Kommuneplantillæg 8-2013. Klimatilpasning i Haderslev Kommune. Juni 2014



Relaterede dokumenter
1 ' ' . 23 '$0,4 # 1 ' )! * * 5" ' #* ' 5$ 89,6 ( :,5$0,4 #6 ;< ' '' '. 1 '

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan for Lemvig Kommune.

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Haderslev er klar med klimatilpasningsplan

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Retningslinjerevision 2019 Klima

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Bilag 10. Sammenfattende redegørelse til miljøvurdering

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Baggrundsrapport. Klimatilpasning i Haderslev Kommune. Oktober 2014

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune

Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune?

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, Forslag til indsatsområder.

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Vores Kyst. - Pilotprojekt ved Kelstrup- og Hejsager strand

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

ÆRØ KOMMUNE. Kommuneplantillæg nr. 5. Klimatilpasningsplan for Ærø Kommune

Ansvarlig sagsbehandler

Strategi for håndtering af regnvand

Boligområde ved Grundet Ringvej, Vejle til Kommuneplan

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan

Indhold Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Tillæg 5 til Spildevandsplan

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO

Klima- og Miljøudvalget

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Tillæg nr. 23 til Kommuneplan 2013

Tjekliste til miljøvurdering af planer eller programmer

Blå Plan Kolding Kolding Kommunes Spildevandsplan. Kolding Kommune

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Spildevandsplan

Klimatilpasning i byggeriet

SMV Screening Forslag til Klimatilpasningsplan for Tønder Kommune. Kommuneplantillæg nr til Kommuneplan

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Handleplan for Klimatilpasning

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Der er kommet bidrag fra: Hadeslev Stift, Hadeslev Kommune, Museum Sønderjylland, Tønder Kommune og Naturstyrelsen.

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning

Klimatilpasningsstrategi

Offentliggørelse af endelig vedtaget tillæg 05 til Kommuneplan Klimatilpasningsplan

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

til Kommuneplan , for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern

Vordingborg Kommune har udarbejdet kommuneplantillæg for Klima tilpasning og CO 2 reduktion.

Forslag til tillæg nr. 14 til. Spildevandsplan Tillægget omfatter:

Klage over sagsforløb klimatilpasning Bregnerødvej 140 i Birkerød

Med dette tillæg vil spildevandsplanen komme til at dække hele den aktuelle kommuneplanramme (incl. De 2 nye tillæg hertil) for Gødstrup.

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimatilpasning. Louise Grøndahl

Kommuneplantillæg nr. 20. til Kommuneplan Lille Dalby Bakker - et boligområde sydøst for Hedensted. Forslag

Skema til projektafgrænsning

Klimaforandringer - vand i byerne

Forslag til Tillæg nr ( tidligere benævnt )

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Tillæg 15 til Herning Kommunes spildevandsplan for Åvænget og Silkeborgvej i Herning

Natur og Miljø Februar 2018 sag nr Tillæg 3 til Spildevandsplan Svendborg Kommune

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

-Vand i byer risikovurderinger

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN

KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Tillæg nr. 3 til Holbæk Kommunes Spildevandsplan Vedr. nye udstykninger ved Oldvejen

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Tillæg 15 til Herning Kommunes spildevandsplan for Åvænget og Silkeborgvej i Herning

Klimatilpasning i Odense Kommune

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By

Vand & klimatilpasning Det skal ske i

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Transkript:

Kommuneplantillæg 8-2013 Klimatilpasning i Haderslev Kommune Juni 2014 Forslag til Kommuneplantillæg 8-2013 Send dine ideer, forslag og synspunkter senest den 11. august 2014

Klimatilpasning i Haderslev Kommune Forord Du sidder med Haderslev Kommunes Klimatilpasningsplan i hænderne. Et vigtigt tillæg til kommuneplanen, der skal sikre, at vores kommune bedst muligt tilpasser sig klimaets forandringer. I Haderslev oplevede vi tilbage i januar 2012 en kraftig oversvømmelse på Haderslev Havn efter længere tids østenvind. I januar i år har vi blandt andet oplevet oversvømmelser ved Kelstrup Strand, på grund af Hejsager Bæk, der løb over sine bredder. Haderslev Kommune har endnu ikke været så hårdt ramt, som vi har set det i blandt andet København. Klimatilpasningsplanen skal være med til at sikre, at vi aldrig kommer til at opleve det. Haderslev Kommune tager med denne plan det første skridt imod at være en klimaberedt kommune. Planen er ikke blot er et stykke papir men en proces, hvor også kommunens borgere får mulighed for, at være aktive medspillere omkring at forme byerne, det åbne land og de lokale miljøer, så de kan rumme vandet. Sammen kan vi gøre vandet til et positivt og samlende element til gavn for borgerne i Haderslev Kommune. H.P. Geil Borgmester Klimatilpasningsplanen for Haderslev Kommune består af dette Tillæg nr. X til Kommuneplan 2013 og en baggrundsrapport. Begge dele kan findes på www.haderslev.dk/ klima 2

Tillæg til kommuneplan Klimatilpasning i Haderslev Kommune Dette kommuneplantillæg udgør sammen med den tilhørende baggrundsrapport Haderslev Kommunes første klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen har til formål at synliggøre, hvordan Haderslev Kommune kan blive berørt af oversvømmelser som følge af klimaændringer. Endvidere skal den bidrage til, at vi kan forebygge skader på grund af oversvømmelser. Dette både i vores planlægning, som myndighed der sagsbehandler ansøgninger, men også som virksomhed og som bygherre på projekter. På forskellig vis har vi i de senere år allerede været i gang med at forberede os på at klimaet kommer til at ændre sig. For eksempel når det gælder tilpasning af kloaksystemerne i kommunen eller arbejdet med visse naturgenopretningsprojekter som medvirker til at tilbageholde vand i det åbne land. Senest er det forebyggende arbejde for bedre klimaforhold skudt i gang i kraft af Varme- og Energiplanen for Haderslev Kommune, hvor der er opsat en målsætning om at omstille energiforsyningen til vedvarende energi frem mod 2035. Baggrund for klimatilpasningsplanen Regeringen og Kommunernes Landsforening har indgået en aftale om, at landets kommuner skal udarbejde klimatilpasningsplaner. Planerne skal indeholde en kortlægning af risikoen for oversvømmelser og skabe overblik og prioritere en fremtidig indsats. Haderslev Kommunes Klimatilpasningsplan udarbejdes som et tillæg til Kommuneplan 2013 og er udarbejdet i et tæt samarbejde med Provas. Fremtidens klima Danmark får i fremtiden et varmere og generelt vådere vejr med hyppigere og mere ekstreme vejrbegivenheder. Der kan forventes mere nedbør, især om vinteren. Nedbørsmængden om sommeren er vanskeligere at forudsige, men den vil sandsynligvis blive præget af længere tørre perioder, samtidig med at der vil blive flere og kraftigere nedbør. Vandsstanden kan stige i de danske farvande, og i mange områder vil der forventes ændringer i grundvandsspejlet. Klimaforandringerne vil give udfordringer i Haderslev Kommune fordi vi har en lang kyststrækning samt fjorden, og fordi vi har mange vandløb og søer, med lavtliggende arealer omkring. Planlægningen i Haderslev Kommune sker med udgangspunkt i en A1B model, som er opsat af Naturstyrelsen, og som beskrives kort i boksen til højre. Modellen sammenholdes med de lokale erfaringer med oversvømmelser. Vi tager ikke udgangspunkt i det værst tænkelige scenarie og heller ikke det mest optimistiske. Nyt tema i kommuneplanen Et tillæg til kommuneplanen er en tilføjelse til den gældende kommuneplan. Dette tillæg tilføjer temaet klima til Kommuneplan 2013, som et selvstændigt tema i hovedstukturen. Ved tilføjelsen af dette tema udgår nuværende afsnit om klimatilpasning under Generelle rammer for lokalplanlægning. Dette erstattes af teksten på side 5 i dette tillæg med relation til lokalplanlægning. Den gældende kommuneplan for Haderslev Kommune findes på: www.kommuneplan2013.haderslev.dk. Tillægget til kommuneplanen indeholder: Byrådets overordnede mål for klimatilpasning. Retningslinier for fremtidig planlægning for og håndtering af klimaforandringer Redegørelse for udpegning af fokusområder for fremtidig klimatilpasning. Til tillægget hører en uddybende baggrundsrapport, som uddyber den kortfattede udpegning og redegørelse, der findes her i tillægget. Denne kan findes på www.haderslev.dk/klima, hvor der også er adgang til det digitale kortmateriale, der ligger til grund for klimatilpasningsplanen. Følgende kortmateriale tilføjes således også til kommuneplanen; Oversvømmelseskort (højvande, lavningsdybder, kloakering og vandløb), værdisætning og fokusområder. Det forventes, at Årsnedbøren stiger med 7 procent frem mod år 2050. Årsnedbøren stiger med 14 procent og måske helt op til 20 procent frem mod år 2100. Antallet af døgn med mere end 20 mm nedbør stiger fra to til fem døgn frem mod år 2100. Årsmiddeltemperaturen stiger med 2,9 grader frem mod 2100. Antallet af varme sommernætter stiger fra otte til 44 dage om året frem mod år 2100. En stigning i havspejlet omkring Danmark på 0,3 meter (+/- 0,2 meter) i 2050 og på omkring 0,8 meter (+/- 0,6 meter) i 2100. Kilde: A1B scenarie, Naturstyrelsen, 2013:02 3

Klimatilpasning i Haderslev Kommune Byrådets mål Byrådet ønsker at forebygge oversvømmelser fra ekstremregn, vandløb og havet/ fjorden i byer og landsbyer. Byrådet ønsker ikke, at planlægge for nye byog sommerhusområder, samt ikke udstykke til flere ejendomme i de områder, hvor der er størst risiko for oversvømmelser. Byrådet ønsker at forebygge oversvømmelser i hele kommunen ved at arbejde for øget nedsivning og tilbageholdelse af overfladevand, hvor det giver mening. Byrådet ønsker at fremme en lokal klimatilpasning, som medfører, at regnvandet bliver en ressource der tilfører de berørte områder nye attraktive kvaliteter, hvor det er hensigtsmæssig. Byrådet ønsker at sikre kommunens særlige værdier for fremtiden. Målene skal opfyldes med de handlinger, der er beskrevet i dette tillæg til kommuneplanen og gennem administration af de retningslinjer for klimatilpasning, som er beskrevet her. I lokalplanlægningen (klimalokalplaner) og ved gennemførelse af spildevands- og vådområdeprojekter kan kommunen ligeledes bidrage til at opfylde målene. Herudover har Haderslev Kommune en række indsatser, som skal bidrage til at opfylde Byrådets mål. En nærmere beskrivelse heraf findes i baggrundsrapporten, hvor der også er opstillet succeskriterier for de enkelte indsatser. Udpegning af fokusområder Der er udpeget fire fokusområder, hvor der vurderes at være stor risiko for oversvømmelse og størst risiko for værditab. Det er i disse områder, at indsatsen i første omgang sættes med henblik på at nå byrådets mål. Haderslev Kommune har i den sammenhæng opsat tre indsatser konkret for fokusområderne: 1. Analyse af områder Der skal foretages supplerende undersøgelser af de enkelte fokusområder for at præcisere, hvilke udfordringer der er og hvilke muligheder der er for at klimatilpasse. Blandt andet skal det undersøges hvorledes grundvandsspejlet kan forvente at ændre sig og der skal foretages konkrete målinger på lokale vandløb. 2. Borgerinddragelse De lokale borgere og virksomheder skal inddrages i processen med at finde en egnet projektløsning til klimatilpasning af fokusområdet. Det er vigtigt for Haderslev Kommune, at de gode ideér bliver hørt og vi ønsker at skabe et lokalt ejerskab over projekterne. 3. Handlingsplaner Inden den reelle udførelse skal der udarbejdes handlingsplaner, der konkret beskriver, hvordan vi griber klimatilpasningen an i det enkelte fokusområde. Disse planer beskriver både de reelle projekter og en prioritering af disse i forhold til, hvad der fysisk og økonomisk er muligt. Oversigtskort over prioriteringsområder (røde) samt udpegede fokusområder (blå) i et udsnit af Haderslev Kommune. 4

Tillæg til kommuneplan De fire udpegede fokusområder, som der i denne første klimatilpasningsplan er fokus på er: 1. Haderslev Midtby 2. Hoptrup - Diernæs 3. Aarø - Aarøsund 4. Hejsager - Kelstrup Alle fire områder er kort beskrevet nærmere i dette tillæg og en mere uddybende information findes i baggrundsrapporten til Klimatilpasningsplanen. Digitale kort over områderne kan endvidere findes på www.haderslev.dk/klima. Baggrund for retningslinjer Byrådet ønsker at ny viden om sandsynlige lokale oversvømmelser skal indgå i fremtidige sektorplaner og i den generelle planlægning. Denne viden skal også anvendes ved etablering eller omdannelse af bebyggelser og anlæg. Fremtidige klimatilpasningsprojekter skal udformes med respekt for næromgivelsernes arkitektur, kulturarv, landskab med mere. Det skal ske med henblik på at anlæg der etableres som følge af klimatilpasning ikke kommer til at virke skæmmende i forhold til omgivelserne. Klimatilpasningsprojekter bør i størst mulig omfang bidrage til at der skabes rekreative, landskabelige og arkitektoniske kvaliteter, der ideelt set også har en sundhedsfremmende effekt. Retningslinjer 1. Klimatilpasningsløsninger skal i hensigtsmæssig omfang inddrages i fremtidige planer. 2. Når bygningsmæssige værdier skal sikres i forhold til øget vandstand skal dette ske under hensyntagen til en æstetisk og funktionel sammenhæng med områdets øvrige bebyggelse og landskab. 3. Nye byggerier og anlæg skal opføres i fastlagte minimums koter for at sikre mod oversvømmelse og deraf følgende værditab, som følge af højvandshændelser og ekstrem nedbør. Minimumskoten er 2,40 m langs fjorden og 2,45 meter langs kysten. Den nøjagtige skillelinje fremgår af kortet KP2013 - Minimumskote for byggeri. Alternativt skal bygherre godtgøre, at der ikke vil ske oversvømmelser på stedet. Tilsvarende krav stilles ved udarbejdelsen af lokalplaner inden for fokusområderne. 4. Klimatilpasningsløsninger der etableres som følge af ekstremregn skal så vidt muligt kunne udnyttes rekreativt. 5. Nedbørs- og risikokortlægningen skal inddrages i prioriteringen af og planlægningen for kloakfornyelsen i kommunen. Haderslev Kommune stiller i dag krav om en minimumssokkelkote for nybyggeri på 2,34 m i henhold til kommuneplan 2013. Denne kote baseres på en 50 års højvandshændelse, som den blev forudset i 2009 på 165 cm og hertil en generel vandstandsstigning på op til 59 cm. Som følge af nyere data fra Naturstyrelsen arbejder Haderslev Kommune i denne klimatilpasningsplan med en 50 års højvandshændelse på imellem 180 og 190 cm i 2050. 235 til 245 cm ved en 100 års hændelse i år 2100, hvilket er inklusive de generelle vandstandsstigninger. Denne viden er anvendt til at opstille retningslinjer, som sikrer fremtidigt byggeri mod oversvømmelser. Det fremgår af Spildevandsplan 2014 2020, at klimatilpasning af kloaksystemerne er en central opgave. Gennem virkemidler som separatkloakering og lokal afledning af regnvand (LAR) vil planen bidrage til at imødegå nogle af de problemer som klimaændringerne forårsager. Byrådet ønsker at de kommende års arbejde med kloakfornyelsesplaner inddrager den tilgængelige viden fra nedbørs- og risikokortlægningen med henblik på at sikre en samfundsøkonomisk fornuftig prioritering af klimatilpasningen. Foto: Lis Nowak, Diernæs Strand, 2014 5

Klimatilpasning i Haderslev Kommune Kortlægning af oversvømmelsesområder Med henblik på at finde frem til, hvilke områder der er truet af oversvømmelser i Haderslev Kommune, er hele kommunen blevet kortlagt i forhold til risiko for oversvømmelser. Vi har vurderet på oversvømmelser, som følge af ekstrem nedbør (regn eller sne), som giver forøgede mængder af vand i kloakker og vandløb med oversvømmelser til følge. Endvidere har vi vurderet på højvandshændelser, hvor havvandet stiger op og forårsager oversvømmelser i langs Haderslev Fjord og langs kysten. Dette afsnit er en redegørelse for den proces som Haderslev Kommune har gennemgået sammen med Provas. Endvidere en præsentation af de overordnede resultater. For nærmere uddybning se baggrundsrapporten og tjek dit eget lokalområde ud ved hjælp af det digtale kort på www.haderslev.dk/klima. Oversvømmelser fra kloak Med hjælp fra Provas er der foretaget modelberegninger, der viser oversvømmelser fra kloakken i byområderne ved forskellige nedbørshændelser, svarende til 5, 10, 20, 50 og 100 års regn. Der er ikke foretaget modelberegninger for det åbne land. Der er her medtaget oversigtskort fra Haderslev og Vojens, hvor der er mindre udfordringer med vand over terræn ved en 100 års regnhændelse. Disse kort indeholder dog ikke kun oversvømmelser, men også de regnvandsbassiner og vandløb, hvor overfladevandet ledes til. Ved 5-20 års regnhændelser er der kun få oversvømmelser på kortene. Dette stemmer overens med det fastlagte serviceniveau. Foto: Colourbox 6

Tillæg til kommuneplan Oversigtskort over Haderslev ved en 100 års nedbørshændelse. Oversigtskort over Vojens ved en 100 års nedbørshændelse. 7

Klimatilpasning i Haderslev Kommune Oversvømmelser med havvand Oversvømmelser forårsaget af højvandshændelser er vurderet ud fra Naturstyrelsens tal, hvor man regner med højvandshændelser i år 2050 på 180-190 ved en 50 års hændelse og op til 195 cm ved en 100 års hændelse ved Haderslev Kommunes kyster og i Haderslev Fjord. Disse tal er inklusive den forventede generelle vandsstandsstigning på 30 cm. Frem mod år 2100 regner man med en generel vandsstandsstigning på 80 cm (+/- 60 cm), hvorved en 100 års højvandshændelse vil være op mod 245 cm. Foto: Erik Tveskov, Starup Enge, 2012 Der er minimale forskelle på de oversvømmelser, som der risikeres ved en vandstandsændring på 190 cm og på 200 cm. Kortet nedenfor viser en vandstandsstigning på 200 cm. Der er ikke taget højde for landhævning. Da Haderslev Kommune er beliggende meget tæt på vippepunktet, hvor Jylland gradvist hæver sig over tid, vurderes landhævning ikke at have en særlig betydning for screeningen. Et digitalt kort kan findes på: www.haderslev.dk/klima Her er det er muligt at se forskellige vandsstandsstigninger og zoome ind på dit lokalområde. Oversigtskort over den østlige del af Haderslev Kommune og hvorledes en 200 cm højvandshændelse vil påvirke området. 8

Tillæg til kommuneplan Oversvømmelser fra vandløb Risikoen for oversvømmelser forårsaget af ekstrem nedbør, som resulterer i højere vandstand i vandløbene er vurderet ud fra de klimafaktorer som Naturstyrelsen har oplyst. Foto: Allan Permien, Flovt Strand, 2014 Denne klimafaktor er hernæst anvendt på vandsstanden i de kommunale vandløb, hvorved vi får en fremtidig forventet stigning vandløbene på mellem 20 og 30 cm ved 5, 10, 20, 50 og 100 års hændelser. Dog op til 40 cm ved Møllestrøm i Haderslev Midtby. På nedenstående kort er der anvendt en vandsstandsstigning på 30 cm i de kommunale vandløb. Der er udarbejdet en baggrundsrapport, der beskriver grundlaget for kortlægningen i detaljer og på www.haderslev.dk/klima kan der findes digitale kort over oversvømmelser med mulighed for at se de forskellige vandstande og zoome ind på dit lokalområde.. I klimahandleplanerne, som konkretiserer hvilke projekter, der skal gennemføres i fokusområderne vil der ske en mere detaljeret kortlægning af de lokale vandløb forud for projektering. Dette da kun få målinger ligger til grund for beregningerne af vandsstandsstigningerne i vandløbene. Udsnit af Haderslev Kommune og hvilke oversvømmelser en forøgelse af vandstanden på 30 cm i vandløbene vil give. 9

Klimatilpasning i Haderslev Kommune Oversvømmelser fra grundvand Naturstyrelsen har stillet kortmateriale til rådighed, som kortlægger, hvilke forandringer i grundvandsstanden, som der kan forventes i fremtiden, som følge af øget nedbør. Foto: Colourbox Det kortmateriale, der er stillet til rådighed i forhold til den nuværende grundvandsstand er dog ikke fyldestgørende og stemmer ikke overens med de lokale målinger som Haderslev Kommune har. Der bliver derfor en opgave med at få kortlagt grundvandsspejlet i Haderslev Kommune frem mod en revision af klimatilpasningsplanen. I forbindelse med udpegning af de fire fokusområder har Haderslev Kommune set konkret på grundvandsstanden i områderne. Vi har vurderet på, om denne faktor ville være en yderligere belastning for lokalområderne udover de oversvømmelser, som de risikerer som følge af ekstrem nedbør med vandsstandsstigninger i vandløb til følge og som følge af højvandshændelser, med oversvømmelse af havvand til følge. Kortlægning af værdier Ovenstående kortlægning af kloakkens og vandløbenes påvirkning af ekstem nedbør sammen med kortlægningen af oversvømmelser som følge af højvandshændelser kan samlet set betragtes som et oversvømmelseskort, der beskriver hvilke områder, der er i risiko for oversvømmelse. Dette oversvømmelskort skal ses i forhold til om der er værdier, som tager skade af oversvømmelser. Resultatet heraf er vores risikokort. Til dette formål har Haderslev Kommune dels anvendt Naturstyrelsens værdikort, der kortlægger de bygningsmæssige værdier. Dette ses øverst på modsat side, hvor værdier er gradueret fra ingen farve, som lav værdi, via blå og til orange, som værende de lokalområder, med den højeste koncentration af værdier. Konkret har Haderslev Kommune kigget på den bruttoliste af 10 potentielle fokusområder og vurderet hvilke værdier hvert område indeholdte i forhold til de fem vægtningskriterier, som ses i boksen til højre. På denne baggrund er følgende fire fokusområder udvalgt: 1. Haderslev Midtby 2. Hoptrup - Diernæs 3. Aarø - Aarøsund 4. Hejsager - Kelstrup En kort beskrivelse af problemstillingerne i de fire fokusområder er beskrevet i dette tillæg, men for en nærmere beskrivelse af, hvilke kriterier der har ført til denne prioritering af fokusområderne se baggrundsrapporten, som er tilgængelig via www.haderslev.dk/klima. Følgende kriterier er anvendt for vægtning af værdier, hvor 1 er højest prioriteret og 5 er prioriteret lavest. 1. Områder hvor oversvømmelse vil være til fare for mennesker, forårsage omfattende forurening og/eller have betydelige konsekvenser for samfundsøkonomien. 2. Områder, hvor en oversvømmelse vil forårsage forurening og/eller have betydelige konsekvenser for samfundsøkonomien - eksempelvis vores el- og vandforsyning 3. Områder, hvor en oversvømmelse er forbundet med mindre risiko for forurening og kan have betydning for samfundsøkonomien - eksempelvis store veje og ledninger. 4. Områder, hvor en oversvømmelse vil være forbundet med lokale gener og udelukkende har økonomiske konsekvenser for enkeltpersoner - eksempelvis landbrugsjord 5. Områder, hvor en oversvømmelse kan give lokale gener, men vil have ingen eller kun begrænsede økonomiske konsekvenser - eksempelvis private kældre. 10

Tillæg til kommuneplan Værdikort over Haderslev Kommune - med zoom på de fire fokusområder. Oversigtskort over de fire fokusområder (markeret med blå) i Haderslev Kommune. 11

Klimatilpasning i Haderslev Kommune Klimatilpasning i Haderslev Kommune Haderslev Midtby I det indre Haderslev er der flere problemstillinger, som bør håndteres i forbindelse med klimatilpasningsplanen. Foto: Lis Nowak, Møllestrømmen, 2014 Ekstrem nedbør vil give forøget vandstand i de vandløb, der har udløb i Haderslev Fjord. Endvidere vil der ske en øget afstrømning til Haderslev Dam med en højere vandsstand her og i Møllestrømmen til følge. Et rørlagt vandløb, der løber parallelt med Parkvej i Haderslev forventes ikke at være dimensioneret til en 100 års nedbørshændelse, hvilket kan give oversvømmelser i midtbyen. Samtidig vil en generel forøgelse af vandstanden i havet kombineret med højvandshændelser betyde, at der er forøget risiko for oversvømmelse af de havnenære arealer med havvand. Langs havnen, Haderslev Inderdam og Haderslev Dam er der flere steder mindre end én meter ned til det regionale grundvandsspejl. De områder kan i fremtiden og især i forbindelse med ekstrem nedbør opleves som våde og sumpede. Udover disse naturskabte forhold kendes der også til problemer med oversvømmelse på Jomfrustien, Teaterstien med videre i det indre Haderslev, som skyldes den nuværende dimensionering af kloakken, der ikke kan håndtere de stigende vandmængder. Oversigtskort over fokusområdet Haderslev Midtby med 200 cm højvandshændelse, 40 cm forøget vandstand i vandløbene og en 100 års nedbørshændelse i kloaksystemet. 12

Tillæg til kommuneplan Diernæs - Hoptrup Problemstillingerne omkring Hoptrup og Diernæs er samlet som et fokusområde, da de direkte påvirker hinanden. Foto: Lis Nowak, Hoptrup, 2014 Omkring Hoptrup ses der først og fremmest udfordringer vest for hovedvejen, som skyldes at grundvandsspejlet her ligger meget tæt på terræn og der endvidere er risiko for oversvømmelser fra vandløbet i forbindelse med nedbør. Særligt ved ekstrem nedbør. Denne problemstilling er ikke stor i sig selv, da ganske få boliger risikerer at opleve oversvømmelse tæt på. Syd for Hoptrup ligger dog Slivsø og yderligere sydpå ligger Diernæs Strand. En generel højvandsstigning kombineret med en 100 års højvandshændelse vil kunne give en oversvømmelse af hele sommerhusområdet omkring Diernæs og Vilstrup Strand. Vandet ville formentlig kunne stige op på terræn langs Slivsø, hvor Bræråvej ligger og vil således kunne påvirke helt op til Hoptrup, hvor blandt andet Hoptrup Efterskole ligger. Vandet kan herfra løbe igennem viadukten under hovedvejen og til engarealet foran Hoptrup Kirke på den vestlige side af hovedvejen. Oversigtskort over fokusområdet Hoptrup - Diernæs med 200 cm højvandshændelse, 30 cm forøget Foto: Lis Nowak, vandstand i vandløbene Hertug Hans Kirke, 2014og en 100 års nedbørshændelse i kloaksystemet. 13

Klimatilpasning i Haderslev Kommune Aarø - Aarøsund Problemstillingerne omkring Aarø og Aarøsund er først og fremmest den generelle vandstandsstigning i havet. Foto: Lis Nowak, Aarøsund, 2014 I Aarøsund er der herudover områder, hvor der er kort afstand ned til grundvandsspejlet, hvilket betyder, at disse områder ved kraftig nedbør og som følge af generelle grundvandsændringer kan opleves som mere sumpede og våde. I øjeblikket foregår der tekniske forundersøgelser på Aarø. Disse undersøgelser sker på baggrund af et længe ønsket naturgenopretningsprojekt på det nordlige Aarø, som blandt andet indbefatter at Landindvindingslauget for Aarø nedlægges/ ændres, at pumpningen indstilles og digerne fjernes i videst muligt omfang. Den nyeste viden omkring klimaforandringernes effekt på vandstanden vil indgå i den videre proces. Der er endnu ikke regnet på konsekvenserne, hvis digerne fjernes helt eller delvist. Dette vil skulle indgå ved en revision af klimatilpasningsplanen. Oversigtskort over fokusområdet Aarø - Aarøsund med 200 cm vandsstigning. 14

Tillæg til kommuneplan Hejsager - Kelstrup Området omkring Hejsager og Kelstrup strande er udvalgt som det sidste fokusområde i klimatilpasningsplanen. Området er truet af oversvømmelser på grund af flere forhold, hvilket også gør området til et godt pilotprojekt for andre kystbyer, som ikke er udpeget som fokusområder. Den generelle stigning af vandstanden i havet kombineret med en 100 års højvandshændelse forventes at give risiko for oversvømmelser. I området ligger der endvidere flere vandløb, som ved ekstrem nedbør kan gå over deres bredder. Det er vandløb der løber tæt imellem husene. Disse vandløb påvirkes endvidere af vandstanden i havet, da de har deres udløb her. Dette betyder, at hvis vandstanden i havet er høj, så vil vandet i vandløbet stuve sig yderligere op imellem husene. Terrænet er meget lavt i området og grundvandsspejlet ligger mindre end én meter under jordoverfladen, hvilket betyder, at ved ekstrem nedbør og/eller gennem ændringer i grundvandsstanden er der risiko for, at større dele af området vil komme til at opleves som vådt eller sumpet. På billedet til højre ses vandstandsmåleren ved slusen ved Kelstrup Strand. Denne forårsdag er vandstanden tæt på normal. Målestokkens øvre del markerer en højvandshændelse på 170 cm over den normale vandstand. Foto: Lis Nowak, Kelstrup, 2014 Oversigtskort over fokusområdet Hejsager - Kelstrup med en 200 cm højvandshændelse og 30 cm forøget vandstand i vandløbene. 15

Byrådet har den 27. maj 2014 godkendt forslag til Kommuneplantillæg 8-2013. Forslaget er udarbejdet i henhold til planlovens 23c. Inden offentliggørelsen af forslaget har der været foretaget en forudgående indkaldelse af ideer og forslag igennem en invitation til debat, der blev udsendt den 10. december 2013 med frist til 8. januar 2014. Haderslev Kommune modtog 8 høringssvar i den forbindelse, som der er taget stilling til ved udarbejdelsen af dette tillæg til kommunenplanen. Foto: Anders Sanderbo, Haderslev Havn, 2012 Miljøvurdering Forslag til Kommuneplantillæg 8-2013 og tilhørende baggrundsrapport er screenet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det vurderes, at planen ikke vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger og derfor ikke skal miljøvurderes. Hvis du mener, kommunen ikke har haft hjemmel til at træffe afgørelsen omkring miljøvurdering, eller ikke har overholdt de gældende procedure- og kompetenceregler, kan du klage over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klage over retlige spørgsmål skal indgives til Haderslev Kommune, som videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. Se mere omkring gebyr og procedure på www.nmkn.dk. Klagen skal være modtaget senest den 11. august 2014. Kontaktoplysninger Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte: Lis Nowak, Teknik og Miljø Tlf.: 74 34 21 39 Mail: klima@haderslev.dk Offentlighedsperiode Send dine ideér, forslag og synspunkter senest den 11. august 2014 til Haderslev Kommune, Teknik og Miljø Simmerstedvej 1A, 1. 6100 Haderslev eller med e-mail til: klima@haderslev.dk.