Livet med hjerneskade
|
|
- Arnold Jakobsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Livet med hjerneskade - Et kursusforløb 1
2 Introduktion Dette dokument beskriver den gruppebaserede patientuddannelse for borgere med hjerneskade. Definition af patientuddannelse: Patientuddannelsen er baseret på Sundhedsstyrelsens definition af patientuddannelse, dog afgrænset til kun at omhandle den gruppebaserede patientuddannelse, der er målrettet patienter og eventuelt pårørende. Sundhedsstyrelsens definerer en patientuddannelse således:»undervisning af patienter med en diagnosticeret sygdom i en struktureret undervisning, individuel eller rettet til grupper af patienter og eventuelt pårørende. Undervisningen kan være sygdomsspecifik og rettet til patienter med en given sygdom eller generel rettet til patienter med forskellige sygdomme.«(sundhedsstyrelsen, 2009). Uddannelsens formål Formålet med kursusforløbet er, at deltagerne tilegner sig en forståelse for sygdommen, behandlingsmuligheder og sammenhængen mellem livsstil, funktionsniveau og livskvalitet, således at de bliver i stand til at handle hensigtsmæssigt i forhold til at have en hverdag med kronisk sygdom. Desuden er formålet, at deltagerne opnår forståelse for deres livssituation og på sigt opnår en acceptabel livskvalitet. At deltagerne ud fra en forståelse for sygdommen og sammenhængen mellem livsstil og funktionsniveau på sigt vil være i stand til at forebygge en forværring af sygdommen ved at identificere og påvirke de risikofaktorer, der har betydning for deres helbredstilstand. At deltagerne ud fra en forståelse for sygdommen og sammenhængen mellem livsstil og funktionsniveau på sigt vil lære at vurdere deres tilstand og søge den sundhedsprofessionelle hjælp, som vil være relevant i forhold til tilstanden og situationen, f.eks. hos egen læge, kommunal sundhedsfaglig person, ambulatorium, vagtlæge eller akut indlæggelse. 2
3 At kursusforløbet understøtter deltagerne i at opnå det bedst mulige funktionsniveau, både fysisk og psykisk og socialt, og at deltagerne oplever, at de står bedre rustet til at håndtere og mestre hverdagen med deres sygdom. At deltagerne orienteres om og introduceres til Helbredsprofilen og dens monitoreringsværktøjer. At deltagerne gennemfører kursusforløbet, og at det lykkes at nå de mål, som de har fastsat i forbindelse med den individuelle samtale. At deltagerne får mulighed for at indgå i dialog med hinanden og får mulighed for at danne netværk med henblik på at støtte hinanden efter kursusforløbet. Pædagogik Uddannelsen skal baseres på de sundhedspædagogiske principper, dvs. at der lægges stor vægt på deltagerinvolvering og inddragelse af borgerne i undervisningen. For eksempel skal der i prioriteringen af antal emner afsættes tid til deltagerinvolvering og medindflydelse på undervisningen. Det vil sige, at det er vigtigere at prioritere involveringen af borgerne og deres egne erfaringer i undervisningen frem for at nå flest mulige emner. Det vil endvidere være vigtigt at skabe rammer for dannelse af netværk og dialog for deltagerne. Læs yderligere om principperne for sundhedspædagogik på Region Sjællands hjemmeside: 6fte_Principper-sundhedsudd_RS_web.pdf Undervisningsform Kursusforløbet er gruppebaseret. Der skal være en tovholder, der deltager som gennemgående kursuskoordinator, og som skal være med til at sikre sammenhæng. Kursuskoordinationen består bl.a. i at sikre løsning af de praktiske problemer under kursets afvikling samt at facilitere selve kursusprocessen (se bilag). Tovholderen skal have en generel viden om, hvordan man kan lære at håndtere et liv med hjerneskade. Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af undervisernes faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. 3
4 Krav til undervisere på patientuddannelser Den fagspecifikke undervisning varetages af fagpersoner, som er uddannet inden for området eller på anden måde er kvalificeret til at varetage undervisningen. Det tilstræbes at undervisere har den sundhedspædagogiske uddannelse som er udbudt af Region Sjælland. Hvem kan henvise til patientuddannelsen? Det vil være en sundhedsfaglig medarbejder på sygehuset, i kommunen eller egen læge, der vurderer, hvorvidt borgeren tilhører målgruppen. Borgeren skal kunne henvises af sygehus, læge, sundhedsfaglige medarbejdere i kommunen, CSU eller ved selvhenvendelse. Ved henvisning skal oplyses følgende: Diagnose, hændelses tidspunkt, formål med henvisningen og comorbiditet. Deltagerantal Der kan deltage max. 14 deltagere og pårørende på et forløb. Der skal være min. 10 deltagere tilmeldt, for at et forløb kan oprettes. Årsagen til, at der er fastsat et minimum for oprettelse af forløbet er, at det er vigtigt at sikre en vis gruppedynamik på holdet. Inddragelse af pårørende Kurset retter sig til den hjerneskadede men deltageren kan invitere en pårørende. Pårørende defineres som en person, som deltageren definerer som nærtstående, f.eks. partner, ægtefælle eller ven mv. Kursusforløbets hyppighed Optimalt bør kursusforløbet kunne tilbydes i en af de tre kommuner når der er tilstrækkeligt tilmeldte. Fortrinsvis deltager man i egen kommune. Hvis der er særlige forhold har man mulighed for at deltage i én af de andre kommuner. Mulighed for at gentage kursusforløbet Det vil som udgangspunkt kun være muligt at deltage i forløbet én gang. Afbrydes deltagelse i forløbet ved en forværring af sygdommen, vil det dog være muligt at påbegynde forløbet igen. Hvorvidt det vil være relevant at begynde forfra på forløbet eller kun deltage i manglende temaer vurderes i hvert enkelt tilfælde. 4
5 Beskrivelse af målgruppen for kursusforløbet Kurset er rettet til borgere over 18 år, som har pådraget sig en hjerneskade som følge af en blodprop eller blødning i hjernen (apoplexi), traumatisk hjerneskade efter ulykker, betændelsestilstande i hjernen (f.eks. meningitis), visse postoperative svulster i hjernen eller iltmangel som følge af f.eks. kvælning, drukning eller hjertestop. I fagsprog kaldes denne gruppe for senhjerneskadede eller borgere med erhvervet hjerneskade. Borgere med medfødt hjerneskade og hjerneskadede børn under 18 år falder således udenfor målgruppen. Tilbuddet kan rumme deltagere med forskelligt erfaringsniveau i forhold til at leve med en hjerneskade. Kursusforløbet er målrettet personer, der kan forstå dansk. Kriterier for deltagelse på kursusforløbet For at deltage på kursusforløbet skal borgere med hjerneskade og pårørende opfylde følgende kriterier: Være i stand til at deltage på trods af en fysisk funktionsnedsættelse. Kunne profitere af kursusforløbet på trods af eventuelle kognitive funktionsnedsættelser. Være i stand til at deltage i sociale sammenhænge på trods af en eventuel social funktionsnedsættelse. Være i stand til at overholde kursusforløbets spilleregler, som indebærer, at man overvejende drøfter generelle problemstillinger, respekterer en ligelig fordelt taletid i gruppen, respekterer andres grænser samt overholder tavshedspligten i forhold til de personfølsomme emner, der måtte blive drøftet under kursusforløbet. Evaluering af kursusforløbet Der vil være registrering af fremmøde ved hver undervisningsgang. Kursusforløbet evalueres ved standardiserede spørgeskemaer. Her måles deltagernes tilfredshed med forløbet. Ligeledes vil SF12 bliver benyttet i forhold til at måle deltagernes livskvalitet før og efter kursusforløbet. Man afventer Regionens udvikling af monitoreringsredskaber. 5
6 Opbygning og varighed af forløbet Kursusforløbet består af ni temaer af hver 2 times varighed, inkl. pauser. Efter hver undervisningsgang anbefales det at afsætte en halv time til netværksdannelse, som man opfordres og støttes til at deltage i. Alle temaerne tilbydes i dagtimerne frem til senest klokken 17. Kurset varer ca. 9 uger. Det anbefales, at temaerne tilbydes i den rækkefølge, som det er vist i oversigten over forløbet, men det vil være op til tovholderen, som står for organiseringen af kursusforløbet, at planlægge spredningen af temaerne over den periode, som forløbet varer. Se oversigt over kursusforløbet næste side >> 6
7 Oversigt over kursusforløbets temaer Kursusgang Tema 1 Følgerne af en hjerneskade - Introduktion - Fysiske, kognitive, psykiske og sociale følger 2 Love og regler - Kendskab til lovgivningen i det sociale system 3 Hverdagen med hjerneskade - Hverdagen med fysisk aktivitet 4 Livsstil - Risikofaktorer i hverdagen med hjerneskade 5 Psykiske reaktioner - Psykiske reaktioner ved hjerneskade 6 Kommunikation - Håndtering af kommunikationsproblem er 7 Samliv og seksualitet - Påvirkning af samliv og seksualitet ved hjerneskade 8 Forandringer i relationerne - Hvordan kan relationerne ændres ved hjerneskade 9 Opsamling og evaluering - Opsamling og evaluering af forløbet 7
8 Følgerne af en hjerneskade Formål Formålet med tema 1 er, at deltagerne introduceres til kursusforløbet som helhed. Desuden er formålet, at deltagerne og pårørende opnår en basal indsigt i følgerne af en hjerneskade, hvilket kan give dem en større forståelse for de problemstillinger i deres hverdag, som kan forklares ud fra hjerneskaden. ene er at deltagerne: Introduceres til kursusforløbet og hinanden. Opnår øget forståelse for følgerne af en hjerneskade. De emner, der kan indgå er: Velkomst Introduktion til kursusforløbet Forventningsafstemning og spilleregler for forløbet. Præsentationsrunde. Følger af en hjerneskade. Fysiske følger, som f.eks. nedsat bevægelsesfrihed/mobilitetsevne. Kognitive følger som f.eks. koncentrations- og hukommelsesbesvær, hjerneskadetræthed mv. Ændringer i personlighed, f.eks. situations-utilpasset adfærd. Sociale relationer: Ændringer i relationen/interaktionen med andre mennesker, problemstillinger i forhold til seksualitet, familierelationer mv. Ændringer i sociale forhold: Ændringer i arbejdsmæssig situation, økonomi mv. 8
9 Love og regler Formål Formålet med dette tema er at orientere deltagerne om sociallovgivning og anden lovgivning, der er relevant for borgere med hjerneskade og pårørende. ene er at deltagerne: Får kendskab til rettigheder, regler og lovgivning i forbindelse med typiske problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med en hjerneskade. Får viden om, hvor man kan søge hjælp til at løse forskellige sociale/økonomiske problemstillinger i forhold til hjerneskadeområdet. Får en forståelse af, hvordan det sociale system fungerer, og på hvilket lovgivningsmæssigt grundlag region og kommuner foretager vurderinger og beslutninger. Orienteres om mulighederne for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. De emner, der kan indgå er: Almen orientering om love og regler: Almen orientering omkring regionens og kommunens ansvarsområder i forhold til borgere med hjerneskade. Hvilke regler gælder? Hvad har man ret til jvf. lovgivning, og hvornår vil der være tale om individuel bedømmelse? Hvor kan man få hjælp, hvis man ikke kender reglerne på området? Hvilke ankemuligheder har man, hvis man mener, at der er blevet foretaget en forkert vurdering/afgørelse? Service- & Sundhedsloven i forhold til borgere med hjerneskade. Mulige specifikke emner: Kørekort Transport (fx regionen, kommunen eller Falck). Hjælpemidler. Boligændringer. 9
10 Hjemmehjælp & hjemmesygeplejerske. Støtte-kontaktperson & ledsagerordning. Genoptræning og vedligeholdelsestræning (herunder vederlagsfri fysioterapeutbehandling) Psykologhjælp. Økonomi. Lov om specialundervisning til voksne. NB. Hvert emne vil omhandle punkterne: Orientering om loven/reglen, Hvordan foregår afklaring og vurdering? Hvem foretager vurderingen? Hvordan er proceduren? Mulige emner vedrørende arbejdsmarkedet: Muligheder for støtte til tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Muligheder for ansættelse på særlige vilkår: fleksjob, skånejob m. løntilskud, arbejdsprøvning, beskyttet beskæftigelse mv. Lov om sygedagpenge, aktiv beskæftigelse, pensionsansøgning mv. Hvor finder man hjælp? 10
11 Hverdagen med hjerneskade Formål Formålet med dette tema er at understøtte deltagerne i at føre et aktivt liv på trods af en hjerneskade. Desuden er formålet, at opnå en forståelse af sammenhængen mellem hverdagslivet og fysisk aktivitet, og deres indflydelse på følgevirkningerne af en hjerneskade og den enkeltes helbredstilstand generelt. ene er at deltagerne: Opnår en forståelse af vigtigheden af et aktivt hverdagsliv, der giver mening for den enkelte. Finder veje og får idéer til et aktivt hverdagsliv med en hjerneskade. Finder veje til at forebygge yderligere kritisk sygdom. De emner, der kan indgå er: Hvordan får jeg opøvet en hverdagsrutine, i forhold til daglige gøremål og aktiviteter. Hvordan finder jeg motivationen til at komme i gang med et aktivt liv? Hvilke barrierer kan der være i forhold til at komme i gang med et aktivt liv? Hvordan fastholder jeg motivationen på sigt? Hvordan finder jeg et aktivitetsniveau, som er realistisk for mig? Hvilke motionsformer er realistiske at dyrke i forhold til følgerne af hjerneskade? Hvordan vurderer jeg grænserne for min fysiske/kognitive formåen? Idéer til fritidsinteresser, hobbyer, deltagelse i sociale netværk. v. Idéer til fysisk aktivitet, mulighed for handicapidræt, velegnede sportsgrene, træningsmetoder mm. Hvad kan patientforeningerne tilbyde? Introduktion til Helbredsprofilen. Hvor finder man hjælp? 11
12 Livsstil Formål Formålet med dette tema er at, opnå en forståelse af livsstilens indflydelse på følgevirkningerne af en hjerneskade og den enkeltes helbredstilstand generelt. At deltagerne tilegner sig en forståelse for livsstilsbetingede faktorers betydning for funktionsniveau og behandling. De emner, der kan indgå er: Ernæringstilstandens betydning for livskvalitet og hjerneskade Henvisning til metoder for rygestop, f.eks. via nikotinpræparater, rygestopkurser mv. samt henvisning til rygestopkurser. Stress faktorer Alkohol Motion og hjerneskade. 12
13 Psykiske reaktioner Formål Formålet med dette tema er, at deltagerne får en forståelse for de psykiske reaktioner, der kan være en følge af en hjerneskade, og at de introduceres til metoder til at håndtere følgerne af en hjerneskade. ene er at deltagerne: Orienteres om de psykiske reaktioner, der kan ses i forbindelse med en hjerneskade. Opnår øget forståelse for, hvorvidt en psykisk reaktion er normal eller om man bør søge hjælp. Opnår øget forståelse for krisereaktioner, krisereaktionens faser og forløb. Får idéer til at håndtere omgivelsernes reaktion på følgerne af en hjerneskade. De emner, der kan indgå er: Individuelle krisereaktioner - herunder krisens faser, forløb og varighed, krisens udtryk ved eksempler på krisereaktioner, individualitet i kriseforløb (i forhold til personen med hjerneskade, partner, børn, familie, venner osv.). Krisereaktioner ift. omgivelser. Herunder krisereaktioner ift. tab af indflydelse/magt, job, muligheder i livet, påvirkninger af intimsfæren som f.eks. seksualitet, mobilitet, dødsangst, ændring af roller og relationer i familien mv. Depression. Sammenhængen mellem følelsesudbrud, ændringer i personlighed og følgevirkninger af en hjerneskade mv. og metoder til at håndtere disse. Identitet efter en hjerneskade. Metoder til at håndtere ændringer i adfærd. Hvor finder man hjælp? 13
14 Kommunikation Formål Formålet med dette tema er at orientere deltagerne om de følgevirkninger, en hjerneskade kan medføre af kommunikationsproblemer i forhold andre, og give dem idéer og metoder til, hvordan disse følgevirkninger kan reduceres. ene er, at deltagerne: Får idéer og metoder til, hvordan man kan undgå, at konflikter grundet kommunikationsproblemer eskalerer i parforholdet og med andre. Får idéer og metoder til at håndtere etiske dilemmaer, som kan opstå grundet kommunikationsproblemerne. Får idéer og metoder til at håndtere omgivelsernes reaktion på kommunikationsproblemer som følge af en hjerneskade. De emner, der kan indgå er: Hvilke følgevirkninger kan en hjerneskade have i forhold til kommunikation med andre? F.eks. mimik, udtaleproblemer, afasi mv. Hvilke hjælpemidler findes der til at afhjælpe kommunikationsproblemer? Hvordan kan man undgå, at konflikter grundet kommunikationsproblemer eskalerer i parforholdet og med andre? Hvordan kan man håndtere følelsesmæssige reaktioner pga. kommunikationsproblemer konstruktivt? Hvordan kan man håndtere omgivelsernes reaktion på kommunikationsproblemer konstruktiv? Hvordan kan man håndtere etiske dilemmaer, der opstår som følge af kommunikationsproblemer, f.eks. magt- og rolleændringer i parforholdet og i familien? Hvordan undgår man f.eks. at den pårørende kommunikerer på vegne af personen, der har en hjerneskade? 14
15 Er der kommunikationsformer, man som udgangspunkt skal undgå i samværet med en person med hjerneskade? Hvor finder man hjælp? 15
16 Samliv og seksualitet Formål Formålet med dette tema er, at orientere deltagerne om de problemstillinger, inden for samliv og seksualitet, som følgevirkninger af hjerneskade kan indebærer. ene er, at deltagerne: Orienteres om hvordan og hvorfor en hjerneskade kan påvirke samliv og seksualitet. Får idéer og metoder til at håndtere de problemer, der måtte dukke op i forhold til samliv og seksualitet. De emner, der kan indgå er: Hvordan kan følgerne af en hjerneskade påvirke relationerne i ens eget netværk? Hvordan kan følgerne af en hjerneskade påvirke et samliv? Hvordan kan følgerne af en hjerneskade påvirke seksualiteten og det seksuelle samliv? Hvordan sikrer man at respektere begges behov og grænser i parforholdet og i det seksuelle samliv? Hvor kan man få hjælp, hvis man ikke selv kan finde en løsning på en samlivsproblematik? Kan man få hjælp til at fastholde det seksuelle samliv, hvis fx fysisk immobilitet gør det svært at gennemføre et samleje? Hvor finder man hjælp? 16
17 Forandringer i relationerne Formål Formålet med dette tema er, at deltagerne får mulighed for at mødes og drøfte hvordan nære og fjernere relationer kan forandres som følge af, at en selv, en partner, et familiemedlem eller en ven rammes af en hjerneskade. ene er Opnåelse af en viden om følgerne af en hjerneskade i forhold til ændringer i relationen mellem personen med hjerneskade og partner, familie og anden omgangskreds. At få idéer og metoder til at afbøde eventuelle uhensigtsmæssige følger af en hjerneskade i forhold til relationen mellem personen med hjerneskade og partner, familie eller venner. De emner, der kan indgå er: Hvordan kan følgerne af en hjerneskade komme til udtryk og påvirke relationer og roller i et parforhold/i familien? Hvordan kan parterne i parforholdet og i familien finde nyt ståsted, identitet og nye roller? Hvordan kan man finde alternative veje til løsning af de ændrede livsvilkår? Hvordan kan man fastholde familie- og vennerelationer? Skal de fastholdes? Hvordan sikrer man, at man ikke overskrider hinandens grænser i et parforhold, når den ene part har fået en hjerneskade? Hvordan sikrer man, at man fastholder respekt og ligeværdighed i parforholdet trods følgerne af en hjerneskade? Drøftelse om afhængighed eller uafhængighed i relationen. Hvordan husker man at leve livet på trods af følgerne af en kronisk sygdom? Hvordan undgår man, at den pårørende påtager sig ansvaret for partnerens nedsatte funktionsniveau? Hvordan kan man lade være med at handle, men give partneren plads til at handle inden for de områder, hvor det er muligt? Hvordan kan man støtte sin partner i at opnå bedst muligt funktionsniveau? Hvor finder man hjælp? 17
18 Opsamling og evaluering Formål Formålet med dette indlæg er at afslutte og evaluere forløbet. Desuden er formålet, at hver enkelt deltager har fået fastlagt sin handleplan og føler sig rustet til at arbejde videre med mål og handleplaner på egen hånd i fremtiden. Der fastsættes nye mål, og der lægges en ny handlingsplan for fremtiden. Det aftales, hvilke mål der skal nås i fremtiden, og hvilke mål der skal evalueres ved opfølgningssamtalerne. At deltagerne får opstillet mål for fremtiden og fastlagt en handleplan i forhold til at nå de fastlagte mål. At deltagerne føler sig rustet til at arbejde videre med mål og handleplaner på egen hånd i fremtiden. At deltagerne får mulighed for at udtrykke hvad de har fået ud af forløbet og hvad de har manglet. De emner, som kan indgå er: Arbejde videre med mål og handleplaner Fastsætte mål og handleplaner for fremtiden Hvordan kan man arbejde videre med mål og handleplaner på egen hånd? Hvordan fastholder man motivationen? Tanker om fremtiden. Evaluere forløbet og aflevere udfyldte spørgeskemaer 18
Livet efter kræft. et kursusforløb
Livet efter kræft et kursusforløb 1 Introduktion Dette dokument beskriver den gruppebaserede patientuddannelse for borgere med følger efter kræftsygdom. Definition af patientuddannelse: Patientuddannelsen
Læs mereLivet med hjertesygdom
Livet med hjertesygdom - et kursusforløb 1 Introduktion Dette dokument beskriver den gruppebaserede patientuddannelse for borgere med hjertesygdom. Definition af patientuddannelse: Patientuddannelsen er
Læs mereLivet med hjerneskade
Livet med hjerneskade et kursusforløb KKR SJÆLLAND Titel: Livet med hjerneskade et kursusforløb Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af: Region Sjælland, 2012 1. udgave, 1. oplag Trykt udgave: ISBN 978-87-92026-47-7
Læs mereLivet med flere kroniske sygdomme
Livet med flere kroniske sygdomme et kursusforløb KKR SJÆLLAND Titel: Livet med flere kroniske sygdomme et kursusforløb Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af: Region Sjælland, 2012 1. udgave Trykt
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs mereLivet med diabetes. et kursusforløb SJÆLLAND
Livet med diabetes et kursusforløb KKR SJÆLLAND Titel: Livet med diabetes - et kursusforløb Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af: Region Sjælland, 2012 1. udgave, 1. oplag Trykt udgave: ISBN 978-87-92026-50-7
Læs mereLivet med demens. et kursusforløb SJÆLLAND
Livet med demens et kursusforløb KKR SJÆLLAND Titel: Livet med demens - et kursusforløb Copyright 2013 Region Sjælland Udgivet af: Region Sjælland, 2013 1. udgave, 1. oplag Trykt udgave: ISBN 978-87-92026-54-5
Læs mereAftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland
Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.
Læs mereRehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune
Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Formål: At borgere med kronisk sygdom opnår at øge deres handlekompetencer i forhold til deres generelle sundhed, via teoretisk viden, praktiske øvelser og erfaringsudveksling.
Læs mereMidt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation
Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,
Læs mereKvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.
1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 stk.1 Lov om specialundervisning 2014 2 of 5 Ydelse Ambulant tværfaglig
Læs mereLivet med hjertesygdom et gruppebaseret efterbehandlingsforløb
Livet med et gruppebaseret efterbehandlingsforløb Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 2 INDIVIDUEL OPSTARTSSAMTALE... 11 MODUL 1: AT LEVE MED HJERTESYGDOM... 13 MODUL 2: FYSISK TRÆNING OG HJERTESYGDOM...
Læs mereLivet med hjertesygdom
Livet med hjertesygdom et gruppebaseret efterbehandlingsforløb KKR SJÆLLAND Titel: Livet med hjertesygdom - et gruppebaseret efterbehandlingsforløb Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af: Region Sjælland,
Læs mereVelkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012
Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen
Læs mereStrategi Voksne borgere med erhvervet hjerneskade
Strategi Voksne borgere med erhvervet hjerneskade Strategi under Handicappolitikken 1 Indledning Strategi for voksne borgere med erhvervet hjerneskade er Varde Kommunes sigtelinje for arbejdet med denne
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik
Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland KKR SJÆLLAND Titel: Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland
Læs mereMidt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation
Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,
Læs mereRecovery Ikast- Brande Kommune
Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien
Læs mereSide 1 af
Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,
Læs merePå dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.
Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag
Læs mereInformation om kognitive vanskeligheder
Information om kognitive vanskeligheder 1 ERHVERVET HJERNESKADE En erhvervet hjerneskade medfører for de fleste en ændret livssituation. Det gælder for den ramte, og det gælder for de pårørende. Denne
Læs mereHjerneskadekoordinationen. vi hjælper dig videre efter en hjerneskade
Hjerneskadekoordinationen vi hjælper dig videre efter en hjerneskade ABC 2 Når en hjerneskade rammer Hvert år får ca. 1.000 københavnere genoptræning eller rehabilitering efter at være blevet ramt af en
Læs mereKvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d.
Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelser Ambulant flerfaglig genoptræning til
Læs mereVelkommen til Rehab Syddjurs
Intensiv rehabilitering og genoptræning Velkommen til Rehab Syddjurs Rehab Syddjurs er videnscenter for borgere med en erhvervet hjerneskade. Vi har som opgave at tilbyder genoptræning og rehabilitering
Læs mereKvalitetsstandard Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter Servicelovens 86
Kvalitetsstandard og vedligeholdelsestræning efter Servicelovens 86 Lovgrundlag og baggrundsmateriale Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner udgivet af Ministeriet
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Erhvervet hjerneskade og kommunikation jf. Lov om specialundervisning for voksne Politisk godkendt januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag...
Læs mereDEN SIDSTE TID OG TIDEN EFTER
Manual Pårørendekursus om DEN SIDSTE TID OG TIDEN EFTER Tillægsmoduler til kurset Livet med demens i plejebolig 1 Manual til tillægsmodulet: Den sidste tid og tiden efter Værktøjskasse til rådgivning,
Læs mereLivsmestring Recovery undervisning i grupper Socialpsykiatrisk Center Syd
Livsmestring Recovery undervisning i grupper Socialpsykiatrisk Center Syd Drømmer du om et mere selvstændigt liv? Vil du videre i din personlige udvikling, så kan vi støtte dig via et målrettet gruppeforløb
Læs mereBedre sundhed din genvej til job. Side 1
Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og
Læs mereKvalitetsstandard Forbyggende hjemmebesøg
Kvalitetsstandard Forbyggende hjemmebesøg Fanø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 3 2.0 Formål... 3 3.0 Hvor kan man henvende sig om forebyggende hjemmebesøg?... 3 3.1 Klageadgang... 3 4.0 Målgruppe -
Læs mereLivet med kræft. et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft SJÆLLAND
Livet med kræft et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft KKR SJÆLLAND Titel: Livet med kræft et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af:
Læs merePårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter
Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereSOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende
SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende Januar 2012 1 Socialpsykiatrisk støtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal dække Hvad er formålet med
Læs mere6 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Beskyttet beskæftigelse
6 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Beskyttet beskæftigelse Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 8 Kvalitetsstandard for dagtilbud beskyttet beskæftigelse: Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard?
Læs mereKvalitetsstandard Midlertidigt ophold
Kvalitetsstandard Midlertidigt ophold Fanø Kommune Vedtaget i Fanø byråd den (dato) Indhold Forord...2 Kvalitetsstandard Midlertidigt ophold...2 1.0 Lovgrundlag...2 2.0 Formål...3 3.0 Hvordan søges om
Læs mereKvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning
Kvalitetsstandard Lov om Social Service 86 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1. Overordnede rammer 1.1. Formål med lovgivningen Genoptræning
Læs merePraktikvejledertræf 2018
Praktikvejledertræf 2018 SSH - Uddannelsen 2. Skoleperiode 1 Mål for (1.og) 2. Skoleperiode Personlig hjælp, omsorg og pleje 1. Eleven kan anvende viden om menneskets grundlæggende behov og funktionsniveau
Læs mereDagcenter. 1. januar Serviceloven 83 Serviceloven 86 Sundhedsloven 138. Indsatsens lovgrundlag. Serviceloven 83, stk. 1
Dagcenter 1. januar 2019 Indsatstype Dagcenter Indsatsens Serviceloven 83 Sundhedsloven 138 Serviceloven 83, stk. 1 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for
Læs mereRingsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov
Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,
Læs mereOPKVALIFICERING FRONTPERSONALE OG LEDERE
OPKVALIFICERING FRONTPERSONALE OG LEDERE VI HOLDER OPLÆG OG KURSER OM PSYKISK SYGDOM OG SUNDHED I HELE LANDET Vi skræddersyr oplæg og kurser Psykiatrifondens beskæftigelsesafdeling opkvalificerer fagpersoner,
Læs mereLivsmestring Recovery undervisning i grupper Socialpsykiatrisk Center Syd
Livsmestring Recovery undervisning i grupper Socialpsykiatrisk Center Syd Drømmer du om et mere selvstændigt liv? Vil du videre i din personlige udvikling, så kan vi støtte dig via et målrettet gruppeforløb
Læs mereGenoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard November 2013
Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune Kvalitetsstandard November 2013 Baggrund Genoptræning efter Servicelovens 86 er i Mariagerfjord Kommune organiseret i Sundhed og Træning, en
Læs mereHar du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?
Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi
Læs mereRehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen
Rehabilitering v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering - Hvad forstås ved det? - Hvordan spiller det sammen med genoptræning, vedligeholdelsestræning? - Hvad mener Ældre Sagen?
Læs mereIT-frivillige støtter afasiramte
IT-frivillige støtter afasiramte Navn: HjerneSagen har fået midler fra Socialministeriets Civilsamfundsstrategipulje til at gennemføre projekt IT-frivillige støtter afasiramte i vedligeholdelse af sociale
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereUdkast - maj Politik for voksne med særlige behov
Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området
Læs mereSOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede
SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede Januar 2012 1 Socialpædagogisk bostøtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal
Læs mereIndlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse
Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?
Læs mereBedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.
Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse
Læs mere1 of 5. Kvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi Godkendt i byrådet d. xxx
1 of 5 Kvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi Godkendt i byrådet d. xxx 1 2 of 5 Formål. Formålet med den fysioterapeutiske indsats er at forbedre funktioner, vedligeholde funktioner eller forhale
Læs mereMedindflydelse Ligeværd Arbejdsfællesskab Frivillighed Fokus på ressourcer
Satspuljemidler 2010 kr. afsat midler til etablering af Arbejdsrehabiliteringsklubber for voksne med erhvervet hjerneskade Ålborg, Hjørring, Lolland, Slagelse og Odense bevilget midler til etablering,
Læs mereTromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk
Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der
Læs mereKvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2
Ældreområdet, 1. april 2011 Kvalitetsstandard Træning Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 2011 Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 1 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning - formålet med kvalitetsstandarder
Læs mereKursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter
Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres
Læs mereAnsøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst
Sundhedsudvalgets puljemidler 2016 Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst og depression og LÆR AT TACKLE job og sygdom
Læs mereLivet med KOL. et kursusforløb SJÆLLAND
Livet med KOL et kursusforløb KKR SJÆLLAND Titel: Livet med KOL et kursusforløb Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af: Region Sjælland, 2012 1. udgave, 1. oplag Trykt udgave: ISBN 978-87-92026-53-8
Læs mereKvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud
Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder
Læs mereLotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme
Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af
Læs mereFÆLLES FOR alle kurserne
FÆLLES FOR alle kurserne Kursussted Sognegården v. Ølby Kirke Ølby Center 79-81 4600 Køge Yderligere information Læs mere på Køge Kommunes hjemmeside www.koege.dk/patient og på www.patientuddannelse.info
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereVI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse
VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med
Læs mereSTRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se...
STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... 1 Indholdsfortegnelse Individuelt erhvervsrettet forløb... side 5
Læs mereDemenspolitik Jammerbugt Kommune
Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret
Læs mereServiceinformation. Genoptræning og vedligeholdelsestræning. jf. Lov om social service 86
Serviceinformation Genoptræning og vedligeholdelsestræning jf. Lov om social service 86 Hvad er Genoptræning og vedligeholdelsestræning? Genoptræning og vedligeholdelsestræning er et tilbud til dig, som
Læs mereFakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov
Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereTilbud til Jobcentre: Arbejdspakker Dansk Fibromyalgi-Forening (DFF); Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere (LAFS) og Konsulenthuset Cranil
Tilbud til Jobcentre: Arbejdspakker Dansk Fibromyalgi-Forening (DFF); Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere (LAFS) og Konsulenthuset Cranil Hvordan kan vi samarbejde om ledige fleksjobbere med henblik
Læs mereRehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade
Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen
Læs mereDemenspolitik Lejre Kommune.
Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
Læs mereSpecialundervisning for voksne. Senhjerneskadet CSV-Esbjerg
Specialundervisning for voksne Senhjerneskadet CSV-Esbjerg Senhjerneskadet og hvad så? CSV-Esbjerg tilbyder undervisning (VSU) til voksne med erhvervet hjerneskade efter: Hjerneblødning Blodprop Trafikskade
Læs mereServiceområde: Sundhedsområdet
Serviceområde: Sundhedsområdet Fokusområde: Genoptræning efter sundhedslovens 140. Hvilke behov dækker ydelsen: Vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt
Læs mereCenter Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft
Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereKronisk sygdom og patientuddannelse
Kronisk sygdom og patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark 9. september 2010 Jette Blands læge, MPH Team for kronisk sygdom Center for Forebyggelse Disposition Kronisk sygdom projektet
Læs mereKvalitetsstandard. for Daggenoptræning og rehabilitering af borgere med senhjerneskade. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140
Kvalitetsstandard for Daggenoptræning og rehabilitering af borgere med senhjerneskade Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i
Læs mereKommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?
Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne
Læs mereH a n d i c a p p o l i t i k
H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste
Læs mereIndhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...
handicap politik Indhold Forord... 3 Vision for handicappolitikken... 4 Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier... 5 Målsætninger... 7 Forord Kommunalbestyrelsen
Læs mere1 of 5. Kvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi Godkendt i byrådet d. xxx
1 of 5 Kvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi Godkendt i byrådet d. xxx 1 2 of 5 Lovgrundlag. Formål. Formålet med den fysioterapeutiske indsats er at forbedre funktioner, vedligeholde funktioner eller
Læs mereStrategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune
Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Sundhed og Omsorg Faglig Drift og Udvikling 2018 1 Indhold Indledning... 3 Definition og forekomst af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)... 3 Indlæggelser
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereUdkast til ældre- og værdighedspolitikken
Udkast til ældre- og værdighedspolitikken August 2018 Ældre og Social Service Stab Indholdsfortegnelse Forside Forord v/ udvalgsformand Indledning Værdier for ældreområdet Fokusområder + målsætninger Formål
Læs mereKursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013
Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereNyt indhold i LUP for trin 1
Trin 1 1.2.2016 Nyt indhold i LUP for trin 1 Generelt afsnit tilpasset den nye EUD reform og skolens pædagogiske strategi Afsnit om tilrettelæggelse af undervisningen på Trin 1 Opbyggelsen af uddannelsen:
Læs mere- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk
- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en
Læs mereINTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM
INTRODUKTION Dette undervisningsforløb handler om seksualitet, krop, køn og grænser både privat og professionelt. Forløbet er målrettet unge, der skal arbejde inden for sundhed, omsorg og pædagogik med
Læs mereBeskæftigelsesrettede sundhedstilbud. Udviklingsergoterapeut Sonja Vinkler
Beskæftigelsesrettede sundhedstilbud Udviklingsergoterapeut Sonja Vinkler Målgruppen Borgere med stress, lettere angst/depression Borgere, som er psykisk sårbare Borgere henvises fra: - Dagpenge - Sygedagpenge
Læs mereKvalitetsstandard for voksenspecialundervisning
Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Lovgrundlag for ydelsen Lov om specialundervisning for voksne. Indholdet i ydelserne er nærmere fastlagt i bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006. I øvrigt
Læs mereSundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning
Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2018 Sundhed, Handicap og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange
Læs mereDelprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens
Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i
Læs mere