bort fra i denne rapport (gruppens karakteristika kan ses i appendiks 2). I alt blev der udsendt 2620 spørgeskemaer til unge med folkeregisteradresse i Grønland eller Danmark. For at få alle samfundsgrupper interesserede i eller motiverede til at deltage i undersøgelsen var der 5 pengepræmier, hvoraf den største var på 10.000 kr., til udlodning blandt alle, der tilbagesendte det udfyldte spørgeskema. Af de udsendte skemaer kom 112 retur uden at have nået modtageren, mens 1716 skemaer var kommet retur i udfyldt stand efter to rykkerprocedurer. Dette giver

7 en besvarelsesprocent på 68,4 hvilket må anses for at være tilstrækkeligt til at materialet giver et godt grundlag for analysen af den ønskede problemstilling. Når der ses bort fra de 196 danske deltagere, er der i alt 1520 personer som danner grundlag for konklusionerne i undersøgelsen. Karakteristik af deltagere I rapportens første fem tabeller gives der en karakteristik af de personer, der har svaret på spørgeskemaet. I alle tabellerne er personerne opdelt efter fødeår, hvorved udviklingen af samfundsforhold og aldersbetingede forhold kan udledes og danne basis for bedre forståelse af de senere analyser. I tabel 1 er respondenterne opdelt efter fødeår. Det ses at 515 personer svarende til 34 procent er født i 1980, 443 personer eller 29 procent er født i 1975 mens de sidste 556 personer svarende til 37 procent er født i 1970. Det er ikke muligt at vise eller beregne et præcist tal for det absolutte antal personer i disse aldersgrupper, der er født i Grønland og som har reel tilknytning hertil, da flytning til og fra Grønland slører billedet. Ser man imidlertid på fordelingen af personer fra de tre årgange som er født i Grønland og som er bosiddende her i landet i dag er den på hhv. 34, 26 og 40 procent. Når man tager i betragtning at de fleste grønlandske studerende i Danmark findes i de to første aldersgrupper og således ikke pt indgår i den grønlandske befolkningsstatistik, forekommer fordelingen i denne undersøgelse at være i god overensstemmelse med den faktiske fordeling. Tabel 1. Respondenternes fødeår Fødeår Antal svar Procent 1980 515 34 1975 443 29 1970 556 37 1514 I tabel 2 er svarpersonerne fordelt efter køn og fødeår. I tabellens sidste kolonne ses det absolutte antal kvinder og mænd i undersøgelsen, nemlig henholdsvis 795 og 724 og disse er i tabellens næstsidste kolonne fordelt procentuelt, hvilket giver 52 procent kvinder og 48 procent mænd. Normalt fødes der lidt flere drenge end piger, men år 1975 var atypisk, idet pigerne dette år udgjorde 51 procent af de nyfødte. Betydeligt flere drengebørn dør som spæde og senere ved ulykker og selvmord, hvorfor det forekommer korrekt at der er en overvægt af kvinder i de aldersgrupper som undersøges. Præcis hvor stor denne forskel er vides ikke, men de 4 procentpoint i tabel 2 må være meget tæt på.

8 Tabel 2. Køn fordelt på fødeår - procent 1980 1975 1970 Procent i alt Antal svar i alt Mand Kvinde 48 45 50 52 55 50 48 52 724 795 1519 I tabel 3 er respondenterne opdelt i forhold til henholdsvis fødested, bosted i 10 års alderen og bosted i dag. Sammenligner man tabel 3a) med tabel 3b) ses en betydelig forskel i fødested og bosted i 10 års alderen. Forklaringen på denne forskel er, at en større og større del af de gravide kvinder i bygderne bliver tilbudt at komme til distriktssygehuset i den nærmest liggende by for at føde. Skal man analysere svarfordelinger med henblik på at finde forskel imellem børn opvokset i bygder og børn opvokset i byer, er det derfor nødvendigt at anvende opdelingen i tabel 3b) bosted i 10 års alderen. Tabel 3. Fødested og bosted fordelt på fødeår - procent 1980 1975 1970 I alt Antal svar i alt a) Fødested By Bygd b) Bosted 10 år By Bygd Udenfor Grønland c) Bosted i dag By Bygd Udenfor Grønland 90 84 78 10 16 22 70 66 66 22 26 25 8 8 9 73 64 67 14 16 14 13 20 19 48 52 68 24 8 68 15 17 1271 239 1510 1024 371 123 1518 1037 220 261 1518

9 Af tabel 3c) kan man se hvor respondenterne bor i dag. I den næstsidste kolonne bemærkes, at der er sket en relativ stor forskydning således at kun 15 procent af de unge i dag bor i bygder, hvilket 24 procent af dem gjorde da de var 10 år gamle. Flytninger fra bygder kan især i disse unge aldersgrupper både dække over permanente flytninger såvel som midlertidige flytninger som følge af uddannelse. I tabel 3c) bemærkes også, at andelen af unge fra 1970 og 1975 der har taget ophold i Danmark, udgør omkring 20 procent af årgangen mens dette kun gælder for 13 procent for de unge fra 1980. Ser man på hvad de unge laver i Danmark så gælder det for årgang 1970, at to-tredje del har en uddannelse og et arbejde, mens en sidste tredjedel ikke har en uddannelse. Af denne gruppe har en tredjedel ikke har et arbejde (men studerer eller er arbejdsløse). For de senere årgange er andelen der studerer oppe på 75 procent. Der er ikke her plads til at gøre mere ud af, hvem der bliver i Danmark, men på baggrund af materialet er der mulighed for at se nærmere på de disse udlandsgrønlænderes liv og færden. Det kan dog konstateres, at der er en relativ stor gruppe veluddannede personer der i 30 års alderen har bosat sig i Danmark for en kortere eller længere periode. Typisk for denne gruppe er at en meget stor andel, nemlig 66 procent, udelukkende taler dansk. Af tabel 4 fremgår, hvordan civilstand, børn og alder ved første forældreskab fordeler sig på fødeår. Tabellen afspejler overgangen fra ungdommen til voksenlivet og skal ikke kommenteres nærmere her. Tabel 4. Civilstand, børn, alder ved forælderskab fordelt på fødeår - procent 1980 1975 1970 I alt Antal svar i alt a) Civilstand Gift Samlevende Enlig Enlig hos familie Andet b) Børn alder første gang Ingen børn Yngre end 18 år 18-20 år 21-24 år Ældre end 24 år 3 18 29 38 46 40 20 21 23 37 13 7 2 2 1 75 43 29 7 8 7 17 19 20 1 25 24 0 5 20 17 41 21 19 2 48 7 19 17 9 251 624 323 284 23 1505 732 108 284 251 135 1510

10 I tabel 5 ses skolegang og sprog fordelt på de tre årgange. Med hensyn til skolegang er der sket en pæn stigning i niveauet for afgangseksamenerne fra årgang 1970 via 1975 og til 1980. Det fremgår således af tabel 5a), at kun 19 procent af årgang 1980 ikke fik en afgangsprøve fra folkeskolen imod 26 procent i 1970. Det skal i øvrigt bemærkes, at går stadig i skole næsten udelukkende består af folk der går i gymnasium el.lign. Det ser derfor ud til at tæt på 20 procent af årgang 1980 får en gymnasial uddannelse imod 12 procent i 1970. Tabel 5. Skolegang og sprog fordelt på fødeår - procent 1980 1975 1970 I alt Antal svar i alt a) Skolegang Ingen afgang Almen afgang Udvidet afgang Gymnasium/HF Stadig i skole b) Anvendt sprog Grønlandsk Dansk c) Sprogevner Kun grønlandsk Grønlandsk og en del dansk Begge sprog Dansk og en del grønlandsk Kun dansk 19 21 26 33 41 39 28 20 23 11 17 12 9 1 0 61 58 59 39 42 41 33 33 36 38 35 33 17 15 13 4 3 3 8 14 15 22 37 24 13 4 59 41 34 35 15 3 13 333 556 352 193 53 1487 881 609 1491 515 526 224 51 186 1502 Kan en del af begge sprog 59 53 49 Af tabel 5b) fremgår hvilket sprog spørgeskemaerne er udfyldt på. Der ses ikke her at være større udsving imellem årgangene, hvad angår den praktiske brug af dansk og grønlandsk. I betragtning af, at sprogsikkerheden stiger med årene og at det danske sprog er lettere at læse for dobbeltsprogede eller næsten dobbeltsprogede, kan det forventes at en forholdsvis større del af årgang 1980 vil bruge dansk som læse og skrivesprog når de er 30 år. Denne tese understøttes af tabel 5c, hvoraf de tre årganges grønlandsk- og danskkundskaber fremgår. Det ses, at der er sket en forskydning i de unges sprogkundskaber således, at en mindre del af årgang 1980 er enkeltsproget grønlandsk eller dansk, end af årgang 1975, der igen er mindre enkelt-

11 sproget end årgang 1970. I tabellens sidste linje er de tre midterste kategorier lagt sammen dvs. de enkeltsprogede er taget fra og det ses, at 59 procent af 1980 årgangen kan gøre sig forståelige med hinanden på dansk eller grønlandsk mens det samme kun gør sig gældende for 49 procent af årgang 1970. Det skal i denne forbindelse understreges, at den del af årgangene der er rejst fra Grønland for at få en uddannelse eller slå sig ned i Danmark også er omfattet af undersøgelsen. Tallene tilbageviser således de røster der har været fremme om, at de unges danskkundskaber skulle være blevet ringere på grund af grønlandiseringen af skolesystemet. Uddannelsesniveau og frafaldshyppighed I dette afsnit vises uddannelsesniveauet og frafaldshyppighed for de tre årgange i undersøgelsen. Tabellen giver et overblik over materialet og viser, hvordan udviklingen i uddannelsesniveauet skrider frem fra aldersgruppe til aldersgruppe. Alle de viste sammenhænge vil blive uddybet i senere afsnit. Uddannelserne er grupperet på samme måde som i Statistisk Årbog med henholdsvis faglige, mellemlange og videregående uddannelser. Som hovedregel skal en uddannelse være beskrevet i hjemmestyrets uddannelsesvejledning Sunngu og være kompetencegivende for at den tælles med som en egentlig uddannelse. Kurser, højskoleophold, aftenskole el.lign. regnes således ikke med. I tabel 6a) kaldet status er respondenterne opdelt i forhold til om de har gennemført en uddannelse, er i gang med en uddannelse, eller ikke har gennemført en uddannelse og ikke er i gang med én. Udviklingen i uddannelsesforløbet ses tydeligt i tabellen, hvor de unge på 20-21 år er i begyndelsen af deres uddannelsesforløb, mens de 30-31 årige er i slutningen af deres. Det skal bemærkes, at næsten alle de studenter der afsluttede deres eksamen i sommeren 2000 tilkendegiver, at de har taget et sabbatår inden de går i gang med en uddannelse efter sommerferien 2001. Sammenligner man tallene fra årgangene 1975 og 1970 ses, at en lige stor andel af årgangene ikke har og ikke er i gang med en uddannelse, nemlig 38 procent. Hvordan denne procentdel udvikler sig er svær at forudsige. Umiddelbart vil tallet vokse mere for årgang 1975 end for årgang 1970, da forholdsvis flere af de første (19 procent mod 9 procent) er under uddannelse og derfor enten vil gennemføre eller falde fra og påvirke disse procenter. På den anden side må det antages at forholdsvis flere fra 1975 årgangen end fra 1970 årgangen vil påbegynde en uddannelse, hvilket vil virke i den modsatte retning. I tabel 6b) og 6c) ses der nærmere på dem, der har gennemført en uddannelse. Af tabel 6c) fremgår ikke overraskende, at de få fra årgang 1980 som allerede har taget en uddannelse, alle har gennemført en faglig uddannelse, mens årgang 1975 og 1970 fordeler sig over alle tre kategorier, dog stadig med hovedvægt på faglige uddannelser. Generelt vil der være et stigende uddannelsesniveau jo ældre en årgang bliver, da der hele tiden er personer som ændrer status fra ikke-uddannet til uddannet, mens der ikke er nogen der bevæger sig den anden vej. Med hensyn til frafald ses i tabel 6b), at 9 procent af de unge på 20-21 år som har gennemført en uddannelse, tidligere er sprunget fra en anden uddannelse. Det drejer sig imidlertid om ganske få personer, nemlig 9 procent af 9 procent af de 515 deltagere fra årgang 1980, dvs. i alt 4 personer.

12 Tabel 6. Uddannelsesniveau for de tre årgange 1980 1975 1970 Procent i alt Antal svar i alt a) Status Har gennemført Er i gang Har ikke er ikke i gang 9 43 53 34 19 9 57 38 38 36 20 44 524 293 656 1473 Har gennemført uddannelse b) Ingen tidligere frafald Tidligere frafald c) Type uddannelse Faglig Mellem Videre Flere 91 80 78 9 20 22 87 79 0 11 17 0 2 2 0 0 2 80 20 84 13 2 1 370 95 465 441 70 9 7 527 Er i gang med en uddannelse d) Ingen tidligere frafald Tidligere frafald 73 48 63 27 52 37 64 36 151 84 235 e) Type uddannelse Faglig Mellem Videre Gymnasium/HF/HTX 47 43 56 7 34 29 4 16 10 42 7 5 47 19 8 23 158 63 28 85 334 f) Har ikke og er ikke i gang Ingen tidligere frafald Tidligere frafald 65 64 58 35 36 42 63 37 396 237 633 Anderledes tyngde er der i tallene fra 1975 og 1970, hvor henholdsvis 20 og 22 procent af dem, der har gennemført en uddannelse, tidligere er sprunget fra en anden uddannelse.

13 Af tabel 6d) og 6e) fremgår tidligere frafald og type af uddannelse for de svarpersoner som er i gang med en uddannelse nu. I tabel 6d) bemærkes, at der er flere af de 25-26 årige som er faldet fra en uddannelse tidligere end der er blandt de 30-31 årige. Umiddelbart skulle man forvente, at jo ældre en årgang, jo flere fra årgangen har prøvet at springe fra en uddannelse også blandt dem, der nu er under uddannelse. Tallene er imidlertid noget usikre da der ikke er så mange fra årgang 1970 der er under uddannelse i dag. Ellers kan forklaringen søges i forhold som, at der er kommet flere uddannelsestilbud til de unge og derfor også flere der surfer rundt imellem dem, eller at mange af de ældre uddannelsessøgende er egentlige uddannelsesmæssige restgrupper som man først nu har søgt at gøre en ekstra indsats for. Det bør i øvrigt bemærkes, hvor relativt mange af dem, der er under uddannelse i dag, som tidligere er sprunget fra en (anden) uddannelse. I tabel 6e) ses hvilke typer af uddannelser de forskellige årgange er i gang med. For årgang 1980 bemærkes, at en meget stor del af de uddannelsessøgende stadig går på gymnasium eller tilsvarende forberedende skoler. Blandt svarpersonerne fra årgang 1975 er der særlig mange der er i gang med en mellemlang eller videregående uddannelse. I tabel 6f) ses frafaldsfrekvensen for de respondenter der ikke har og ikke er i gang med en uddannelse. Umiddelbart skulle man forvente at frafaldsfrekvensen var stigende med årgangens alder, efterhånden som de unge prøver at tage en uddannelse, men dette mønster ses ikke i tabellen. Det er især frafald fra gymnasieuddannelser der er med til at få frafaldsniveauet for de 20-21 årige op på siden af de ældre årgange. Hvem får en uddannelse I dette afsnit undersøges, hvad der karakteriserer de unge der gennemfører en uddannelse i modsætning til dem, som ikke gør. Udgangspunktet for analysen er svarpersoner fra årgangene 1970 og 1975 der i dag er hhv. 30-31 år og 25-26 år og som derfor er længst i forhold til at have færdiggjort deres uddannelsesforløb. Ved at slå de to årgange sammen fås i alt 999 svar, hvilket er et godt grundlag når materialet i løbet af analysen skal opdeles i en række undergrupper. Fokus i analysen er de 480 personer fra de to årgange, svarende til 49 procent, som har gennemført en uddannelse og de 372 personer eller 38 procent, som ikke har gennemført og som ikke var i gang med en uddannelse på det tidspunkt de udfyldte spørgeskemaet. Den sidste gruppe er dem, der er i gang med en uddannelse i dag. Gruppen består af 127 personer svarende til 13 procent og selv om det ikke vides om disse består eller falder fra, er de med i analysen for at give et helhedsbillede af situationen. Uddannelsesstatus og udvalgte baggrundsvariabler I den første tabel i dette afsnit vises uddannelsesstatus fordelt på tre baggrundsvariabler. Af tabel 7a) fremgår, at flere kvinder end mænd får en uddannelse. Forskellen er på 6 procentpoint og også blandt de uddannelsessøgende er der er overvægt af kvinder. En del af væsentlig forklaring på den-

14 ne forskel er, at hovedparten af de unge mænd som ønsker at blive fiskere og fangere ikke forbinder dette erhverv med nogen form for uddannelse. Denne sammenhæng går igen i tabellerne 7b) og 7c) hvor den store overvægt af mændene i bygderne beskæftiger sig med fangst for fiskeri. Hos kvinderne er uddannelsesniveauet i bygderne også væsentlig lavere end i byerne og forholdet imellem uddannede og u-uddannede mænd og kvinder er omtrent den samme i byer og bygder. Tabel 7. Uddannelsesstatus fordelt på udvalgte baggrundsvariabler Har Er Ingen uddan. i gang uddan. I alt Antal svar i alt 49 13 38 999 a) Køn Mand Kvinde 46 11 43 52 15 33 466 513 b) Bosted 10 år By Bygd Udenfor Grønland 52 15 33 41 5 54 53 21 26 648 250 81 c) Bosted i dag By - mænd - kvinder 52 12 36 48 9 43 55 15 30 652 313 339 Bygd - mænd - kvinder 28 1 71 25 1 74 31 2 67 121 77 64 Udenfor Grønland - mænd - kvinder 57 25 18 57 31 12 55 21 24 185 76 109 For den del af respondenterne der i dag er bosat i Danmark, ser forholdet anderledes ud. En relativ stor del af disse mænd og kvinder har en uddannelse og derudover er der forholdsvis mange af begge køn, men især af mænd, der er i gang med at tage en uddannelse. Derved bliver der en overvægt af kvinder der ikke har en uddannelse, formentlig en gruppe som indeholder mange kvinder der er fulgt med en dansk mand ved dennes afrejse fra Grønland.

15 Faglige og sproglige forudsætninger Tabel 8 viser de faglige forudsætninger hos gruppen af respondenter fra 1975 og 1970 i sammenhæng med gruppens uddannelsesstatus. I tabel 8a) ses en tydelig sammenhæng imellem typen af afgangseksamen fra grundskolen/gymnasiet og omfanget af uddannelse. Respondenterne blev bedt om at svare på hvordan de klarede sig de sidste år de gik i folkeskolen. Svarmulighederne var: blandt de dygtigste i klassen, omtrent som de andre, blandt de mindre dygtige i klassen. I tabel 8b) ses svarene fordelt på uddannelsesstatus og der ses en klar sammenhæng mellem faglig dygtighed i folkeskolen og mulighederne videre i uddannelsessystemet. Tallene i parentes i tabel 8b) angiver at 24 procent af respondenterne har tilkendegivet at de var blandt de dygtigste i klassen, 61 procent at de var omtrent som de andre mens 15 procent har sat kryds ud for blandt de mindre dygtige i klassen. I en senere tabel skal der ses nærmere på hvilke faktorer der betinger om den enkelte elev er blandt de dygtige eller mindre dygtige i klassen. Tabel 8. Faglige forudsætninger og uddannelsesstatus - procent Har Er Ingen uddan. i gang uddan. I alt Antal svar i alt 49 13 38 999 a) Skolegang Ingen afgang Almen afgang Udvidet afgang Gymnasium/HF 17 6 77 59 9 32 66 11 23 55 34 11 232 382 205 138 b) Niveau i folkeskole Blandt de dygtigste (24) Som andre (61) Mindre dygtig (15) 58 23 19 52 11 37 29 6 65 227 585 144 I vurderingen af elevernes muligheder i folkeskolen og senere i uddannelsessystemet nævnes gode danskkundskaber ofte som en vigtig faktor. At det forholder sig sådan er der næppe nogen tvivl om alene af den grund, at mange af lærerne er danske når eleverne kommer op i de ældre klassetrin. Efterfølgende undervises de uddannelsessøgende også ofte af danske lærere med brug af dansksprogede lærebogsmaterialer i Danmark såvel som her i landet. Imidlertid er det interessant at se,

16 hvordan respondenterne selv vurderer deres faglige niveau i folkeskolen, og sætte denne vurdering op imod deres sprogkundskaber. Dette er gjort i tabel 9. Som det fremgår af tabellen er der en overvægt af dobbeltsprogede svarpersoner der tilkendegiver, at de var blandt de dygtigste i klassen. Dette gælder for 36 procent, mens tallet for gruppen af grønlandsksprogede elever der forstår og taler en del dansk er 32 procent. Blandt disse to grupper der kun henholdsvis 7 og 9 procent der mente, at de var fagligt dårligere end de andre i klassen. Når forholdsvis flere dobbeltsprogede grønlandske elever end overvejende dansksprogede elever tilkendegiver, at de har været blandt de dygtigste i klassen i folkeskolen kan det have sammenhæng med hvem de sammenligner sig med. De dansksprogede børn vil ofte sammenligne sig med andre dansksprogede børn der ligger på et relativt højt fagligt niveau i forhold til de børn, som de overvejende grønlandsksprogede børn sammenligner sig med. Tabel 9. Fagligt niveau og sprogkundskaber grønlandsk/dansk Dygtigere Samme Dårligere 25 60 15 I alt antal svar i alt Kun grønlandsk Grønlandsk og noget dansk Dobbeltsproget Dansk og noget grønlandsk Kun dansk 10 67 23 32 59 9 36 57 7 29 48 23 30 55 15 328 329 136 31 143 I tabel 10 er respondenternes sprogkundskaber fordelt på uddannelsesstatus. Som det ses er det de dansksprogede respondenter der har den højeste uddannelsesfrekvens, efterfulgt af de dobbeltsprogede og de næsten-dobbeltsprogede grønlandsktalende respondenter. Kun 30 procent af de unge der ikke kan dansk, har fået en uddannelse og det drejer sig udelukkende om faglige uddannelser. Som det blev påvist ovenfor i tabel 9 er det de dobbeltsprogede grønlændere der oftest tilkendegiver, at de var blandt de dygtigste i deres klasse i folkeskolen. Når det ikke der denne gruppe der har den højeste uddannelsesfrekvens, kan det skyldes dels som nævnt ovenfor, at deres faglige niveau ikke var højere end de dansksprogede elevers niveau, men at de blot har forskellige sammenligningsgrundlag. En anden forklaring kan være forældrenes påvirkning, hvor uddannelse forekommer mere naturligt eller nødvendigt i de dansksprogede hjem end i de grønlandsksprogede. Spørgsmålet om den sociale arv tages op i næste afsnit.

17 Tabel 10. Sprog og uddannelsesstatus - procent Har Er Ingen uddan. i gang uddan. I alt Antal svar i alt 49 13 38 999 Kun grønlandsk Grønlandsk og noget dansk Dobbeltsproget Dansk og noget grønlandsk Kun dansk 30 6 64 58 16 26 62 12 26 71 10 19 60 23 17 338 327 136 31 138 Den sociale arv Forældrenes uddannelse Forældrenes uddannelse betragtes ofte som en væsentlig faktor, når man skal forklare hvorfor nogle unge tager en uddannelse mens andre ikke gør. Vigtigheden af denne sammenhæng fremgår tydeligt af tabel 11. I tabel 11a) ses, at 81 procent af de unge, hvis forældre begge har en uddannelse, også har gennemført en uddannelse eller er under uddannelse nu. Kun 19 procent tilkendegiver, at de ikke har og ikke er i gang med en uddannelse. I rækken neden under ses uddannelsesfrekvensen for de unge der kommer fra hjem, hvor ingen af forældrene har en uddannelse. For denne gruppe gælder, at 53 procent ikke har og ikke er i gang med en uddannelse, nu hvor de er mindst 25 år gamle. I tabel 11b) undersøges om forældrenes fødested (her faderens fødested) har nogen betydning for om de unge gennemfører en uddannelse. For overskuelighedens skyld fokuseres der alene på de unge, der kommer fra hjem hvor begge forældre har en uddannelse. Som det umiddelbart ses i tabellen er der en overvægt af børn af danske fædre, som har en uddannelse. En af årsagerne hertil kan udledes af tabel 11c), hvori det ses, at længden af forældrenes uddannelse spiller en rolle for om børnene får en uddannelse. Da de danske forældre gennemgående har en længere uddannelse end de grønlandske forældre er dette den vigtigste forklaring på at børn af danske forældre (her fædre) som begge har en uddannelse, har en højere uddannelsesfrekvens end børn af uddannede grønlandske forældre. Dette bekræftes af tabel 11d), hvor der ikke er nogen stor forskel imellem uddannelsesniveauet for børn af henholdsvis faglærte danske og faglærte grønlandske fædre når man lægger kategorierne har en uddannelse og er under uddannelse sammen. I de to sidste opdelinger er for bedre at kunne sammenligne kun medtaget unge, hvor begge forældre har en uddannelse.

18 Tabel 11. Forældres uddannelse og respondenternes uddannelsesstatus - procent Har Er Ingen uddan. i gang uddan. I alt Antal svar i alt 49 13 38 999 a) Hvem har en uddannelse Kun far Kun mor Begge to Ingen af dem Ved ikke 60 13 27 58 10 32 59 22 19 39 8 53 31 9 60 235 57 221 420 35 b) Begge forældre uddannede Far født i Grønland Far født i Danmark 56 22 22 63 22 15 114 105 c) Fars uddannelse Kort faglig Mellemlang Videregående 58 19 23 58 30 12 80 20 0 158 50 10 d) Fagligt uddannede Far født i Grønland Far født i Danmark 56 20 24 61 17 22 82 74 Tryghed i hjemmet I tabel 12 undersøges de unges opvækstbetingelser i forhold til deres uddannelsesstatus. Af den første opdeling i tabel 12a) fremgår, at der er stor forskel på, hvem de unge er opvokset hos og deres tilbøjelighed til at tage en uddannelse. Den største uddannelsesfrekvens findes hos dem der er opvokset hos begge deres biologiske forældre, hos deres far eller i en adoptivfamilie. Den laveste uddannelsesfrekvens findes hos dem, der er opvokset på institution, dernæst følger opvækst hos plejefamilier og bedsteforældre. Tallene viser klart, at sociale forhold i hjemmene er med til at bestemme de unges uddannelsesmønster, hvilket understøttes af tabel 12b, 12c og 12d). Respondenterne blev bedt om at tage stilling til følgende tre spørgsmål om de sociale forhold i barndomshjemmet: 1) Hvordan vil du karakterisere din barndom? Svarkategorier: den var meget tryg og god, den var nogenlunde tryg og god, den var ikke særlig tryg og god, den var meget utryg og dårlig.

19 2) Hvordan vil du karakterisere den opdragelse, som du fik under din opvækst? Svarkategorier : Jeg lærte at skelne godt fra dårligt og at respektere andre mennesker, jeg lærte ikke så meget så jeg har selv måtte finde ud af det, jeg lærte så lidt at jeg i dag har svært ved at skelne godt fra dårligt 3) Hvor ofte var der fest og larm i hjemmet? Svarkategorier: Flere gange om ugen, ca. en gang om ugen, 1-2 gange om måneden, sjældnere, aldrig eller næsten aldrig. Tabel 12. Forhold i barndomshjemmet og respondenternes uddannelsesstatus - procent Har Er Ingen uddan. i gang uddan. I alt Antal svar i alt 49 13 38 999 a) Opvokset hos Biologisk far og mor Mor og evt. plejefar Far og evt. plejemor Bedsteforældre Plejefamilie Adoptivfamilie Institution 53 12 35 45 14 41 53 15 32 37 15 48 29 0 71 58 19 23 9 9 82 634 165 40 54 35 26 11 b) Tryghed under opvækst Meget tryg Nogenlunde tryg Ikke særlig tryg Meget utryg 51 12 37 51 14 35 39 13 48 41 9 50 537 291 112 34 c) Opdragelse Fik en god opdragelse Måtte selv finde ud af det Kan ikke skelne godt fra skidt 51 13 36 42 13 45 16 0 84 791 158 19 d) Fest og larm i hjemmet Flere gange om ugen Ca. én gang om ugen 1-2 gange om måneden Sjældnere/aldrig 34 9 57 50 13 37 60 13 27 49 13 38 82 153 142 590

20 I tabel 12b), 12c) og 12d) ses den tydelige sammenhæng imellem et de trygge omgivelser, god opdragelse og opvækst, og børnenes tilbøjelighed til at få en uddannelse. Tendensen i tallene forstærkes af, at den gruppe af unge som tilkendegiver at have haft den mest trygge opvækst i dag er ufaglærte fisker-fangere og deres ægtefæller/samlevere uanset om disse boede i bygd eller by da de var 10 år gamle. Trækkes denne gruppe ud af analysen ses der blandt resten af respondenterne en endnu stærkere sammenhæng imellem opvækst, opdragelse og tilbøjelighed til at få en uddannelse. Som tidligere nævnt ligger der i materialet fra denne undersøgelse store muligheder for at analysere andre samfundsmæssige problemstillinger og udviklinger end rent uddannelsesmæssige. Neden for i tabel 13 vises således nogle tal for udviklingen af den sociale tryghed i samfundet, tal der jf. de oven for viste sammenhænge samtidig indikerer hvordan uddannelse og frafald vil udvikle sig i de kommende år. Tabellen viser, hvordan de tre aldersgrupper vurderer omfanget af henholdsvis fest og larm, og trygheden i barndomshjemmet. I tabel 13a) ses, at respondenter fra årgang 1970 oplevede mere fest og larm i barndomshjemmet end respondenter fra 1975 og at udviklingen fortsatte frem til 1980, hvor de yngste respondenter viser sig at være dem, der har oplevet mindst larm og fest i hjemmet. Selv om ændringerne kan forekomme små er antallet af respondenter så stort og udgør en så stor del af hele årgangen, at der ikke kan være tvivl om tendensen. Denne konklusion bakkes op af tallene i tabel 13b) der viser at trygheden i barndomshjemmet har været stigende over perioden, især imellem årgangene fra 1970 til 1975. På baggrund af tallene i tabel 13 og den viden der dokumenteres i tabel 12 om de sociale forholds betydning for uddannelsesfrekvensen i er det rimeligt at konkludere, at de unges sociale muligheder for at tage en uddannelse er stigende. Tabel 13. Tryghed i hjemmene fra 1970 til 1980 - procent 1980 1975 1970 I alt Antal svar i alt a) Fest og larm i hjemmet Flere gange om ugen Ca. én gang om ugen 1-2 gange om måneden Sjældnere Aldrig b) Tryghed i barndomshjemmet Meget eller nogenlunde tryg Ikke særlig eller slet ikke 4 6 10 15 16 16 16 14 15 30 30 27 35 34 32 89 88 83 11 12 17 7 15 15 29 34 86 14 105 232 224 428 501 1490 1301 202 1503

21 Børn og uddannelse I debatten om uddannelse nævnes ofte det store antal teenage-fødsler som årsag til at mange unge ikke kommer i gang med eller gennemfører en uddannelse. I tabel 14 er der set nøjere på denne sammenhæng, men indledningsvis skal det bemærkes, at der for hver ung far i undersøgelsen dvs. førstegangsfar på 20 år eller yngre, er 3 unge førstegang-mødre. Dette kan naturligvis lade sig gøre rent biologisk, men er formentlig mere et udtryk for, at de unge forældre ikke er fælles om at opdrage eller tage vare på deres børn, men at dette i høj grad er overladt til moderen og dennes familie. Tabel 14 Børn og uddannelsesstatus - procent Har Er Ingen uddan. i gang uddan. I alt Antal svar i alt 49 13 38 999 a) Alder for første barn Ingen børn Yngre end 18 år 18-20 år 21-24 år Ældre end 24 år 45 19 36 44 12 44 45 8 47 51 13 36 62 5 33 342 70 190 244 130 b) Børn og tryghed i opvæksten Ingen børn - Tryg opvækst (89) - Utryg opvækst (11) 45 19 36 46 19 35 38 19 43 342 305 37 Yngre end 18 år - Tryg opvækst (81) - Utryg opvækst (19) 44 12 44 49 11 40 17 17 66 70 57 12 18-20 år - Tryg opvækst (80) - Utryg opvækst (20) 45 8 47 47 7 46 37 10 53 190 152 38 21-24 år - Tryg opvækst (83) - Utryg opvækst (17) 51 13 36 54 14 32 41 5 54 244 203 39 Ældre end 24 år - Tryg opvækst (85) - Utryg opvækst (15) 62 5 33 63 5 32 53 11 37 130 111 19

22 I tabel 14a) ses forholdet mellem alder ved første forældreskab og uddannelsesstatus. Den del af respondenterne der ikke har børn, fordeler sig omtrent som gennemsnittet for alle i undersøgelsen dog således, at lidt færre har taget en uddannelse, mens der til gengæld er lidt flere som er under uddannelse. Herudover ses der en klar sammenhæng imellem tidligt forældreskab og en lav uddannelsesfrekvens. Den del af respondenterne som bliver forældre i sen alder, skiller sig ud ved at være de mest uddannede. Her skal man imidlertid være opmærksom på, at de fleste i denne gruppe er 30-31 år og derfor også er i slutningen af deres uddannelsesforløb. I tabel 12 blev det dokumenteret, at tryghed i hjemmet under opvæksten var et væsentligt kriterium for muligheden af, at gennemføre en uddannelse. I tabel 14b) undersøges om den sammenhæng der blev fundet i tabel 14a) mellem ung moderskab og manglende uddannelse, er en reel sammenhæng eller blot et udtryk for forskel i trygheden i opvæksten. Hver kategori i tabel 14a) er opdelt i forhold til om respondenternes opvækst har være tryg (meget eller nogenlunde tryg) eller utryg (ikke særlig tryg, meget utryg). Tallene i parentes angiver fordelingen af svar i procent imellem tryg og utryg, der for alle respondenter er henholdsvis 85 og 15 procent. Tabel 14b) skal forstås således, at den øverste talrække svarer til tallene under kategorien i tabel 14a) mens de to talrækker i kursiv angiver fordelingen for dem der havde henholdsvis en tryg og en utryg opvækst. I den første kategori ingen børn, bemærkes at der er en forskel imellem uddannelse og tryghed i opvækst på 8 procentpoint imellem dem, der havde en tryg opvækst og dem, der havde en utryg opvækst, nemlig forskellen imellem 46 og 38 procent. Ser man på den gruppe der fik børn inden de fyldte 18 år er forskellen betydeligt større, nemlig 32 procentpoint. Denne store forskel udjævnes lidt ved at der er 6 procentpoint flere i uddannelse netop nu af dem, der havde en utryg barndom. Sammenligner man disse tal med fordelingen i resten af tabel 14b) bemærkes, at der også i resten af tabellerne er en klar forskel imellem trygheden i opvæksten og tilbøjeligheden til at gennemføre en uddannelse. Ingen af disse forskelle er imidlertid så tydelige som for gruppen af helt unge mødre, hvilket understøtter at der er en sammenhæng imellem tidlig moderskab og manglende uddannelse. I et senere afsnit om årsager til at unge ikke kommer i gang med en uddannelse vil det også kunne ses, at unge mødre bruger deres børn som forklaring på, at de aldrig kom i gang. Arbejde og uddannelse Den sidste tabel i dette afsnit viser, hvordan placeringen på arbejdsmarkedet hænger sammen med uddannelse. I tabel 15a) ses fx at der er forholdsvis flere af dem der er i arbejde, som har en uddannelse end af dem, der ikke har. Dette ses endnu tydeligere i tabel 15c) hvor 60 procent af dem der tilkendegiver at de er arbejdsløse, ikke har en uddannelse. I tabellens øverste linje ses at det tilsvarende tal for alle respondenter er 38 procent. I tabel 15c) skal kategorien studerende læses således, at 25 procent af de respondenter der studerer i dag, tidligere har gennemført en anden uddannelse. Sammenhængen mellem type af arbejde og uddannelse i tabel 15b) ser ikke ud til at indeholde overraskelser. Kategorien højere funktionær omfatter fx skolelærere, HK ere i stillinger på fuldmægtig niveau eller højere og ledere af institutioner. Bemærk at der ikke er medtaget en kategori med selvstændige erhvervsdrivende, da det kun er ganske få af de unge, der på dette tidspunkt i deres arbejdsliv har haft mod på at starte egen virksomhed eller forretning.

23 Tabel 15. Arbejde og uddannelse - procent Har Er Ingen uddan. i gang uddan. I alt Antal svar i alt 49 13 38 999 a) Har arbejde netop nu Ja Nej 56 9 35 31 25 44 708 258 b) Hvis ja hvilket arbejde Ufaglært Faglært Lavere funktionær Højere funktionær Fisker fanger 24 5 71 97 1 2 93 2 5 0 0 20 2 78 262 166 89 62 84 c) Hvis nej hvorfor ikke Arbejdsløs Studerende Hjemmegående 34 6 60 25 73 0 38 0 62 112 131 29 Økonomiske og boligmæssige forhold under uddannelsen I dette afsnit undersøges økonomiske- og boligmæssige forhold for de respondenter der enten har taget eller er i gang med at tage en uddannelse nu. Der ses således bort fra dem der er sprunget fra en uddannelse og som ikke er kommet i gang igen, da frafaldsproblematikken herunder økonomi og boligforhold behandles særskilt senere i rapporten. Til gengæld er alle tre årgange nu med i tallene, da de 20-21 åriges erfaringer omkring økonomiske og boligmæssige forhold er lige så relevante som de andres. I tabel 16 gives et overblik over hvilke typer af uddannelser respondenterne har gennemført eller som de i er gang med netop nu. Bemærk at gymnasieuddannelser ikke er medregnet, da det ikke betragtes som en egentlig uddannelse, men som forberedelse til et videre uddannelsesforløb. I den første kolonne i tabellen ses, at 84 procent af dem der har gennemført en uddannelse, har gennemført en faglig uddannelse. Dette hænger i høj grad sammen med respondenternes alder, da en tredjedel af disse er i 20-21 år og således endnu ikke har haft mulighed for at gennemføre en længerevarende uddannelse. Dette bekræftes i de næste to tabeller, der viser hvilken type uddannelse dem der studerer nu, er i gang med. I den første kolonne ses de respondenter som har taget én uddannelse

24 og som nu er i gang med en anden eller en overbygning på den første, og af en anden kolonne fremgår den samlede fordeling for alle uddannelsessøgende. I begge kolonner er de mellemlange og de videregående uddannelser nu bedre repræsenteret og udgør tilsammen henholdsvis 64 og 32 procent af uddannelserne. Bemærk at der er forholdsvis mange fra gruppen af mellemlange uddannelser som er tilbage på skolebænken. Det er typisk teknikere der læser videre til ingeniør eller lærere der tager en videregående uddannelse. Tabel 16. Gennemførte og igangværende uddannelsesforløb procent Type uddannelse Faglig Mellemlang Videregående Flere uddannelser Antal svar Fordeling af gennemførte uddannelser 84 13 2 1 529 Under uddannelse nu Tidligere gennemført i gangværende 36 68 54 20 10 12 41 199 Økonomiske forhold under uddannelsen I spørgeskemaet indgik følgende spørgsmål : Hvordan vil du karakterisere din økonomiske situation mens du var under uddannelse? og Hvordan vil du karakterisere din økonomiske situation netop nu? til henholdsvis dem der har gennemført en uddannelse og til dem der er i gang med én. Svarkategorierne var: meget god, nogenlunde god, ikke særlig god og dårlig. I tabel 17 ses svarpersonernes vurdering af deres økonomi under uddannelsen. Tabellen er opdelt således at man kan undersøge om der er en forskel imellem dem der har gennemført og dem der er ved at gennemføre en uddannelse. Af den øverste talrække fremgår, at 13 procent af alle der har gennemført en uddannelse vurderer at deres økonomi var meget god, mens 51 procent har svaret nogenlunde god. Heroverfor står 29 procent der mener at deres økonomi under uddannelsen ikke var særlig god og 7 procent der har svaret dårlig. Blandt dem der er i gang med en uddannelse netop nu er svarfordelingen omtrent den samme dog således, at respondenterne generelt vurderer økonomien som værende lidt dårligere..

25 Undersøges svarfordelingen i forhold til type af uddannelse bemærkes det, at dem der har gennemført en mellemlang uddannelse har en mere positiv vurdering af deres økonomi under uddannelsen end dem der er faglærte. Lægger man kategorierne meget god og nogenlunde god sammen scorer de mellemlange 80 procent, mens de faglærte er nede på 61 procent. Anderledes ser det imidlertid ud for de uddannelsessøgende til højre i tabellen. Her vurderer kun 48 procent af de mellemlange at de har en god økonomi, imod 58 procent af de faglærte. Til gengæld gælder det for gruppen af faglærte, at vurderingen af økonomien under uddannelsen er ens for dem der har gennemført og for dem der er i færd med at gennemføre en uddannelse De respondenter der har taget en videregående uddannelse er så få (9 personer) at deres fordeling ikke er medtaget i tabellen. Til gengæld er de 28 personer som er i gang med en videregående uddannelse og som har svaret på spørgsmålet, med i tabellen og denne gruppes vurdering af deres økonomiske situation er på linje med de faglærtes. Tabel 17. Økonomi under uddannelse - procent Type uddannelse Faglig Mellemlang Videregående Gennemført uddannelse Vurdering af økonomi meget nogen- ikke god lunde særlig dårlig 13 51 29 7 12 49 31 8 18 62 16 4 Under uddannelse Vurdering af økonomi meget nogen- ikke god lunde særlig dårlig 10 45 34 11 10 48 31 11 8 40 35 17 11 46 36 7 Èt forhold er nærliggende, når man skal søge at forklare hvorfor de uddannelsessøgende er mere negative i deres vurdering af økonomien under studierne end dem der har gennemført en uddannelse, nemlig at der er sket forringelser i uddannelsesstøtten i løbet af perioden. At de faglærte ikke i så høj grad ville blive påvirket af en sådan forringelse kunne skyldes, at en del af gruppen ofte har mulighed for at tjene ekstra ved akkordarbejde og overtimer. Imidlertid er der ikke sket forringelser af støttevilkårene i den undersøgte periode bortset fra lidt efterslæb i forhold til den almindelige prisudvikling, hvorfor forklaringen må søges andre steder. En mulighed af mere psykologisk karakter kunne være, at dem der sidder midt i det er mere kritiske end dem der tænker tilbage. Dette forhold er det imidlertid ikke umiddelbart muligt af afdække på baggrund af nærværende undersøgelse, ligesom det heller ikke kan afklares om nogle respondenter bevidst har svaret negativt på spørgsmålet for at få situationen til at se værre ud end den er i håb om forbedrede støttebetingelser. En tredje

26 mulig forklaring nemlig omfanget af de uddannelsessøgendes erhvervsarbejde, kan imidlertid sættes under lup og dette gøres i tabel 18. I tabel 18 undersøges om det kan være omfanget af erhvervsarbejde der er årsag til at de repondenter der har taget en mellemlang uddannelse var betydeligt mere positive omkring deres økonomiske situation under uddannelsen end dem der er i gang med en mellemlang uddannelse nu. Følgende spørgsmål indgik i spørgeskemaet: Havde du arbejde samtidig med at du var under uddannelse? og til dem der er under uddannelse nu: Har du arbejde ved siden af dine studier? Svarkategorierne var: ja-meget, ja-noget, kun lidt og slet ikke. I tabel 18 ses, at af dem der har gennemført en mellemlang uddannelse, tilkendegiver i alt 41 procent at de havde meget eller noget erhvervsarbejde ved siden af studierne. Blandt dem der er i gang med en mellemlang uddannelse i dag gælder dette kun for 28 procent. Omfanget af erhvervsarbejde kan således være med til at forklare forskellen i vurderingen af den økonomiske situation, hvis der vel at mærke er en positiv sammenhæng imellem omfanget af erhvervsarbejde og en positiv vurdering af økonomien. Det modsatte kunne nemlig også være tilfældet. Dette undersøges nærmere i tabel 19. Som tidligere nævnt har mange elever inden for gruppen af faglærte mulighed for at tjene ekstra bl.a. ved akkordarbejde og overtimer inden for bygge- og anlægsbranchen. Dette kan være en af årsagerne til kun få af de faglærte der er under uddannelse, har erhvervsarbejde ved siden af. Hvorfor der er så stor forskel i vurderingen af omfanget af erhvervsarbejde mellem dem som har gennemført en uddannelse og dem som er ved at gennemføre en uddannelse som faglært kan ikke udledes af tallene. Tabel 18. Omfang af erhvervsarbejde og type af uddannelse - procent Type uddannelse Faglig Mellemlang Videregående Gennemført uddannelse Omfang af erhvervsarbejde ikke slet meget noget særlig ikke 11 16 19 54 10 14 17 59 16 25 30 29 Under uddannelse Omfang af erhvervsarbejde ikke slet meget noget særlig ikke 6 14 18 62 5 5 19 71 8 20 13 59 18 39 18 25

27 I tabel 19 undersøges sammenhængen mellem omfanget af erhvervsarbejde og vurderingen af økonomien under uddannelsen. For den gruppe der er under uddannelse i dag ses der en klar sammenhæng således at dem der har meget erhvervsarbejde, også har den bedste økonomi. Sammenhængen findes også, men er knap så tydelig, for dem der har en uddannelse. Tabel 19. Omfang af erhvervsarbejde og vurdering af økonomi - procent Økonomien var/er Meget god Nogenlunde god Ikke særlig god Dårlig Gennemført uddannelse Omfang af erhvervsarbejde ikke slet meget noget særlig ikke 11 16 19 54 22 21 15 43 8 19 22 52 10 10 17 63 13 13 21 54 Under uddannelse Omfang af erhvervsarbejde ikke slet meget noget særlig ikke 6 14 18 62 19 18 19 44 5 18 15 62 5 10 23 62 3 9 14 74 Hvis man skal søge at finde nogle fælles træk ved dem der er forholdsvis positive omkring deres økonomiske situation kan man se på de unges egne økonomiske forpligtigelser fx i forbindelse med alder, boligsituation og familiestatus og på forældrenes økonomiske situation. For at få et så præcist billede som muligt, undersøges kun forholdene for dem der er under uddannelse nu og som derfor bedst kan give et indtryk af den aktuelle situation. I tabel 20 er de uddannelsessøgendes vurdering af deres økonomiske situation fordelt på udvalgte baggrundsvariabler. I tabellen er vurderingen af økonomien opdelt i de fire tidligere anvendte kategorier og de to første, de positive tilkendegivelser, er lagt sammen til et indeks i den efterfølgende kolonne. Indekset for alle uddannelsessøgende ses at være 55 procent når kategorierne meget god og nogenlunde god er lagt sammen. I tabel 20a) ser det ud til at der er en klar sammenhæng imellem alder og vurdering af de økonomiske vilkår. Som nævnt ovenfor kunne man forestille sig, at vurderingen hang sammen med forsørger forpligtelser og derfor være afhængig af civilstand og børn i hjemmet. Denne antagelse ser ud til at blive bekræftet af tabel 20d) hvor de uddannelsessøgende er opdelt i forhold til om de har børn. Her ses det tydeligt, at de studerende der har børn, vurderer deres økonomi til at være dårligere end dem der ikke har børn. Kontrollerer man dette yderligere ved at opdele gruppen af forældre i forhold til alder fremgår det, at dem med børn har samme lave vurdering af deres økonomiske forhold uanset

28 alder, mens dem uden børn er opdelt i overensstemmelse med opdelingen i tabel 20a). Der er således en direkte sammenhæng mellem alder og vurdering af økonomiske vilkår under uddannelsen. I tabel 20b) ses, at kvinder er mere tilfredse med deres økonomi under uddannelsen end mænd. Denne sammenhæng forstærkes af at forholdsvis flere kvinder end mænd har forsørger forpligtigelser overfor børn under uddannelsen. Kvindernes positive vurdering understreges yderligere, hvis man kontrollerer for tredje variablen arbejde ved siden af, hvor det viser sig at mænd generelt har mere erhvervsarbejde ved siden af uddannelsen end kvinder. Tabel 20. Vurdering af økonomi blandt uddannelsessøgende fordelt på baggrundsvariabler Under uddannelse Vurdering af økonomi Indeks meget nogen- ikke god lunde særlig dårlig andel positive antal svar 10 45 34 11 55 329 a) Alder 20-21 år 25-26 år 30-31 år 13 45 36 6 7 52 25 16 7 35 42 17 58 59 42 172 97 60 b) Køn Mand Kvinde 10 40 40 10 10 49 30 11 50 59 141 187 c) Civilstand Gift Samlevende Enlig Enlig hos familie 15 50 23 12 8 49 31 12 11 35 44 10 13 50 27 9 65 57 45 63 26 134 56 d) Børn Ja Nej 9 40 32 19 11 47 36 6 49 58 213 112 e) Forældres uddannelse Kun far Kun mor Begge to Ingen af dem 10 35 38 17 3 49 41 7 10 51 29 9 7 51 31 10 45 52 61 58 80 29 117 68

29 Tabel 20c) omhandler civilstand og vurdering af økonomien og den giver et noget broget billede. De to kategorier der scorer højest i indekset, er gift og enlig hos familie, hvor henholdsvis 65 og 63 procent vurderer deres økonomi positivt. Fra andre undersøgelser vides det, at ægtepar af mange forskellige grunde, almindeligvis har et mere regelmæssigt og harmonisk liv end folk der lever udenfor ægteskab og at de derfor generelt scorer højt på spørgsmål om tilfredshed og lignende. Den anden meget tilfredse gruppe er dem der bor hos familie og her er der nok to forklaringer på den positive vurdering af økonomien. For det første, er det typisk unge respondenter der er tale om og som derfor generelt ikke har så store økonomiske forpligtigelser som andre. For det andet har de typisk lavere udgifter som følge af at de bor hjemme og derved har de også reelt et større økonomisk råderum end deres medstuderende der bor på kollegium eller i egen lejlighed. En sidste baggrundsvariabel skal nævnes nemlig vurdering af økonomien i forhold til om forældrene har en uddannelse. Hensigten med denne variabel er at forsøge at vurdere om forældrene bidrager til de studerendes økonomi eller om situationen tværtimod er den, at et højere privatforbrug i barndomshjemmet afspejler sig i, at de uddannelsessøgende bliver mere kritiske i deres bedømmelse af egen økonomi. Tabel 20e) giver intet entydigt svar, men måske snarere indicier på at begge antagelser kan have noget på sig. De uddannelsessøgende hvis forældre begge har en uddannelse, er relativt positive overfor deres økonomi, hvilket kan antyde, at de får økonomiske støtte hjemmefra. På den anden side gælder det for gruppen af studerende, hvis forældre ikke har nogen uddannelse, at de også har et relativt positivt syn på deres økonomi og dette kunne tale for at de vurderer deres nuværende økonomiske situation i forhold til det forholdsvis lave niveau, som de er vant til. Sammenfattende omkring økonomien kan det konstateres, at der er en lille overvægt af studerende som vurderer deres økonomiske situation til at være meget god eller nogenlunde god. De mest positive tilkendegivelser kommer fra dem der har meget erhvervsarbejde ved siden af og har færrest økonomiske forpligtigelser. Herudover er kvinder som mere positive i deres vurdering af økonomien end mænd, ligesom de unge er mere positive end de ældre studerende, selv når man kontrollerer for tredje variablen økonomiske forpligtigelser. Boligmæssige forhold under uddannelsen I dette afsnit ses der nærmere på de uddannelsessøgendes vurdering af deres boligsituation. En del respondenter har boet under forskellige forhold under deres uddannelse fx først hjemme og senere i egen lejlighed, eller først på kollegium så i egen lejlighed, og hvis disse ikke har haft én type bopæl det meste af deres studietid er de holdt helt ude af gennemgangen. Dette er nødvendigt for at få så klart et billede som muligt af forskelle imellem holdninger og bopæl. Der fokuseres alene på de svarpersoner, som har gennemført en uddannelse eller som er i gang med en uddannelse netop nu. I et senere afsnit undersøges i hvilket omfang boligproblemer angives at være en medvirkende årsag til, at elever ikke gennemfører deres uddannelser. I tabel 21 ses, hvordan respondenterne vurderer deres boligforhold mens de var (er) under uddannelse. Boligforholdene falder i tre kategorier, henholdsvis hvor bopælen er: a) hjemme hos forældre, bedsteforældre el.lign., b) på kollegium og c) andet sted typisk egen lejlighed. I tabellen er vurderingen af boligsituationen ligesom under afsnittet vedr. økonomi, delt op efter om respondenten har en uddannelse eller er i gang med en uddannelse netop nu.

30 Hvis man ser på dem der har gennemført en uddannelse i den første del af tabellen, fremgår den samlede vurdering af den øverste talrække. Det ses, at 35 procent vurderer at deres boligsituation var meget god, mens 48 procent husker den som værende nogenlunde god. Heroverfor står 12 procent der svarer ikke særlig god mens de sidste 5 procent har sat kryds ved dårlig. Neden for bemærkes, at de mest tilfredse uddannelsessøgende var dem der boede hjemme under uddannelsen, idet hele 90 procent vurderede deres boligsituation som værende meget god eller nogenlunde god. Den laveste vurdering af boligforholdene kommer fra dem der fortrinsvis boede på kollegium under deres uddannelse, idet 80 procent af denne gruppe vurderer boligsituationen positivt. Som en overordnet generel konklusion på baggrund af svarfordelingen fremgår det af tabellen at tilfredsheden med boligsituationen var meget stor for dem, der har taget en uddannelse. Ser man på hvordan de respondenter der er uddannelsessøgende i dag vurderer deres boligsituation, ser det lidt anderledes ud. Af den øverste linje fremgår, at 40 procent vurderer deres boligsituation som meget god, mens 38 procent noterer nogenlunde god. Dette giver i alt 78 procent der har en positiv vurdering, imod 83 procent for dem der har gennemført en uddannelse. Neden for i tabellen, hvor de uddannelsessøgende er opdelt efter bopæl ses, at de mest tilfredse nu er dem der bor ude andet dvs. fortrinsvis har egen bolig, mens de mest utilfredse stadig er dem der bor på kollegium. Tabel 21. Vurdering af boligsituation fordelt på boligforhold - procent Bopæl a) Bor/boede hjemme b) Bor/boede ude kollegium c) Bor/boede ude andet Gennemført uddannelse Vurdering af boligsituation meget nogen- ikke god lunde særlig dårlig 35 48 12 5 50 40 7 3 23 57 15 5 47 36 10 7 Under uddannelse Vurdering af boligsituation meget nogen- ikke god lunde særlig dårlig 40 38 19 3 38 42 19 1 15 47 33 5 59 30 9 2 I tabel 22 til 23.3 sættes der fokus på de uddannelsessøgendes vurdering af deres boligforhold i dag. I tabellerne er respondenterne opdelt på en række baggrundsvariabler, der giver et bedre overblik over sammenhængene og giver folk med faglig indsigt mulighed for at finde sammenhænge eller indicier på sammenhænge som ikke umiddelbart er indlysende.

31 I tabel 22 ses, hvordan de uddannelsessøgende vurderer deres boligforhold opdelt på alder, køn, civilstand, om de har børn og forældres uddannelse. Først vises respondenternes fordeling over de fire søjler og efterfølgende er de to første kategorier, meget god og nogenlunde god lagt sammen til et indeks andel positive. I kommentarerne til tabellen vil forskelle grupperne imellem kun blive beskrevet, mens nogle mulige årsagssammenhænge vil blive taget op i forbindelse med tabel 23 til 23.3, hvor respondenterne er opdelt i forhold til typen af deres bopæl. Tabel 22. Vurdering af boligsituation fordelt på baggrundsvariabler alle boligtyper Under uddannelse Vurdering af boligforhold Indeks meget nogen- ikke god lunde særlig dårlig andel positive antal svar 40 38 19 3 78 329 a) Alder 20-21 år 25-26 år 30-31 år 34 44 20 2 54 29 14 3 40 33 24 3 78 83 73 173 96 60 b) Køn Mand Kvinde 33 43 22 2 46 35 16 3 76 81 144 186 c) Civilstand Gift Samlevende Enlig Enlig hos familie 73 15 12 0 39 35 20 6 35 44 20 1 37 44 19 0 88 74 79 81 26 133 102 57 d) Børn Ja Nej 44 28 22 6 38 43 18 1 72 81 111 214 e) Forældres uddannelse Kun far Kun mor Begge to Ingen af dem 42 35 22 0 30 53 17 0 43 41 14 2 38 28 26 8 77 83 84 66 85 30 126 72

32 I tabel 22a) bemærkes, at gruppen af 25-26 årige er dem der er mest tilfredse med deres bolig, mens dem på 30-31 år er de mest utilfredse. I tabel 22b) ses at kvinderne er mest positive og i 22c) bemærkes, at respondenter der lever i ægteskab, har en højere andel positive vurderinger af deres boligforhold end andre grupper. Studerende med børn ses i tabel 22d) at være lidt mindre positive end studerende uden børn og tabel 22e) viser, at studerende hvor begge forældre har en uddannelse har den mest positive vurdering af deres aktuelle boligforhold. De næste fire tabeller viser vurderingen af boligforhold fordelt på baggrundsvariabler og på type af bopæl. I tabel 23 vises en sammenfatning af resultaterne i form af tre søjler med indekset andel positive for henholdsvis bopæl hjemme, på kollegium og ude andet. Tabellerne 23.1 til 23.3 kan svarfordelingerne ses i deres helhed. Enkelte kategorier har så få svar færre end 15, at man ikke kan drage konklusioner ud fra svarfordelingerne. Disse er medtaget i tabellerne for helhedens skyld, men er sat i parentes. I tabel 23a) bemærkes, at der er stor forskel på alder og vurdering af boligforhold når man opdeler respondenterne efter deres bopæl. Blandt de yngste og de mellemste respondenter er der størst tilfredshed med at bo hjemme, mens de ældste respondenter ikke er så tilfredse med den situation. Ser man i tabel 23.1a) bemærkes at der er en meget stor gruppe blandt de yngste hjemmeboende respondenter, der synes at deres boligsituation er meget god, nemlig 41 procent mod 20 procent i gruppen af 25-26 årige. Ønsket om at forlade barndomshjemmet er således stigende med stigende alder, hvilket ikke kan overraske. Ser man på dem der fortrinsvis bor på kollegium, er der en klar sammenhæng imellem alder og vurdering af boligforholdene. Således tilkendegiver 66 procent af de 20-21 årige at deres boligforhold er meget eller nogenlunde gode, mens det samme gør sig gældende for 63 procent af de 25-26 årige, men kun 50 procent af de 30-31 årige. Af den sidste kolonne fremgår, at stort set alle der har fået deres egen lejlighed er godt tilfredse med deres boligsituation. I tabel 23b) vedr. køn bemærkes et interessant forhold. I de sammenhænge der er vist tidligere i rapporten har det været kendetegnede, at kvinder er tilbøjelige til at være mere positive end mænd. Dette gælder også for vurderingen af boligforholdene på kollegier og i egen bolig, men når det drejer sig om at bo hjemme er de mindre positive end mændene. En umiddelbar forklaring kan være, at piger har flere forpligtigelser i hjemmene end drenge og at disse fortsætter så længe man bor hjemme. Til gengæld nyder drenge godt af at blive forkælet i hjemmet, hvor forældrene, især mor, ordner alt det praktiske med indkøb, madlavning og rengøring. Af tabel 23c) fremgår, at kun enlige har en høj positiv vurdering af det at bo på kollegium, en sammenhæng der ses endnu tydeligere i tabel 23.2. Kollegielejligheder kan være interessante for par, men især når der kommer børn ind i billedet falder tilfredsheden markant. Dette fremgår af tabel 23d) og understreges af fordelingen i tabel 23.2d), hvor den positive vurdering er nede på 45 procent. I tabel 23e) ses at den gruppe af uddannelsessøgende der er mest positive overfor at bo hjemme er dem, hvor begge forældre har en uddannelse. Sammenhængen kan i første omgang forklares ved, at denne type familie har økonomisk overskud og boligmæssige plads til at have børnene boende. Kontrollerer man for tredje variablerne opvækst, opdragelse tryghed og ro til lektier er

33 der imidlertid også her en tydelig sammenhæng imellem opvækstbetingelser generelt og de uddannelsessøgendes vurdering af, i hvor høj grad det er godt eller dårligt at bo hjemme. Tabel 23. Positiv vurdering af boligforhold fordelt på baggrundsvariabler Hjemme Kollegium Ude-andet 80 62 89 a) Alder 20-21 år 25-26 år 30-31 år 83 90 60 66 63 50 85 91 93 b) Køn Mand Kvinde 82 76 60 65 85 92 c) Civilstand Gift Samlevende Enlig () 57 79 (33) 43 69 95 88 93 d) Børn Ja Nej 64 86 45 68 89 90 e) Forældres uddannelse Kun far Kun mor Begge to Ingen af dem 72 () 87 68 63 (70) 73 29 90 (86) 90 88 Sammenfattende omkring boligforhold kan det konstateres, at de studerende som er mest positive omkring deres boligforhold bor i egen bolig. Dette gælder uanset alder, køn, civilstand, om man har børn, forældres uddannelse eller hvilke som helst andre baggrundsvariabler som har været undersøgt. Kollegier vurderes højest af de unge studerende, mens det at bo hjemme synes mere tiltrækkende for drenge end piger. Når par eller enlige får børn er der ikke længere så stor tilfredshed med at bo på kollegium eller hjemme hos forældre, men et udtalt behov for at få egen lejlighed. Dette blev flere gange kommenteret i de udfyldte spørgeskemaer.

34 Tabel 23.1 Vurdering af boligsituation fordelt på baggrundsvariabler bor hjemme Under uddannelse Vurdering af boligforhold Indeks meget nogen- ikke god lunde særlig dårlig andel positive antal svar 39 41 19 1 80 78 a) Alder 20-21 år 25-26 år 30-31 år 41 42 15 2 20 70 10 0 40 20 40 0 83 90 60 53 10 15 b) Køn Mand Kvinde 31 51 18 0 49 27 21 3 82 76 45 33 c) Civilstand Gift Samlevende Enlig 0 0 0 8 49 31 12 38 41 21 0 57 79 5 17 53 d) Børn Ja Nej 40 24 32 4 37 49 14 0 64 86 25 51 e) Forældres uddannelse Kun far Kun mor Begge to Ingen af dem 11 61 28 0 50 50 0 0 53 34 10 3 37 31 32 0 72 87 68 18 6 30 19

35 Tabel 23.2 Vurdering af boligsituation fordelt på baggrundsvariabler kollegium Under uddannelse Vurdering af boligforhold Indeks meget nogen- ikke god lunde særlig dårlig andel positive antal svar 13 49 33 5 62 a) Alder 20-21 år 25-26 år 30-31 år 7 59 34 0 30 33 26 11 19 31 38 12 66 63 50 58 27 16 b) Køn Mand Kvinde 16 44 36 4 14 51 30 5 60 65 45 57 c) Civilstand Gift Samlevende Enlig 0 33 67 0 6 37 46 11 16 53 29 2 33 43 69 3 35 55 d) Børn Ja Nej 17 28 41 14 12 56 31 1 45 68 29 72 e) Forældres uddannelse Kun far Kun mor Begge to Ingen af dem 19 44 37 0 0 70 30 0 19 54 24 3 5 24 52 19 63 70 73 29 27 10 37 21

36 Tabel 23.3 Vurdering af boligsituation fordelt på baggrundsvariabler andet Under uddannelse Vurdering af boligforhold Indeks meget nogen- ikke god lunde særlig dårlig andel positive antal svar 59 30 9 2 89 150 a) Alder 20-21 år 25-26 år 30-31 år 51 34 10 5 71 20 9 0 52 41 7 0 85 91 93 62 59 28 b) Køn Mand Kvinde 50 35 13 2 65 27 6 2 85 92 54 96 c) Civilstand Gift Samlevende Enlig 78 17 5 0 57 31 8 4 59 34 7 0 95 88 93 18 81 41 d) Børn Ja Nej 59 30 10 1 60 30 7 3 89 90 91 57 e) Forældres uddannelse Kun far Kun mor Begge to Ingen af dem 72 18 10 0 43 43 14 0 53 37 8 2 60 28 6 6 90 86 90 88 40 14 59 32

37 Årsager til frafald I spørgeskemaet blev de respondenter som har prøvet at afbryde en uddannelse, bedt om at svare på, hvorvidt en række faktorer havde betydning for deres beslutning. Når svarmulighederne blev opstillet for respondenterne i stedet for at give dem mulighed for at beskrive årsagen til deres frafald selv, skyldes det dels ønsket om at lette udfyldelsen for respondenten dels at få sammenlignelige svar, der kunne bruges i analysen af årsagerne. I en afsluttende svarkategori andet var der mulighed for at uddybe besvarelsen eller tilføje et mere relevant svar. I afsnittet om hvem får en uddannelse blev det samtidig påvist, hvem der ikke får en uddannelse (tabel 7 til 14). I dette afsnit skal der derfor ikke fokuseres på hvem det er der falder fra, men på hvorfor de falder fra. Indledningen til spørgsmålet lød således: Nedenfor nævnes en række forhold som kan være medvirkende til at man springer fra en uddannelse. Du bedes skrive ét tal ud for hver årsag alt efter hvor vigtig den var for din beslutning om at holde op på uddannelsen. Hvis du er sprunget fra flere uddannelser skal du beskrive den sidste som du sprang fra. Svarkategorier: meget vigtig, lidt vigtig, ikke særlig vigtig og slet ikke vigtig. For at give en nuanceret beskrivelse af frafaldsproblematikken er de respondenter som er faldet fra en uddannelse opdelt i tre grupper efter følgende kriterier: a) dem der er faldet fra og som ikke er kommet i gang med en anden uddannelse b) dem der er faldet fra, men som har gennemført en anden uddannelse c) dem der er faldet fra og som nu er i gang med en anden uddannelse. Frafaldne som ikke er startet på anden uddannelse I tabel 24 ses, hvordan respondenter som er faldet fra en uddannelse og som ikke senere er kommet i gang igen besvarer de årsagsvariabler, som var opstillet. Først skal det bemærkes, at nogle respondenter inddrager mange årsager i forklaringen på deres frafald, mens andre kun noterer de vigtigste. Dette betyder at alle variabler har fået forholdsvis mange positive tilkendegivelser og at dem der skiller sig skal tillægges relativ større vægt end det umiddelbart ser ud. Endvidere skal det bemærkes, at de respondenter der falder fra mellemuddannelser og videregående uddannelser typisk går i gang med en anden uddannelse og derfor ikke optræder i særlig stort tal i de følgende tabeller. I tabellen ses de 17 forskellige årsager, som svarpersonerne havde mulighed for at sætte kryds ud for. Ligesom tidligere er der til højre i tabellen lavet et indeks, der er summen af de to første positive kolonner og altså giver et indtryk af hvor mange procent af respondenterne der tilsammen har

38 noteret at den pågældende årsag var enten en meget vigtig eller en lidt vigtig grund til at de holdt op med deres uddannelse. Tabel 24. Årsager til frafald respondenter der ikke har og ikke er i gang med en uddannelse Hvor vigtig var årsagen ikke slet meget lidt særlig ikke Indeks årsag vigtig Rang orden a) Uddannelsen var for svær 7 12 22 59 19 4. b) Kunne ikke komme op 5 11 18 66 16 11. c) Kunne ikke få ro til at lave lektier 9 10 17 64 19 4. d) Havde ikke råd til at fortsætte 7 7 9 77 14 13. e) Jeg blev syg 8 5 7 80 13 14. f) Blev tilbudt et godt arbejde 6 6 3 85 12 16. g) Hellere have anden uddannelse 14 10 6 70 24 1. h) Havde dårlige boligforhold 10 7 12 71 17 9. i) Problemer med hash/alkohol 7 10 7 77 17 9. j) Problemer med samlever 7 6 6 81 13 14. k) Sproglige problemer 9 10 9 71 19 4. l) Problemer med lærere 9 7 9 75 16 11. m) Problemer med medstuderende 5 5 7 83 10 17. n) Fik ikke nogen praktikplads 16 5 4 75 21 2 o) Utilfreds med praktikpladsen 12 6 5 77 18 7. p) Utilstrækkelig moden 10 11 10 69 21 2. q) Savnede min familie 8 10 12 70 18 7.

39 Den årsag der fik flest positive tilkendegivelser var g) jeg ville hellere have en anden uddannelse med 24 procent efterfulgt af p) jeg var ikke tilstrækkelig moden og selvstændig og n) jeg fik ikke nogen praktikplads begge med 21 procent. Det bemærkes, at det er tre forskellige typer svar som har fået de højeste scorer nemlig et dynamisk (jeg ville noget andet), et reflekterende (jeg var ikke tilstrækkelig moden) og et undvigende (det er ikke min skyld). Dette afspejler således ikke, at det ofte er en kombination af samme svartyper der anvendes af de forskellige respondenter. I tabellen bemærkes også, at hverken boligmæssige- eller økonomiske problemer er blandt de oftest nævnte årsager til at opgive en uddannelse. I tabel 25 er årsags variablerne sat op i rangorden efter antallet af positive tilkendegivelser og konfronteret med en række udvalgte baggrundsvariabler. Af tabel 25a) fremgår, at de yngste respondenter oftest angiver ville heller have en uddannelse som en vigtig grund til frafald, mens gruppen ikke i så høj grad giver manglende praktik skylden, eller at de selv var umodne. Blandt de ældste respondenter ses, at de ofte peger på manglende praktikplads og at de var umodne, men herudover havde denne gruppe også en overvægt af frafald forårsaget eller delvis forårsaget af sprogproblemer. I tabel 25b) ses at kvinder generelt peger på flere forskellige årsager end mænd når de skal forklare deres frafald (summen af alle positive tilkendegivelser). Derved kommer kvinder generelt til at ligge med højere procentandele end mænd. En enkel undtagelse ses dog under årsagen jeg havde problemer med hash/alkohol hvor mænd ser ud til at have større problemer end kvinder. I tabel 25c) bemærkes, at sprogproblemer i høj grad har været en medvirkende faktor til at respondenter opvokset i bygder er holdt op på deres uddannelse. Således har 30 procent af disse tilkendegivet at sprogproblemer var en årsag, imod 19 procent for alle respondenter. I tabel 25e) ses, at kun de respondenter der er faldet fra en faglig eller en gymnasial uddannelse er medtaget i tabellen, da dem der er sprunget fra en mellemuddannelse eller en videregående uddannelse stort set alle er i gang med eller har gennemført en anden uddannelse. Sammenhængen mellem en tryg barndom og årsager til at man ikke gennemfører en uddannelse fremgår af i tabel 25f). Generelt bemærkes, at de respondenter der har haft en utryg barndom har noteret en række forskellige grunde, hvoraf en del udsprinter af sociale problemer fx hash/alkohol og dårlige boligforhold. Herudover er der også en stor gruppe der ikke kan leve op til de faglige krav. Blandt dem der har haft en tryg og god barndom er den vigtigste årsag til at de falder fra, at de hellere vil have en anden uddannelse. De unges faglige niveau i folkeskolen har også indflydelse på, hvad de angiver som årsag til, at de har sprunget fra en uddannelse. Blandt de dygtigste elever er der forholdsvis mange (24 procent) der påbegynder en uddannelse der viser sig alligevel at være på et for højt niveau. Herudover er der mange der begrunder frafaldet med at de savnede deres familie og at de ikke var modne nok til at gennemføre uddannelsen på det pågældende tidspunkt. Blandt de respondenter der var mindre dygtige i folkeskolen, var der også mange (32 procent) som fandt den påbegyndte uddannelse for svær. Herudover var der mange der havde sociale problemer.

40 Tabel 25. Meget vigtige og lidt vigtige årsager - fordelt på udvalgte baggrundsvariabler anden ingen ikke for ingen sprog savnede utilfreds hash/ bolig uddan. praktik moden svær ro prob familie praktik alkohol forhold 24 21 21 19 19 19 18 18 17 17 a) Alder 20-21 år 25-26 år 30-31 år b) Køn Mand Kvinde c) Bosted 10 år By Bygd Danmark d) Forældres uddannelse Kun far Kun mor Begge to Ingen af dem e) Type uddannelse Faglig Gymnasium f) Tryg barndom Meget, noget Ikke særlig, slet ikke g) Niveau i skole Blandt de dygtigste Som andre Mindre dygtig 27 18 17 18 23 16 19 18 13 15 22 16 15 26 16 20 15 16 16 11 22 24 27 18 17 22 19 18 18 20 24 20 15 16 17 20 17 18 18 15 25 21 27 23 22 19 19 18 15 19 25 21 18 20 20 17 19 19 18 21 19 13 23 19 18 30 18 18 12 11 32 32 36 16 16 12 12 16 16 8 13 19 19 22 23 11 15 16 16 14 37 10 32 16 16 32 17 11 11 26 31 17 25 9 14 9 24 19 14 22 20 26 16 23 18 30 20 20 21 17 23 25 19 20 20 24 16 22 17 17 30 0 18 13 17 0 18 0 17 17 26 18 20 18 19 20 18 18 14 15 19 18 23 25 19 19 17 19 23 25 20 14 22 24 16 2 24 13 14 20 24 23 18 18 18 21 17 16 13 14 33 20 30 32 26 39 15 31 21 25 (jeg ville hellere have en anden uddannelse, jeg fik ikke nogen praktikplads, jeg var ikke tilstrækkelig moden og selvstændig, uddannelsen var for svær, jeg kunne ikke få ro til at lave lektier, jeg havde sproglige problemer, jeg savnede min familie, jeg var utilfreds med praktikpladsen, jeg havde problemer med hash/alkohol, jeg havde dårlige boligforhold)

41 Sammenligning af frafaldsårsager for de tre kategorier frafaldne I tabel 26 sammenlignes årsager til frafald fordelt efter om respondenten senere gennemfører en uddannelse, er i gang med en uddannelse eller ingen af delene, dvs. den gruppe der blev gennemgået ovenfor. Denne gruppe fungerer i dag som ufaglært arbejdskraft på arbejdsmarkedet, men en del af den vil påbegynde en uddannelse på et senere tidspunkt. I den første kolonne ses dem der gennemfører en uddannelse og denne gruppe er i gennemsnit noget ældre end de respondenter der er beskrevet i den anden kolonne dvs. dem der er i gang med en uddannelse nu. Af bemærkelsesværdige forskelle imellem gruppernes beskrivelse af årsagerne til deres frafald kan nævnes e) jeg blev syg, som også indeholder den gruppe af kvinder der holdt en pause fra deres uddannelse, som følge af graviditet, fødsel og barselsorlov. Som det ses er der især mange unge i gruppen er i gang nu der er i gang igen efter en pause forårsaget af sygdom. Omkring det sproglige i tabel 26k) bemærkes, at det ikke er sproglige problemer som har fået dem der er i gang med en uddannelse nu, til at springe fra en tidligere uddannelse. Dette skyldes formentlig, at der i denne gruppe findes en stor overvægt af unge fra 1980 og som det blev påvist tidligere i rapporten er deres danskkundskaber bedre end de danskkundskaber årgang 1975 og 1970 besidder i dag og besad da de var 20-21 år. At de sproglige problemer er mindre i dag kan også skyldes, at flere bliver uddannet i Grønland i forhold til for 10 år siden og at der er flere grønlandske lærere, der har overtaget danskeres stillinger på uddannelsesinstitutionerne. I tabel 26q) ses, at en meget stor del af dem der gennemfører en uddannelse efter at have sprunget fra en tidligere uddannelse, har angivet hjemve eller jeg savnede min familie som vigtig årsag. Tallene antyder, at det lykkes for dem at finde uddannelser der passer til deres ønsker om at kunne tage en uddannelse uden at skulle forlade familien.

42 Tabel 26. Vigtighed af årsager til frafald fordelt efter om respondenten senere gennemfører en uddannelse, er i gang med en uddannelse eller ingen af delene Gennemfører senere Er i gang nu Hverken eller meget eller lidt vigtig meget eller lidt vigtig meget eller lidt vigtig a) Uddannelsen var for svær 15 13 19 b) Kunne ikke komme op 18 18 16 c) Kunne ikke få ro til at lave lektier 18 15 19 d) Havde ikke råd til at fortsætte 15 13 14 e) Jeg blev syg 10 20 13 f) Blev tilbudt et godt arbejde 12 7 12 g) Heller have anden uddannelse 44 43 24 h) Havde dårlige boligforhold 18 16 17 i) Problemer med hash/alkohol 11 8 17 j) Problemer med samlever 24 8 13 k) Sproglige problemer 20 6 19 l) Problemer med lærere 13 10 16 m) Problemer med medstuderende 15 12 10 n) Fik ikke nogen praktikplads 9 15 21 o) Utilfreds med praktikpladsen 8 13 18 p) Utilstrækkelig moden 18 19 21 q) Savnede min familie 29 19 18 Antal svar / frafaldne i hver kategori 98 101 253

43 Valg af uddannelse I det udsendte spørgeskema indgik også et spørgsmål om, hvordan respondenten havde valgt den uddannelse som vedkommende havde gennemført, frafaldet eller var i gang med. Spørgsmålet lød: Neden for nævnes en række forhold (grunde) som kan være medvirkende til at man vælger at påbegynde en bestemt uddannelse. Du bedes notere ud for hvert forhold hvor vigtig den var for din beslutning om at starte på uddannelsen. Du skal beskrive den uddannelse du senest har gennemført eller påbegyndt. Svarkategorier: meget vigtig, lidt vigtig, ikke særlig vigtig, slet ikke vigtig. I tabel 27 er valg af uddannelse fordelt efter om respondenten har gennemført en uddannelse, er faldet fra (og ikke kommet i gang igen) eller er i gang netop nu, uanset om vedkommende tidligere er frafaldet en uddannelse. I en særlig kolonne forskel undersøges forskellen i tilkendegivelser fra henholdsvis gruppen der har gennemført en uddannelse og gruppen der ikke har gennemført en uddannelse og som ikke er i gang med én. I tabel 27a) ses at 30 procent af dem der har gennemført en uddannelse tilkendegiver at det at en vejleder foreslog uddannelsen var en meget vigtig eller lidt vigtig grund til at respondenten valgte den pågældende uddannelse. Heroverfor står 44 procent af dem der ikke gennemførte en uddannelse, der har sat kryds ved at vejlederen havde en vigtig indflydelse på studievalget. Forskellen imellem de to gruppers tilkendegivelser er 14 procentpoint. Selvom forskellen er stor kan man ikke udlede at vejlederen har vejledt forkert, da de respondenter der ikke selv har en fortrukken uddannelse at starte på, må formodes at være mindre motiverede til at gennemføre en uddannelse end andre. Forskellen imellem interesse og uddannelsesvalg ses også i tabel 27b) hvor en forholdsvis stor del af dem der gennemfører en uddannelse, har valgt uddannelsen ud fra interesse. Yderst til højre bemærkes, at denne gruppe er særdeles stor blandt dem der er under uddannelse i dag, hvilket lover godt for deres muligheder for at gennemføre. Udover interesse ser det ud til at familien har en stor indflydelse på de unges uddannelsesvalg ligesom udsigten til at tjene mange penge også virker motiverende.

44 Tabel 27. Baggrund for valg af bestemt uddannelse fordelt efter om respondenten senere gennem fører en uddannelse, er i gang med en uddannelse eller ingen af delene Gennemført Frafaldet Forskel I gang nu meget eller lidt vigtig meget eller lidt vigtig procentpoint meget eller lidt vigtig a) Vejleder foreslog uddannelsen 30 44-14 28 b) Stor interesse for uddannelse 88 78 10 93 c) Familien synes det var god idé 59 58 1 64 d) For at tjene mange penge 54 49 5 59 e) Hvad skulle jeg ellers 31 30 1 23 f) Kendte andre der skulle 22 30-8 20 g) Ville gerne rejse væk 26 30-4 23 h) Ville gerne have egen bolig 41 39 2 36 i) Ville gerne blive i byen 35 27 8 25 Antal svar i hver kategori 501 229 317 Konklusionerne omkring frafald kan sammenfattes således, at alle tiltag og initiativer der kan forbedre de unges trivsel og tryghed i hjemmet vil kunne give de unge et løft i skolen og derved forbedre deres mulighed for at gennemføre en uddannelse. En anden vigtig faktor der kan reducere frafaldet, er at forbedre elevernes danskkundskaber, hvilket vil forbedre mulighederne for uddannelser på alle niveauer, da mange lærere og lærebøger endnu er rent dansksprogede. Endelig ses en del af frafaldet at kunne fjernes, hvis vejledningsfunktionen på skoler og uddannelsesinstitutioner blev forbedret.

45 Hvorfor nogle ikke kommer i gang med en uddannelse Tidligere i rapporten er det blevet undersøgt, hvem der gennemfører en uddannelse og hvem der, trods et eller flere forsøg, ikke klarer det. I dette afsnit er fokus rettet mod dem der aldrig kommer i gang med en uddannelse. Hvorfor gør de ikke det og hvordan fordeler årsagsforklaringerne sig på forskellige baggrundsvariabler. De respondenter der er 20-21 år og som blev studenter i år 2000 er ikke medtaget. De fleste af dem er ganske vist ikke kommet i gang med en uddannelse endnu, men det gør de inden for kort tid. Tabel 28. Årsager til at man ikke kommer i gang med en uddannelse Hvor vigtig var årsagen ikke slet meget lidt særlig ikke Indeks årsag vigtig Rang orden a) Jeg var skoletræt 16 14 10 60 30 2. b) Ville hellere tjene penge 32 18 10 40 50 1. c) Blev ikke optaget på ønsket uddan. 9 5 6 80 14 9. d) Ustabil pga. dårlige boligforhold 7 4 9 80 11 10. e) For meget alkohol/hash 5 0 6 89 5 13. f) Blev tilbudt et godt arbejde 13 9 5 73 22 5. g) Min familie var imod jeg flyttede 11 4 4 81 15 8. h) For dårlige skolekundskaber 17 12 9 62 29 3. i) Kunne ikke snakke ordentlig dansk 16 13 6 65 29 3. j) Dårlig vejledning fra skole 12 6 9 73 18 7. k) Kunne ikke finde praktikplads 8 2 5 85 10 12. l) Ville ikke forlade familie 17 5 5 73 22 5. m) Ville hellere fiske 11 - - - 11 10.

46 De svarpersoner der ikke havde en uddannelse og ikke var i gang med en uddannelse, blev bedt om at svare på, hvad betydning en række forhold havde for at de ikke er kommet i gang med en uddannelse. Svarkategorierne var ligesom tidligere, at forholdet/årsagen var enten meget vigtig, lidt vigtig, ikke særlig vigtig eller slet ikke vigtig. I tabel 28 ses svarfordelingerne for de 12 årsagsvariabler som var indeholdt i spørgeskemaet samt en trettende variabel ville hellere fiske. Denne variabel var ikke med i spørgeskemaet, men en del respondenter nævnte at det var årsagen til at de ikke gik i gang med en uddannelse. Det var især respondenterne fra yderdistrikter der ikke forbandt fiskeri med uddannelse, mens fx fiskere fra Vestkysten og især Paamiut,typisk havde gennemført eller var faldet fra en uddannelse indenfor fiskeriet. Til højre i tabel 28 er svarkategorierne meget vigtig og lidt vigtig slået sammen til et indeks og det fremgår, at den vigtigste grund som anføres til ikke at få begyndt på en uddannelse er ville hellere tjene penge, hvilket halvdelen af alle respondenter har noteret. Dernæst følger jeg var skoletræt med 30 procent og for dårlige skolekundskaber og kunne ikke snakke ordentligt dansk begge med 29 procent. Blandt den gruppe der ikke ønskede at forlade familien ses forholdsvis mange unge kvinder der har fået deres første barn. De respondenter der ikke påbegynder en uddannelse arbejder i dag som ufaglært arbejdskraft på fabrikker og inden for serviceområdet. Jo lavere deres afgangsniveau fra folkeskolen de enkelte respondenter i denne gruppe har, jo ringere jobs og jo lavere løn får de. I tabel 29 er de 10 vigtigste årsager til at de unge ikke kommer i gang med en uddannelse sat op i prioriteret rækkefølge eller rangorden og opdelt i forhold til en række baggrundsvariabler. I tabel 29a) undersøges, hvilke forskelle der er imellem de tre årgange i undersøgelsen med hensyn til hvad de lægger vægt på i deres forklaring. Blandt de 20-21 årige er der særlig mange der lægger vægt på at de var skoletrætte og/eller at de fik tilbudt et godt arbejde. For aldersgruppen 25-26 år gælder, at de lægger særlig meget vægt på at de ikke ville forlade familien og at deres skolekundskaber ikke var særlig gode. De ældste i undersøgelsen peger på at de hellere ville tjene penge og at familien var imod at de skulle rejse for at få en uddannelse. Den sidste begrundelse bliver også brugt relativt ofte af de 25-26 årige, mens den kun sjældent nævnes blandt de yngste respondenter. I tabel 29b) ses forskellen imellem mænds og kvinders begrundelser for ikke at påbegynde en uddannelse. Mænd nævner relativt ofte, at de hellere tjene ville penge og at de fik tilbudt et godt job, men også at familien var imod at de skulle rejse væk på uddannelse. Det sidste gælder især i yderdistrikter hvor respondenten efterfølgende er blevet fisker-fanger. For kvinderne gælder, at forholdsvis mange af dem har peget på dårlige skole- og danskkundskaber når de har skullet forklare hvorfor de ikke er kommet i gang med en uddannelse.

47 Tabel 29. Meget vigtige og lidt vigtige årsager - fordelt på udvalgte baggrundsvariabler tjene skole skole ikke tilbudt forlade dårlig familie ikke dårlig penge træt kundsk dansk arbejde familie vejl. imod optaget bolig 50 30 29 29 22 22 18 15 14 11 a) Alder 20-21 år 25-26 år 30-31 år b) Køn Mand Kvinde c) Bosted 10 år By Bygd d) Forældres uddannelse Kun far Kun mor Begge to Ingen af dem e) Tryghed i barndom Tryg Utryg f) Skoleuddannelse Ingen afgang Almen Udvidet g) Niveau i skole Dygtig Som andre Mindre dygtig 48 34 27 29 25 17 17 8 17 9 44 34 33 29 18 28 17 17 13 15 57 21 26 28 21 14 19 20 10 11 58 30 27 25 26 19 19 17 15 12 41 29 31 34 16 25 17 13 11 11 52 34 31 32 26 20 20 15 13 14 46 21 27 26 14 17 14 14 16 8 46 34 26 26 17 12 24 15 12 11 55 36 32 41 23 0 23 9 24 10 53 39 27 10 30 7 17 0 17 13 43 26 26 28 20 25 19 16 12 12 52 50 26 26 23 33 18 15 14 10 36 23 48 45 12 14 16 14 9 21 51 28 28 26 16 19 16 13 9 13 48 31 37 40 32 19 21 21 16 13 44 38 9 12 25 22 25 12 13 0 57 31 7 13 30 27 17 13 13 0 50 25 26 28 23 19 19 17 15 9 45 41 44 40 18 20 19 13 13 19 (jeg havde mere lyst til at tjene penge, jeg var skoletræt, jeg havde for dårlige skolekundskaber, jeg kunne ikke snakke ordentligt dansk, jeg blev tilbudt et godt arbejde, jeg ville ikke forlade min familie og venner, jeg fik en dårlig vejledning fra skolen, min familie ville ikke have at jeg forlod byen/bygden, jeg blev ikke optaget på den uddannelse jeg ønskede, jeg var ustabil på grund af dårlige boligforhold)

48 I tabel 29c) under bosted bemærkes, at respondenter der er opvokset i bygder, ikke har noteret så mange forskellige grunde, som respondenter fra byer. Dette ses af, at der på næsten alle årsagsvariablerne er flest noteringer fra byboere. Når man skal finde forskelle skal man derfor denne gang se efter den niveauet i forskellen imellem by og bygd. Fx er der relativ lille forskel imellem dem der er opvokset i henholdsvis by og bygd når man ser på ønsket om at tjene penge, idet forskellen her er på 6 procentpoint. Til gengæld er der stor forskel når man ser på variablen skoletræt idet denne er oppe på 13 procentpoint. I tabel 29d) bemærkes, at om begge forældre eller ingen af forældrene har en uddannelse tilsyneladende ikke har en selvstændig indflydelse på respondentens vurdering af skolekundskabernes betydning for, at de ikke kom i gang med en uddannelse. Ellers er det kendetegnende, at der imellem disse to grupper af respondenter er meget stor forskel på, hvad de anser som vigtige årsager. Børn der har haft en god og tryg barndom lægger vægt på, at de var skoletrætte eller hellere ville tjene penge, når det er de skal begrunde hvorfor de ikke kom i gang med en uddannelse. Dem der har haft en utryg barndom lægger i stedet vægt på forhold som manglende skole- og danskkundskaber, altså egenskaber der mangler ved dem selv og som viser deres lave selvtillid.

49 Appendiks 1 Sammenfatning af svar fra lærere og studievejledere I alt 94 lærere og studievejledere har svaret på de to spørgsmål om hvad der karakteriserer de elever, som er rustet egnede til at gå videre i et uddannelsesforløb efter folkeskolen og det modsatte, hvad der karakteriserer de elever som er dårligst rustet til at gå videre i et uddannelsesforløb. Besvarelserne har generelt været meget grundige og neden for vises svaret fra en folkeskole i en yderdistriktskommune, som på fin vis dækker alle besvarelserne. Elever der er godt rustet Stabil skolegang med opbakning og interesse hjemmefra og fra skolen. Har ambitioner/mål/visioner for fremtiden og har vilje til at gøre en indsats for at nå dem. Har gode faglige standpunkter/evner og lærelyst. Har gode sociale egenskaber, er åben og har godt humør. God omstillings- /tilpasningsevne og mod på nye udfordringer. Vælger uddannelse der svarer til evner, vilje (selverkendelse) og interesse. Normal begavelse, ingen fysiske eller psykiske handicaps. Elever der er dårligt rustet Ringe udbytte af undervisningen, som regel forårsaget af sociale problemer, omsorgssvigt og udebliven fra undervisningen. Ringe udbytte af undervisningen forårsaget af kedelig og utidssvarende undervisning i folkeskolen. Ukvalificerede undervisere eller aflysning af undervisning. Tidlig graviditet eller parforhold hvor partneren forhindrer eleven i at forlade byen. Indlæringsvanskeligheder (der sjældent får en diagnose, og dermed heller ikke behandles hensigtsmæssigt). Misbrug af euforiserende stoffer eller alkohol. Ringe krav opbakning fra forældre. Fx ingen lektiehjælp sene eller ingen sengetider. Forældre med negativt syn på skolen. Adfærdsvanskelige eller socio-emotionelle problemer, ringe selvværd, manglende socialt netværk Herudover er det på sin plads at nævne gode danskkundskaber, hvilket godt i ca. 80 procent af besvarelserne indeholder som et stort fortrin, men altså ikke i ovennævnte fra et yderdistrikt.

50 Appendiks 2 Karakteristik af danskere født i Grønland i 1970, 1975 og 1980 Til sammenligning bringes her en karakteristika af de personer som er født i Grønland, men som ikke længere har en tilknytning til landet. Det drejer sig om dem hvis forældre begge er født udenfor Grønland og som er opvokset i Danmark. Tabellerne har ingen faglig relevans for undersøgelsen og er kun medtaget som et kuriosum. Tabel 1. Fødeår Fødeår Antal Procent 1970 45 24 1975 69 37 1980 72 39 186 Tabel 2. Forældrenes uddannelse Uddannelse Antal Procent Kun far 19 10 Kun mor 4 2 Begge 159 86 Ingen af dem 3 2 185 Fars uddannelse Faglig 78 44 Mellem 66 37 Videregående 34 19 178 Mors uddannelse Faglig 67 42 Mellem 85 54 Videregående 7 4 159

51 Tabel 3. Forældrenes arbejde Fars arbejde antal procent Ufaglært 6 3 Faglært 24 14 Lav funktionær 24 14 Højere funktionær 99 58 Selvstændig 16 9 Andet 4 2 173 Mors arbejde antal procent Ufaglært 18 10 Faglært 15 8 Lav funktionær 48 27 Højere funktionær 75 42 Hjemmegående 8 5 Selvstændig 6 3 Andet 8 5 174

52 Tabel 4. De unges uddannelse antal procent Skolegang Ingen afgang 1 0 Almen afgang 25 14 Udvidet afgang 42 23 Gymnasium/HF 112 61 Stadig i skole 4 2 185 Uddannelse Ja 99 54 Er i gang nu 62 34 Nej 23 12 184 Hvis ja hvilken type Faglig 61 38 Mellem 44 28 Videregående 55 34 160