Model for patientuddannelser

Model for patientuddannelser en model for udvikling af patientuddannelser i Region Sjælland KKR SJÆLLAND

Titel: Model for patientuddannelser - en model for udvikling af patientuddannelser i Region Sjælland Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af: Region Sjælland, 2012 1. udgave, 1. oplag Trykt udgave: ISBN 978-87-92026-46-0 Elektronisk udgave: ISBN 978-87-92026-35-4 Forfatter: Projektgruppen Redaktion: Inger Hindhede Kjær Layout: 4PLUS4 Foto: Billederne er fra Colourbox og af borgere og medarbejdere i Region Sjælland, som har stillet sig til rådighed for fotografering. Billederne er anvendt som illustration. Personerne, der illustrerer teksten, har derfor ikke nødvendigvis den sygdom, som teksten omtaler.

Indholdsfortegnelse Forord... 4 1 Introduktion... 5 2 Modellens kontekst... 6 2.1 Modellens baggrund 6 2.2 Modellens sammenhæng med andre initiativer 6 2.3 Regionens og kommunernes krav til modellen 7 3 Patientuddannelsers formål, indhold og opbygning... 9 3.1 Definition af patientuddannelser 9 3.2 Formålet med patientuddannelser 9 3.3 Uddannelsesmål for patientuddannelse 10 3.4 Beskrivelse af målgruppen for patientuddannelsen 10 3.5 Pædagogisk tilgang 11 3.6 Undervisningsform 11 3.7 Deltagerantal 11 3.8 Inddragelse af pårørende 11 3.9 Krav til undervisere på patientuddannelser 11 3.10 Krav til undervisningsmaterialerne 12 3.11 Kriterier for deltagelse på patientuddannelsen 12 3.12 Hvem kan henvise til patientuddannelsen? 12 3.13 Sammenhæng mellem Helbredsprofilen og patientuddannelser 12 3.14 Mulighed for at bruge netværk 12 3.15 Patientuddannelsens indhold 13 3.16 Indholdet bør tilpasses målgruppe og kontekst 13 3.17 Patientuddannelsens varighed og opbygning 14 4 Kvalitetssikring af patientuddannelser... 15 4.1 Kvalitetssikring af indhold 15 4.2 Valg af sundhedspædagogiske principper 15 4.3 Kvalitetssikring af undervisningsmaterialet 15 4.4 Kvalitetssikring af underviserne 16 4.5 Fastlæggelse af opgave- og ansvarsfordeling i organisationen 16 4.6 Evaluering og monitorering af patientuddannelser 17 5 Formidling af patientuddannelser... 18 6 Bilag... 19 Bilag I: Model for patientuddannelser kort version 19 Bilag II: Begreber og definitioner 20 Bilag III: Forslag til fremtidige indsatsområder vedrørende organisering af patientuddannelser på det tværsektorielle niveau 21 Bilag IV: Politik for mennesker med længerevarende sygdom 22 Bilag V: Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens rapport 22 Bilag VI: Deltagere i projektgruppen 23 7 Litteratur... 24

Forord Formålet med modellen for patientuddannelser er, at alle fremtidige patientuddannelser på regionens sygehuse og kommuner udvikles efter denne fælles generiske model. Ved at følge modellens anvisning er man samtidig med til at sikre kvaliteten af patientuddannelsen. Modellen kan beskrives som en slags opskrift eller skabelon til, hvad en patientuddannelse kan indeholde. Modellen præsenterer således en række overvejelser, som bør gøres, når man udvikler en patientuddannelse. Alle punkter, der er nævnt i modellen, bør således indgå i beskrivelsen af de enkelte patientuddannelser, således at det fremgår, hvordan man har valgt at forholde sig til alle punkterne nævnt i modellen. 4

1 Introduktion Gruppen af borgere/patienter med længerevarende lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere end hver tredje voksne dansker lever med en eller flere længerevarende sygdomme. I Region Sjælland udgør antallet af patienter med længerevarende sygdom mindst 240.000 mennesker. Samlet set forudses antallet af patienter at ville stige i takt med, at behandlingsmuligheder forbedres, og at alderssammensætningen i befolkningen ændres. Befolkningens sundhedstilstand i Region Sjælland adskiller sig på det somatiske område negativt i forhold til de øvrige regioner. Det betyder bl.a., at andelen af borgere med sukkersyge, hjertekarlidelser, KOL, kræftsygdomme, ryglidelser og kroniske smerter er højere i Region Sjælland end i landet som helhed. Med hensyn til de psykiske lidelser som angst og depression ligger Region Sjælland på niveau med de øvrige regioner. For flere af de længerevarende sygdomme gælder, at der er en sammenhæng mellem udvikling af længerevarende sygdomme og livsstil. Dette gælder f.eks. for udvikling af kronisk bronkitis, hjertekarsygdomme og diabetes, hvor der er en sammenhæng med henholdsvis rygning, overvægt og fysisk inaktivitet. Borgerne i Region Sjælland lever på mange områder mere usundt end landsgennemsnittet. Det kan derfor også forudses, at andelen af borgere med længerevarende sygdomme i Region Sjælland i årene fremover vil vokse. Der ligger således også et stort samfundsøkonomisk incitament i, at borgere med længerevarende sygdomme bliver bedre til at tage vare på sig selv og deres sygdom. For den enkelte borger kan en længerevarende sygdom være meget indgribende i den enkeltes liv både i forhold til familielivet, det sociale liv og arbejdslivet. I mange tilfælde er det ikke muligt at behandle alle sygdommens gener og symptomer. Det betyder, at den enkelte ofte må lære at leve med sygdommen og dens gener. At skulle leve med en længerevarende sygdom kan medføre en nedsat livskvalitet. At opnå en høj grad af mestring af sygdommen kan være med til at øge livskvaliteten. Mestringen kan for eksempel opøves gennem en øget viden omkring sygdommen, dens symptomer, sammenhæng med livsstil osv., men kan også ske gennem en øget opmærksomhed på, hvordan den enkelte aflæser og handler på symptomer. Denne viden kan den enkelte borger for eksempel opnå gennem patientuddannelser, selvmonitoreringsværktøjer (f.eks. via Helbredsprofilen), vidensdatabaser på internettet mv. Når der udbydes patientuddannelser er det vigtigt, at tilbuddet er af god kvalitet, kommer på rette tid og sted og så vidt muligt er tilpasset den enkelte borger. Formålet med en model for patientuddannelser er netop at opfylde disse krav for derigennem at tilbyde borgeren de bedste muligheder for at opnå mestring af en længerevarende sygdom. 5

2 Modellens kontekst 2.1 Modellens baggrund Modellen er udviklet i forbindelse med Kronikerprojektet Modellen er udviklet i forbindelse med projektet»patientuddannelser i Region Sjælland høj kvalitet på rette tid og sted«, som er finansieret af Sundhedsstyrelsen i perioden 2010-2013. Modellen angiver nogle overordnede retningslinjer for patientuddannelser i Region Sjælland, men det vil være op til de enkelte parter at tage stilling til, hvorledes disse retningslinjer udmøntes i praksis. Modellens målgruppe er udbydere af patientuddannelser i regionalt og kommunalt regi. Modellen kan endvidere have interesse for borgere, pårørende, patientforeninger, politikere mv. I projektperioden vil der i sygehusregi blive udviklet og implementeret patientuddannelser inden for diagnosegrupperne: KOL, hjertekarsygdomme, type 2 diabetes, kroniske smerter, kræft, hjerneskade, flere kroniske sygdomme, demens og psykiatriske sygdomme. Inden for psykiatrien kaldes patientuddannelse for psykoeducation og går på tværs af diagnoser. Herudover kan der med tiden udvikles flere patientuddannelser målrettet andre somatiske diagnoser. Modellen for patientuddannelse er udviklet af en tværfaglig projektgruppe med repræsentanter fra regionen og kommunerne. 2.2 Modellens sammenhæng med andre initiativer Sammenhængen mellem patientuddannelser og forløbsprogrammerne Det er vigtigt, at patientuddannelsestilbuddene hænger sammen med de forskellige forløbsprogrammer. Sammenhængen er indtænkt i denne model og vil være yderligere specificeret under beskrivelsen af de diagnosespecifikke patientuddannelser. Men herudover skal man til stadighed være opmærksom på, at forløbsprogrammer og patientuddannelser stemmer overens. Sammenhængen med sundhedsaftaler Patientuddannelser er nævnt i Sundhedsaftalen fra 2010-2014 under fokusområde 5 vedrørende indsats over for mennesker med længerevarende sygdom samt under Mennesker med sindslidelser, afsnit 6.5. I Sundhedsaftalen står dog, at»borgere med sygdom skal tilbydes en sammenhængende sundhedsindsats kendetegnet ved høj faglig kvalitet, patientsikkerhed samt effektiv kommunikation. Særlig opmærksomhed rettes mod borgere med længerevarende sygdom, psykisk syge, ældre og/eller sårbare personer og børn.«sundhedsaftalen nævner også vigtigheden af et godt samarbejde mellem kommune, region og praksissek- Regionen er forpligtiget til at følge modellen, hvorimod kommunerne selv kan vælge, hvorvidt de ønsker at følge modellen. Modellen for patientuddannelser kan både bruges til at udvikle patientuddannelser inden for somatikken og i psykiatrien. Desuden kan den bruges som model for udvikling af patientuddannelser i både regionalt og kommunalt regi. Modellen er udviklet under projektperioden, men er ikke et endeligt dokument. Derfor bør dokumentet revideres efter behov efter projektets afslutning, således at man er opmærksom på, at den til stadighed lever op til behov og krav til patientuddannelser. 6

toren og gennemsigtighed i opgavefordelingen, hvilket kan være med til at øge sammenhængen i patientforløb. Det er desuden et mål, at overgange mellem sektorer fungerer smidigt, så borgeren oplever sit forløb som et samlet hele. Det er desuden et mål, at alle borgere med længerevarende sygdom skal kunne modtage et tilbud om patientuddannelse. Endvidere er det et mål, at relevant information er opdateret og let tilgængelig for både borger og sundhedspersonale i alle sektorer. Sammenhæng med anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen påpeger i rapporten»patientuddannelse en medicinsk teknologivurdering«fra 2009 en række styrker og svagheder ved de eksisterende patientuddannelser i regioner og kommuner. Rapporten indeholdt endvidere en række anbefalinger og overvejelser, som udbydere af patientuddannelser med fordel kunne indarbejde i den fremtidige udvikling af patientuddannelser for at sikre en højere grad af kvalitet og effekt. Disse anbefalinger er indtænkt i denne model. Se en oversigt over anbefalingerne i Bilag 5, s. 22. 2.3 Regionens og kommunernes krav til modellen Regionens krav til modellen Regionen har som målsætning at leve op til modellens principper inden for patientuddannelser i regionalt regi. Ved at følge modellens principper sikrer man endvidere: At man understøtter kravene i DDKM. Ved at følge modellens principper er man med til at kvalitetssikre patientuddannelserne, og understøtte kravene i Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM. At man understøtter regionens»politik for mennesker med længerevarende sygdom«. Ved at følge principperne, som er udstukket i denne model, vil man også leve op til den del af regionens Politik for mennesker med længerevarende sygdom, som vedrører patientuddannelser. Se Bilag 4, s. 22. At man understøtter brugen af Helbredsprofilen. Helbredsprofilen skal fungere som et virtuelt supplement til patientuddannelser. Derfor bør introduktion til Helbredsprofilen være en del af indholdet i alle patientuddannelserne. 7

Kommunernes krav til modellen Som tidligere nævnt er det frivilligt for kommunerne, hvorvidt de ønsker at følge modellen for patientuddannelser, da regionen ikke kan stille krav til kommunen om dette. Nedenstående krav er derfor udarbejdet af kommunernes repræsentanter i projektgruppen, som forslag til kvalitetskrav, som er relevant for kommunerne at stille i forbindelse med udvikling af patientuddannelser. At de patientuddannelser, der gennemføres i kommunalt regi, lever op til kvalitetskravene, jf. model for patientuddannelser. At de pædagogiske principper, jf. model for patientuddannelse, søges tilpasset de kommunale patientuddannelsesforløb. At kommunerne sikrer borgernære tilbud, dvs. at der lokalt i kommunerne gennemføres patientuddannelsesforløb, der er relevante for borgerne, og som tilpasses borgernes individuelle behov og lokale forhold/ressourcer. At resultaterne af den gennemførte sundhedsprofil indgår i planlægningen af de kommende patientuddannelser og øvrige forebyggende tiltag i kommunalt regi. 8

3 Patientuddannelsers formål, indhold og opbygning 3.1 Definition af patientuddannelser Der benyttes mange betegnelser for det læringsforløb i egen sygdom, som borgere tilbydes i regionalt eller kommunalt regi. Patientuddannelse bruges ofte synonymt med patientskole, patientundervisning mv. Og i psykiatrien anvendes begrebet psykoeducation. En af fordelene ved at bruge betegnelsen patientuddannelse er, at ordet»uddannelse«signalerer et udviklings- og læringsforløb, hvor den enkelte person tilegner sig kompetencer i relation til at mestre et længerevarende sygdomsforløb bedre. I denne model benyttes betegnelsen patientuddannelse defineret i Sundhedsstyrelsens MTV rapport vedrørende patientuddannelser som:»undervisning af patienter med en diagnosticeret sygdom i en struktureret undervisning, individuel eller rettet til grupper af patienter og eventuelt pårørende. Undervisningen kan være sygdomsspecifik og rettet mod patienter med en given sygdom eller generel og rettet mod patienter med forskellige sygdomme.«(sundhedsstyrelsen, 2009). Definition af længerevarende (kronisk) sygdom Sundhedsstyrelsen definerer kronisk sygdom som havende en eller flere karakteristika:»sygdommen er vedvarende, har blivende følger, skyldes irreversible forandringer, kræver en langvarig behandling og pleje og/eller en særlig rehabiliteringsindsats«(sundhedsstyrelsen, 2005). 3.2 Formålet med patientuddannelser Formålet med en patientuddannelse er, at deltagerne skal opnå viden om sygdommen og være med til, at deltagerne opnår en så høj grad af mestring af sygdommen som muligt. I hvilken grad mestring opnås afhænger af den enkelte borgers individuelle og sociale ressourcer og ikke mindst i hvilken grad den enkelte forstår at iværksætte disse ressourcer i forhold til at mestre en livssituation. De individuelle og sociale ressourcer hænger tæt sammen og vil som oftest ikke kunne adskilles. Ved individuelle ressourcer forstås blandt andet de enkelte deltageres kognitive ressourcer, f.eks. i forhold til at tilegne sig viden om sygdommen, at forstå sammenhænge mellem problemstillinger i relation til sygdommen, omsætte teori til praksis, evnen til at lære at bruge værktøjer mv. Individuelle ressourcer handler også om den enkeltes personlighed og de ressourcer, som den enkelte kan anvende til at opbygge mestringskompetencer. Det kan være personlige egenskaber som et positivt livssyn, foretagsomhed, en høj grad af selvtillid mv. Ved sociale ressourcer forstås omfanget og kvaliteten af den enkeltes sociale netværk, f.eks. via familie, venner, arbejde, fritid osv. Det vil også omhandle den enkeltes sociale kapital og den enkeltes position i samfundet. Endvidere vil sociale ressourcer handle om den enkeltes evne til at forhandle og indgå i dialog med omgivelserne omkring holdninger, beslutninger, strategier osv. Mestring har således noget at gøre med den enkeltes evne til at handle. Desuden vil kvaliteten af disse handlinger blive vurderet af både den enkelte selv og hans/ hendes omgivelser. Hvorvidt mestringsevnen opfattes som god eller dårlig vil derfor altid være til forhandling. Ud fra denne forståelse er det også vigtigt at være opmærksom på, at mennesker har forskellige forudsæt- 9

ninger for at tilegne sig de kompetencer, der skal til for at opnå mestring. Derfor kan man ikke forvente en lige høj grad af mestring fra alle borgere. Desuden vil den enkelte definere livskvalitet forskelligt, hvor det er vigtigt at respektere den enkeltes egen definition. Derfor bør tilbud og indsatser så vidt muligt skræddersys til den enkelte borger, således at der i videst muligt omfang tages hensyn til hans/hendes ressourcer og behov. 3.3 Uddannelsesmål for patientuddannelse Der bør i forbindelse med oprettelsen af en patientuddannelse opstilles uddannelsesmål for forløbet. Succeskriteriet for patientuddannelserne er, at uddannelsen når disse mål. Uddannelsesmålet for patientuddannelse kan f.eks. være at igangsætte læreprocesser, der medvirker til, at borgeren med længerevarende sygdom opnår viden om sygdommen og præsenteres for muligheder for at bruge kompenserende metoder og strategier, der kan medvirke til at minimere den funktionsnedsættelse, sygdommen medfører, såvel som mindske risikoen for udvikling af følgesygdomme. Det kan blandt andet ske gennem at der indgår elementer i uddannelsesforløbet, som understøtter den enkelte borgers individuelle og sociale ressourcer og de sammenhænge, som har betydning for udviklingen af disse. Det er vigtigt, at der i tilrettelæggelsen af patientuddannelserne indtænkes rammer, der åbner op for, at borgeren i høj grad selv og i forhandling med de øvrige deltagere bliver i stand til at italesætte, hvilke behov han/hun har i forhold til emner og temaer, som de ønsker skal indgå i uddannelsesforløbet. Vejen til mestring kan f.eks. opnås gennem: At tilegne sig viden om sygdommens fysiske manifestation og dens psykiske følgevirkninger. At opnå forståelse for egen sygdom i en samfundsmæssig kontekst (f.eks. oplevelse af skyld/skam). At opnå forståelse for sammenhængen mellem sygdom og livsstil. At tilegne sig kompetencer i forhold til at kende og vurdere egen sygdomstilstand og almene helbredstilstand, herunder at kunne genkende symptomer og handle på dem. F.eks. skal borgeren opnå kompetence i at skelne mellem, hvornår han/hun selv kan afhjælpe/behandle symptomer, og hvornår der skal søges fagprofessionel hjælp. At tilegne sig kompetencer i at håndtere psykiske reaktioner, der kan være en følge af længerevarende sygdom. At få kendskab til og gøre brug af monitoreringsværktøjer, vidensdatabaser, sociale netværk mv., som kan øge den enkeltes muligheder for mestring af egen sygdom. At skabe gennemsigtighed i forhold til ændrede roller og relationer i familien på baggrund af at familien rammes af længerevarende sygdom. At skabe gensidige forståelser mellem at»være ramt af en sygdom«og være pårørende til»en sygdomsramt«3.4 Beskrivelse af målgruppen for patientuddannelsen Målgruppen for patientuddannelser er alle borgere med længerevarende sygdomme, der vurderes til at have behov for at deltage i et kursusforløb, jf. de stratificeringsregler og visitationsprocedurer, som er fastlagt inden for hver diagnosegruppe. Patientuddannelser kan både være rettet mod grupper af borgere med samme diagnose og grupper af borgere med forskellige diagnoser. 10

Målgruppen for patientuddannelser kan desuden være familie og pårørende i det omfang, som borgeren med længerevarende sygdom ønsker disse inddraget. 3.5 Pædagogisk tilgang Udbydere af patientuddannelsen bør beskrive, hvilke overordnede pædagogiske og didaktiske overvejelser uddannelsesforløbet er baseret på. I forbindelse med valg af pædagogiske og didaktiske principper vil det være hensigtsmæssigt at basere uddannelsesforløbet med afsæt i forskellige læringsformer med opmærksomhed på deltagernes forskellige læringsstile for at skabe optimale rammer for, at læring kan finde sted. Her er det vigtigt, at undervisere kan skabe læringsrum, hvor alle deltagere uanset baggrund kan deltage og stadig opleve, at de får udbytte af uddannelsesforløbet. Det må tilstræbes, at de valgte pædagogiske og didaktiske overvejelser afspejles i undervisningsforløbet i praksis. For at sikre at der er sammenhæng mellem teori og praktik, kan man i forbindelse med evalueringen af patientuddannelsen lade indgå spørgsmål, der tester, at der er sammenhæng mellem teori og praksis. Det anbefales endvidere at målrette uddannelsesforløbet efter deltagernes behov, hvilket understøtter deltagernes engagement og motivation til at foretage ønskede ændringer i deres liv. I denne sammenhæng vil det være hensigtsmæssigt at anvendes deltagerinvolverende metoder, der inddrager og engagerer deltagerne i undervisningen. Desuden kan en metode som den narrative tilgang være med til at understøtte erfaringsudveksling og læring af hinandens hverdagserfaringer. Ligesom det kan være hensigtsmæssigt at anvende løsningsorienterede tilgange, der understøtter deltagernes eksisterende ressourcer og kompetencer for at øge deltagernes selvtillid i at mestre egen sygdom. Der kan desuden inddrages metoder som coaching, goal-setting, stressreduktion, meditation, mindfulness mv. i undervisningen. 3.6 Undervisningsform Udbydere af patientuddannelsen bør beskrive, hvorvidt undervisningsformen er baseret på individuel og/eller gruppebaserede tilgange. 3.7 Deltagerantal I forbindelse med gruppebaseret undervisning bør gruppens størrelse fastlægges. Der kan både være fordele og ulemper ved en speciel holdstørrelse. Således kræves der et vist antal deltagere på et hold for at sikre en gruppedynamik (ca. 14 deltagere). På den anden side kan trygheden i gruppen blive mindre ved en gruppe over ca. 10 deltagere). Desuden kan det være nødvendigt at inddrage mere praktiske erfaringer, der kan påvirke deltagerantallet. Således vil nogle diagnosegrupper typisk have et større frafald af deltagere end andre diagnosegrupper, hvorfor det kan tale for et forholdsvis stort deltagerantal. 3.8 Inddragelse af pårørende Det skal endvidere fremgå, i hvilket omfang pårørende har mulighed for at deltage i uddannelsesforløbet. Det kan være relevant at inddrage pårørende og/eller familien som helhed, hvor det er relevant, da længerevarende sygdom ofte vil have stor indflydelse på parforhold, familieliv og det sociale liv i øvrigt. Det kan endvidere være relevant at iværksætte informationsindsatser, som f.eks. informationsmøder for pårørende og andre interesserede, således at også disse bliver opmærksomme på og får en større forståelse for de konsekvenser, en længerevarende sygdom kan have for den enkelte. Det kan også være relevant at inddrage og/eller indgå i samarbejde med patientforeninger omkring disse initiativer. 3.9 Krav til undervisere på patientuddannelser Når man udvælger undervisere til en patientuddannelse eller elementer i en patientuddannelse bør man sikre 11

sig, at underviseren har de fornødne kvalifikationer til at varetage den pågældende undervisning. For eksempel bør fagspecifik undervisning varetages af fagpersoner, som er uddannet inden for området eller på anden måde er kvalificeret til at varetage undervisningen. Underviserne bør kunne undervise ud fra den valgte pædagogiske tilgang, som patientuddannelsen er baseret på. Underviserne kan have tilegnet sig disse kompetencer gennem Uddannelsen i sundhedspædagogik, som har været udbudt under projektforløbet eller på anden måde have tilegnet sig disse kompetencer. Hvis undervisere er fast tilknyttet patientuddannelsesforløb, bør man være opmærksom på, at de tilbydes kompetenceudviklingsforløb, der kan sikre, at de har den nyeste diagnosespecifikke og sundhedspædagogiske viden inden for fagområdet. Det kan endvidere være en god idé at skabe netværk for undervisere på patientuddannelserne, således at underviserne kan dele hinandens erfaringer i forhold til, hvad der virker/ikke virker i forhold til undervisningen. Desuden er det vigtigt, at undervisere på patientuddannelser gøres opmærksomme på at bruge Helbredsprofilen aktivt i undervisningen, såvel som den kan bruges i deres planlægning af undervisningsforløbene. 3.10 Krav til undervisningsmaterialerne Det er målet, at der udvikles undervisningsmaterialer, som er kvalitetssikret i forhold til indhold og formidling. Dette udviklingsarbejde påbegyndes i slutningen af projektperioden og fortsættes efter projektperiodens ophør som en del af den fremtidige udviklingsindsats inden for området. Både undervisere i regionen og kommunerne skal have adgang til undervisningsmaterialerne. Undervisningsmaterialerne samles på platformen www.sundhedspaedagogik.net. 3.11 Kriterier for deltagelse på patientuddannelsen Det bør fastlægges, hvilke kriterier deltagerne skal opfylde for at kunne deltage på patientuddannelsen. Inden for de diagnosegrupper, hvor der er udarbejdet forløbsprogrammer, vil det være de stratificeringsregler, som er fastlagt i disse, som vil være retningsgivende for kriterier for deltagelse på patientuddannelserne. 3.12 Hvem kan henvise til patientuddannelsen? Det bør fastlægges og beskrives, hvem der kan henvise til patientuddannelsen. Inden for de diagnosegrupper, hvor der er udarbejdet forløbsprogrammer, vil det være de retningslinjer for henvisninger, som er fastlagt i disse, som vil være retningsgivende for henvisning til patientuddannelserne. 3.13 Sammenhæng mellem Helbredsprofilen og patientuddannelser Helbredsprofilen fungerer bl.a. som et virtuelt supplement til de fysiske patientuddannelser. Helbredsprofilen kan stille viden til rådighed, som borgeren kan tilegne sig i eget tempo. Underviserne på patientuddannelserne bør orienterede deltagerne om, hvordan de kan bruge Helbredsprofilen og introduceres til relevante værktøjer, som f.eks. selvmonitoreringsværktøjer mv. 3.14 Mulighed for at bruge netværk Det er endvidere vigtigt at orientere deltagerne om muligheder for at danne fysiske netværk i deres nær- 12

område, såvel som deres muligheder for at deltage i virtuelle netværk, f.eks. via patientforeninger, Facebook og andre relevante sociale netværk. 3.15 Patientuddannelsens indhold Hver udbyder af patientuddannelser bør beskrive indholdet i patientuddannelsen. Indholdet i en patientuddannelse kan indeholde både sygdomsspecifikke emner såvel som generelle emner. En patientuddannelse kan f.eks. indeholde følgende emner/elementer: Diagnosespecifik viden i forhold til sygdommen. Opøvelse af deltagernes færdigheder i at fortolke, reagere og handle på diagnosespecifikke symptomer, såvel som deres egen almene sundhedstilstand. Viden om sammenhængen mellem livsstilsfaktorer og sundhed/sygdom/den specifikke længerevarende sygdom, f.eks. kost, motion mv. Viden om samspillet mellem samfundets/omgivelsernes reaktioner på sundhed og sygdom (identitet som rask/syg). Viden om kommunikationen mellem sundhedsprofessionelle og brugere af sundhedssystemet. Viden om, hvilken indflydelse længerevarende sygdom kan have på relationer til andre mennesker (f.eks. i forhold til parforhold, familie, pårørende, kollegaer osv.). Viden om de psykiske reaktioner, som længerevarende sygdom kan medføre, og at deltagerne præsenteres for relevante muligheder for behandling, selvhjælpsværktøjer mv. Praktiske metoder til at håndtere symptomer og gener ved sygdommen, f.eks. håndtering af træthed, smerter, angst osv. Særlige indsatser i forhold til ændring af livsstil, f.eks. rygestopkurser, kostomlægning mv. Praktisk træning i form af fysioterapi og motion. Praktisk træning i brug af selvmonitoreringsværktøjer, selvhjælpsværktøjer, handleplaner mv. Viden om mulighed for at indgå i sociale netværk. Viden om Helbredsprofilen og de tilbud, den indeholder. 3.16 Indholdet bør tilpasses målgruppe og kontekst Det er endvidere vigtigt, at indholdet i patientuddannelserne tilpasses målgruppe og kontekst. Særlige målgrupper kan have særlige behov, og det kan derfor være relevant at tilrettelægge et forløb eller tilbyde særligt skræddersyede indsatser over for specifikke grupper. Man skal f.eks. være opmærksom på homogeniteten af målgruppen på en patientuddannelse. Det kan være parametre som deltagernes erfaring med at leve med en længerevarende sygdom, uddannelsesniveau, alder osv. Det kan f.eks. være nødvendigt at tilbyde helt særligt tilpassede forløb og undervisningsmateriale målrettet børn og unge. 13

Der kan være kønsforskelle i måden at forholde sig til sygdom på eller hvilke problemstillinger sygdommen medfører for de to køn. Kvinder og mænd kan f.eks. have forskellige behov og måder at forholde sig til/tale om livet med længerevarende sygdom. Derfor kan det i nogle tilfælde være relevant at tilbyde forløb udelukkende for mænd eller kvinder. Deltagerne kan have funktionsnedsættelser eller følgevirkninger af sygdommen, der indebærer barrierer i forhold til at deltage i en patientuddannelse. Der kan f.eks. være tale om fysiske og kognitive funktionsnedsættelser, lav træthedstærskel, koncentrationsbesvær mv. Man skal være opmærksom på deltagernes indbyrdes relation. I nogle tilfælde er det kun personer med længerevarende sygdom, der kan deltage i en patientuddannelse. I andre tilfælde kan også pårørende deltage. Og pårørende kan både være partner, børn, ven osv. hvilke kan kræve nogle særlige overvejelser i forhold til indhold og forløb. Kontinuerlige forløb giver således deltagerne mulighed for at blive opdateret omkring ny viden om deres sygdom, fastholde og bruge de kompetencer, som de tilegnede sig i de grundlæggende forløb. Desuden kan det sociale fællesskab være med til at fastholde den enkelte deltager i at nå egne mål. På samme måde kan der ligge en udfordring i at udvikle tilbud til patienter med en baggrund fra ikke-vestlige lande. Denne gruppe borgere kan have en anden kulturel forståelse af sygdom og sundhed og dermed måske en anden madkultur end den traditionelt danske. Det kan derfor være relevant at overveje, om disse grupper skal tilbydes særligt tilrettelagte kurser. Det vil ikke være alle personer, der kan indgå i et gruppebaseret uddannelsesforløb. Denne gruppe borgere kan i stedet tilbydes et særligt tilpasset forløb, f.eks. i samarbejde med egen læge. 3.17 Patientuddannelsens varighed og opbygning Patientuddannelsens varighed og opbygning bør beskrives. Det vil sige antal timer pr. gang, antal gange pr. uge/mdr., antal gange i alt, antal timer i alt. Desuden kan det være en god idé at tilbyde et kontinuerligt forløb med mulighed for tilbagevendende opfølgningskurser. Borgerne vil således kunne deltage efter behov, da erfaringer viser, at læring mister betydning, hvis nyerhvervede kompetencer ikke vedligeholdes. 14

4 Kvalitetssikring af patientuddannelser For at sikre, at der sker en kontinuerlig evaluering og kvalitetssikring af patientuddannelserne, kan det være en god idé at opstille måder at kvalitetssikre uddannelsesforløbene, fastlægge de sundhedspædagogiske principper samt fastlægge og beskrive nogle procedurer, som sikrer en kontinuerlig evaluering og kvalitetssikring af patientuddannelserne. 4.1 Kvalitetssikring af indhold Det er vigtigt, at uddannelsesforløbene er af en høj kvalitet og fastholder denne. Dette kan ske gennem at fastlægge procedurer for brug af kursusevaluering, selvevaluering og videreudvikling af forløbene. Deltagernes oplevelse af patientuddannelser og deres indhold evalueres af deltagerne. Det kan give underviserne mulighed for at få input vedrørende forbedringer af forløbene. Underviserne evaluerer deres egen indsats efter de enkelte undervisningsgange og forløbet som helhed. Det kan være en god idé at oprette netværk blandt underviserne, der kan give mulighed for kollegial supervision og sparring i forhold til patientuddannelsernes form og indhold. Sådanne netværk kan desuden være med til at understøtte en kultur, der værdsætter refleksion, dialog og udvikling af uddannelsesforløbene og egen praksis. og effekten af patientuddannelser. Det er derfor vigtigt, at man kan være med til at bibringe dette område ny viden. 4.3 Kvalitetssikring af undervisningsmaterialet Undervisningsmaterialet, der anvendes i forbindelse med patientuddannelsen, bør være af bedst mulig kvalitet. Kvaliteten kan sikres gennem fastlæggelse af procedurer for valg, evaluering og videreudvikling af undervisningsmaterialet. Undervisningsmaterialet skal være målrettet målgruppen, f.eks. i forhold til aldersgruppe, diagnosegruppe, kontekst mv. Valg og indhold af undervisningsmaterialet skal være i overensstemmelse med den valgte sundhedspædagogiske tilgang, inkl. den tilgang til læring, som sundhedspædagogikken er baseret på. Undervisningsmaterialet skal opleves som relevant af deltagerne på patientuddannelsen. Undervisningsmaterialet skal opleves som relevant af underviserne. NB. I projektperioden er der blevet udviklet en virtuel læringsplatform: www.sundhedspaedagogik.net, der giver mulighed for at danne virtuelle netværk og indgå i dialog med andre undervisere i regionen og kommunerne. 4.2 Valg af sundhedspædagogiske principper Det er vigtigt, at man fastlægger og italesætter de sundhedspædagogiske principper, som uddannelsesforløbet er baseret på, da det er dette valg, som bør være styrende for valg af undervisere, forløb og undervisningsmateriale. Desuden er det vigtigt at italesætte de sundhedspædagogiske principper ud fra et forskningsmæssigt synspunkt. Der findes ikke megen dokumentation for sammenhængen mellem valg af sundhedspædagogik 15

At man evaluerer undervisernes indsats med jævne mellemrum, herunder evaluerer undervisernes faglige og sundhedspædagogiske kompetencer. At man tilbyder underviserne kompetenceudvikling inden for diagnosespecifik og sundhedspædagogisk viden. Valg og indhold af undervisningsmaterialet skal tilgodese deltagernes forskellige læringsstile. Undervisningsmaterialerne skal være målrettet målgruppen i forhold til sprog og formidling. Det bør fastlægges, hvor hyppigt undervisningsmaterialet skal revideres, f.eks. gennemgang af undervisningsmaterialet som minimum en gang om året. Fastlæggelse af hvem, der skal evaluere og videreudvikle undervisningsmaterialet. Det kan f.eks. være repræsentanter for undervisere inden for en diagnosegruppe, der samles én gang om året for at gennemgå og revidere både uddannelsesforløbet og undervisningsmaterialet. NB. Som tidligere nævnt vil undervisningsmaterialet blive samlet på www.sundhedspaedagogik. net, hvorfra de kan downloades. Denne platform vil også gøre det muligt at få overblik over omfanget af undervisningsmaterialer, når de skal gennemgås og revideres. 4.4 Kvalitetssikring af underviserne Det er vigtigt, at underviserne på patientuddannelsen lever op til de kvalitetsmæssige standarder, der er fastlagt for patientuddannelsen. Det kan f.eks. ske gennem: At man vælger undervisere, der har de faglige kompetencer inden for et specifikt fagområde. At man vælger undervisere, der har pædagogiske kompetencer, og som kan undervise efter den valgte sundhedspædagogik i praksis. 4.5 Fastlæggelse af opgave- og ansvarsfordeling i organisationen 1) Fastlægge hvem der har det ledelsesmæssige ansvar i organisation. Der kan f.eks. være tale om følgende ansvarsområder: Fastlægge hvem der har det overordnede ansvar for patientuddannelsens kvalitet i organisationen. Sikre at patientuddannelsen lever op til den kvalitet, som er fastlagt af organisationen. Sikre at patientuddannelsen udbydes med den hyppighed, som organisationen har fastlagt. 2) Fastlægge hvem der har ansvaret for patientuddannelsens kvalitet, indhold og gennemførelse. Der kan f.eks. være tale om følgende ansvarsområder: Ansvarlig for, at procedurer for kvalitetssikring af undervisningsforløbet og undervisningsmaterialet overholdes. Ansvarlig for, at de målinger og tests, som f.eks. måling af BT, vægt, blodprøvetagning mv., som indgår i patientuddannelsen, gennemføres i praksis og dokumenteres. Ansvarlig for, at relevante informationer om deltagerne noteres i vedtagne dokumentationsredskaber, som f.eks. journal mv. Indgåelse af aftaler med undervisere på patientuddannelsen. 16

Evaluering af effekten af patientuddannelsen over tid, f.eks. 1-2 år efter deltagelse. Evalueringsparametre bør derfor både indeholde: Ansvarlig for, at målene, som er angivet i beskrivelsen af patientuddannelsen, nås. Ansvarlig for udlevering, indsamling og gennemgang af evalueringsskemaerne, herunder at deltagernes oplevelse af kursets brugbarhed og kvalitet inddrages i den videre udvikling af patientuddannelsens indhold. Kvalitative - generelle og diagnosespecifikke input vedrørende deltagernes subjektive oplevelse af forløbet. Kvantitative - generelle og diagnosespecifikke parametre, som f.eks. BT (blodtryk), p (puls), BS (blodsukker), vægt, antal sundhedsydelser, indlæggelser mv. Metoder for evaluering kan være: Spørgeskemaer Fokusgruppeinterviews Fælles mundtlig evaluering i gruppe M.m. 3) Fastlægge hvem der har ansvaret for de praktiske opgaver i forbindelse med afholdelse af patientuddannelsen. Der kan f.eks. være tale om: Ansvarlig for indkaldelse af deltagere til patientuddannelsen. Bestilling af lokaler til undervisning og evt. forplejning. Evt. bestilling af transport og forplejning til deltagerne. 4.6 Evaluering og monitorering af patientuddannelser Kvalitet i patientuddannelser handler ikke kun om at sikre kvaliteten af indholdet i uddannelsen, men også om at monitorere effekten af patientuddannelserne. Patientuddannelserne bør derfor evalueres på følgende områder: Evaluering af deltagernes subjektive oplevelse af patientuddannelsens indhold og relevans. Evaluering af effekten af patientuddannelsen i det tidsrum, som uddannelsen varer. 17

5 Formidling af patientuddannelser Beskrivelserne af de enkelte patientuddannelse bør placeres på en platform, som er tilgængelig for både sundhedsprofessionelle og borgere. Region Sjælland har valgt at placere alle beskrivelser af udbudte patientuddannelser på: www.regionsjaelland.dk. Dette skal give alle sundhedsprofessionelle et overblik over omfang og indhold af alle patientuddannelser, som regionen udbyder. Her vil det også være muligt for borgere og andre interesserede at læse beskrivelserne. Der bør desuden udarbejdes informationsfoldere om patientuddannelserne, der er målrettet borgerne. Disse informationsfoldere bør være tilgængelige på steder, hvor der er stor sandsynlighed for at nå målgruppen. Det kan f.eks. være på sygehusafdelinger, ambulatorier, kommuner, praktiserende læger, biblioteker osv. I Region Sjælland vil der blive udarbejdet informationsfoldere målrettet borgere, når de nye patientuddannelser er blevet afprøvet og implementeret. Således at man sikrer sig, at de har nået deres endelige form. 18

6 Bilag Bilag I: Model for patientuddannelser kort version 1. Forord 2. Patientuddannelsens kontekst Patientuddannelsens sammenhæng med andre initiativer Overordnede krav til patientuddannelsen 3. Patientuddannelsens formål, indhold og opbygning Definition af patientuddannelser: Definer patientuddannelsen. Formålet med en patientuddannelse: Beskriv formålet med patientuddannelsen. Uddannelsesmål: Opstil uddannelsesmål for patientuddannelsen. Beskrivelse af målgruppen: Beskriv målgruppen for patientuddannelsen, f.eks. ud fra diagnose, alder, familie, pårørende osv. Pædagogisk tilgang: Beskriv den pædagogiske tilgang, som uddannelsen er baseret på. Undervisningsform: Beskriv hvorvidt uddannelsen er gruppe- eller indivduelt baseret. Ved gruppebaseret uddannelse fastlægges max. og min. antal for gruppen. Deltagerantal Inddragelse af pårørende: Beskriv i hvilket omfang pårørende kan deltage i uddannelsen. Beskriv hvorvidt der iværksættes initiativer for andre interesserede. Særlige behov hos målgruppen: Beskriv hvorvidt uddannelsen er målrettet og tilrettelagt på en måde, der tilgodeser særlige behov, f.eks. særlige grupper af etniske borgere, grupper af kvinder/ mænd, grupper af svage læsere osv. Krav til undervisere på patientuddanelser: Fastlæg underviserens kvalifikationer og kompetencer ift. det emne, som han/hun skal undervise i. Kriterier for deltagelse på patientuddannelsen Hvem kan henvise til patientuddannelsen? Sammenhæng mellem Helbredsprofilen og patientuddannelser: Beskriv hvorledes man vil sikre, at borgere bliver introduceret til Helbredsprofilen og de funktioner, som den tilbyder borgere med længerevarende sygdom. Mulighed for at bruge netværk: Beskriv hvorledes man vil sikre, at borgere på patientuddannelsen introduceres til muligheden for at danne netværk, f.eks. via patientforeninger, facebook mv. Patientudannelsens indhold: Bekriv hvilke emner der undervises i kan være både generelle og sygdomsspecifikke. Husk endvidere at tilpasse indholdet til målgruppen. Patientuddannelsens varighed og opbygning: Beskriv uddannelsens varighed og opbygning, f.eks. antal uger/mdr., mødegange, moduler osv. 4. Kvalitetsikring af patientuddannelser Kvalitetssikring af patientuddannelser gennem kvalitetssikring af uddannelsesforløbene, valg af sundhedspædagogik, kvalitetssikring af undervisningsmateriale, kvalitetssikring af underviserne, fastlæggelse af opgave- og ansvarsfordeling i organisationen samt monitorering og evaluering af patientuddannelser. 5. Formidling af patientuddannelser Beskrivelserne af den enkelte patientuddannelse bør placeres på en platform, som er tilgængelig for både sundhedsprofessionelle og borgere. Der bør desuden udarbejdes informationsfoldere om patientuddannelserne, der er målrettet borgerne. Disse informationsfoldere bør være tilgængelige på steder, hvor der er stor sandsynlighed for at nå målgruppen. Det kan f.eks. være på sygehusafdelinger, ambulatorier, kommuner, praktiserende læger, biblioteker osv. 19

Bilag II: Begreber og definitioner Det fremgår af nedenstående definitioner af de mange beslægtede begreber, at der er et betydeligt overlap mellem borgerrettet og patientrettet forebyggelse. Det samme gælder for sundhedsfremme, som indgår som en væsentlig del af både borgerrettet og patientrettet forebyggelse. Sundhed WHO:»Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse.«sundhedsstyrelsen:»tilstand hos et individ, der vurderes som værende fri for negativ følge af fysisk eller mental forstyrrelse hos individet.«sundhedsfremme Sundhedsstyrelsen:»Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetence.«forebyggelse Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet, 2002 definerer sygdomsforebyggelse:»indsatser/ydelser, der har til formål at forhindre, at sygdom opstår og/eller forværres«. Borgerrettet forebyggelse Borgere, som samlet målgruppe, omfatter både raske personer, personer med de første tegn på sygdom eller personer i særlig risiko for sygdomsudvikling samt personer med sygdomme. Den borgerrettede forebyggelse omfatter alle borgere uanset helbredstilstand og har således som målgruppe ikke kun raske personer. Patientrettet forebyggelse Rapporten»Gruppebaserede patientuddannelser i regioner og kommuner«fastslår, at»en patient er en borger med en lægediagnosticeret diagnose«. Det betyder, at der skal foreligge en diagnose eller et lægediagnosticeret helbredsproblem, der kan påvirkes positivt gennem patientrettet forebyggelse. Forebyggelsen indgår dermed i et samlet behandlingsforløb i modsætning til den borgerrettede forebyggelse. Model for patientuddannelse Begrebet model anvendes i denne forbindelse som en slags opskrift eller skabelon til, hvad en patientuddannelse kan indeholde. Den angiver desuden retningslinjer og principper for de overvejelser, man kan gøre sig i udviklingsprocessen af en patientuddannelse. Modellens funktion er, at nye leverandører af patientuddannelser kan tage udgangspunkt i modellens beskrivelser og ud fra denne udvikle egen patientuddannelse. Ved at følge modellens anvisning er man samtidig med til at sikre kvaliteten af patientuddannelsen. Primær forebyggelse har til formål at hindre sygdom, psykosociale problemer eller ulykker i at opstå (f.eks. vaccination) Sekundær forebyggelse har til formål at opspore og begrænse sygdomme og risikofaktorer tidligst muligt (f.eks. screening for sygdomme) Tertiær forebyggelse har til formål at bremse tilbagefald af sygdom og forhindre udvikling og forværring af kroniske tilstande, herunder fysisk og psykosocial funktionsnedsættelse (f.eks. sårbehandling). 20

Bilag III: Forslag til fremtidige indsatsområder vedrørende organisering af patientuddannelser på det tværsektorielle niveau Introduktion Nedenstående forslag er udarbejdet i forbindelse med en tværsektoriel temadag med deltagere fra både region og kommuner. Deltagerne blev bedt om at brainstorme på følgende problemstillinger: 1. Hvordan forbedrer vi det tværsektorielle samarbejde, så vi opnår et samlet og sammenhængende tilbud i relation til patientuddannelser for borgere med kronisk sygdom? 2. Hvordan sikrer vi, at borgere med kroniske sygdomme modtager det rette tilbud om patientuddannelser på rette tid på det lavest mulige og effektive organisatoriske niveau? 3. Hvordan sikrer vi, at ingen borgere med kronisk sygdom tabes på gulvet mellem sektorerne? Koordinering og organisering af patientuddannelser på tværs af sektorerne Det er målet at organisere og koordinere patientuddannelserne, således at borgerne får mest mulig glæde af patientuddannelserne. Dette kan f.eks. ske gennem nedenstående indsatser: Fokus på sammenhæng mellem sundhedsaftaler, forløbsprogrammer og patientuddannelsestilbud. Fokus på borgernes behov frem for systemets, herunder udvikling af en mere fleksibel finansieringsmodel i forhold til patientuddannelser, dvs. at de problemstillinger, der måtte være i forhold til finansiering, transport til/fra patientuddannelser, praktiske forhold mv., skal løses af systemet frem for at blive borgerens problem. Fokus på en fælles overordnet koordinering af patientuddannelsestilbud på tværs af region og kommuner, således at regionens tilbud hænger sammen med kommunernes, og kommunernes tilbud hænger sammen på tværs af kommunerne. Fokus på kommunernes samarbejde omkring patientuddannelsestilbud målrettet specifikke målgrupper. Det er desuden vigtigt at sikre en spredning og et tilstrækkeligt udbud af patientuddannelser inden for forskellige diagnosegrupper. Tilbud på rette tid og sted Det er målet at tilbyde borgerne den rette patientuddannelse på rette tid og sted. Dette kan f.eks. ske gennem nedenstående indsatser: Tilbud om patientuddannelser, der passer ind i borgernes hverdag, f.eks. via en geografisk placering af patientuddannelser, der passer ind i borgernes privat- og arbejdsliv. Fokus på fleksibilitet i patientuddannelserne, f.eks. at borgerne selv kan vælge, hvor i regionen de ønsker at deltage i en patientuddannelse (både patientuddannelser i regionalt og kommunalt regi). at borgerne tilbydes patientuddannelser på forskellige tidspunkter på dagen, således at man tager højde for borgere med kronisk sygdom, der er på arbejdsmarkedet har mulighed for at deltage. at patientuddannelserne er modulopbygget og giver mulighed for valg/fravalg af moduler. Fokus på samarbejde med lokale sportsforeninger, aftenskoler mv. omkring motionstilbud, diætmadlavning mv. Fokus på at oprette selvhjælpsgrupper, netværk for borger med kronisk sygdom osv. i kommunerne, f.eks. ved at stille lokaler til rådighed, faglige oplæg af sundhedsfaglige personer mv. Fokus på at skabe længerevarende tilbud i kommunerne til borgere med særlige behov Samarbejde på tværs af sektorerne Det er målet på sigt at øge samarbejdet mellem sektorerne i forhold til patientuddannelser. Dette kan f.eks. ske gennem nedenstående indsatser: 21

Fælles, tydelig indgang til sektorerne, således at det er tydeligt, hvor man skal henvende sig med generelle, specifikke og/eller borgerrelaterede problemstillinger. Udnyttelse af de sundhedsprofessionelles faglige og sundhedspædagogiske kompetencer på tværs af sektorerne, f.eks. at sundhedsprofessionelle på sygehusene kan undervise på patientuddannelser i kommunerne. Videndeling på tværs af sektorerne, f.eks. via informationsmøder, gå-hjem-møder, temadage, netværksdannelse osv. Audit som arbejdsværktøj, f.eks. gennem at gennemgå cases tværsektorielt for at lære af specifikke patient/borger-forløb. Sygehus og kommuner har et fælles ansvar for at indgå i et tværsektorielt arbejde med det formål at sikre en hensigtsmæssig overgang mellem sektorerne for borgere med særlige behov. Det kan være med til at nedsætte risikoen for, at borgere med særlige behov tabes mellem sektorerne. Fokus på at udvikle IT-systemer, der kan fungere på tværs af sektorerne, som f.eks. fælles elektronisk visitationssystem. Bilag IV: Politik for mennesker med længerevarende sygdom Læs Politik for mennesker med længerevarende sygdom her: http://www.regionsjaelland.dk/sundhed/ kronikerportal/baggrund-indsatser-redskaber/publishingimages/politik_kronikere.pdf. Bilag V: Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens rapport Nedenstående oversigt kan findes på s. 162-163 i Sundhedsstyrelsens rapport»patientuddannelse en medicinsk teknologivurdering, 2009. Citater fra rapporten: På baggrund af denne MTV kan der gives følgende rådgivning til centrale aktører i kommuner, regioner samt stat: At der i de kommende år sker en videreudvikling af patientuddannelserne med henblik på at skabe et evidensbaseret grundlag for patientuddannelsernes effekt, dokumentation, virkningsmekanismer, sundhedspædagogiske metoder, undervisernes kompetencer, målgrupper, organisering samt indholdet i uddannelserne. At der sikres flervidenskabelig forskning inden for patientuddannelse på ovennævnte områder. At denne vidensudvikling og -deling sker koordineret og struktureret på tværs af kommuner, regioner og stat. Indholdet af vidensudvikling og forskning bør indeholde følgende områder: At uddannelserne målrettes deltagernes behov og dermed sikrer en differentieret indsats, således at brugerorienterede succeskriterier er medbestemmende for uddannelsernes indhold. At uddannelserne inkluderer pædagogiske strategier, der ikke kun handler om at overføre viden til deltageren. Det bør for eksempel fx vægtes, at deltagerne aktivt træner adfærdsændringer. At målgruppen for patientuddannelse overvejes nøje, og at patientuddannelsen tilpasses til den specifikke målgruppe fx nydiagnostiserede, etniske minoriteter og socialt udsatte grupper. At uddannelserne aktivt inddrager vigtige kontekster for livsforandringer fx arbejdsliv, familieliv og fritidsliv. At omfanget af uddannelserne overvejes, herunder stillingtagen til, hvor ofte uddannelse skal udbydes til personer med kronisk sygdom fx til nydiagnosticerede og/eller ved forværring i sygdomsforløbet. 22

At uddannelserne aktivt udformes, så der er sammenhæng mellem teoretisk grundlag og pædagogisk praksis. At der arbejdes hen imod en klar opgave- og ansvarsfordeling mellem kommuner og regioner med henblik på at skabe et sammenhængende og koordineret udbud af patientuddannelser, og at der opnås en høj grad af rekruttering. At der sker en samlet indsats på tværs af kommuner i forhold til at løfte specifikke opgaver, som er vanskelige at løfte som enkeltstående kommune. At mulighederne for at rekruttere socialt udsatte grupper og/eller etniske minoriteter undersøges. At der rekrutteres undervisere med relevante kompetencer, samt at kompetencer blandt underviserne udvikles. At der udvikles en mindre sårbar organisering i regioner og kommuner, da organiseringen af patientuddannelse er forankret hos ganske få personer (ildsjæle). Bilag VI: Deltagere i projektgruppen Følgende projektgruppe har udviklet Model for patientuddannelser: Aase Berthelin sundhedschef Stevns Kommune Dorte Merete Andersen centerleder Faxe Kommune Ulla Hemmingsen sygeplejerske og projektleder Vordingborg Kommune Berit Hammer sygeplejerske Kalundborg Sygehus Jeanett Fleron specialkonsulent Psykiatrien Michael Marcussen kvalitetskonsulent Sygehus Syd Anne Hune Gjerrild chefkonsulent Sygehus Nord Inger Hindhede Kjær konsulent og projektleder Regionshuset 23