Vejenes betydning for bilisternes valg af hastighed Workshop Trafikdage 2012 Aalborg Oplæg ved souschef Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet
Vejregel for udformning af veje og stier i åbent land Grundlag og formål Vejreglerne er vejsektorens grundlag for at planlægge, projektere, anlægge og drive vejinfrastrukturen i Danmark. Vejreglerne medvirker til at sikre, at det danske vejnet er fremkommeligt, tilgængeligt og trafiksikkert med fokus på miljø, klima og bæredygtighed. Omfattende materiale bestående af 9 håndbøger Planlægning af veje og stier i åbent land Grundlag for udformning af trafikarealer Tracering i åbent land Tværprofiler i åbent land Kryds (planlægning af vejkryds - Prioriterede kryds, Rundkørsler, - Signalregulerede kryds, Toplankryds) Tidsplan Håndbøger forventes færdige september 2012
Funktionel vejklassificering Gennemfartsvejene Tilgodeser god fremkommelighed kombineret med god sikkerhed for bilerne. Dette kan f.eks. ske ved at begrænse eller helt fjerne langsomme køretøjer og reducere antallet af krydsninger og tilslutninger. Fordelingsvejene Udgør bindeleddet mellem gennemfartsvejene og lokalvejene. De sikrer derfor både en rimelig fremkommelighed og en rimelig tilgængelighed, samtidig med at de udformes, så det foregår så sikkert som muligt for alle trafikanttyper. Lokalvejene Tilgodeser tilgængelighed til lokalområderne og de enkelte ejendomme. På lokalvejene færdes alle typer trafikanter. Af hensyn til de lette trafikanters sikkerhed betyder dette at lokalvejene indrettes med lave hastigheder.
Sammenhæng mellem hastighedsklasser og vejklasser Trafikveje Hastighedsklasse Planlægningshastighed Gennemfartsveje Fordelingsveje Lokalveje Meget høj+ 120-130 km/h X Meget høj 90-110 km/h X Høj+ 80 km/h X X (X) Høj 60-70 km/h X X X Middel 50 km/h X X Lav 30-40 km/h X
Det nye hastighedsbegreb Planlægningshastigheden (V p ) er den hastighed, som trafikanterne skal kunne køre på strækningen (den skiltede/generelle hastighedsgrænse) Anvendes både i planlægnings- og projekteringsfasen Den dimensionerende hastighed (V d ) introduceres i forbindelse med projekteringsfasen Anvendes som dimensioneringsgrundlag i projekteringen for situationer hvor en trafikant der kører for stærkt kan komme til at skade andre (f.eks. stopsigt og oversigt i kryds) Giver mulighed for at indarbejde et hastighedstillæg ud fra kørselsdynamiske forudsætninger og sikkerhedsmæssige overvejelser en dynamisk størrelse Tydeliggør hvor et eventuelt hastighedstillæg skal overvejes Fastlægges af vejmyndigheden ud fra økonomiske, trafiksikkerheds-, fremkommeligheds og miljømæssige overvejelser
Selvforklarende og tilgivende veje Selvforklarende veje Ved at opdele vejen i et antal genkendelige elementer, der er udformet på en ensartet måde fra vej til vej, skal trafikanterne blandt andet på basis af deres tidligere erfaringer tilskyndes til at udvise den ønskede adfærd, der medfører det mindst mulige antal ulykker. Herunder blandt andet afstemme deres hastighedsniveau til vejens udformning. Tilgivende veje Det kan ikke undgås, at trafikanter begår fejl. Derfor bør vejanlæggets udformning være således, at der opstår færrest mulige personskader i tilfælde af et uheld, og at de negative følgevirkninger, efter at et uheld er sket, begrænses mest muligt.
Håndbog for tværprofiler - eksempler på basistværprofiler
Forsøg med fartdæmpning på motorveje ved vejarbejde
Forsøg med variable tavler i kryds
Forsøg med variable tavler i kryds
Oplæg til debat? Havarikommissionen anbefaler at: vejen tydeligt skal signalere hvilken hastighed der er ønsket - den selvforklarende vej Hvad skal vejmyndighederne og deres rådgivere gøre for at dette lykkedes ved såvel anlæg som ombygning af veje? Hvad skal vejmyndighederne og entreprenørerne gøre for at dette lykkedes ved vejarbejde?