Center for Sundhed & Pleje Version juni 2017 Titel: Ernæringsindsats ift. funktionstab hos ældre for eksempel uplanlagt vægttab, fejlernæring, dysfagi Gældende for: Ansvarlige: Målgruppe: Formål: Begreber: Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune Lederne i plejen Alt personale ansat i plejen Formålet med ernæringsforebyggelse er, at de ældre bevarer et aktivt, selvstændigt og meningsfuldt liv ved at Forebygge nedsat livskvalitet som følge af funktionsbegrænsninger ved fejlernæring Vedligeholde ernæringstilstanden ved at iværksætte rette initiativer eks. hjælpemidler, udrede synke-tygge besvær Minimere hospitalsindlæggelser som følge af fejlernæring eks. lungebetændelser (dysfagi) og knoglebrud Ernæringstilstand: en persons helbredstilstand i relation til en tilstrækkelig eller optimal tilførsel af næringsstoffer. Er denne tilførsel ikke tilstrækkelig fører det til underernæring, vægttab, forringelser i kroppen og nedsat fysisk formåen. Undervægt defineres som BMI (Body Mass Index) under 18,5. Uplanlagt vægttab er et vægttab, hvor borgeren taber sig uden at ville det. Ernæringsbehov: En persons behov for energi og protein ud fra alder, basalstofskifte, fysisk aktivitetsniveau og evt. en stressfaktor. Ernæringsterapi: Individuel behandlingsplan ift. ernæring. Kan fx omfatte ændret kost, træning, hjælpemidler, mm. Inden ernæringsvurdering Kostdagbog: Notering af, hvad og hvor meget der ca. spises og drikkes i en defineret periode. Borgeren eller værgen informeres om formålet med en ernæringsvurdering af ham/hende. Borgeren eller værgen skal give samtykke inden ernæringsvurdering udføres.
Beskrivelse af opgaven: Tidlig opsporing Ansvarlige for ernæringsindsatsen fremgår af flowdiagrammet bilag 1. Vejning foretages af SOSU-personale (god praksis for vejning bilag 2): - Når borgeren flytter ind på plejecenter indenfor 14 dage efter indflytning - Når borgeren er visiteret med ydelser indenfor Personlig pleje indenfor 14 dage efter ydelsen er startet op - Regelmæssigt ca. 1 gang månedligt. - Når borgeren har været syg eller indlagt - Hvis borgeren er faldet mere end 2 gange siden sidste vejning Hvis borgeren ikke vil eller kan vejes, vurderes ernæringstilstand ud fra en vurdering af om borgeren har tabt sig den sidste måned, eks tøjet hænger? Vær opmærksom på også at vurdere ernæringstilstanden ved: - Tab af fysisk funktionsevne eksempelvis dysfagi - Når det vurderes at borgeren har behov for madservice - Påbegyndelse af træning (behov for ekstra protein og energi) Udredning Ved vægttab over 1 kg eller ved funktionsnedsættelser benyttes EVS (ernæringsvurderingsskema) i CARE, til vurdering af spisevaner og ernæringstilstand. Ved meget store vægttab kontakt lægen, da det kan skyldes en alvorlig sygdom. Borgeren kan score 0, 1 eller 2 point i Ernæringsvurderingsskemaet. Som udgangspunkt vil borgere med score 0 triageres grøn, borgere med score 1 triageres gul og borgere med score 2 triageres rød. Om triageringen skal være gul eller rød beror på en helhedsvurdering af SOSU-assistent og/eller sygeplejerske. Udredningen kan foretages ved hjælp af Skema til hjælp for udredning af dårlig ernæringstilstand, Bilag 3. Udredning skal laves inden for 5 hverdage. Akutte problematikker skal behandles hurtigst muligt. Handleplan /Ernæringsterapi SOSU-assistent, sygeplejerske eller ernæringsvejleder udarbejder handleplan for ernæringsterapien i CARE, i samarbejde med borgerens kontaktperson (om muligt). - Inddrag evt. pårørende, idet de kan understøtte evt. tiltag. - Udlever evt. relevante pjecer og materialer til borgeren, bilag 4 - Opstil mål for indsatsen (stabil vægt eller vægtøgning) noter indsatsen under Sygeplejefaglige optegnelser (EVS, døgnrytmeplan), i Handlingsplan (problem, mål, handling) og i Helhedsvurdering. - Inddrag relevante samarbejdspartnere såsom køkken, ergoterapeut, læge, tandlæge, osv. Jf. bilag 3
Handlingsplan vurderes løbende af SOSU-personale. Vurder fx Er borgeren på vej mod sit mål? Kan borgeren det, der er aftalt? Borgere med gul triage vurderes igen efter ca. 1-2 uger ved hjælp af EVS i CARE. Borgere med rød triage vurderes igen efter ca. 1 uge ved hjælp af EVS I CARE. Evaluering/ opfølgning Afslutning Hvis borger ved opfølgende vejning viser et fortsat vægttab, udfyldes kostdagbog i 2 dage for at forsøge at lokalisere udfordringerne nærmere. Sygeplejerske eller ernæringsvejleder reviderer handleplanen. Når ernæringsbehandlingen afsluttes noteres af hvilken grund under Evaluering af handleplan i CARE. Dato Maj 2017 Revideres: Maj 2019 Udarbejdet af: Hanne Rønnoe - ergoterapeut, Lisbeth Danielsen Rud - ergoterapeut, Maj- Britt Duus ernæringsvejleder
Bilag 1: Flowdiagram over ansvarlige for ernæringsindsatsen
Bilag 2 - God praksis ved vejning Når den ældre skal vejes, så: Brug samme vægt om muligt Vej på nogenlunde samme tid af døgnet (vægten kan svinge 1-2 kg på en dag alt efter hvornår borger har været på toilettet og spist et hovedmåltid) Vej den ældre i nogenlunde samme mængde tøj Noter vægten under Klient målinger i CARE. Skriv under bemærkningsfeltet forholdene omkring vejning. Fx Vejet kl. 8 i nattøj efter toiletbesøg. Ved den allerførste vejning noteres i bemærkningsfeltet borgerens tidligere normale vægt samt det, borgeren ønsker at veje. Vurder: Hvordan er vægthistorikken i forhold til borgerens optimale/ønskede vægt? Fx: er der en generel tendens til faldende vægt? Har vægten ændret sig +/- 1 kg siden sidste måling? o Hvis ja, overvej om målingen er rigtig i forhold til forholdene omkring vejningen. Hvis borgeren reelt har tabt sig mere end 1 kg uplanlagt, skal borgeren nærmere ernæringsvurderes. o Hvis nej, er der risiko for, at borgeren reelt har tabt sig, men det er skjult af væskeophobning? Rengøring af kommunal vægt: Efter vejning rengøres vægten ved hjælp af en vand-og sæbe-engangsklud, fx den grønne klud med navnet Wet Wipe Universal.
Bilag 3: Skema til hjælp for udredning af dårlig ernæringstilstand Tal med borgeren om hans/hendes oplevelse af vægttabet Hvad kan forklaringen være på vægttabet?? Oplever borgeren konsekvenser ift. vægttabet? Opleves vægttabet positivt eller negativt? Har borgeren oplevet væsentlige forandringer på det seneste? (fx tab af ægtefælle, sygdom) Problem Undersøg fx Eksempler på handlemuligheder Kosten / spiser for lidt Mund- og Tandstatus - Har borgeren holdninger eller vaner af betydning for kosten eller vægten? Fx mad de ikke vil spise eller hvad de selv ønsker at veje. - Levner borgeren mad på tallerkenen? - Er der nok energi i hoved- og mellemmåltider? - Får borgeren det anbefalede tilskud af D-vitamin og kalk? - Kan borgeren lide maden? - Er der for kort tidsrum mellem hovedmåltider? - Får tilbudt nok mellemmåltider? - Er der forhold ved spisesituationen, som mindsker lysten/muligheden for at spise? - Samler borgeren appetit ved at være fysisk aktiv? - Problemer med egne tænder eller protese? - Smerter i munden? - Mundtørhed? - Svamp eller sår? - Tale med borger om præferencer og optimal kost og vægt ud fra Madønsker og pjecen Når du skal tage på - Ændret kostform fx til energitæt kost eller blød kost. Det kan være nødvendigt at fravige en diæt i en periode, for at borgeren kan tage på. - Flere mellemmåltider evt. som energi- og/eller proteindrik - 2 dages kostdagbog - Multivitamin-mineraltablet - Ændring i dagsrytme - Ændringer ift. spisesituation, fx afskærmning, selskabet, borddækning, anretning, mm. - Mere fysisk aktivitet - Undersøgelse af tænder/protese af tandlæge - Stimuler spytdannelse før måltider ved mundtørhed fx med juice, pastiller, ell. lign. - Behandl svamp og sår Samarbejdspartnere - Køkken/madleverandør -Ernæringsvejleder - Læge ift. grøn recept og hvis borger har kronisk sygdom (fx diabetes) og behov for ændret kostform. - Private firmaer ift. ernæringsprodukter - Aktivitetsmedarbejder - Pårørende - Frivillige fx cykelpiloter - Sygeplejerske - Borgers tandlæge eller omsorgstandpleje -Ernæringsvejleder - Køkken
Hjælp til at spise Sygdom Medicin - Ernæringsvejleder - Sygeplejerske Sondekost - Optimal sidde- og hovedstilling? - Får borger rette hjælp til at spise? - Behov for hjælpemidler? - Påvirker kronisk eller akut sygdom ernæringstilstand? Fx. nedsat funktionsevne, nedsat appetit, glemsomhed, træthed eller pga. øget behov for energi og protein. - Giver medicin kvalme, smagsforstyrrelser, mundtørhed, madlede, diarré eller forstoppelse? - Er dagskosten tilstrækkelig? - Trives borger fysisk og psykisk med sonden? - Fungerer sonden som den skal? - Ændret kostform fx til blød kost m. mos eller gratinkost - Attylet ift. drikkevarer - Optimer siddestilling - Tale med borger om, hvad han/hun ønsker at kunne i fremtiden selv (motivation) - Hverdagsrehabilitering - Hjælpemidler - Øget hjælp til fx anretning, tilberedning, servering eller spisning - Udredning - Øget energi- og proteinindhold i kosten - Ændringer i tidspunktet for medicinindtaget - Ændringer i medicin - Ændret kost - Tale med borger om sondeernæringen - Beregn om kosten dækker borgers ernæringsbehov Samarbejdspartnere - Ergoterapeut Problem Undersøg fx Eksempler på handlemuligheder Tygge- - Dysfagi? 1 - Udredning ved MEOF-ll, se og bilag 5 synkebesvær - Har maden den rette konsistens? Træning af mund og kæbe -Ernæringsvejleder - Køkken/madleverandør - Læge - Hverdagsterapeut - Ergoterapeut - Visitation - Pårørende - Sygeplejerske - Sårsygeplejerske - Demenskonsulent - Ernæringsvejleder - Læge - Sygeplejerske - Læge - Ernæringsvejleder - Private firmaer ift. ernæringsprodukter - Læge 1 Tegn på dysfagi kan f.eks. være: Hosteanfald under eller efter synkning, uklar stemme, er længe om at synke, synk, der tydeligt kan høres, mad og væske løber ud af mundvigen eller næsen, tygger langsomt, tygger kun op/ned, nedsat ansigtsmimik, madrester i munden/på læberne efter et måltid, hyppige lungebetændelser
Problem Undersøg fx Eksempler på handlemuligheder Mistrivsel - Er borger ensom? - Tale med borger om hvad der - Er borger i sorg? giver livskvalitet og om det bliver tilgodeset - Er borger deprimeret? - Udredning for depression - Selskab ved måltider - Fysisk aktivitet - Besøgsven Samarbejdspartnere - Pårørende -Visitation -Læge - Aktivitetsmedarbejder -Netværksmedarbejdere - Frivillige Sammenfatning Hvilke forandringer er borgeren selv motiveret for og hvorfor: Handlinger, som borger og personale er enige om at sætte i værk:
Bilag 4: Pjecer og materialer til udlevering, efter behov Pjece/ materiale Indhold Flyer om vejning information til borger og pårørende om, hvorfor vi vejer? Her kan du få fat i materialet Dysfagi der er 6 pjecer under temaet 1. Information om dysfagi 2. Siddestilling 3. Mad 4. Drikke 5. Mundhygiejne 6. Hjælpemidler Medicin og Ernæring bekriver medicin, som kan nedsætte indtag af mad og drikke, og dermed påvirke ernæringstilstanden negativt Får du protein nok viser eksempler på behov for protein, når man er rask og ved sygdom samt forslag til proteinrige fødevarer Kost og sårheling beskriver hvilken kost, der kan hjælpe ved sårheling Madønsker skemaet kan i samarbejde med borgeren bruges til at snakke om dagens måltider og gode spisevaner.
Pjece/ materiale Indhold Kostdagbog denne kan anvendes, hvis man har brug for borgeren (pårørende) noterer, hvad der faktisk er indtaget af mad og drikke. Her kan du få fat i materialet Luk mig op køleskab, oversigt til at hænge op ved køleskabet. Viser hvilke fødevarer, der er gode at have, når appetitten er nedsat. materialer\pjecer fra Socialstyrelsen God mad - Godt liv Luk mig op køkkenskab, oversigt til at hænge op ved køkkenskabet. Viser hvilke fødevarer, der er gode at have, når appetitten er nedsat. materialer\pjecer fra Socialstyrelsen God mad - Godt liv Når du skal tage på borgeren får ideer til, hvordan de kan tage på eller stabilisere deres vægt. materialer\pjecer fra Socialstyrelsen God mad - Godt liv Mellemmåltider, når borgeren skal tage på i vægt materialet består af 3 sider: Inspiration til dagens gode mellemmåltider lækre, energidrikke og varme fristelser gode, energidrikke man kan købe Nyd livet med alkohol til dig over 65 år. Oplysninger til borgeren om opmærksomhedspunkter ved alkoholforbrug, når man bliver ældre, har mistet en ægtefælle m.m. materialer\pjecer fra Socialstyrelsen God mad - Godt liv Pleje\Plejeområdet\Ernæringsindsats med materialer\alkoholpjecer Borgeren får kontaktoplysninger til rådgivning.
Bilag 5 Skema til udredning for dysfagi MEOF-II, Minimal Eating Observation Form-Version II Vurdér hvorvidt patient/borger klarer at spise uden hjælpemiddel/assistance/kompensation. En markering i gråt område indikerer problemer/vanskeligheder. Vejledning til at foretage bedømmelsen, se næste side. Observation ved Dato: Sign. Morgenmad Frokost Middag Mellemmåltid Andet FØDEINDTAGELSE Klarer selv uden problemer A1 Siddestilling (sidder normalt/uden støtte) 0 1 A2 Håndtering af mad på tallerken (uden at spilde, uden hjælpemiddel, anvender begge hænder) 0 1 Ja Nej A3 Transport af mad til mund (uden at spilde, rammer munden med det samme, ingen hjælpemidler). 0 1 SYNKEPROCESSEN Klarer selv uden problemer B1 Manipulering af mad i mund (tygger, almindelig konsistens, ingen mad i mundvig og kind) 0 1 B2 Selve synkeprocessen (uden hoste, uden særlig koncentration, ingen eller kun få madrester i munden). B3 Er det vanskeligt at tygge maden pga. problemer med tænder/proteser eller mund ENERGI/APPETIT Ja Nej 0 1 0 Aldrig 1 Nogle gange/ 1 Ganske 1 Meget 0 Sjældent af og til ofte ofte Ja C1 Spiser mere end ¾ af portionen 1/1 portion (100 %) 0 ¾ portion (75 %) ½ portion (50 %) Klarer selv uden problemer Nej 1 1 < ½ portion (<50 %) 1 C2 Orker at spise et helt måltid i jævnt forløb og stopper først, når patienten/borgeren føler sig mæt 0 1 C3 Appetitten nu sammenlignet Øget med tidligere Westergren, A. Oversat til dansk med tilladelse fra Westergren, A. 0 Kraftigt 0 Øget 0 Normal 1 Nedsat 1 Kraftigt Ja Nej nedsat
Forklaringer til bedømmelse af spiseprocessen ved observation af almindeligt måltid A1 Siddestilling under måltidet. For bedømmelsen ja kræves at: patienten/borgeren sidder selvstændigt og bevæger sig frit efter egen vilje i siddende stilling. A2 A3 B1 B2 B3 C1 C2 C3 Håndtering af mad på tallerken. For bedømmelsen ja kræves at: patienten/borgeren bruger begge hænder der er kun beskedent spild ved siden af tallerkenen patienten/borgeren benytter ingen hjælpemidler (f.eks. tallerkenkant, specielt bestik) patienten/borgeren bruger traditionelt bestik (ikke ske til kød og kartofler) patienten/borgeren skærer selv sin mad ud, smører selv sit brød patienten/borgeren både løfter og sætter selv kop og glas fra sig. Transport af mad til mund. For bedømmelsen ja kræves at: patienten/borgeren har fri bevægelighed i armene patientens/borgerens bevægelser i arme, krop og hoved koordineres, når maden føres op til munden patienten/borgeren har ikke behov for spisestykke patienten/borgeren rammer munden direkte der er kun beskedent spild ved tranport af mad til mund patienten/borgeren holder selv glas/kop/bestik eller smørrebrød patienten/borgeren anvender ikke tilpassede redskaber (f.eks. suppe i krus, sugerør). Manipulering af mad i munden. For bedømmelsen ja kræves at: patienten/borgeren har både vertikale og horisontale tyggebevægelser madens konsistens er ikke tilpasset patienten/borgeren flytter nemt maden bagud i munden patienten/borgeren har ikke madrester i munden efter et måltid (kontrollér specielt området mellem tænder og kind) samtaler under måltidet er muligt (mellem mundfulde). Synkeprocessen. For bedømmelsen ja kræves at: patienten/borgeren har under måltidet kun få moderate host, der kan opfattes som fejlsynkning synkebevægelsen følger umiddelbart efter at maden er færdigtygget patienten/borgeren holder ikke pause og ikke har behov for ekstra koncentration i forbindelse med synkeprocessen efter synkeprocessen er munden stort set tom. Problemer med at tygge. For bedømmelsen sjældent eller aldrig kræves at: patienten/borgeren tager en passende bid af maden og deler den ikke på afvigende måde (Eksempel: deler ikke brødet ved at trække det mellem tænder og hænder) maden tabes ikke ud af munden på patienten/borgeren, imens han/hun tygger. Mængden af spist mad (hvor det forudsættes, at portionen er tilpasset personens behov ift. mængde og indhold). For bedømmelsen Ja 1/1 (100 %) kræves at: patienten/borgeren spiser hele portionen og levner kun krummer eller småbidder der gives ikke kunstig ernæring (enteral eller parenteral) pga. utilstrækkeligt kostindtag. Patienten/borgerens energi. For bedømmelsen ja kræves at: måltidet afbrydes kun når patienten/borgeren er mæt, ikke fordi patienten/borgeren ikke orker at fortsætte. Appetitten nu, sammenlignet med tidligere: spørg primært om patienten/borgerens egen vurdering, derefter foretages et skøn af observatøren patientens/borgerens appetit nu skal sammenlignes med patientens/borgerens sædvanlige appetit.