ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * Fax 33 30 76 00 Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 4. marts 2011 (J.nr. 2010-0023003) Tiltrådt, at styrelsen havde nægtet at optage selskab i Næringsbasen. Lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder, 3, stk. 1, jf. 1, stk. 1, og 3, stk. 3, 4, stk. 2, samt 5. stk. 2. (Lise Høgh, Finn Møller og Jan Uffe Rasmussen) Ved e-mail af 22. oktober 2010 har A fra K A/S klaget over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har nægtet at optage K A/S i Næringsbasen. Sagens omstændigheder: I anledning af klagen har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i en af Erhvervsankenævnet i medfør af 11 i bekendtgørelse om Erhvervsankenævnet indhentet redegørelse af 2010 om sagens faktiske omstændigheder oplyst blandt andet: Sagens faktiske omstændigheder 1. Styrelsen modtog den 20. maj 2010 en blanket om optagelse i Næringsbasen for K A/S, CVR-nr. Der var ikke angivet en næringsbrevsansvarlig for selskabet. 2. Styrelsen sendte derfor et brev til selskabet den 31. maj 2010, hvori selskabet blev gjort opmærksom på de manglende oplysninger Selskabet fik to uger til at indsende de manglende oplysninger. 3. Den 1. juni 2010 sendte B en e-mail til styrelsen, hvoraf det fremgår, at han ønsker, at selskabet skal optages i Næringsbasen via en overgangsordning, da moderselskabet C A/S blev optaget i Næringsbasen på denne måde 4. Den 2. juni 2010 svarede styrelsen per e-mail, at selskabet ikke kan optages i Næringsbasen via overgangsordningen, da denne ikke finder anvendelse på selskabet 5. Den 2. juni 2010 sendte B en e-mail til styrelsen, hvor han beskriver selskabets erhvervsaktiviteter nærmere og fremfører, at næringsprøven er unødig bureaukrati mm. 6. Herefter vurderede styrelsen om selskabet på baggrund af de beskrevne aktiviteter er omfattet af lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder. Styrelsen svarede med e-mail af den 16. juli 2010, at selskabet er omfattet af reglerne og skal have næringsbrev
- 2-7. Styrelsen satte i brev af 18. august 2010 endnu en frist på 2 uger til at indsende de manglende oplysninger 8. Efter udløb af fristen havde styrelsen ikke modtaget de manglende oplysninger og nægtede derfor registrering af selskabet i Næringsbasen med brev af 2. september 2010, som er den for ankenævnet indbragte afgørelse. 9. Styrelsen modtog herefter fra A bl.a. mail af 24. september 2010, hvori A bad styrelsen om at frafalde styrelsens krav 10. Styrelsen svarede med brev af 29. september 2010, at styrelsen fastholder afgørelsen af 2. september 2010 Afgørelsen er derefter indbragt for Erhvervsankenævnet. I klageskrivelsen af 22. oktober 2010 anfører A: Jvfr. Skrivelse af 29.09.2010 fra ERHVERVS- OG SELSKABSSTYREL- SEN påklages afgørelsen hermed til Erhvervsankenævnet i henhold til paragraf 4, stk. 3 i Lov om næringsbevis til VISSE fødevarevirksomheder. Begrundelsen fremgår med al ønskelig tydelighed af [korrespondancen med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen]. Jeg kan kraftigt anbefale, at det offentlige anvender flere resurser på relevante områder f.eks. at undgå flere kødskandaler jævnfør denne uges nye afsløringer. Professionelle kød eksporterende aktieselskaber - hvis regnskaber som bekendt revideres af statsautoriserede revisorer - kender udmærket til landets moms- og skattelovning. Ligeledes er vi nødvendigvis bekendte med gældende lovgivning på alle andre områder, der relaterer til VOR forretningsaktivitet, hvilket absolut IN- TET har at gøre med de spørgsmål, vi skulle eksamineres i! Jeg er udmærket klar over, at denne sag primært er politisk omvendt forventer jeg, at de embedsmænd, der forvalter lovgivningen besidder et minimum af realitets sans. I anledning af klagen har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i ovennævnte redegørelse af 13. december 2010 udtalt: Sagens retlige omstændigheder 1. Styrelsen har i sin afgørelse af 2. september 2010 lagt til grund, at selskabet er omfattet af lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder og derfor skal have næringsbrev til hvert forretningssted. Til orientering kan
- 3 - det oplyses, at styrelsen har redegjort for denne vurdering i styrelsens e-mail til B af 16. juli 2010 I denne ankesag vil styrelsen ikke nærmere redegøre for denne vurdering, idet ankesagen efter styrelsens vurdering kun omhandler spørgsmålet om ret til næringsbrev og om næringsprøven, jf. 4 og 5 i lov om fødevarenæringsbrev til visse fødevarevirksomheder. Det er kun afgørelser truffet i medfør af disse bestemmelser, som kan indbringes for Erhvervsankenævnet, jf. 11b i lov om fødevarenæringsbrev til visse fødevarevirksomheder. 2. Et selskab har ret til næringsbrev, når det har en næringsbrevsansvarlig, dvs. et medlem i ledelsen, der har bestået næringsprøven eller har gennemført en relevant uddannelse, jf. 4, stk. 2 og 5, stk. 2, i lov om fødevarenæringsbrev til visse fødevarevirksomheder og 1, stk. 3, i bekendtgørelse om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder. K A/S har søgt om optagelse i Næringsbasen, men selskabet har ikke anmeldt en næringsbrevsansvarlig for selskabet Uden næringsbrevsansvarlig har selskabet ikke ret til næringsbrev, jf. 4, stk. 2, i lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder. Reglerne giver ikke mulighed for dispensation. Derfor har styrelsen nægtet selskabets registrering i Næringsbasen med afgørelse af 2. september 2010 3. Selskabet kan heller ikke optages via en overgangsordning. Overgangsordningen for engrosvirksomheder gælder kun for selskaber, der var i drift den 1. maj 2007, jf. 1, stk. 2, nr. 6, i bekendtgørelse om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder. Ret til næringsbrev har dermed de engrosvirksomheder, der var i drift på det tidspunkt, hvor lovens anvendelsesområde blev udvidet til også at gælde for fødevareengrosvirksomheder. K A/S blev stiftet den 4. januar 2010 og var derfor ikke i drift på det pågældende tidspunkt Moderselskabet C(CVR-nr. 25366816) var i drift den 1. maj 2007 og blev derfor optaget i Næringsbasen på denne baggrund. Denne optagelse i medfør af overgangsordningen gælder kun for moderselskabet og kan ikke overføres til andre selskaber. 4. Næringsprøvens indhold er fastsat i 4, stk. 1, i lov om visse fødevarevirksomheder og omhandler følgende områder: skat og afgifter, pant på emballage, fødevarer og arbejdsmiljøforhold. Prøven er ens for alle virksomheder og derfor af mere generel karakter. Spørgsmålene, der indgår i prøven, er udarbejdet i samarbejde med de enkelte ministerier, der har ansvaret for reglerne for det pågældende område, der indgår i prøven. Prøven tilrettes ikke individuelt til hvert virksomheds forretningsområde. Det kan oplyses om næringsprøven, at prøven koster 600 kr. og kan tages på mange prøvesteder i hele landet. Der er ikke krav om undervisning. Styrelsen har udarbejdet en testprøve og materiale til selvstudium, som ligger på styrelsens hjemmeside og som kan downloades gratis.
- 4 - Ved e-mail af 10. januar 2011 stilet til statsminister Lars Løkke Rasmussen, økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen og landbrugsminister Henrik Høegh samt Erhvervsankenævnet har A bemærket: OPTAGELSE I NÆRINGSBASEN / NÆRINGSBREV Undertegnede, der er administrerende direktør i en kødeksporterende koncern med en trecifret million omsætning, i hvilken [Revisorfirma] udarbejder koncern regnskab, retter hermed henvendelse med henblik på få ændret og præciseret lovgivningen i forbindelse med ovenstående. Jeg har i diverse mails til forskellige myndigheder gennem det sidste halve års tid redegjort for de faktiske forhold. Der er vedhæftet 15 sider, hvilket imidlertid langt fra er alle sagens akter - hvor jeg skitserer mine hovedsynspunkter Både politikere og embedsfolk har fejlet, hvilket erhvervslivet ikke kan være tjent med. For det første bør I politikere sætte jer mere grundigt ind i de forhold I lovgiver om. For det andet kan erhvervslivet ikke leve med inkompetente embedsfolk personificeret ved den oprindelige sagsbehandler i Erhvervs- og selskabsstyrelsen og ikke mindst direktør Ole Bløndal, der i brev til undertegnede den 24.09.2010 skriver: "SOM TIDLIGERE SKREVET SÅ HAR LOVEN OM NÆRINGSBREV FLERE FORMÅL. LOVEN SKAL BLANDT ANDET SIKRE, AT FØDEVAREVIRKSOMHEDER HAR KENDSKAB TIL DE RELEVANTE REGLER FOR BRANCHEN, HERUNDER MOMS- OG SKATTELOVGIVNING, SOM MÅ FORMODES AT VÆRE RELEVANT UANSET KARAKTEREN AF DIN FØDEVAREVIRKSOMHED." Dette er argumentet for ikke at dispensere for det såkaldte næringsbrev, hvilket er FOR pauver en argumentation. Mon ikke D og [Revisorfirma] for længst har styr på de forhold. For det tredje kan undertegnede og mange andre ikke acceptere, at der bruges unødige skattekroner på skrankepaveri. Til slut en afsluttende politisk bemærkning - afskaffelse af efterlønnen er naturligvis en rigtig beslutning, men desværre kun en dråbe i havet! Der kunne spares mange, mange flere penge ved en optimal "drift" af det offentlige, hvilket ovenstående er et lille bitte eksempel på!
- 5 - Ankenævnet udtaler: Enhver, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed med detailsalg af fødevarer, herunder catering og salg af fødevarer til nydelse på eller ved stedet, samt fødevareengrosvirksomhed skal have næringsbrev, jf. 3, stk. 1, jf. 1, stk. 1, i lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder. Erhvervsvirksomheden ikke må påbegyndes før næringsbrev er erhvervet, jf. 3, stk. 3. Af 4, stk. 2, følger, at selskaber har ret til næringsbrev, når et medlem af ledelsen har bestået en næringsprøve, hvor vedkommende har godtgjort at have fornødent kendskab til reglerne for udøvelse af virksomhed omfattet af lovens 1, stk. 1, vedrørende skat og afgifter, pant på emballage, fødevarer og arbejdsmiljøforhold, eller når et medlem af ledelsen har gennemført en erhvervsuddannelse, der er omfattet af lovens 5, stk. 2. Da K A/S ikke har indsendt dokumentation for, at et ledelsesmedlem har bestået næringsprøven eller har gennemført en relevant erhvervsuddannelse, hvorved selskabet kan undtages fra kravet om bestået næringsprøve, jf. 5, stk. 2, samt nærmere bekendtgørelse nr. 629 af 25. juni 2009 om uddannelser der undtager fra prøvekrav (næringsprøven), tiltræder ankenævnet, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har nægtet at optage K A/S i Næringsbasen. Som følge af det anførte, og da overgangsbestemmelsen i lovens 13, stk. 3 ikke finder anvendelse, efter som K ApS først er stiftet efter lovens ikrafttræden den 1. juli 2005, stadfæster ankenævnet derfor Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse af 2. september 2010.