Vision for skolernes fysiske rammer - Input fra skolebestyrelser, Fælles elevråd samt elevråd

Relaterede dokumenter
Undervisningsmiljøvurdering

Ellemarkskolen Høringssvar til masterplan for opdatering af skolernes bygningsmasse

Vision for skolernes fysiske rammer

Undervisningsmiljø - det fysiske undervisningsmiljø Samlede resultater af kortlægning i december 2012

Sunde og Aktive Børn på Søndersøskolen

BILAGSRAPPORT. U Team 1- Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune. Termometeret

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Resultater i antal og procent

Evaluering af undervisningsmiljøet, uge 36, 2005

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole

UVM Sparkær skole. Fysiske: Inventar. Side 1 af 19. Bordet du sidder ved i klassen, passer det godt til dig?

58 / 30% 102 / 52% 27 / 14% 8 / 4% nogle enkelte 68 / 35% 75 / 38% 49 / 25% 3 / 2% meste 37 / 19% 97 / 50% 44 / 23% 17 / 9%

Farmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år.

74 svar. Oversigt. Det psykiske arbejdsmiljø. Er du dreng eller pige og går du i 9. eller 10. kl. Linjefag? Er du glad for at gå på Høng Efterskole?

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

Undervisningsmiljøundersøgelse Unge Hjem - Efterskolen i Århus; 2011

Kalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf:

1. Hvor mange timer pr. uge bruger du typisk på følgende gøremål?

Elevers syn på undervisningsmiljøet i grundskolen

Trivselsundersøgelse klasse Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6%

Umv Basis spørgeskema til klasse

Børnemiljøvurdering (BMV)

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent


Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

Resultater i antal og procent

GOD LYD OG MINDRE STØJ

23 / 21% 77 / 70% 8 / 7% 2 / 2% nogle enkelte 31 / 28% 63 / 57% 16 / 15% 0 / 0% meste 14 / 13% 61 / 55% 29 / 26% 6 / 5%


Side 1 af :27:51

Undervisningsmiljøvurdering

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 94,8%

Stor gruppe Undervisningsmiljø undersøgelse.

Umv Basis spørgeskema til klasse

Resultater i antal og procent


Resultater i antal og procent

Undervisningsmiljøvurdering.

Resultater i antal og procent

DCUM 2013/2014: Undervisningsmiljøundersøgelse på Horne Efterskole.

Elev APV Undersøgelse af elevernes skolemiljø. Skemaet bedes udfyldt senest mandag den 31. marts 14.

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Østre skole (Termometeret ) for alle elever i klasse Oktober 2007

Nordstrandensvuggestue

Børnemiljø vurdering I Tranum LBO

Du vil se spørgsmål både med og uden billeder, og som svar skal du vælge den 'smily' og det svar der passer bedst til, hvad du syntes.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

UMV afd.a feb12. Fysiske: Inventar. Side 1 af 18. Bordet du sidder ved i klassen, passer det godt til dig?

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,8%

Børnemiljøvurderinger i Dagtilbud i Odense Kommune

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,8%

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 93,3%

Undervisningsmiljøvurdering klasse. 55% har deltaget.

Distribution: Ny 9-10 klasse

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 89,9%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,6%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,2%

Undervisningsmiljøundersøgelse for elever på Pilehaveskolen maj 2012.

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/ Fysiske omgivelser

Skærbæk Realskole. Spørgeskema Undervisningsmiljø klasse. Februar 2015

UMV-RAPPORT. (Undervisningsmiljøvurdering)

Velkommen til Stavnsholtskolen

Storåskolens Undervisningsmiljøundersøgelse Foråret 2010

Greve Privatskoles. Børnehave.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Datarapportering. Vestbyskolen. Horsens

Ja, meget glad. alle sammen. Er du glad for dine lærere? 28 / 14% 93 / 48% 59 / 30% 15 / 8%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 84,3%

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,6%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 79%

Undervisningsmiljøvurdering for Lundebakkeskolen

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,2%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 63,8%

Hvor er det bedste sted at være på skolen og hvorfor? Er du pige eller dreng? Dreng 21 svar 49% Pige 21 svar 49%

Rapport SAMMENLIGNING Genereret 7. februar 2018

Optimering af sfo/indskoling

UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSPLAN FOR AALBORG KOMMUNES SKOLER SULSTED SKOLE // 2015

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING. Mølholm Skole

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 91,7%

Emnet "Generel tilfredshed" indeholder følgende spørgsmål. Emnet "Klassen og kammeraterne" indeholder følgende spørgsmål

Elevernes undervisningsmiljø.

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering

Resultater i antal og procent

Transkript:

FRY Uddanne Fleksible rammer Danne Indbydende læringsmiljøer Den skal være omstillingsparat ift. Indbydende rammer generelt samtiden Fokus på indeklima Fokus på elevernes kost Gode toiletforhold Være omstillingsparat At folkeskolen konstant ændrer sig, og derfor skal de fysiske rammer være fleksible Se nærmere på Frederiksbjerg Skole i Aarhus Se nærmere på kampagnen Hvad skal vi med skolen? Have fokus på samfundsrelaterede forhold. Evt. fokus på f.eks. risikoen for terror og skoleskydning HOL Kollaboration, problemløsning og innovation (21skills.dk) Fleksibilitet Fællesskab Fordybelse (3xF) Mulighed for samtænkning i udnyttelsen af arealerne Bygninger der tilgodeser aldersforskelle, fællesskab og arbejdsmiljø Skabelse af studiezoner, faglokaler, fællesmiljøer og generelt stor grad af fleksibilitet Inventar er en vigtig faktor og pt. forventes det at udgiften til dette findes i skolernes budget. Skal vi om ti år have skoler der lever op til f.eks. 21skills, så skal der prioriteres ekstra midler til indkøb af tidssvarende inventar, der kan leve op til det læringsmiljø, vores skoler skal kunne skabe. RIS Skolens bygninger og omgivelser skal: understøtte opnåelsen af det bedste faglige udbytte og højeste trivselsniveau for alle elever og medarbejdere motivere til forskellige undervisningsformer, læringsstile og bevægelse i hverdagen. inspirere det kreative og udforskende menneske - både elever og medarbejdere Fleksibel indretning og møblering af klasselokaler, der understøtter elevernes forskellige behov og forskellige læringsforløb Moderne faglokaler, der understøtter den enkelte elevs læring Tidssvarende udearealer og idrætsfaciliteter, der understøtter den enkelte elevs fysiske aktivitet Inspirerende personalerum, hvor skolens medarbejdere kan samles i større og mindre antal Det er vigtigt, at der er rum og muligheder for alle elever - også elever med særligt behov for støtte i hele eller dele af deres skolegang. For at sikre bedst mulig læring og trivsel for den enkelte elev og dennes skolekammerater skal det være muligt at kunne holddele i mindre grupper på tværs af klasser/årgange i kortere eller længere perioder f.eks. med fleksibel indretning og møblement. Det er vigtig for vores elevers læring og trivsel med et godt og roligt læringsmiljø. Dette er svært at opnå med 28-30 elever i klasserne, som jf. Folkeskolelovens 17 er det maksimale elevtal. Selvom de fysiske rammer i en kommende 10- års periode vil forbedre læringsmiljøerne, vil vi opfordre til, at der fokuseres på klassekvotienten på kommunens skoler. Hvidovre Kommune bør, som børnene og familiernes by, være visionær på dette område og sænke grænsen for det maksimale elevtal til 24-26 elever pr. klasse. 1

AVE At kunne dele elever i arbejds- Fleksible lokaler som er bygget til at kunne /gruppelokaler rumme de forskellige fagligheder der skal At have fleksible lokaler og honoreres i folkeskolen - opdaterede faglokaler. innovative bygningskonstruktioner. Udendørs faciliteter der er indrettet til at kunne At have dynamiske læringsmiljøer bruges hele året til sport og bevægelse, fx et ude og inde, som kan spille sammen græsareal der må bruges, eks. Kunstgræsbane. Der skal være plads til nye og innovative fag. Der skal være plads til et fællesskab i form af fx en aula eller lign. Fællesskabsfølelsen er vigtig for skolens sammenhængskraft. GUN Lokalerne skal kunne rumme moderne undervisningsformer samt rumme det antal børn som klassekvoterne forskriver Indbyde og udfordre til læring, leg og bevægelse Danne ramme for tryghed, fordybelse og trivsel Ude- og inde arealer skal tilpasses og indrettes til brug uafhængigt af vejr og årstider Indeklima, forbedring af luft, lys samt funktionelt farvevalg Fokus på forebyggelse af uro og medtænkning af støjdæmpende indretning Bord og stole, som kan tilpasse den enkelte elev (forebyggelse af skader af bevægeapparatet) Fleksibel lokaleindretning, så det tilgodeser differenceret undervisning samt børn med særlig behov. (her tænker vi på flytbare skærme/vægge eller gardiner til opdeling af rum samt lyddæmpende materialer) Ny hal til idræt, leg og læring (arkitektonisk skal sammenhængen med udeområdet medtænktes i byggeriet med hærdet glasfacade) Kunststofbane med jordvarme idet brugen af nuværende græsplænen er begrænset Tryghedsskabende lækre indbydende toiletter og badefaciliteter, som rengøres efter behov Rammer for god hygiejne, så vi fremmer sundheden for børn og voksne Udearealer skal ud over at være indrettet til leg, læring og bevægelse, kunne skabe rum til ro og plads til fordybelse. Frugtbod (projekt for langtidsledige). Projekt STOP MADSPILD - skolen modtager morgenmadsprodukter gratis fra lokale erhvervsdrivende, så vi sikrer, at børnene får mulighed for et sundt morgenmåltid. Evidensbaseret viden er at sund kost og ernæring fremmer koncentrations- og indlæringsevne. Morgensang. 2

ENS Hvidovres folkeskoler skal kunne rumme størstedelen af kommunens børn i den skolesøgende alder, fysisk, såvel som socialt og psykisk Folkeskolen skal kunne undervise børnene på det niveau, de er fagligt og modenhedsmæssigt Folkeskolen skal forberede eleverne til at tage en faglig, såvel som akademisk ungdomsuddannelse. Samtidig skal eleverne blive aktive demokratiske borgere, som er vant til at deltage i samfundslivet, ligesom de vant til at samfundet deltager i skolelivet For at eleverne skal kunne trives, modtage undervisning og opnå faglige og motoriske færdigheder, så de er velforberedte til voksenlivet, kræves der kvadrat- og kubikmeter nok til at indeklimaet (CO2, temperatur, etc.) er i orden Samt at de fysiske rammer tillader differentieret undervisning, holddeling og mulighed for at trække sig tilbage når det er tid til fordybelse (læsehuler, studieceller etc.) Det vil sige, at der er plads til at eleverne ikke stresser hinanden ved deres blotte tilstedeværelse, men kan undervises efter moderne pædagogiske principper og har mulighed for at arbejde i grupper Det er også rart, hvis lokalerne giver mulighed for et rammeskift, når undervisningen er afsluttet og eleverne skal i SFO Det ville være ønskeligt om kommunen kunne skaffe et mobilt eksperimentarium i form af en udendørs/ indendørs legeplads, som kunne være med til at øge elevernes interesse i de forskellige fag, og som kan flytte PRÆ Håndtere de mange inklusionsudfordringer Imødekomme varierede og innovative læringsformer og - fællesskaber - tværfaglighed Bevægelse i undervisningen Sambrug mellem SFO og skole/ fritid og undervisning Tilstræbe bæredygtighed i forhold til indretningen og undervisningen (LAR, solcelle, vindmølle, affaldssortering ) Det kræves også, at de indendørs såvel som udendørs faciliteter indbyder til bevægelse og læring gennem leg Holddelingsfaciliteter Rumlige, fleksible og multifunktionelle klasserum Rum og plads til 1. maj børnene Tidssvarende faglokaler: madkundskab, musik Bygningsfaciliteter, der understøtter bæredygtighed Ved imødekommelse af ændrede rumindretninger skal medtænkes økonomi til møbler m.m. Reducér ikke udearealerne, byg op/ned Vær opmærksom på stor stigning i børnegruppen i nord Obs på skolevisioners begrænsede levetid Ændringer må ikke være på bekostning af det, der i forvejen virker Inddrage og integrere nærområdets faciliteter 3

Elevråd/Fælleselevråd HOL Større klasselokaler, når vi er så mange i klasserne og så der er mulighed for forskellige bordopstillinger. Lokale til elevråd og andre situationer, hvor man skal samles mange elever. Nye borde og stole. Stole ønsker: kontorstole eller stole, hvor der er en blødere siddepude, de skal kunne køre op og ned (indstilling) og kunne dreje. Flere/mange arbejdspladser udenfor klasserne, bl.a. til gruppearbejde m.m. Bedre udluftning/ventilation i klasserne. Døre til klasselokale - en form for sikring mod at de smækker ved gennemtræk, eller så man ikke kan få fingrene i klemme samt lydisolering. Flere stikkontakter pga. Ipads og crome books. Flere og renere toiletter (evt. med selvskyl) Drenge og pigetoiletter Lydisoleret musiklokale Kantine Nye og store legepladser, med flere gynger. Flere klatremuligheder udenfor Små trampoliner Taltavler og andre leg og lær - baner i skolegården Bedre belægning i skolegården til løbehjul, rullesko, skrive (undervisning) m.m. Kunstgræs på fodboldbanerne i skolegården Flere cykelstativer Flere skraldespande Gangene opdeles i to baner, en hvor man kun må gå og en hvor man må løbe Udendørsskos-fri areal indendørs. Så man kommer ind til en stor garderobe hvor man har hver sin garderobe og skifter sko. Så er der ikke så meget sand/sjap indendørs plus der er mindre larm. Større indgangsdøre, så det er nemmere at komme ind og ud for mange børn. RIS Alle elever var enige om, at de ønskede sig nogle bedre gymnastiksale. Det helt optimale ville være, at vi får en sportshal, som man kan dele op på tværs med net, så man kan få tre baner. Bredere udvalg af gymnastikredskaber. Forbedring af indeklimaet i idræt. Når solen står på, er der meget varmt og ingen udluftning, da vinduerne ikke kan åbnes. Gardinerne kan ikke trækkes for, så man får solen i øjnene på halvdelen af banen. Et lille teorilokale med WB, hvor man kan se spring og teknikker samt snakke om teorier, mens andre får undervisning i salene. 4

Fælles elevråd De fysiske rammer indendørs Det vigtigste er, at tingene virker uanset hvilket rum man er i. De borde og stole som eleverne skal sidde på, skal være simple, men være behagelige at tilbringe en hel dag på/ved. Det vil sige, at de ikke skal afgive splinter eller være ved at falde sammen, fordi man stiller på stolens eller bordets indstillingen. Åbne rum som inspirerer til at arbejde og lære. Det kan være, at skolerne har bestemte rum eller borde på gangene, som er reserveret til gruppearbejde. Hvide vægge er godt, men der må også gerne være plads til kunst på væggene, såsom graffiti-udsmykkede vægge (lavet af kunstnere, ikke eleverne). Eleverne vil gerne komme med forslag til udsmykning i de lokaler, som de selv bruger. Inde miljøet skal være godt. Det vil sige, at luften skal være frisk og ikke er for tyk. Temperaturerne i lokalerne skal ikke have for store udsving ift. om det er sommer (for varmt) eller vinter (for koldt). Toiletter skal være gode, pæne og ligge i nærheden af klasselokalet. De fysiske rammer udendørs Igen er det vigtigt, at tingene virker og bliver repareret, hvis de går i stykker eller bliver ødelagt. Den næst vigtigste ting er, at udendørs arealerne er rene og pæne. Hvis der er beskidt fra morgenstunden, har man som elev også mindre behov for at holde det pænt. Skolegården skal kunne bruges af både de små og store klasser. Hvor de små klasser gerne vil have noget at lege i/på, så er grønne arealer med bænke mere attraktivt for udskolingseleverne. Gældende for alle aldersgrupper er ønsket om gode baner til fysiske aktiviteter, såsom eksempelvis basket, fodbold eller lignende. Er der noget man skal være særlig opmærksomme på ift. visionen? Visionen skal italesættes på skolerne i en eller anden form, for at eleverne oplever, at der er en grund til, at man gør noget ved de fysiske rammer. Der er nemlig på nogle skoler en uheldig tradition med ikke at passe nok på de fysiske rammer. Så det skal italesættes, hvordan man behandler nyt inventar. Dette arbejde kan evt. gøre i samarbejde med hver skoles elevråd, da de er vant til at gøre kampagner af forskellig slags, såsom toilet- (toiletadfærd) eller skraldekampagner (husk at brug skraldespandene). Generel inddragelse af eleverne i arbejdet med indretning og håndtering er godt, da de skaber større medejerskab for det, hvilket gerne skal føre til mindre ødelæggelse. 5