1 MILLIARD EKSTRA TIL DEN TEKNISKE FORSKNING Budskaber

Relaterede dokumenter
Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

Digital forskning fylder meget lidt

ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015

EU venter flere i beskæftigelse frem mod 2030

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Viden viser vej til vækst

VÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter

- diskussion om energiafgifterne

Beredskab: VLAK 2025-plan

NATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet

Investeringer for fremtiden. innovationsfonden.dk

Begejstring skaber forandring

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Erhvervspolitik

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

VÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter

Innovationsseminar om BREF LCP 26. November 2015 Anitha K. Sharma

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

Danmark taber videnkapløbet

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Tør du indrømme, du elsker den?

Tak fordi I også gerne vil høre lidt om regionen det er altid dejligt at komme her!

DANSK ØKONOMI I EN GLOBAL VERDEN Handel, konkurrenceevne og innovation

Ministerens tale ved ITOP15 den 22. september kl (10 min.)

Introduktion til Innovationsfondens muligheder. MEA Chefkonsulent René Damkjer

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Vækst i Region Sjælland. hvorfra og hvordan?

Det danske marked for buyout-kapital. Årsopgørelse 2016

Spørgsmål G Ifølge analysen Formuerne koncentreres i stigende. ministeren, at en sænkning af bo- og gaveafgiften. SAU L Samrådsspørgsmål F-H

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Skandia-modellen. Færre skal stå i sky en

Akademikernes forslag til finansloven for 2014 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE

Vækst er ikke umulig det er den eneste mulighed! Leif Beck Fallesen URS, Gram,

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Brug for flere digitale investeringer

ANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

Den 6. februar Af: chefkonsulent Allan Sørensen, Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Danmark går glip af udenlandske investeringer

EU-Kommissionen fremlagde sidste

VÆKST FOR FREMTIDEN BEDRE OG BÆREDYGTIGE FORHOLD FOR IVÆRKSÆTTERE SAMT SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

innovationsfonden.dk

Åbent hus på DTU Risø Campus

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

Forbundsformand Claus Jensen Høring om Vækstplan for Det Blå Danmark 24. januar 2013

BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 2017

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

Brancheforeningen for Husstandsvindmøller foretræde for Energipolitisk Udvalg

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Danske investeringer i demensforskning halter

DANSK ERHVERVS LIFE SCIENCE ANBEFALINGER EN DANSK LIFE SCIENCE STRATEGI

Skatteministeriet J.nr Den Spørgsmål 64-67

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Af Morten Aastrup Økonom i LO

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danmark i dyb jobkrise

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

Danmark - Klar til fremtiden

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i

Stort, spændende, afvekslende, kompettetivt, udviklende, Grønt

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

VIDENREGNSKAB 2017 DANSKE PROFESSIONSHØJSKOLER

Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne

SUNDHEDSVÆSEN UNDER PRES

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Danmark Finland Norge Sverige

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

OECD: Væksten har toppet

Historien gentager sig selv siger man. Og det kan der kan være noget.

Transkript:

1 MILLIARD EKSTRA TIL DEN TEKNISKE FORSKNING Budskaber 1

Budskabs-kæden Præmis Hovedbudskaber Argumenter Defensives Q&A 2

Præmis Danmark mister konkurrenceevne og taber derfor produktionsarbejdspladser. Vi taber til lande, der bruger væsentligt mere på teknisk forskning end os. En satsning på teknisk forskning styrker konkurrenceevnen og ender som nye produktionsarbejdspladser. Kun produkter, der udvikles i Danmark, vil i sidste ende blive fremstillet i Danmark. 3

Hovedbudskaber Der bør gives 1 milliard ekstra om året til den tekniske forskning. Det skal ske i form af en finanslovsbevilling: En ekstra linje i FL 2018. Det skal være nye penge og ikke kannibalisere eksisterende bevillinger. På de områder, hvor Danmark satser (bl.a. forskning inden for Life Science), performer vi fantastisk. Der er på de seneste to finanslove skåret ned på den tekniske forskning, og det er den forkerte vej at gå. I de lande, vi sammenligner os med, satser man på teknisk forskning bl.a. med en ekstra teknologi-milliard i Norge. 4

Argumenter Det er en investering i fremtidens arbejdspladser det handler om jobskabelse, især inden for vidensbaserede produktionsjob. Norge har rykket med Tekna s idé om teknologimilliarden, og Sverige er klar til at rykke lige om lidt. Danmark skal derfor se at komme ud af starthullerne, for de tre lande bruger i dag nogenlunde samme andel på teknisk forskning. Den ekstra milliard vil løfte Danmark fra bunden i OECD til lidt over middel samme niveau som teknologi- og industrigiganten Tyskland. 1 milliard kroner er nok til ændre på vilkårene men ikke mere, end at det kan håndteres inden for Finanslovens rammer. Pengene skal ikke deles bredt ud, men fokuseres på særligt perspektivrige programmer og projekter. 5

Defensives Q&A: Beløbets størrelse Hvorfor ikke to milliarder? Det må vel være dobbelt så godt som en? Fordi 1 milliard er nok til at flytte Danmark, men beløbet kan stadig findes på Finansloven. Det er også erfaringen, at det ikke nødvendigvis giver mere effekt at bruge oceaner af penge. Men hvad bygger I på, at lige præcis 1 milliard er det rigtige tal? Hvis der gives 1 milliard ekstra til teknisk forskning, vil Danmark flytte sig fra bunden til midten i OECD s opgørelser. Og vi nærmer os Tyskland, der er et industrilokomotiv med mange teknologibaserede virksomheder. Hvorfor kan man ikke bare finde pengene i forskningsreserven? Der er skåret i den tekniske forskning på de seneste to års finanslove. Det er en forkert vej at gå, og forskningsreserven skal dække mange områder. 6

Defensives Q&A: Hvem skal have de ekstra midler? Nævn eksempler på programmer eller projekter, som skal have andel i de ekstra penge? Pengene skal primært styrke eksisterende ordninger inden for danske styrkepositioner Der er brug for action, ikke nye ordninger eller bureaukrati Bevillingerne bør gives inden for områder, hvor der er synergi med andre stærke forskningsområder Skal kombinere forretningsmuligheder med innovative løsninger af de store globale udfordringer Projekter bør være drevet af unikke forskere med en vision Nævn et konkret eksempel på, at teknisk forskning giver produktionsarbejdspladser i Danmark? Vindmølleindustrien er et godt eksempel. Den tekniske forskning bliver bragt i spil i virksomheder som Siemens og Vestas; møllerne produceres på dansk grund, og der er yderligere arbejdspladser i opstillingen. 7

Defensives Q&A: Forskningsområder Hvorfor skal andre forskningsområder snydes for flere penge? Det skal de heller ikke nødvendigvis. Man kan sagtens bevilge flere penge til andre områder. Men der er et konkret behov for at give den ekstra milliard til den tekniske forskning. Der er en sammenhæng mellem investeringen i den tekniskvidenskabelige forskning og skabelsen af nye arbejdspladser. Det samme kan man vel også sige om den naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige forskning? Ja. Men mange af fremtidens arbejdspladser vil blive skabt inden for de felter, som bygger på teknisk-videnskabelig forskning. Og Danmark risikerer at sakke agterud, når andre lande investerer i den tekniske forskning. 8

Defensives Q&A: Hvor skal pengene komme fra? Hvor skal pengene komme fra? Det er en investering, der vil tjene sig hjem i løbet af få år der er helt klart dynamiske effekter i det her. Men hvor skal midlerne til investeringen så komme fra? Det skal være nye penge. Man bør se på andre forskningsområder, f.eks. er bevillingerne til samfundsvidenskab øget med 25 procent på få år (2012 2015), men der kommer ikke nye arbejdspladser ud af det. En anden løsning kunne vel være at skære i den naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige forskning, eller at omprioritere midlerne i f.eks. Innovationsfonden? Det vil være at fodre hunden med dens egen hale. Det batter ikke at flytte rundt på de samme midler. Man er nødt til at finde teknologimilliarden andre steder, ellers bliver det to skridt frem og to tilbage det kommer der ikke vækst og arbejdspladser ud af. 9

Defensives Q&A: Hvor mange nye job? Hvor mange arbejdspladser kommer der ud af hver forskningskrone, hvis man beslutter sig for en dansk teknologimilliard? Beregninger fra Ingeniørforeningen viser, at investeringer i teknisk forskning giver afkast i form af højere BNP og flere jobs. Novo Nordisk Fonden har undersøgt effekterne på et andet område, Life Science, og deres rapport fra 2016 bekræfter billedet. Men I må vel kunne komme med et bare nogenlunde konkret bud? Det præcise tal er svært at fastslå. Vi kan se, at Sydkorea har verdens højeste investeringer i teknisk forskning, og de har siden 2008 haft en fremgang på 13 % nye arbejdspladser inden for produktionsindustrien, mens Danmark samtidig er gået 21 % tilbage. 10

Defensives Q&A: Hvad nu hvis Hvad vil I gøre, hvis det her forslag ikke kommer på Finansloven for 2018? Det er vi overbevist om, at det gør, for der er gode argumenter for det. Men i politik er der selvfølgelig altid en usikkerhed indbygget; pointen er, at de andre lande opruster, og derfor kan Danmark ikke bare blive siddende. Noget må ske, og det skal meget gerne være på denne finanslov eller senest på den næste. 11