INSTRUKTION TIL SPØRGESKEMAET SEAM (Social-Emotional Assessment/Evaluation Measure) undersøger børns sociale og følelsesmæssige adfærd.

Relaterede dokumenter
KOPIERING FORBUDT 1.0 BARNET BIDRAGER TIL POSITIVE RELATIONER. 1.1 Barnet fortæller dig, hvis det har brug for hjælp, opmærksomhed eller trøst

INSTRUKTION TIL SPØRGESKEMAET SEAM (Social-Emotional Assessment/Evaluation Measure) undersøger børns sociale og følelsesmæssige adfærd.

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer:

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læreplanstemaer. Side 1 af 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Hjælp dit barn med at lære

Gør dit barn klar til en god opstart i vuggestue og dagpleje.

Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn

Sroglig udvikling 0-3 år

Dagplejen Åby: Velkommen til onsdagsgruppen:

Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Sprogambassadører - giv sproget videre! Vejledning til småbørns sprogudvikling

Alfer Vuggestue/Børnehave

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

STJERNESKUDDETS POLITIK OM BØRN OG SEKSUALITET.

OBSERVATIONSGRUPPE 2-ÅRIGE. Indberetning > Observationsgruppe 2-årige

Chris MacDonald: Husk, dit barn skal sove

Krop og bevægelse. Jeg er min krop

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

I den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:

Mål og indikatorer på vej mod to år

Krone 1 s evaluering af Københavns Kommunes pejlemærker 2015

Vores barn udvikler sprog

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

At ligge på maven. Sundhedstjenesten

Læringsmål og indikatorer

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner

Doktorleg i børnehaven. Anna Louise Stevnhøj

Det tidlige sprog 0-3 år. et fælles ansvar

Bilag 2 1. Observationsdag

Udarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne

Indholdsfortegnelse. Formål med pjecen. Betydningen af at gå i vuggestue

Udkast læringsmål det ca. 6 årige barn

BREAK FREE. Et manusskript af: RODEN 18/19 Station NEXT. Anna Møller Yang SECOND DRAFT/FINAL DRAFT

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Forældreinformation. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet

Velkommen til Børnehuset Påfuglen

Evaluering og kvalitetsrapport af læreplan for Mølleløkkens private Vuggestue Skoleåret 2014/15

Sikker Start i Dagtilbud

Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Motorik. Sammenhæng. Mål

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen

«2 5» NORDISK SPØRGESKEMA TIL VURDERING AF BØRNS UDVIKLING OG ADFÆRD Småbørnsversion for børn i alderen 2 5 år

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE MED BØRN 0-1 ÅR.

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version

Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år

KIDS KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER RAPPORT DANSK PSYKOLOGISK FORLAG. Børnehuset Marievang INSTITUTION: Deltagelse og indflydelse

Navn: Fødselsdato: Forældreunderskrift. Udfyldt Dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen:

PRAGMATISK PROFIL. i hverdags kommunikations færdigheder hos førskolebørn. Resumé ark

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Seksuelle overgreb

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Personlige forudsætninger.

Min mor eller far har ondt

Børnehuset Fuglsang. Velkommen til. Østhuset. Hjemmeside: Adresse: Askevænget nummer 2. Telefonnummer:

Se på mig jeg taler til dig

Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven.

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Læreplan for vuggestuegruppen

Nyhedsbrev November /December Kære forældre

Forslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Børnehaveafdelingen.

MIT KOMMENDE SKOLEBARN. Aut.psykolog Louise K. Junge

Alsidig personlig udvikling

Velkommen til vuggestuen Hoppelopperne i Vinding Børnehus.

Det lille barns sprog 0 3 år

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Pædagogisk Omsorg i Vuggestuen

INFORMATION TIL FORÆLDRE

ELEVUNDERSØGELSE. Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar

Registreringsskema 3-årige børn

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Hobitter Vuggestue

Ti gode råd om dit barns sprog

Peter og den lamme mand

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, forældre

Titel: Bamseven er på besøg på årgang og børnene får de fire værdi-ord

Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin

Introduktion til Marte Meo

RUL DIT BARN OM PÅ MAVEN. - og forebyg skæve kranier

Transkript:

Social-Emotional Assessment/ Evaluation Measure RESEARCH EDITION Barnets navn: Respondentens navn: Preschool Pædagog with Skema Ages I for Aldersinterval developmental 2-17 range måneder 36 66 months Barnets fødselsdato: Dags dato: INSTRUKTION TIL SPØRGESKEMAET SEAM (Social-Emotional Assessment/Evaluation Measure) undersøger børns sociale og følelsesmæssige adfærd. SÅDAN UDFYLDER DU SKEMAET Læs venligst hvert spørgsmål og tænk over barnets adfærd, før du svarer. Børns adfærd er forskellig afhængig af alder, udviklingstrin, kultur og familiemæssige forventninger. Der er ikke nogen rigtige eller forkerte svar på spørgsmålene. For at give dig en idé om, hvordan adfærden kan se ud, er hvert spørgsmål ledsaget af en række eksempler. Det vigtigste er dog at forholde sig til spørgsmålet, eksemplerne er kun eksempler, og dit barn behøver ikke nødvendigvis at udvise netop den adfærd. SVARKATEGORIER Du besvarer hvert spørgsmål ved at sætte kryds i en af de fire svarkategorier:,, og. Når du fx svarer på spørgsmålet Barnet smiler til dig skal du sætte kryds i:, hvis barnet altid eller for det meste smiler til dig, hvis barnet nogle gange, men ikke altid, smiler til dig, hvis barnet sjældent eller kun engang imellem smiler til dig, hvis barnet ikke smiler til dig UDDYBNING: Brug også svarkategorien, hvis barnet tidligere har vist den pågældende adfærd, men nu udviklingsmæssigt er kommet videre. Brug også svarkategorien, hvis barnet endnu ikke er gammelt eller udviklet nok til at kunne vise den pågældende adfærd. FOKUSOMRÅDE OG BEKYMRING Ud over de fire svarkategorier er det for hvert udsagn muligt at sætte kryds i de to yderste kolonner: og. Sæt kryds i, hvis du mener, at dette område er/kunne være et fokusområde for barnet. Et fokusområde er et område, hvor du mener, at lidt mere støtte vil gavne barnets udvikling, eller et område, hvor institutionen allerede yder særlig støtte. Sæt kryds i, hvis du mener, at dette område giver anledning til bekymring. Ofte vil bekymringer betyde involvering eller allerede have medført involvering af forældre, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) eller andre kommunale instanser (inkl. støtteforanstaltninger). Når du har udfyldt spørgeskemaet, vil der være mulighed for at uddybe dine afkrydsninger i Fokus eller i et særskilt kommentarfelt. AFSLUTNING Det kan være nødvendigt at observere barnet, før du vælger at svare på det enkelte spørgsmål. Hvis der er spørgsmål, som du synes kun kan besvares af forældre, skal du alligevel prøve at besvare det, så godt du kan. Du vil opleve, at skemaet anvender både han/ham og hun/hende i eksemplerne. Det er fordi, skemaet skal kunne anvendes til både drenge og piger. God fornøjelse med udfyldelsen af spørgeskemaet!

1.0 BARNET BIDRAGER TIL POSITIVE RELATIONER 1.1 Barnet viser interesse for dig og andre voksne, det kender 1-2 Følger dig med øjnene 1-2 Bliver opmærksom, når der bliver talt til hende 3-6 Ser på dig, når du rører hende 7-11 Viser glæde, når du kommer tilbage til ham 12-17 Søger opmærksomhed fra dig eller andre voksne, det kender 1.2 Barnet fortæller eller viser dig, hvis det har brug for din hjælp eller omsorg 0-7 Giver udtryk for, når han har våd ble eller er sulten 8-11 Viser følelser som fx frygt for høje lyde eller nye mennesker, generthed og overraskelse 12-17 Bruger fagter eller ord for at fortælle dig om sine ønsker og behov 1. 3 Barnet reagerer på tilstedeværelsen af dig eller andre voksne, det kender 1-3 Smiler og ser på dit ansigt 4-6 Rækker ud efter dig 7 Rækker armene i vejret for at blive løftet op 6-9 Reagerer på sit navn 10-11 Vinker farvel 10-11 Giver knus 12-17 Leger Titte-bøh / Borte tit-tit 1.4 Barnet tager initiativ til og reagerer på kommunikation 2-6 Laver smålyde eller pludrer, når du taler til hende 4-6 Laver smålyde, pludrer eller smiler til dig 4-6 Rækker ud efter dig, når du kommer ind i rummet 7-8 Ler højt som reaktion på noget, du gør 12-15 Kommer, når du gør tegn til, at hun skal følge med 12-17 Laver enkle lyde eller siger enkle ord til dig 2.0 BARNET UDTRYKKER FORSKELLIGE SLAGS FØLELSER 2.1 Barnet smiler til dig 1-17 Smiler, når du smiler til ham 1-17 Smiler, når du taler med ham

2.2 Barnet smiler til personer, det kender 3-17 Smiler, når voksne hun kender, smiler til hende 18 Smiler til voksne og andre børn 2.3 Barnet smiler og ler ad ting, det ser eller hører 3-17 Smiler og ler ad legetøj, der bevæger sig 7-17 Smiler og ler, når han hører sjove lyde 3.0 MED HJÆLP FRA VOKSNE KAN BARNET TILPASSE SINE FØLELSESMÆSSIGE UDTRYK 3.1 Efter spændende fysisk eller psykisk aktivitet falder barnet til ro 0-11 Falder til ro, når hun bliver båret eller vugget 3-8 Falder til ro, når en aktiv/ fysisk leg (fx kildeleg) stopper 9-17 Kan skifte fra aktiv leg (såsom fangeleg) til en stille aktivitet 3.2 Barnet reagerer på trøst, når det er ked af det 3-17 Falder til ro, når du beroliger ham 5 Holder op med at græde eller græder mindre, når han bliver taget op og talt med 7-17 Søger trøst hos dig, når han er ked af det 7-17 Holder op med at græde eller være urolig, når han ser dig eller hører din stemme 3.3 Barnet trøster sig selv, når det er ked af det eller lader sig hurtigt trøste 2-5 Påbegynder leg med en kendt voksen, efter at forælderen er gået, og hun har været urolig 6-17 Trøster sig selv ved at tage sin sutteklud, putte sutten i munden eller sutte på tommelfinger 9-17 Falder til ro på få minutter, når hun er lagt til at sove 18 Genoptager legen af sig selv efter at have grædt lidt (og evt. blevet trøstet), når noget har gjort hende ked af det (fx efter at være faldet) 4.0 BARNET BEGYNDER AT UDVISE EMPATI (afkode og forstå andres følelser) Fokus- område 4.1 Barnet efterligner dine ansigtsudtryk 6-11 Åbner munden, når du åbner din 12-17 Rynker panden, når du rynker panden

4.2 Barnet ser på og iagttager dig og andre voksne, det kender 0-2 Kigger på dig og andre voksne, hun kender 3-5 Følger dig eller andre voksne, hun kender, med øjnene 4.3 Barnet kigger på andre og bemærker deres følelser 6-8 Kigger på en person, der kommer ind i rummet og reagerer på en høj, oprevet stemme 9-11 Stopper med en aktivitet og ser på en person, der taler med ham; smiler, hvis personen smiler 12-17 Griner og smiler, når andre gør det 4.4 Barnet reagerer, når andre er kede af det eller frustrerede; søger selv trøst 9-17 Søger trøst hos dig, når andre er kede af det 12-17 Bliver stille, når du eller andre er kede af det, leder efter noget at trøste sig med 5.0 BARNET ORIENTERER SIG MOD ANDRE OG VISER INTERESSE 5.1 Barnet orienterer sig mod lyde eller ting, der sker (lys/bevægelse) 6-8 Ser hen imod dig, når hun hører din stemme 9-11 Vender sig mod dig, når du synger, eller mod musik 12-17 Reagerer på og ser i retning af lyde og ting, der sker 5.2 Barnet har øjenkontakt med dig og andre 3-17 Når du taler med ham og søger øjenkontakt, ser han dig i øjnene 5.3 Barnet koncentrerer sig om ting, som du eller andre viser det 9-11 Ser på et dyr eller en person, der bliver peget på 12-17 Følger dine øjne og ser på den samme ting eller person, som du ser på

5.4 Barnet vil gerne være fælles om oplevelser og prøver at rette din opmærksomhed mod dem 9-11 Kigger på den samme person eller genstand, som du kigger på 12-17 Ser på billeder sammen med dig eller peger på legetøj eller en genstand for at få dig til at se på det 12-17 Peger for at bede om en genstand eller få din opmærksomhed 13-17 Deltager i lege som Titte-Bøh / Borte tit-tit og Hvor stor er du? 6.0 BARNET UDFORSKER SINE HÆNDER OG FØDDER OG DE NÆRE OMGIVELSER 6.1 Barnet udforsker sine hænder og fødder 3-5 Griber om sin egen hånd eller fletter fingre 3-5 Griber om foden eller putter den i munden, når hun ligger på ryggen 6.2 Barnet udforsker legetøj og genstande 4-6 Griber om genstande eller personer, der er inden for rækkevidde 4-6 Holder og udforsker legetøj med hænderne eller munden 7-11 Kravler hen til sit yndlingslegetøj eller dig 12-17 Afprøver forskellige ting med legetøj eller genstande 6.3 Barnet udforsker omgivelserne 3-6 Rækker ud efter legetøj, der er foran ham 7-11 Drejer hovedet for at se bag sig 7-11 Kravler hen for at kigge på og røre ting på gulvet 9-11 Kravler hen for at se bag døre og møbler 12-17 Er begyndt at løbe, klatre og hoppe 6.4 Barnet kravler eller går et lille stykke væk fra dig 7-9 Bevæger sig lidt væk fra dig for at udforske nyt legetøj, genstande eller personer i få minutter 9-11 Kravler 2-3 meter væk fra dig og kigger tilbage på dig 12-17 Kravler eller går omkring og udforsker mennesker, steder og genstande

7.0 BARNET HAR EN POSITIV SELVOPFATTELSE 7.1 Barnet henleder opmærksomheden på sig selv 6-17 Pludrer, når du træder ind i rummet for at gøre opmærksom på, at hun er der +17 Kalder på dig, så du bemærker hende (fx Joan! eller Se mig! ) 7.2 Barnet smiler eller ler, når det ser sit spejlbillede eller et billede af sig selv 3-5 Smiler til sit eget spejlbillede 6-9 Ler, når det ser sit spejlbillede i en vinduesrude 10-17 Peger på sig selv i spejlet eller på et billede 10-17 Peger på et billede af sig selv 7.3 Barnet genkender sit eget navn 6-17 Vender sig mod dig, når du siger hans navn 8.0 BARNET TILPASSER SIT AKTIVITETSNIVEAU 8.1 Barnet deltager i enkle rutiner og lege med dig 0-2 Pludrer med dig 3-5 Smiler, når hun bliver løftet op 6-9 Har øjenkontakt, når du synger for hende 10-17 Leger Titte-bøh / Borte tit-tit, Lille Peter Edderkop og andre enkle lege +17 Samler ting op og putter dem i en kasse 8.2 Barnet er optaget af motoriske aktiviteter i flere minutter eller længere 2-3 Holder hænderne samlet foran kroppen 4-5 Putter legetøj i munden, flytter legetøj mellem hænder og mund 6-11 Holder en genstand i hånden 9-11 Udforsker eller håndterer legetøj med hænderne 12-17 Triller en bold hen til dig

8.3 Barnet kigger i bøger eller på billeder i flere minutter eller længere 9-11 Gestikulerer eller peger på billeder i en bog 9-11 Kigger på billeder i bøger eller blade 12-17 Kigger i sin yndlingsbog i 2-3 minutter 9.0 BARNET SAMARBEJDER OMKRING DAGLIGE RUTINER OG KRAV 9.1 Barnet åbner munden for at få mad 3-9 Åbner munden for at få bryst eller flaske 10-17 Åbner munden for at få bryst, flaske og ske 9.2 Barnet udfører enkle rutiner med din hjælp 2-5 Placerer begge hænder på flaske eller bryst, når han får mad 9-17 Rækker armene i vejret for at få en bluse på 12-17 Drikker af en kop med hjælp 9.3 Barnet samarbejder, når der skiftes ble og tøj 3-17 Ligger roligt på ryggen et lille stykke tid 6-17 Samarbejder og er rolig, når der skiftes ble og tøj 14-17 Deltager i af- og påklædning 10.0 BARNET VISER EN RÆKKE ADAPTIVE FÆRDIGHEDER 10.1 Barnet tisser og har afføring regelmæssigt 0-17 Tisser flere gange i løbet af dagen 0-17 Har afføring dagligt eller næsten dagligt 10.2 Barnet spiser og tager på i vægt som forventet 0-5 Amning eller flaske volder kun få problemer 6-17 Spiser babymos, frugt eller andre former for mad 6-17 Rækker ud efter bestik, når hun spiser 8-11 Drikker af en kop med tud 10-14 Drikker af en kop med hjælp 12-17 Bruger en ske eller gaffel

10.3 Barnet sover uden de store problemer 0-8 Falder i søvn, når han bliver vugget 0-17 Falder selv til ro og lægger sig til at sove 9-11 Falder i søvn inden for 30 minutter, når han skal sove til middag eller i seng 9-17 Sover ca. 10-14 timer i døgnet (inkl. middagslur for de mindste børn) 10.4 Barnet spiser forskellig slags mad, der svarer til dets alder 6-11 Spiser mos og kan synke det 6-17 Spiser mad med forskellig konsistens (fx babymad, kød, brød, frugt, grøntsager) 9-17 Spiser med fingrene (fx majs, ærter) Uddybende kommentarer: This is a translation of Social-Emotional Assessment/Evaluation Measure (SEAM ), Research Edition, Squires et al. 2014 Brookes Publishing Co. Translated and adapted, with permission, by Hogrefe Psykologisk Forlag A/S. Dette er en oversættelse af Social-Emotional Assessment/Evaluation Measure (SEAM ), forskningsudgave, Squires et al. 2014 Brookes Publishing Co. Oversat og bearbejdet med tilladelse af Hogrefe Psykologisk Forlag A/S. Dansk udgave 2017 Hogrefe Psykologisk Forlag A/S. Al kopiering og mangfoldiggørelse i trykt eller digital form af dette materiale uden Hogrefe Psykologisk Forlags til ladelse er i strid med dansk ophavsretslovgivning. Varenummer 0556-07