BMV Sådan! Børnemiljøvurdering for Børnehaven Mellegård, Dus med Naturen, Grindsted skole Dato: D. 1. juni 2010. Denne børnemiljøvurdering, BMV, er gyldig frem til: Skoleåret 2012 BMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel BMV: Fase 1: Kortlægning af børnemiljøet Fase 2: Beskrivelse og vurdering af resultaterne fra kortlægningen Fase 3: En handlingsplan til forbedring af børnemiljøet Fase 4: Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen BMV en er tilgængelig på www.grindstedskole.dk. BMV en er udarbejdet af personalet i børnehaven. Side 1 af 7
Fase 1: Kortlægning af børnemiljøet Sådan greb vi kortlægningen an Anvendte værktøjer og metoder, tidsramme for kortlægningen samt angivelse af hvem der var involveret Processen startede med en beskrivelse af, hvad der skal kendetegne det gode børnemiljø i børnehaven. Beskrivelsen blev udarbejdet af personalet i børnehaven. Beskrivelsen kan læses på skolens hjemmeside under børnehaven. Kortlægningen er foretaget i perioden maj 2009 til februar 2010. Alle personaler i børnehaven har været involveret i processen. Kortlægningen består af. - Relationsskema mellem voksne og børn (set fra den voksnes perspektiv). Personalet giver relationen til det enkelte barn en farve: Rød, gul og blå. Der blev udarbejdet relationsskema til alle børn - Børneinterview blandt 22 tilfældigt udvalgte 5 6 årige. Ca. halvdelen af de mulige. DCUM. Hvordan har du det i børnehaven? Pædagog fra børnehaven talte med det enkelte barn. Læste spørgsmålet op uden at oversætte det. - Observationsskema blandt alle 3 4 årige - Relationsskema blandt de 4 og yngste 5 årige Fase 2: Beskrivelse og vurdering af resultaterne fra kortlægningen Det viste kortlægningen (de overordnede resultater) Vi vurderer, at det overordnede resultat viser, at børnemiljøet i børnehaven kan karakteriseres som værende godt: Børn kan lide deres børnehave; de synes generelt set, at der er gode legemuligheder inde som ude; de har gode venner og voksne de kan tale med. Der er ikke fremkommet overraskende negative resultater, som kræver gennemgribende forandringer. Forandringerne retter sig mod enkelte områder. Side 2 af 7
Vi kan konstatere følgende positive og negative sider ved børnemiljøet Dét er positivt: (Nævnt i en ikke-prioriteret rækkefølge og listet som fællesmængde) At alle børn har en eller flere gode venner (viser alle undersøgelser). Alle svarer, at de kan lide de andre børn At alle børn har røde kontakter til de voksne; børn med særlig brug for pædagogisk støtte har flest røde kontakter At børnene siger, at de kan lide at være i børnehaven At børnene har en eller flere voksne, de kan lide at snakke med At børnene svarer, at de sjælden eller kun nogen gange oplever, at de får skæld ud Dét kan vi forbedre (eventuelle børnemiljøproblemer) (Nævnt i en ikke-prioriteret rækkefølge og listet op som fællesmængde) Støj i børnehaven; dog er vi er 15 % under landsgennemsnittet. 50 % svarer, at de synes, at der tit er meget støj i børnehaven Flere børn svarer, at de savner et sted, hvor de kan hvile sig eller slappe af 30 % af børnene ved ikke om de voksne taler med dem om, hvordan de har det med hinanden Flere børn nævner at "nogen" taler grimt til hinanden. Skal kobles sammen med et fokus på "at være sammen på en god måde"/det sociale og forpligtende fællesskab som rækker længere end til sig selv. Flere børn nævner, at det er svært at finde et sted at lege i fred At børnene svarer, at de kan få hjælp, når de har brug for det At børnene svarer, at børnehavens rum er rare at være i At børnene svarer, at børnehavens legeplads er god at være på Side 3 af 7
Andre bemærkninger til resultatet af kortlægningen - Det er vores oplevelse, at der er flere spørgsmål børnene ikke forstår: Hvad vil det eksempelvis sige at have medbestemmelse? - Der ligger forudfattet værdier indbygget i spørgsmålene, som man som personale nødvendigvis ikke er enige i: Er det eksempelvis godt eller skidt at kede sig en gang i mellem? I undersøgelsen giver det en sur smily, at man keder sig. Eller: Kan man vide om nogen kan lide en kan man altid svare på om de andre børn eller de voksne kan lide èn. Mange børn svarer, at det ved de ikke det er vel et helt naturligt svar. - Vi har drøftet hvilken betydning, man kan tillægge svarene, idet giver udtryk for dagsaktuelle sindsstemninger og oplevelser for det enkelte barn. Eksempel: Synes du børnehavens legeplads er god at være på? Tja, jeg ønsker mig en trampolin. - Trods den manglende validitet oplever vi, at det lærerigt, at høre svar fra spørgsmål stillet til børn. Det er lærerigt at få bibragt børnenes perspektiv på hvordan de oplever at være i børnehaven. Endvidere er det lærerigt at observere børn ud fra på forhånd definerede spørgsmål Sådan drøftede vi resultaterne fra kortlægningen Hvordan resultaterne blev bearbejdet, og hvem der var med til at kommentere resultaterne Resultaterne er bearbejdet på flere personalemøder, efterhånden som undersøgelserne er blevet lavet. Derefter er det hele blevet samlet og struktureret i en samlet sammenskrivning. Endelig har sammenskrivningen ført til det færdige resultat: Altså selv handleplanen. Personalegruppen i børnehaven har været involveret i hele processen. Processen er tidsmæssigt forløbet over en lang periode, fordi vi valgte at kortlægning skulle involvere alle aldersgrupper og alle personaler i børnehaven. Side 4 af 7
Fase 3: Handlingsplan til forbedring af børnemiljøet Opgaver, som vi har valgt at arbejde videre med Opgave/tiltag Ønsket mål Start /slut Ansvarlig Arbejde med børns sprog i forhold til hvordan de taler til hinanden.. Det skal der udarbejdes en mere specifik og omfattende handleplan for kan ikke gøres i dette skema Vi vil sætte fokus på sproget både i dagligdagen i det konkrete samvær men også ved samlinger. Fokus på det forpligtende fællesskab, hvor sproget/tonen er med til at skabe stemningen i fællesskabet. Vi vil endvidere være opmærksom på det sprog der anvendes i medier og det offentlige rum (tudefjæs på stadion/til fodbold) at det ikke anvendes i dagligdagen i børnehaven. Under dette fokuspunkt skal der arbejdes med, at børnene bliver bevidste om, at vi taler med dem om, hvordan de har det med det med hinanden. Målet er, at børnene taler ordentlig til hinanden. Give dem en begyndende forståelse for at sproget er det grundlæggende for stemningen i en gruppe og relationen mellem hinanden. Børnene skal lære at forstå hvordan den anden har det med det, der bliver sagt. Fokus på sproget skal i øvrigt sættes ind i en kontekst omkring fællesskab Efteråret 2010 og fremadrettet (primær fokus) Flere børn nævner, at de kan opleve for meget støj i børnehaven. Vi vil sætte fokus på støj, dels ved at sikre at børnene bliver fordelt/opfordres til at lege i de forskellige grupperum, så ikke alle børn leger i et samme sted: Enten det ene eller det andet sted. Endvidere vil vi tale støj med børnene; lære dem at sige fra over for støj og lære dem at tage hensyn til andre i forhold til hvor meget man støjer både med lyde og med tale. Vi vil købe et øre der i farver viser, hvornår der er for meget støj. 59,1% af børnene svarer, at de ved ikke om de voksne kan lide dem. Fælles refleksion på personalemøde om dette udsagn. Betyder det også, at børnene tror, at vi ikke kan lide dem? (Altså det modsatte begreb). Hvad vil det sige at kunne lide som professionelle? Hvordan kommer det til udtryk i forhold til Målet er, at nedbringe støjen Målet er, at blive klogere på hvordan, vi skal forholde os til udsagnet. Svaret på dette vil eventuelt medføre yderligere handleplan. Vinteren 2010/11 hvor der er mange inde og dermed mere støj Efteråret 2010 på et p-møde Alle men de pædagoger der har de ældre børn i børnehaven, skal især arbejde med temaet Alle Alle Side 5 af 7
forældrekærlighed? Kan det formidles så det kan omsættes til sproglige begreber for et barn mellem 4 6 år? Børnene giver udtryk for at de savner et sted hvor de kan hvile sig og slappe af? Undersøge ved at inddrage børnene hvad de mener? Da vi altid har en eller flere voksne inde, vil vi endvidere være opmærksomme på at give børnene mulighed for at være inde enten alene eller i en lille gruppe. Det giver mulighed for at slappe af med en bog eller stille leg, hvor barnet ikke skal forholde sig til så mange børn på én gang. Målet er, at børnene får mulighed for at opleve fred og ro gennem en dag der nemt kan fuld af leg og aktiviteter sammen med mange børn. Skoleåret 2010-2011 Alle Sådan lavede vi handlingsplanen Beskrivelse af fremgangsmåden, og hvem der var med til arbejdet Alle personaler blev bedt om på et personalemøde at udvælge 3 udsagn i den fælles sammenskrivning, de synes var positivt og derefter 2 udsagn, de synes kunne gav anledning til forbedringer. Alle udsagn blev skrevet op og mange af dem var sammenfaldende. Mængden af udsagn er en fælles mængde frem for en prioriteret mængde. Efterfølgende blev der udarbejdet mål og handleplaner i forhold til de områder vi synes der anledning hertil. Fase 4: Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen Vores retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen Opgave Stikprøvekontrol i løbet af det kommende skoleår Hvem står for opfølgning? Hvornår? Hvordan? Karen/Lone Høj Foråret 2011 Spørgeskema blandt få børn i alderen 5 6 år udvalgt ved lodtrækning. Relationsskema barn - voksen. Side 6 af 7
Afsluttende bemærkning: Inden afslutningen af denne børnemiljøvurdering blev lavet, kom der en lovændring i dagtilbudsloven, der betyder, at vi fremadrettet ikke skal lave en børnemiljøvurdering, som denne, og at der ikke skal være en offentliggørelse af en børnemiljøvurdering på vores hjemmeside. Børnemiljøspørgsmål skal i fremtiden indarbejdes i vores pædagogiske læreplaner. Karen-Bodil Hejlesen, Dus-fællesleder d. 6/7 2010 Side 7 af 7