Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune



Relaterede dokumenter
Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Ung og Sund til unge og deres forældre

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser i Odense Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Højmarkskolen

Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse

LANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008

Fredericia Kommune. Børneprofil klasse. December 2009

Børn, unge og alkohol

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

Udskolingsundersøgelse, skoleåret Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

RAPPORT SUNDHEDSPROFIL

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh

UNDERSØGELSE AF ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse klasse

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Udskolingsprofil 9. årgang

Rygning og kriminalitet blandt elever i klasse Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611

Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Børn- og Ungesundhedsprofil

1. Indledning og læseguide s Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Udskolingsprofil 9. årgang

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2012/13

Udskolingsprofil 9. årgang

Trivselsevaluering 2010/11

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 83,6%

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 91,5%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 85,4%

Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL:

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 74,8%

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

2: Landsplan - Klassetrin (Alle) - Alder (Alle) - Antal besvarelser: 7745

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 87,9%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 69,3%

Hvordan har du det? 2010

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 90,1%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 94,1%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,5%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 87%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 95,8%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 77%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,4%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 92,9%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 89%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 90%

11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 2004 og udviklingen siden 1997

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,2%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88,8%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 81%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 92,1%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88,9%

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Forebyggelsessekretariatet. ETOS Svendborg Elevers trivsel og sundhed

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Indledning. Baggrund for undersøgelsen

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

Rapport SAMMENLIGNING Genereret 7. februar 2018

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 65,8%

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 45,2%

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 78,3%

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Trivselsmåling på Elbæk Efterskole

Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

Transkript:

Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7- klasser i Vejen Kommune December 26

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Datakvalitet 5 14 Statistisk usikkerhed 6 15 Repræsentativitet 6 16 Læsevejledning 9 2 Sammenfatning 3 Helbred og trivsel 15 31 Selvvurderet helbred 15 32 Almen trivsel 17 33 Sociale relationer 17 34 Symptomer og brug af medicin 18 35 Overvægt 21 36 Selvvurderet vægt 22 37 Sammenhæng mellem BMI og selvvurderet vægt 24 38 Opsamling, helbred og trivsel 24 4 Skole og fritid 26 41 Glad for at gå i skole (ofte eller altid) 26 42 Elevindflydelse 27 43 Mobning 29 44 Fritidsinteresser 31 45 Opsamling skole og fritid 32 5 Kost 34 51 Morgenmad 34 52 Frokost 35 53 Drikkevaner 37 54 Frugt og grønt 38

3 55 Opsamling kost 41 6 Fysisk aktivitet 42 61 Aktivitetsniveau 42 62 Andel af de inaktive, der gerne vil bevæge sig mere 44 63 Transport til skole 45 64 Opsamling, fysisk aktivitet 47 7 Rygning 48 71 Rygedebut 48 72 Hyppighed af rygning 5 73 Andel af rygere, der gerne vil holde op 52 74 Opsamling, rygning 52 8 Alkohol og andre rusmidler 53 81 Alkoholdebut 53 82 Har drukket alkohol inden for de sidste 3 dage 55 83 Har drukket fem eller flere genstande inden for de sidste 3 dage 56 84 Hvor drikkes der alkohol 57 85 Har du talt med dine forældre om alkohol? 58 86 Rusmidler 59 87 Opsamling, alkohol og andre rusmidler 61 9 Seksuel adfærd 63 91 Seksualundervisning i skolen 63 92 Andel, der har haft deres første samleje 65 93 Brug af kondom ved første samleje 67 94 Opsamling, seksuel adfærd 68 Hygiejne 69 1 Tandhygiejne 69 2 Håndhygiejne 7 3 Opsamling hygiejne 7 Bilag 1 Svarfordeling blandt skolerne 71

4 1 Indledning Livsstil og vaner grundlægges, mens man er barn eller ung, og kan være særdeles vanskelige at ændre senere Skolen udgør en vigtig ramme for børn og unges tilværelse og er derfor et godt udgangspunkt for at introducere sunde levevaner I forbindelse med udarbejdelsen af Vejen Kommunes sundhedspolitik er det besluttet at gennemføre en undersøgelse af helbred og sundhedsvaner blandt eleverne i 7- klasse på Vejen Kommunes skoler Formålet er at kunne målrette sundhedsfremmende og forebyggende indsatser i forhold til de områder eller aldersgrupper, hvor der er behov for en forstærket forebyggende og sundhedsfremmende indsats Endvidere udgør undersøgelsen et grundlag for i fremtiden at kunne følge udviklingen i de unges helbred og sundhedsadfærd 11 Metode Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt 198 unge i 7- klasse, fordelt på 18 skoler i Vejen Kommune 3 af skolerne er efterskoler, og 15 af skolerne er folkeskoler Gennem en spørgeskemaundersøgelse sikres ensartede og kvantificerbare data Til indsamling af data har det været muligt at anvende en internetbaseret undersøgelsesmetode, idet størstedelen af målgruppen er fortrolig med it Deltagelse i undersøgelsen har været anonym af hensyn til en række af undersøgelsens spørgsmål, der har en følsom karakter Spørgeskemaet er udarbejdet af Vejen Kommunes Forebyggelses- og Rådgivningscenter i samarbejde med MUUSMANN Research and Consulting Spørgsmålene er udarbejdet, så de belyser en række udvalgte sundhedsaspekter i Vejen Kommune For at kunne sammenligne sundhedstilstanden i Vejen Kommune med resten af landet er der for en række af spørgsmålene inddraget formuleringer fra nationale undersøgelser for samme målgruppe Disse undersøgelser er WHOs Skolebørnsundersøgelse Health Behaviour in School Children (22) 1 (herefter forkortet HBSC) og Sundhedsstyrelsens rapport: 11-1 Due og Holstein, Skolebørnsundersøgelsen 22, 2 reviderede udgave, Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, 23

5 15-åriges Livsstil og Sundhedsvaner (24) 2 Herved benyttes en række spørgsmål, der er afprøvet i praksis Spørgeskemaet indeholder en lang række spørgsmål omkring sundhedsvaner og trivsel I forbindelse med denne rapport er der udvalgt en række emneområder: Helbred og trivsel Skole og fritid Kost Fysisk aktivitet Rygning Alkohol og andre rusmidler Seksuel adfærd Hygiejne 12 Forløb Deltagere i undersøgelsen er 18 folke- og efterskoler med 7- klassetrin i Vejen Kommune 2 efterskoler i Vejen Kommune har ikke ønsket at deltage i undersøgelsen Alle skolebestyrelser og skoleledelser blev 8 uger før undersøgelsens iværksættelse orienteret om indhold, tidspunkt og form En uge før undersøgelsens start modtog alle skoler et link til undersøgelsen samt en nøjagtig beskrivelse af, hvordan processen skulle forløbe I uge 47, 48 og to dage i løbet af uge 49 26 indsamledes data ved, at hver klasse, efter instruktion i hvilken hjemmeside spørgeskemaet lå på, udfyldte og indsendte skemaet på internettet Løbende blev svarprocenterne for hver enkelt skole udsendt 13 Datakvalitet For at undgå fejlindtastninger er spørgeskemaet konstrueret således, at eleverne i de fleste tilfælde blot skal vælge en ud af flere svarmuligheder For visse af variablene er det dog nødvendigt, at eleverne selv indtaster svarene Dette gælder feks højde og vægt For højde har en del af eleverne (44) indtastet deres højde i meter i stedet for centimeter Hvor det svarer overens med normalhøjder og -vægt, er denne ændret til centimeter Desuden har en række elever angivet urealistiske værdier for højde og/eller vægt, som er blevet sorteret fra For visse af tallene gælder det dog, at de kunne ligge inden for et realistisk spektrum Til afgørelse af om disse tal skulle med eller ej, blev de holdt op mod en normalfordeling i forhold til BMI-udregningen, således at højde- og vægtangivelser sås i en sammenhæng 29 højde- og 13 vægtangivelser blev herved frasorteret 2 Sundhedsstyrelsen, 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 24 og udviklingen siden 1997, maj 26

6 14 Statistisk usikkerhed Resultaterne i denne type undersøgelse vil altid være behæftet med en vis usikkerhed Der er derfor foretaget en række statistiske test på 5 - niveau Dette betyder, at der er mindre end 5 sandsynlighed for, at en forskel mellem to grupper feks piger og drenge - beror på en tilfældighed Statistiske test er foretaget i forbindelse med repræsentativitetsanalyserne, hvor der optimalt set ikke skal være signifikant forskel mellem undersøgelsespopulationen og baggrundspopulationen Derudover testes det, om der er forskel på kønnene på hvert alderstrin Det vil sige, at man for feks rygning konstaterer, om der er signifikant forskel mellem de 13-årige drenge og pigers rygedebut I rapporten er angivet under figurerne, når der er tale om signifikante forskelle Det har ikke været muligt at teste for signifikante forskelle mellem resultater i Vejen Kommune og på landsplan, da der ikke foreligger tilstrækkelig data fra de landsdækkende undersøgelser 15 Repræsentativitet Svarprocenten er 82,3 på elevniveau, svarende til 157 elever Svarprocenten for de enkelte skoler svinger fra 66 til, jf bilag 1 For at vurdere om undersøgelsespopulationen er repræsentativ, er der sammenlignet med fordelingerne på klassetrin, alder, køn og etnicitet Mens data om antal af elever på hvert klassetrin er hentet fra Vejen Kommune (august 27), er data omkring alder, køn og etnicitet hentet fra Danmarks Statistik 3 151 Fordeling på klassetrin For at vurdere om fordelingen af eleverne på klassetrin i undersøgelsen er repræsentativ for fordelingen af elever på klassetrin blandt de deltagende skoler, sammenlignes de to fordelinger Af Tabel 1 fremgår det, at den faktiske fordeling af elever på klassetrin og fordelingen af besvarelser på klassetrin er nogenlunde ens Der er ikke signifikant forskel på andelene på klassetrin 3 Fordelinger er hentet fra Danmarks Statistiks beregninger af den nye kommunestruktur, med forbehold for unøjagtigheder Tallene er baseret på januar 26 Da spørgeskemaundersøgelsen er udført i november 26, kan der være en lille forskydning i tallene som følge af flytninger, fødselsdage og evt dødsfald

7 Tabel 1 Fordeling af elever på klassetrin blandt deltagende skoler og besvarelser i undersøgelsen Klasse Deltagende skoler, procent Besvarelser i undersøgelsen, procent 7 klasse 32,1 3,1 8 klasse 26,6 27,4 9 klasse 28, 29,2 klasse 13,4 16,6 Populationen er som beskrevet udvalgt til at være 7- klasse Hovedparten af respondenterne på disse klassetrin er 13-16 år, og herudover er der en række 12- og 17-årige, der udgør henholdsvis 4,6 og 1,5 af den samlede population I forhold til aldersopdeling af analyserne vil de 12- og 17-årige udgøre så små grupper, at resultaterne bevirker en meget stor usikkerhed De aldersopdelte analyser fokuserer derfor på de 13-16-årige I forhold til analyser af hele populationen (7- klasse) indgår de 12- og 17-årige, idet der ikke sondres på alder, og usikkerheden ved de meget små grupper derfor er elimineret Når der sammenlignes med alder for at vurdere repræsentativiteten, ses alene på de aldersgrupper der forventes at være fuldtallige i undersøgelsen Da 12- og 17-årige er repræsenteret med meget få elever og da en stor del af de 16-årige går i klasse, der ikke er obligatorisk sammenlignes med den 13-15-årige baggrundsbefolkning fra Danmarks Statistik Signifikanstest viser, at der for ingen af aldersgrupperne er signifikant forskel, og det ses også af Tabel 2, at fordelingen af aldersgrupperne er næsten identiske Tabel 2 Fordeling af 13-15-årige i Vejen Kommune blandt besvarelser i undersøgelsen Alder Vejen Kommune, procent 4 13 år 33,3 34, 14 år 32,7 32,2 15 år 34, 33,8 Besvarelser i undersøgelsen, procent 152 Køn Fordeling af køn i undersøgelsespopulationen sammenholdes med fordelingen af køn for alle 12-17-årige i Vejen Kommune 4 http://wwwstatistikbankendk/statbank5a/defaultasp?w=128

8 Tabel 3 Fordeling af køn i Vejen Kommune og på skoler i undersøgelsen Køn Vejen Kommune 5, procent Besvarelser i undersøgelsen, procent Dreng 51,7 48,9 Pige 49,7 51,1 Fordelingen af køn i Vejen Kommune i forhold til besvarelserne i undersøgelsen er på niveau, og ved signifikanstest afviger de to fordelinger ikke fra hinanden Andelen af henholdsvis piger og drenge kan derfor siges at være repræsentativ for baggrundsbefolkningen 153 Indvandrere Et mål for, hvorvidt eleverne er indvandrere eller efterkommere af indvandrere er, hvorvidt der tales et andet sprog end dansk i hjemmet Dette sammenlignes med andelen af efterkommere/indvandrere i Vejen Kommune Danmarks Statistik definerer efterkommere som personer, der er født i Danmark, og hvis forældre begge er udlændinge Indvandrere defineres som personer, der er født i udlandet, og hvis forældre begge er udlændinge Der kan i denne sammenligning ligge den usikkerhed, at en indvandrerfamilie taler dansk derhjemme Tabel 4 Fordeling af indvandrere/efterkommere i Vejen Kommune og på skoler i undersøgelsen Alder Vejen Kommune Procent indvandrere/efterkommere af baggrundspopulationen på det givne alderstrin 6 13 år 3,5 2,8 14 år 4,7 4,7 15 år 3,2 5,2 16 år 5,7 2,7 Besvarelser i undersøgelsen, procent Procent, der taler andet sprog end dansk i hjemmet i forhold til populationen på det givne alderstrin Af Tabel 4 ses det, at andelen af indvandrere varierer lidt mellem aldersgrupperne i både positiv og negativ retning For ingen af andelene er der signifikant forskel mellem Vejen Kommune og skoler i undersøgelsen, og overordnet set kan andelen af indvandrere siges at være repræsentativ for undersøgelsen På baggrund af de udførte analyser kan det konkluderes, at undersøgelsen er repræsentativ i forhold til køn, alder, etnicitet og klassetrin 5 http://wwwstatistikbankendk/statbank5a/defaultasp?w=128 6 http://wwwstatistikbankendk/statbank5a/defaultasp?w=128

9 154 Særligt om efterskoler I forhold til efterskolernes elever har der været drøftet hvorvidt eleverne adskiller sig fra de øvrige skolers elever i forhold til en række risikofaktorer Der har derfor været foretaget sammenlignende undersøgelser af, om resultaterne for eleverne i de ældste klasser ville ændre sig såfremt eleverne fra efterskolerne blev taget ud af analysen For brug af hash var der signifikant forskel på de 15- årige piger 7, men ellers var der ikke signifikante forskelle i resultaterne 16 Læsevejledning I rapporten betragtes Vejen Kommune som Ny Vejen Kommune, det vil sige sammenlægningen af kommunerne Brørup, Vejen, Holsted og Rødding I store træk gennemgås der for hver analyse spørgsmålets formulering, den overordnede fordeling af hele populationen, hvilket vil sige de 12-17-årige Fordelingerne kan findes i det selvstændige bilag til rapporten Svarfordelinger for internetbaseret spørgeskemaundersøgelse i Vejen Kommune blandt 7-2klasser 26 Derudover gennemgås køns- og aldersfordelingen i forhold til de 13-16-årige De 12- og 17-årige udgør så lille en procentdel af populationen, at der ikke er statistisk sikkerhed nok til at inddrage dem i analyserne Kapitel 3 omhandler elevernes generelle helbred og trivsel og indbefatter analyser af selvvurderet helbred, symptomer og brug af medicin, sociale relationer samt en række spørgsmål omkring vægt Kapitel 4 om handler elevernes trivsel i skolen, deres indflydelse på skolen, mobning og fritidsinteresser Herefter behandler kapitel 5 elevernes kost, nærmere bestemt morgenmad, frokost, drikkevarer, frugt og grønt Kapitel 6 belyser det fysiske aktivitetsniveau, herunder andelen af inaktive, der gerne vil bevæge sig mere, og den måde eleverne transporterer sig til skole på Kapitel 7 omhandler elevernes rygevaner, -debut, -hyppighed og eventuelle ønsker om at holde op Kapitel 8 omhandler alkohol i forhold til debut, hyppighed af indtag, hvor meget der indtages og hvorhenne, og om eleverne har talt med deres forældre om alkohol Kapitel 8 behandler også brugen af rusmidler, både i forhold til hash og andre stoffer Kapitel 9 afdækker elevernes holdning til seksualundervisning og spørgsmål omkring seksuel debut og brug af kondom ved første samleje, og endelig handler kapitel om hygiejne 7 For folkeskoler og efterskoler samlet var andelen af de 15-årige piger, der havde prøvet at ryge hash 18, mens den var 11 hvis man blot så på folkeskolerne

2 Sammenfatning Undersøgelsen bygger på besvarelser af mere end 8 af eleverne, og den giver en repræsentativ beskrivelse af sundhedsvaner og helbred hos alle 7-- klasseelever i Vejen Kommune Helt overordnet set er der forskel på drenge og piger forhold til helbred og trivsel Drengene har tendens til bedre selvvurderet helbred, de har færre symptomer og spiser mindre medicin i forhold til pigerne Pigerne synes i højere grad at have en sund livsstil i forhold til både kost og hygiejne En mindre andel af pigerne er overvægtige i forhold til drengene, til gengæld har pigerne en udpræget opfattelse af, at de vejer for meget Over alder ses en tendens til fald i andelene der dyrker hård træning og især for drengenes vedkommende tyder det på, at der er flere der bliver fysisk inaktive Blandt de fysisk inaktive ses dog et ønske om at røre sig mere Samtidig stiger andelene der ryger, drikker alkohol og prøver hash over alder I rapporten er der gjort følgende fund: Selvvurderet helbred Almen trivsel Sociale relationer til venner og forældre Symptomer og coping 81 af eleverne har et godt eller meget godt selvvurderet helbred Med alderen falder andelen med meget godt eller godt selvvurderet helbred Dette gælder især for pigerne, der også vurderer deres helbred som dårligere end drengenes Der er en tendens til, at landsgennemsnittet for selvvurderet helbred ligger lidt højere end for Vejen Kommune 31 af eleverne har vurderet deres liv som liggende på 9 eller på en skala fra - Tendensen blandt disse elever ligner det for selvvurderet helbred Færre vurderer deres liv som 9 eller med alderen, og flere drenge har en høj score Resultaterne for sociale relationer viser, at 76 af eleverne har angivet at have meget nemt eller nemt ved at tale med mindst én forælder og mindst én ven Heroverfor står 5 af eleverne i Vejen Kommune, der hverken har fortrolige relationer til forældre eller venner Resultaterne fra selvvurderet helbred og trivsel afspejles i resultaterne for symptomer og coping En større andel piger oplever symptomer såsom hoved-

11 pine, nervøsitet og væren ked af det Træthed og svært ved at falde i søvn er dog karakteristisk for begge køn For de fleste symptomer bruger en større andel af piger i forhold til drenge piller eller medicin Dette gælder især hoved- og mavepine, for astma/allergi og ondt i ryggen Medicin for hovedpine er værd at bemærke; over halvdelen af pigerne bruger medicin/piller ved hovedpine, mens det gælder lidt under halvdelen for drengenes vedkommende Pigerne er i højere grad tilbøjelige til at til at tale med forældre eller venner når de er kede af det eller i dårligt humør i forhold til drengene Overvægt Selvvurderet vægt Glad for at gå i skole Elevernes medindflydelse Interesse for eleverne som mennesker Mobning Fritidsinteresser andet end sport I alt har 11 af de adspurgte et BMI på over 25 En større andel af drenge er overvægtige, og for begge køn ses en tendens til, at andelen af overvægtige stiger I forhold til landsgennemsnittet tyder det på, at en større andel af drenge i Vejen Kommune i forhold til landsgennemsnittet er overvægtig, mens pigerne ligger på niveau Til trods for ovenstående resultat har langt flere drenge (57-66 ) end piger (35-42 ) det fint med deres vægt, og ser man yderligere på de normalvægtige, der er tilfredse med deres vægt, går samme tendens igen Næsten halvdelen af de normalvægtige piger mener, at de vejer for meget, mens det for drenges vedkommende nærmere er en sjettedel Lidt over 6 af eleverne i Vejen Kommune er oftest eller altid glade for at gå i skole Der er en tendens til, at lidt større andel af piger (6-68 ) i forhold til drenge (55-6 ) er glade for at gå i skole Alderen spiller ikke nogen større rolle i forhold til, om man er glad for at gå i skole I forhold til landsgennemsnittet afviger eleverne i Vejen Kommune ikke nævneværdigt En tredjedel af eleverne mener, at de er med til at lave reglerne på skolen, og det er især de 13- og 16-årige, der har den holdning Halvdelen af eleverne mener, at de bliver opmuntret til at komme frem med deres synspunkter, og jo ældre eleverne bliver, jo mere udbredt er den holdning Der ses ingen større forskelle i, om drenge eller piger er enige i udsagnene om medindflydelse Omtrent halvdelen af eleverne mener, at: Mine lærere er interesserede i mig som menneske Der er en tendens til, at jo ældre eleverne bliver, jo større andel angiver, at de er enige i udsagnet Heller ikke her ses en nævneværdig forskel mellem piger og drenge Knap en tiendedel af de adspurgte elever er blevet mobbet mere end 2 gange om måneden inden for de sidste to måneder Der er en tendens til, at lidt færre piger i forhold til drenge bliver mobbet Dette gælder især for de 14-15-årige Sammenligner man med landsgennemsnittet, ligger Vejen Kommune på nogenlunde samme niveau Mere end halvdelen af eleverne har angivet, at de ikke dyrker andre fritidsinteresser end sport Knap en fjerdedel angiver, at de dyrker andre fritidsinteresser

12 end sport 1-2 gange om ugen Der er ikke nævneværdige forskelle på drenge og piger Morgenmad Frokost Drikkevaner Frugt og grønt Aktivitetsniveau Fysisk inaktive, der gerne vil bevæge sig mere Transport til skole Rygning 7 af eleverne spiser altid morgenmad, inden de skal i skole, men det er markant flere drenge, der spiser, inden de skal i skole Over alder spiser en mindre andel af drenge morgenmad faldet sker fra 8 af de 13-årige til 7 af de 16-årige, mens pigerne holder sig lidt mere stabilt på en andel mellem 6 og 65 Fra 13 år til 16 år er der faldende sandsynlighed for, at eleverne spiser madpakke i skolen Derimod ses der en svag stigning i andelene, der køber mad på skolen og på grill, café eller ikke spiser frokost Der ses en tendens til, at drengene spiser på grillbar eller springer frokosten over Mere end en tiendedel får sukkerholdige drikke én eller flere gange om dagen, enten juice eller sodavand Det tyder på, at en større andel af drengene drikker sodavand dagligt i forhold til pigerne Til gengæld er der en tendens til, at pigerne i højere grad end drengene drikker juice Omkring to tredjedele drikker vand dagligt, og der er størst sandsynlighed for, at pigerne drikker vand 27 af eleverne spiser frugt minimum én gang om dagen For alle aldre gælder det, at en markant større andel af pigerne spiser frugt i forhold til drengene Der ses ikke noget bestemt mønster for frugtindtag over alder Lidt over en femtedel af eleverne samlet set spiser grøntsager dagligt Som for frugt er det især pigerne, der spiser grøntsager, og heller ikke her ses en udvikling over alder Både for indtag af frugt og grønt ligger eleverne i Vejen Kommune under landsgennemsnittet og kommer næppe op på Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at spise 6 gram frugt og grønt om dagen Samlet set dyrker over 4 af eleverne i Vejen Kommune hård træning flere gange om ugen Med alderen synes tendensen at være, at andelen af de, der træner hårdt, enten dyrker mere moderat idræt dette gælder især for pigernes vedkommende eller i højere grad bliver inaktive Dette ses især for drengenes vedkommende Andelen af inaktive er set i forhold til landsgennemsnittet lidt lavere i Vejen Kommune Næsten 6 af de inaktive er dog motiverede for at bevæge sig mere Dette er især udbredt blandt pigerne Der er ikke nogen klar udvikling i dette ønske over alder Transport på cykel eller til fods kan bidrage til den fysiske aktivitet Med alderen falder andelen af piger og drenge, der cykler til skole, og samtidig stiger andelen, der transporterer sig ved hjælp af bus Der er en tendens til, at pigerne i højere grad tager bus og lader cyklen stå Blandt 7- klasseeleverne er der over 4, der har prøvet at ryge en cigaret Der er ikke stor forskel mellem kønnene, selvom drengene har en tendens til at starte lidt tidligere Andelen af elever, der har prøvet at ryge, stiger relativt meget med alderen, men samlet set er der en tendens til, at andelen af elever, der har prøvet at ryge, er mindre i Vejen Kommune i forhold til på landsplan

13 8 af eleverne ryger til hverdag Der ses ikke stor kønsforskel i rygevanerne Andel af rygere, der gerne vil holde op Alkohol Alkoholforbrug Blandt dagligrygerne er der omkring en femtedel, der gerne vil holde op Der ses ikke noget klart billede af, om ønsket om at holde op er alders- eller kønsbestemt Tre fjerdedele af eleverne i undersøgelsen har prøvet at drikke alkohol I forhold til alkoholdebut ses ikke uventet en stor stigning i andelen, der har prøvet at drikke alkohol mellem 13 år og 16 år Ved 16-års alderen har næsten alle prøvet at drikke alkohol Sammenligner man med landsgennemsnittet, ses næsten et identisk mønster for alders- og kønsudviklingen i alkoholdebut Halvdelen af eleverne har angivet, at de har drukket alkohol inden for de seneste 3 dage Der er en tendens til, at en større andel af drengene har drukket alkohol inden for den sidste måned i forhold til pigerne For alkoholforbrug med beruselsesformål ses det, at 4 af eleverne inden for den sidste måned mindst én gang drukket fem eller flere genstande Også her er der en tendens til, at en større andel af drengene i forhold til pigerne drikker Generelt stiger alkoholforbruget relativt set meget med alderen Hvor indtages alkoholen Taler med forældre omkring alkohol Hash og rusmidler Fra at indtage alkohol primært i hjemmene begynder eleverne med alderen at drikke hos venner og til fester i forsamlingshuse eller til halballer Størstedelen af eleverne, omkring fire femtedele, har talt med deres forældre om alkohol, og denne andel stiger fra 13 år til 16 år Kønnet har ikke stor indflydelse på, om man har talt med sine forældre om alkohol Lidt over en tiendedel af de adspurgte elever har prøvet hash Som med alkohol og rygning stiger andelen, der har prøvet at ryge hash, med alderen og drengene er også her de, som starter tidligst Omtrent 5 af de unge har prøvet at tage andre narkotiske stoffer end hash Det er især drengene, der har prøvet det Andelen stiger med alderen Seksualundervisning Seksuel debut Fire femtedele af 7- klasseeleverne angiver, at de har modtaget seksualundervisning i skolen Andelen stiger med alderen, og 9 af de 16-årige har modtaget seksualundervisning Der er ikke signifikant kønsforskel i forhold til, om eleverne angiver at have modtaget seksualundervisning Eleverne har især fået udbytte af undervisning omkring prævention og seksuelt overførte sygdomme, men stadig en stor del mellem 14 og 3 - angiver, at de slet ikke har fået noget udbytte Ca 25 af 7- klasseeleverne angiver, at de har haft deres første samleje Andelen, der har haft deres seksuelle debut, stiger med alderen mellem 13 og 16 år Således har knap en femtedel af de 14-årige allerede haft deres seksuelle debut inden den seksuelle lavalder på 15 år I forhold til landsplan tyder det på, at eleverne i Vejen Kommune har deres seksuelle debut lidt tidligere, overordnet set

14 Brug af kondom ved første samleje Hygiejne I alt har fire femtedele brugt kondom ved første samleje, og der ses en tendens til, at en større andel af de, som har haft deres første samleje sent, har brugt kondom, i forhold til de som har haft deres første samleje tidligt Der er ikke store forskelle på, om drenge eller piger har angivet, at de har brugt kondom Andelen i Vejen Kommune, der har brugt kondom ved første samleje, ligger lidt under landsgennemsnittet Der ses store kønsforskelle for hygiejne Drengene er både mindre flittige til at børste tænder og til at vaske hænder i forhold til pigerne Samlet set børster fire femtedele af eleverne tænder to eller flere gange dagligt, en andel der stiger en smule over alder 5 af eleverne vasker sjældent eller aldrig hænder med sæbe efter toiletbesøg Overraskende ses en lille stigning i andelen af drenge, der ikke vasker hænder, over alder

15 3 Helbred og trivsel 31 Selvvurderet helbred Til vurdering af elevernes helbred er der i spørgeskemaet stillet en række bløde spørgsmål om helbred (det selvvurderede helbred, vurdering af elevens liv, generelt trivsel i skolen) og mere faktaorienterede (selvrapporterede symptomer og behandling) Spørgsmålet om selvvurderet helbred lyder: Synes du selv, at dit helbred er meget godt, godt, nogenlunde, dårligt eller meget dårligt I analysen er kategorien meget godt og godt slået sammen Samlet set er der 81 af eleverne, der angiver, at de har et meget godt eller godt selvvurderet helbred Af Figur 1 ses, at andelen af elever med meget godt eller godt selvvurderet helbred falder en smule med alderen Dette er især karakteristisk for pigernes vedkommende, hvor andelen falder fra knap 85 for de 13-årige til 75 for de 16-årige Der er en tendens til, at pigerne for alle aldersgrupper, men mest karakteristisk for de ældste aldersgrupper, har et dårligere selvvurderet helbred end drengene

16 Figur 1 Andel af 13-16-årige i Vejen Kommune med godt eller meget godt selvvurderet helbred, fordelt på køn og alder 95 9 85 8 75 7 65 6 55 5 Vejen Piger (n=75) Drenge (n=724) Note: Signifikant forskel (5 ) mellem de 15-årige piger og drenge I forhold til de 13- og 15-årige på landsplan ses også en tendens til, at en mindre andel af piger i forhold til drenge har et meget godt eller godt selvvurderet helbred, jf Figur 2 Der er indikation for, at andelen med godt eller meget godt selvvurderet helbred ligger lidt højere på landsplan end i Vejen Kommune Figur 2 Andel med meget godt eller godt selvvurderet helbred, Vejen Kommune (n piger = 419, d drenge = 411) og landsplan (HBSC, 2), fordelt på køn 95 9 85 8 75 7 65 6 55 5 13 år 15 år 13 år 15 år Vejen Landsplan Piger Drenge

17 32 Almen trivsel I denne undersøgelse måles flere former for trivsel Den almene trivsel måles ved spørgsmålet om livskvalitet Eleverne har fået et billede af en stige, hvor betyder det bedst mulige liv, og betyder det værst mulige liv Spørgsmålet lyder: Hvor på stigen synes du selv, du er for tiden 14 af eleverne har svaret, at de ligger på trin -5, det vil sige den dårligst vurderede halvdel 56 har svaret, at de ligger på trin 6-8, og 31 af eleverne har svaret, at de ligger på trin 9- Fokuserer man på de, som har de bedste angivelser, ses samme tendens for alder og køn som det selvvurderede helbred Mens drengene over alder ligger nogenlunde stabilt omkring 3-33, falder andelen af piger, der har angivet 9 eller på trivselsstigen, med alderen 32 af de 13-årige piger har topscore for trivsel, men for de 16-årige piger er det kun 23 Forskellen mellem kønnene ses for aldersgrupperne 14-16 år, dog er forskellen ikke signifikant Figur 3 Andel af 13-16-årige i Vejen Kommune der har angivet 9 eller på skalaen for almen trivsel, fordelt på køn og alder 5 45 4 35 3 25 2 15 5 Vejen Piger (n=75) Drenge (n=724) 33 Sociale relationer Elevernes sociale relationer er undersøgt ved at spørge Hvor nemt eller svært er det for dig at tale med følgende personer om noget, der virkelig plager dig En række nøglepersoner var nævnt, og det var muligt for eleverne at svare meget nemt, nemt, svært, meget svært eller har eller ser ikke den person 79 har meget nemt eller nemt ved at tale med deres mor, 59 har meget nemt eller nemt ved at tale med deres far, og 87 har meget nemt eller nemt ved at tale med ven/veninde

18 Tabel 5 og Tabel 6 viser fordelingen af henholdsvis piger og drenges fortrolige relationer, defineret som de, der har nemt eller meget nemt ved at tale med givne personer For pigerne fremgår det, at 75,8 har nemt ved at tale med mindst én forælder og mindst én ven ( de integrerede ), 14,4 har fortrolige relationer til mindst én ven, men ikke til forældre ( de kammeratorienterede ), 5,1 har fortrolige relationer til mindst én forældre, men ikke til venner ( de voksenorienterede ), og endelig har 4,6 hverken fortrolige relationer til forældre eller venner ( de socialt isolerede ) 8 For drengene, se Tabel 6, ses nogenlunde samme fordelinger bortset fra de kammeratorienterede her ses lidt færre og blandt de voksenorienterede her ses lidt flere Det tyder derfor på, at drengene i højere grad bruger forældrene som fortrolige i forhold til pigerne, der snarere bruger veninder eller venner Tabel 5 12-17-årige pigers fortrolige relationer til forældre og venner Fortrolige relationer til mindst én forælder Fortrolige relationer til mindst én ven/veninde Ja Nej Ja 75,8 14,4 Nej 5,1 4,6 Tabel 6 12-17-årige drenges fortrolige relationer til forældre og venner Fortrolige relationer til mindst én forælder Fortrolige relationer til mindst én ven/veninde Ja Nej Ja 75,1 9,1 Nej,7 5,1 34 Symptomer og brug af medicin Eleverne er blevet spurgt, hvor ofte de har haft en række forskellige symptomer: Hovedpine, mavepine, ondt i ryggen, været ked af det, været irritabel eller i dårligt humør, været nervøs, haft svært ved at falde i søvn, været svimmel, haft længerevarende hoste, været træt, ikke haft lyst til at spise Det var muligt at svare næsten hver dag, mere end én gang om ugen, næsten hver uge, næsten hver måned, sjældent eller aldrig I det følgende er der fokuseret på de, som har haft symptomer næsten hver dag Ser man på kønsfordelingen af symptomer næsten dagligt, ses en tendens til, at pigerne har større sandsynlighed for at lide af de fleste af symptomerne Det gælder især hovedpine, nervøsitet og de, som har været kede af det Over en 8 Due, Holstein, Skolebørnsundersøgelsen 22, Institut for Folkesundhedsvidenskab

19 fjerdedel af både piger og drenge har været træt næsten hver dag inden for de sidste 6 måneder Figur 4 Andel af 12-17-årige, der inden for de sidste 6 måneder har haft følgende symptomer næsten hver dag, fordelt på køn 5 15 2 25 3 Haft hovedpine Haft mavepine Haft ondt i ryggen Været ked af det Været irritabel eller i dårligt humør Været nervøs Haft svært ved at falde i søvn Været svimmel Haft længerevarende hoste Været træt Ikke haft lyst til at spise Piger (n=83) Drenge (n=767) Note: Signifikant forskel mellem kønnene for hovedpine, ked af det, irritabel, nervøs, ikke haft lyst til at spise Herefter er eleverne blevet spurgt, hvordan de håndterer forskellige symptomer Det var muligt at svare, om man ikke gjorde noget, om man tog piller/medicin, om man snakker med forældre eller venner, om man er fysisk aktiv, om man tager noget at spise eller drikke eller andet I det følgende er angivet, om eleverne håndterer deres symptomer ved at tage medicin/piller Figur 5 viser, at lidt under halvdelen af drengene (45 ) og over halvdelen af pigerne (53 ) i undersøgelsen bruger piller eller medicin, når de har hovedpine For pigernes vedkommende er forbruget i forbindelse med mavepine også bemærkelsesværdigt; omkring en fjerdedel bruger piller eller medicin ved dette symptom Drengene markerer sig som pigerne også ved mavepine, ondt i ryggen og astma eller allergi, men ikke i lige så stort omfang som pigerne

2 Figur 5 Andel af 12-17-årige, der tager piller eller medicin ved en række symptomer, fordelt på køn 2 3 4 5 6 Hovedpine Mavepine Ondt i ryggen Er ked af det Har astma eller allergi Er i dårligt humør eller irritabel Har problemer med at sove Piger (n=83) Drenge (n=767) Note: Signifikant forskel mellem kønnene i forhold til brug af medicin/piller ved hoved- og mavepine, ondt i ryggen og astma/allergi Såfremt eleverne oplever at de er kede af det, i dårligt humør eller irritable, ses der også en forskel på, hvordan de to køn reagerer Mens 65 af pigerne taler med forældre eller venner når de er kede af det og 41 hvis de er i dårligt humør eller irritable, er tilsvarende andele blandt drengene henholdsvis 4 og 28, jf Figur 6 Figur 6 Andel af 12-17-årige, der taler med deres forældre eller venner når de er henholdsvis kede af det eller i dårligt humør eller irritable 2 3 4 5 6 7 Ked af det Er i dårligt humør eller irritabel Piger (n=83) Drenge (n=767) Note: Signifikant forskel mellem kønnene for coping ved at tale med deres forældre eller venner både ved ked af det og ved dårligt humør eller irritabel

21 35 Overvægt Body Mass Indeks (BMI) 9 er et mål, der benyttes til at vurdere over- og undervægt i en population BMI er specielt velegnet for voksne I forhold til børn og unge indtil 18 år afviger dette mål, hvorfor her er foretaget en særlig korrektion for alder Da BMI er beregnet på baggrund af vægt og højde, er der knyttet en del usikkerhed til beregningerne For det første er det to faktorer, der kan være fejlbehæftede, for det andet vil det grundet hastige forandringer i vægt og højde for netop denne aldersgruppe ikke være alle respondenter, der kender de præcise tal Beregningerne skal derfor tages med et vist forbehold De unge er blevet spurgt om deres højde og vægt, og på baggrund heraf er deres BMI udregnet Samlet set er 11 overvægtige, det vil sige at de har et BMI over 25 kg/m 2 i populationen I forhold til alder ses en svag stigning i andelen af overvægtige i alderen 13-16 år Mest markant er stigningen for drengene, mens pigerne, med undtagelse af et fald mellem 13 år og 14 år, ligger mere stabilt Se Figur 7 På nær de 13-årige ses det, at andelen af drenge, der er overvægtige, er omtrent dobbelt så stor som andelen af piger, der er overvægtige Herved er andelen af overvægtige drenge i alderen 14-16 år ca 15, mens den for pigerne ligger mellem 6 og Figur 7 Andel af 13-16-årige, der er overvægtige, fordelt på køn og alder 2 15 5 Vejen Piger (n=735) Drenge (n=71) Note: Signifikant forskel (5 ) mellem de 14- og 15-årige piger og drenge 9 BMI udregnes som kg/m 2 Cole, Bellizzi, Flegal, Diez, BMJ 2; 32; 124 Overvægtige er her defineret som det, der svarer til et voksen-bmi på over 25 kg/m 2 Eksempelvis svarer en 14-årig piges BMI på 23,34 kg/m 2 til en voksens BMI på 25 kg/m 2

22 I forhold til landsplan er andelen af drenge, der er overvægtige, højere i Vejen Kommune Pigerne ligger nogenlunde på niveau med gennemsnittet på landsplan Figur 8 Andel af 13-15-årige, der er overvægtige, Vejen Kommune og landsplan (11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner, Sundhedsstyrelsen, 24), fordelt på køn og alder 25 2 15 5 13 år 14 år 15 år 13 år 14 år 15 år Vejen Piger Drenge Landsplan 36 Selvvurderet vægt I teenageårene er kropsopfattelsen væsentlig og har stor betydning for selvopfattelsen generelt Eleverne er blevet spurgt, hvordan de har det med deres vægt Det var muligt at svare, at man vejer for lidt, vejer for meget, har det fint med sin vægt eller ved ikke Figur 9 viser, hvor stor en andel af de 13-16-årige der har det fint med deres vægt Det fremgår, at der er en stor kønsforskel Denne er signifikant for alle aldersgrupperne En langt større andel, mellem 57 og 66 af drengene, har det fint med deres vægt i forhold til pigerne, hvor den tilsvarende andel ligger mellem 35 og 42

23 Figur 9 Andel af 13-16-årige, der har det fint med deres vægt 7 6 5 4 3 2 Piger (n=75) Drenge (n=724) Note: Signifikant forskel (5 ) mellem piger og drenge for alle aldersgrupper

24 37 Sammenhæng mellem BMI og selvvurderet vægt Omkring 15 af de normalvægtige drenge i undersøgelsen mener, at de vejer for meget Den tilsvarende andel blandt pigerne er omkring 45 Næsten halvdelen af de 15-årige normalvægtige piger mener, at de vejer for meget Figur Andel af 13-16-årige, der er normalvægtige og mener, at de vejer for meget 5 45 4 35 3 25 2 15 5 Piger (n=676) Drenge (n=611) Note: Signifikant forskel (5 ) mellem piger og drenge for alle aldersgrupper Selvvurderet helbred Almen trivsel 38 Opsamling, helbred og trivsel Det selvvurderede helbred blandt eleverne i Vejen Kommune falder med stigende alder Dette er især symptomatisk for pigerne Der er endvidere en tendens til, at pigerne generelt vurderer deres helbred som dårligere end drengenes Denne tendens er dog ikke ukendt; sammenligner man resultaterne i Vejen Kommune med landsgennemsnittet, finder man samme forskel mellem piger og drenge Det tyder på, at lidt færre 15-årige i Vejen Kommune har et godt eller meget godt selvvurderet helbred, når man sammenligner med landsgennemsnittet 31 har angivet, at på en skala fra -, hvor er det højeste, ligger de på 9 eller Fokuserer man på disse elever, tegner der sig et mønster, der ligner det for selvvurderet helbred Der er en tendens til, at en mindre andel af pigerne har et godt selvvurderet helbred, og andelen falder med alderen

25 Sociale relationer til venner og forældre Symptomer og coping En anden indikator for trivsel er fortrolige relationer i forhold til jævnaldrende og voksne Tre fjerdedele af eleverne angiver at have meget nemt eller nemt ved at tale med mindst én forælder og mindst én ven 5 af eleverne i Vejen Kommune har hverken fortrolige relationer til forældre eller venner Der er fokuseret på de symptomer, som eleverne oplever næsten hver dag For næsten alle symptomer gælder det, at en større andel af pigerne oplever symptomer dagligt i forhold til drengene Hovedpine, nervøsitet og at være ked af det optræder hyppigt, især blandt pigerne De mest hyppige symptomer er dog af knap så alvorlig karakter; træthed og svært ved at falde i søvn, og her er andelen af drenge og piger, der oplever disse, nogenlunde lige stor Eleverne er desuden blevet spurgt, hvordan de handler, når de oplever en række af symptomerne Her er fokuseret på, om der tages piller eller medicin For de fleste tilfælde bruger en større andel af piger i forhold til drenge piller eller medicin Dette er signifikant for hoved- og mavepine, for astma/allergi og ondt i ryggen Hovedpine skiller sig især ud, idet over halvdelen af pigerne bruger medicin/piller ved hovedpine, mens det samme gælder for lidt under halvdelen for drengenes vedkommende Pigerne er i højere grad tilbøjelige til at til at tale med forældre eller venner når de er kede af det eller i dårligt humør i forhold til drengene Overvægt Selvvurderet vægt I alt er over en tiendedel af eleverne overvægtige, når man beregner deres BMI på baggrund af den oplyste vægt og højde Det er særligt drengene, der er overvægtige Over alder ses en svag tendens til, at andelen af overvægtige stiger; om end denne tendens ikke er helt klar I forhold til landet tyder det på, at en større andel af drenge i Vejen Kommune i forhold til landsgennemsnittet er overvægtig Selvom de er normalvægtige, er kun knap 4 af pigerne tilfredse med deres vægt En signifikant større del af de normalvægtige drenge på alle alderstrin er tilfredse med deres vægt

26 4 Skole og fritid 41 Glad for at gå i skole (ofte eller altid) Eleverne er blevet spurgt, hvorvidt de er glade for deres skole Det var muligt at svare, at man "altid", "oftest", "af og til", "sjældent" eller "aldrig" var glad for sin skole Samlet set er 61 af eleverne på Vejen Kommunes skoler ofte eller altid glade for at gå i skole Fordelt på køn og alder ses det i Figur 11, at andelen, der oftest eller altid er glad for at gå i skole, ikke varierer meget over alderen, men ligger omkring de 6 I forhold til kønnene er der en tendens til, at en større andel af piger er glad for at gå i skole i forhold til drengene Denne forskel er dog ikke signifikant Figur 11 Andel af 13-16-årige, der oftest eller altid er glad for at gå i skole, fordelt på køn og alder 7 6 5 4 3 2 Piger (n=75) Drenge (n=724) Note: Der er ikke signifikant forskel (5 ) mellem piger og drenge

27 I forhold til landsplan er andelene af elever i Vejen Kommune, der oftest eller altid er glad for at gå i skole, stort set på samme niveau som landsplan Figur 12 Andel af 13-15-årige, der oftest eller altid er glad for at gå i skole, i henholdsvis Vejen Kommune (n piger= 643, n drenge= 6) og på landsplan (11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner, Sundhedsstyrelsen, 24), fordelt på køn og alder 7 65 6 55 5 45 4 35 3 13 år 14 år 15 år 13 år 14 år 15 år Vejen Landsplan Piger Drenge 42 Elevindflydelse For at vurdere elevernes opfattelse af deres grad af indflydelse på skolen, er der inddraget to spørgsmål om elevindflydelse Eleverne er blevet spurgt, hvor enige de er i udsagnet: På vores skole er eleverne med til at lave reglerne Svarmulighederne var helt enig, enig, hverken enig eller uenig og helt uenig Samlet set er en tredjedel af eleverne helt enig/enig i, at på vores skole er eleverne med til at lave reglerne, mens halvdelen er helt enig/enig i, at mine lærere opmuntrer mig til at komme frem med mine egne synspunkter For både piger og drenge ses et fald i andelen, der mener, at de er med til at lave reglerne, fra 13 til 14 år Andelene stiger igen og udgør ca 4 for både piger og drenge i 16-årsalderen Der er ikke noget klart kønsmønster for, om der er enighed i udsagnet

28 Figur 13 Andel af 13-16-årige, der er helt enige eller enige i udsagnet på vores skole er eleverne med til at lave reglerne, fordelt på køn og alder 5 45 4 35 3 25 2 15 5 Piger (n=75) Drenge (n=724) Andelen af elever, der mener, at de bliver opmuntret af deres lærere til at komme frem med deres egne synspunkter, stiger med alderen, se Figur 14 Mens 45 af de 13-årige er enige, er andelen for de 16-årige 67 Der er ingen store forskelle mellem kønnene i forhold til, om man føler, at man kan komme frem med sine egne synspunkter Kun for de 16-årige er der nævneværdig forskel Mens 53 af pigerne mener, at de bliver opmuntret til at komme frem med deres egne synspunkter, er tilsvarende andel 67 for drengene Denne forskel er dog ikke signifikant Figur 14 Andel af 13-16-årige, der er helt enig eller enig i udsagnet mine lærere opmuntrer mig til at komme frem med mine egne synspunkter, fordelt på køn og alder 7 6 5 4 3 2 Piger (n=75) Drenge (n=724)

29 Eleverne er derudover blevet spurgt, hvor enige de var i udsagnet mine lærere er interesserede i mig som menneske Overordnet set er halvdelen af eleverne enige i udsagnet Andelen af elever, der er helt enig eller enig i udsagnet, stiger med alderen Feks er 4 af de 13-årige drenge enige, mens 6 af de 16- årige drenge er enige i udsagnet Der er ikke nævneværdig forskel mellem kønnene Figur 15 Andel af 13-16-årige, der er helt enig eller enig i udsagnet mine lærere er interesserede i mig som menneske 6 55 5 45 4 35 3 25 2 15 5 Piger (n=75) Drenge (n=724) 43 Mobning Mobning er udbredt blandt skolebørn i Danmark i forhold til andre nordiske lande Mobning har konsekvenser for børns trivsel, helbred og sociale funktion 11 Eleverne er blevet spurgt: Hvor tit er du blevet mobbet i skolen i de sidste par måneder Det var muligt at svare, at man ikke var blevet mobbet, at det kun er sket 1 eller 2 gange, 2-3 gange om måneden, ca en gang om ugen eller flere gange om ugen Mobning er i spørgeskemaet defineret som gentagne gange at blive holdt udenfor, drillet, slået eller generet på en væmmelig måde Overordnet set er der 9,7, der er blevet mobbet mere end 2 gange om måneden inden for de sidste to måneder Omkring en tiendedel af drengene er blevet mobbet to eller flere gange inden for de sidste to måneder, se Figur 16 Denne andel er stort set konstant fra de 13-årige til de 16-årige drenge Blandt pigerne ses et lille fald i andelen, der er 11 Due, Holstein og Jørgensen, Mobning som sundhedstrussel blandt store skoleelever Ugeskrift for læger 1999; 161: 221-6

3 blevet mobbet, fra 13 år (12 ) til 14 år (7 ) Andelen stiger dog igen fra 15 år (7 ) til 16 år ( ) Figur 16 Andel af 13-16-årige, der er blevet mobbet 2 eller flere gange inden for de sidste to måneder, fordelt på køn og alder 15 5 Vejen Piger (n=75) Drenge (n=724) Ved sammenligning af mobning mellem Vejen Kommune og landsgennemsnittet fremgår det, at andelene 13- og 15-årige elever, der er blevet mobbet, er omtrent lige store, dog med en tendens til at andelen af drenge i Vejen Kommune, der er blevet mobbet 2 eller flere gange inden for de sidste to måneder, er lidt større end på landsplan Figur 17 Andel af 13- og 15-årige, der er blevet mobbet 2 eller flere gange inden for de sidste to måneder, Vejen Kommune (n piger = 419, d drenge = 411) o g landsplan (HBSC, 2), fordelt på køn 2 18 16 14 12 8 6 4 2 13 år 15 år 13 år 15 år Vejen Landsplan Piger Drenge

31 44 Fritidsinteresser Eleverne er blevet spurgt, om de dyrker andre fritidsaktiviteter end sport, feks kor, musik, teater, rollespil, spejder etc Over halvdelen (51 ) svarer, at de slet ikke dyrker andre fritidsaktiviteter end sport, knap en fjerdedel (23 ) svarer, at de har andre fritidsaktiviteter 1-2 gange om ugen For pigernes vedkommende ses en tendens til, at andelen, der ikke dyrker fritidsinteresser, er højst blandt de 14-15-årige, og tilsvarende at andelen af de, der har andre fritidsinteresser end sport 1-2 og 3-4 gange om ugen, er mindst blandt de 14-15-årige, se Figur 18 Figur 18 Andel af piger, der dyrker andre fritidsaktiviteter end sport 8 6 4 2 46 43 53 54 11 9 7 27 27 21 25 8 9 8 4 4 4 4 4 6 6 Slet ikke Mindre end én gang om ugen 1-2 gange om ugen 3-4 gange om ugen 5-6 gange om ugen Ja, hver dag i ugen For drengene ses ingen faste mønstre for fritidsaktiviteter over alder Der synes dog at være en tendens til, at en større andel af de 16-årige, der primært går i klasse, har andre fritidsaktiviteter end sport, og at en mindre del af dem derfor slet ikke har andre fritidsaktiviteter end sport Se Figur 19

32 Figur 19 Andel af drenge, der dyrker andre fritidsaktiviteter end sport 9 8 7 6 5 4 3 2 55 53 49 57 5 8 11 8 21 2 19 2 7 8 3 6 2 4 3 9 4 7 11 Slet ikke Mindre end én gang om ugen 1-2 gange om ugen 3-4 gange om ugen 5-6 gange om ugen Ja, hver dag i ugen Glad for at gå i skole Elevernes medindflydelse 45 Opsamling skole og fritid Lidt over 6 af eleverne i Vejen Kommune er oftest eller altid glade for at gå i skole Der er en tendens til, at lidt større andel af piger i forhold til drenge er glad for at gå i skole Andelen, der er glad for at gå i skole, er stort set ens for de forskellige alderstrin Ser man på landsgennemsnittet for 13-15-årige, der oftest eller altid er glad for at gå i skole, genfinder man tendensen til, at en større del af piger i forhold til drenge er glad for at gå i skole Andelen, der er glad for at gå i skole, ligger på samme niveau på landsplan som i Vejen Kommune I forhold til elevernes medindflydelse har en tredjedel af eleverne angivet, at de er enige i udsagnet: På vores skole er eleverne med til at lave reglerne størst andel, der er enig, findes blandt de 13-årige og de 16-årige Lidt flere, halvdelen, af eleverne er enig i udsagnet: Mine lærere opmuntrer mig til at komme frem med mine egne synspunkter Der er en tendens til, at en større del af eleverne er enig i udsagnet, jo ældre eleverne bliver Der ses ikke store forskelle i, om drenge eller piger er enige i udsagnene om medindflydelse Interesse for eleverne som mennesker Mobning Omkring halvdelen af eleverne er enige i udsagnet Mine lærere er interesserede i mig som menneske Der er en tendens til, at jo ældre eleverne bliver, jo større andel angiver, at de er enige i udsagnet Heller ikke her ses en nævneværdig forskel mellem piger og drenge Knap af de adspurgte elever er blevet mobbet mere end 2 gange om måneden inden for de sidste to måneder Der er en tendens til, at lidt færre piger i forhold til drenge bliver mobbet Dette gælder især for de 14-15-årige Sammenligner man med landsgennemsnittet ligger Vejen Kommune på nogenlunde samme niveau

33 Fritidsinteresser andet end sport Endeligt er der spurgt til, om eleverne har nogle fritidsinteresser andet end sport Over halvdelen svarer nej, og knap en fjerdedel angiver, at de dyrker andre fritidsinteresser end sport 1-2 gange om ugen Der er ikke nævneværdige forskelle på drenge og piger

34 5 Kost 51 Morgenmad En sund og næringsrig kost har betydning for elevernes udvikling og vækst Det anbefales, at børn og unge spiser 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider om dagen Derudover anbefales unge over år som voksne at spise 6 gram frugt og grønt om dagen Morgenmaden udgør et vigtigt måltid, ikke mindst i forhold til elevernes præstationsevne i skolen Overordnet set har 69 af eleverne spist morgenmad hver dag, inden de går i skole En større andel af drengene spiser morgenmad hver dag, inden de skal i skole, i forhold til pigerne Mens eksempelvis 76 af de 14-årige drenge spiser morgenmad hver dag, er den tilsvarende andel 61 for de 14-årige piger Mens andelen af piger, der spiser morgenmad, svinger lidt for aldersgrupperne, ses en tendens til, at andelen af drenge, der spiser morgenmad, falder over alderen 79 af de 13-årige drenge spiser morgenmad hver dag, for de 16-årige er den tilsvarende andel 7 Se Figur 2