Tendenser i krydsfeltet mellem uddannelse og arbejdsmarked Oplæg på Region Sjællands afslutningskonference om Kvalificeret arbejdskraft til produktionsvirksomheder i Region Sjælland 11. oktober 2017 Jannik Schack Politisk chef Tænketanken DEA
Kort om Tænketanken DEA Uddannelse Samfundets investeringer Forskning Værdiskabelse og konkurrencekraft Innovation
Nedslag 1. Hvilke overordnede tendenser ser vi på arbejdsmarkedet? 2. Er vi på vej rette vej eller på vej mod overuddannelse? 3. Får vi slået hul på SMV-arbejdsmarkedet? Hvordan går det den første akademiker i private virksomheder, hvor mange ansættes og hvordan de klarer sig? 4. Har vi nok af de rigtige kloge hoveder og er vi gode nok til at tiltrække og fastholde højtuddannet arbejdskraft fra udlandet? 5. Hvordan bygger vi en endnu stærkere videnbro?
Tendenser på arbejdsmarkedet
Tendenser på det fremtidige arbejdsmarked Demografien ændres Teknologisk og erhvervsmæssig udvikling Kortere ansættelser og hyppigere jobskifte
stiller krav til nye kompetencer hele livet igennem Nye/ændrede jobfunktioner Flere arbejdsliv Kompetenceudvikling en naturlig del af livet
Er vi på rette vej eller på vej mod overuddannelse?
Den brændende platform 3 ud af 4 af fremtidens universitetsuddannede i 2030 forventes at skulle finde arbejde på det private arbejdsmarked Privat sektor skal absorbere dobbelt så mange ekstra om året frem mod 2030 Særligt SMV erne forventes at skulle trække læsset Dimensionering: Loft over antallet af studiepladser på ledighedstruede uddannelser men er det nok for at undgå uddannelsesinflation og gøgeungeeffekter? Paradoks: Høj dimittendledighed og lav generel ledighed
De fleste akademikere lander på relevant hylde Figur Kombineret 7: Kombineret match for match dimittender for dimittender fordelt på hovedområder fordelt på hovedområder Pct. 100 Andel af dimittender, som ét og fem år efter endt studium var ansat i et akademisk og/eller lønmæssigt matchende job. Dimittendårgangene 2001-2013 og 2001-2009, lønmodtagere 95 90 I alt, fem år efter 85 80 I alt, ét år efter 75 70 65 60 55 50 HUM SAM TEK NAT SUND Kilde: Egne beregninger. Match ét år efter afsluttet uddannelse Match fem år efter afsluttet uddannelse
Får vi slået hul på SMV-arbejdsmarkedet og hvordan går det den første akademiker i private virksomheder?
Det går fremad flere akademikere i den private sektor Antal personer 140.000 130.000 120.000 110.000 100.000 90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde: Egne beregninger.
men kun hver 20. ansættes som den første akademiker Nyansættelser i den private sektor Antal personer personer 40.000 35.000 1.542 30.000 25.000 1.593 1.751 1.327 1.101 1.178 1.354 1.479 20.000 15.000 28.392 30.311 33.361 30.171 25.761 26.937 27.604 30.676 10.000 5.000 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Heraf nyansatte første akademikere Nyansatte akademikere i alt Kilde: Egne beregninger.
Den første akademiker ansættes typisk i virksomheder af en vis størrelse og kompleksitet Privat sektor Første akademiker Ingen akademiker Andel i pct., 2005-2011 i året efter Gns. virksomhedsstørrelse Første akademiker: 28 Ingen akademiker: 4 Færre end 5 medarbejdere 40% 83% 6-10 medarbejdere 20% 9% 11-20 medarbejdere 18% 5% 21-50 medarbejdere 15% 2% Flere end 50 medarbejdere 7% 1% I alt 100% 100% Antal observationer 9.823 1.651.338 Kilde: Egne beregninger
Flest virksomheder med den første akademiker er inden for handel, hotel og transport Figur 3: Virksomheder fordelt efter branche Privat sektor Andel i pct, 2005-2011 45 40 35 30 25 20 15 10 5 Første akademiker i året efter Ingen akademiker 0 Handel, hotel og transport Videnservice, undervisning og finansiering Kilde: Egne beregninger. Andre serviceydelser Industri, råstofudvinding og forsyning Information og kommunikation Bygge og anlæg Ejendomshandel og udlejning Landbrug, skovbrug og fiskeri Sundhed og socialvæsen Kultur og fritid Energi, vandforsyning og renovation
Virksomheder med den første akademiker ligger ofte i de større byer København by Østjylland Københavns omegn Sydjylland Nordsjælland Nordjylland Fyn Vest- og Sydsjælland Første akademiker i året efter Ingen akademiker Vestjylland Østsjælland Bornholm 0 5 10 15 20 25 Privat sektor Kilde: Egne beregninger. Andel i pct, 2005-2011
Konklusion: Den første akademiker har det ikke let Før Første år af ansættelsen Efter 68 % 54 % 39.200 kr. 54 % 33 % 27.600 kr. 20 % 28 % Ledighed året før Arbejde på højeste niveau Lønindkomst Andel i samme virksomhed året efter 2005-2012 Kilde: Egne beregninger. Første akademiker Akademikere i forvejen
Har vi nok af de rigtige kloge hoveder og er vi gode nok til at tiltrække og fastholde højtuddannede fra udlandet?
Trods uddannelsesboom mangler vi arbejdskraft 14.000 civilingeniører i 2025 6-8.000 it-kandidater i 2025 44.000 faglærte i 2025
Det går godt brain-gain af højtuddannede fra udlandet Antal personer 5.000 4.500 4.000 Nettoindvandring: 2001-2013: 10.000-12.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Indvandrere med en VU Udvandrere med en VU Anm.: Figuren omfatter personer, som har gennemført en hel videregående uddannelse. Kilde: Egne beregninger.
Flest højtuddannede fra udlandet i hovedstaden og i det midtjyske Højtuddannede indvandrere fordelt på regioner Andel i pct., 2001-2013 Uden familie Med familie57 I alt 57 Hovedstaden 63% 57% 62% Midtjylland 15% 18% 16% Nordjylland 8% 9% 8% Sjælland 4% 3% 3% Syddanmark 10% 13% 11% I alt 100% 100% 100% Kilde: DEA (2016)
Højtuddannede fra udlandet bliver her længere Andel som er i Danmark 3 år efter 67% 72% Indrejseår 2003-2005 Indrejseår 2009-2011
Træerne vokser ikke ind i himlen: Andre lande har samme efterspørgsel Softwareingeniører, dataloger og cloud-teknikere Civilingeniører, diplomingeniører, maskinmestre El-installatører, elektrikere Biostatistikere, læger, sygeplejersker (med erfaring) Bygningsrådgivere Smede, industriteknikere, svejsere, monteringsmedarbejdere
Hvordan bygger vi en endnu stærkere videnbro?
Byggeklodser Mere Triple Helix: Uddannelsesinstitutioner + virksomheder + regionale erhvervsfremmeaktører Hvilke private erhverv ansætter den første akademiker målret kampagner herefter Erfaringer fra videregående uddannelsesinstitutioners brobygningsordninger og karrierecentre hvad virker og hvad virker ikke? Fleksible rammer (bachelor + VEU), der er responsive overfor et foranderligt arbejdsmarked og SMV-behov National strategi for tiltrækning og fastholdelse højtuddannede fra udlandet lempelige adgangsordninger (fast-track, positivliste, beløbsordning, forskerordning), spouse-programmer, internationale skoletilbud etc. etc. Danskundervisning, praktikpladser og studiejob til udenlandske studerende
Hvis du vil vide mere Rapport vedr. Første generation af akademikere i private virksomheder : https://dea.nu/publikationer/foerste-generation-akademikere-private-virksomheder Rapport vedr. Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker : https://dea.nu/publikationer/hvilke-private-virksomheder-ansaetter-foersteakademiker Rapport vedr. Danmark har overskud i kampen om højtuddannet arbejdskraft : https://dea.nu/nyheder-blogs/nyheder/danmark-overskud-kampen-hoejtuddannetarbejdskraft Rapport vedr. De fleste akademikere lander på relevant hylde : https://dea.nu/nyheder-blogs/nyheder/de-fleste-akademikere-lander-paa-relevanthylde
Jannik Schack Politisk chef Tænketanken DEA js@dea.nu Twitter: @jannikschack Tak for ordet