Hjertestarter (AED Automatisk Ekstern Defibrillator)

Hjertestarter (AED Automatisk Ekstern Defibrillator) Jan Tagesen Pludseligt opstået hjertestop uden for sygehus er en tilstand med høj dødelighed, som kan reduceres ved hurtigt at foretage defibrillering ved hjælp af en hjertestarter (AED). Overlevelsen kan endvidere øges betragteligt, hvis der hurtigt ydes hjerte-lunge-redning (HLR), idet dette øger succesraten ved defibrillering. I september 2003 udsendte Dansk Hjertestopregister en rapport (1), hvori det bl.a. blev konkluderet på baggrund af data indsamlet i Danmark i perioden 2001-2002: 1) Der forekom ca. 3.500 hjertestop årligt uden for sygehus, 2) overlevelsen efter hjertestop uden for sygehus i Danmark var ca. 5 % efter 14 dage, hvilket var lidt under gennemsnittet for andre vestlige lande, 3) overlevelsen var højere (op til 30 %), i de tilfælde, hvor hjertestoppet både er observeret, den initiale rytme er stødbar, og behandling iværksættes inden for 5 min. efter det tidspunkt, hvor hjertestoppet skønnes at være indtruffet, og 4) HLR blev påbegyndt af lægfolk i kun 23 % for de observerede hjertestop, hvilket var lavt sammenlignet med Sverige (36 %) og Norge (> 50 %). I Norge er HLR obligatorisk undervisning i folkeskolen. Hurtig indsats med 1) Hurtig rekviréring af hjælp (ring 112), 2) hur tig start af HLR, samt 3) hurtig defibrillering ville øge chancen for overlevelse efter hjertestop uden for sygehus betragteligt, samt reducere risikoen for neurologiske skader som følge af iltmangel til hjernen under hjertestoppet. 199

Hvorfor brug af lægmandshjertestarter (AED)? Hjertestarteren blev for alvor introduceret i Danmark, efter at Sundhedsstyrelsen ved AED-Hjertestarter-konferencen i 2003 gjorde det lovgivningsmæssigt muligt for alle at bruge den, eftersom brug af AED ikke bliver betragtet som medicinsk behandling. Inden AED en blev introduceret, måtte en patient med hjertestop behandles med almindelig HLR og afvente ambulancepersonalets ankomst. Først da kunne der påbegyndes rytmeanalyse og eventuel stødafgivelse ved hjertestarter medbragt af redningsmandskabet. Baggrunden for introduktion af AED en kom fra studier i USA, som dokumenterede, at overlevelsen ved hjertestop øges betragteligt ved en kombination af HLR og brug af hjertestarter. Fælles for studierne var en overordnet strategi med hurtig defibrillering før ankomst af ambulancetjenesten. Herved søges tiden fra kollaps til første defibrillering minimeret, hvilket medfører større sandsynlighed for succesfuld genoplivning. Denne strategi betegnes Public Access Defibrillation (PAD). De mest påfaldende resultater er fra Chicagos lufthavn, hvor der blev dokumenteret overlevelse uden varige mén i 60-74 % af tilfældene, hvis defibrillering skete inden for 3-5 min. efter kollaps (2). En anden undersøgelse fra Chicago, hvor sikkerhedsvagter i et kasino blev oplært i brug af en automatisk defibrillator, kunne vise en overlevelse på 74 % på udskrivningstidspunktet fra sygehuset og uden varige mén, hvis defibrillering var foretaget inden for 3 min. efter indtrådt hjertestop. Dette i modsætning til 49 %, hvis tiden var længere (3). Et andet studie, foretaget på en kardiologisk rehabiliteringsklinik, viste, at hjertestoppatienternes overlevelse var på mere end 90 %, hvis de blev defibrilleret inden for 2 min. efter hjertestoppets opståen. Øjeblikkelig genoplivningsprocedure (HLR) sammen med defibrillering inden for 3-5 min. er vist at give overlevelsesrater på 49-75 %. For hvert minut defibrillering forsinkes, reduceres sandsynligheden for overlevelse til udskrivelse fra sygehus med 10-15 %. Jo hurtigere, der kan monteres en AED på en person med hjertestop og dermed 200

få udført defibrillering så hurtigt som muligt efter hjertestoppets opståen, desto større er chancen for overlevelse. Ved at udbrede hjertestartere i det offentlige rum har lægfolk fået adgang til disse, og dermed sammen med HLR til at kunne behandle et hjertestop med stød (defibrillering) med en meget bedre prognose end tidligere. Overlevelsen efter hjertestop falder med ca. 7-10 % for hvert minut, der går til første defibrillering (4). Såfremt HLR pågår, falder overlevelsen kun 3-4 % pr. minut til første defibrillering (5). Genoplivning med hjertestarter uden for hospital er blandt andet også anbefalet af Dansk Cardiologisk Selskab (DCS), jf. DCS holdningspapir tilbage i 2008 (6). Hvad er en hjertestarter? Professionelle hjertestartere, de såkaldte defibrillatorer, er anvendt i mange år på sygehuse til behandling af hjertestop. De er kendetegnet ved blandt andet at have en skærm til aflæsning af EKG (elektro kardiogram) for vurdering af hjerterytme, samt at de er manuelt betjente (Fig. 1). Den professionelle hjertestarter kræver indgående kendskab til hjertestop og hjertestopbehandling og er livsfarlig i ukyndige hænder. En såkaldt læg mandshjertestarter, også kaldet AED, (Fig. 2) er udviklet til brug af lægmand ved behandling af hjertestop. AED står for Automa tisk Ekstern Defibrillator. Automatisk, da den selv udfører analyse- og behandlingsseancen og guider lægmand igennem proceduren, ekstern, da elektroderne placeres uden på patientens nøgne brystkasse, og endelig afgiver den stød til patienten, den såkaldte defibrillering. Der er ikke nogen skærm til aflæsning af hjerterytme, men den guider én igennem stødproceduren vha. såkaldte prompter (talende vejledninger) og lyde, og er ikke farlig i ukyndige hænder, da den udelukkende kan støde, hvis der er tale om et hjertestop. Man kan med andre ord ikke fejl agtigt komme til at støde patienter uden hjertestop. Der findes omkring 15 forskellige hjertestartere kommercielt tilgængelige på det danske marked, som har forskelligt design, hvoraf de syv er 201

FDA-godkendte. Alle virker imidlertid efter samme princip ved at guide behandleren igennem behandlingsproceduren. De er efterhånden opsat mange steder i det offentlige rum, fx lufthavne, indkøbscentre, idræts- og svømmehaller og ved strande i et skab eller på et ophæng. Disse steder vil være markeret med et skilt (Fig. 3). Endvidere kræver AED er stort set ingen vedligeholdelse. De er forsynet med en synlig vedligeholdelsesindikator, som viser status for hjertestarteren. De udfører daglige selvtest, som indebærer analyse af batteri, elektroder og det interne elektroniske kredsløb. Såfremt denne selvtest finder fejl, vil AED en afgive en høj alarmlyd, således at fejlen kan rettes. Batteriet holder ca. fire år. Elektroderne har begrænset holdbarhed, som vil fremgå af datomærkningen. Det er vigtigt at, elektroderne udskiftes rettidigt, da det ellers kan medføre fejlagtig rytmeanalyse under genoplivningsseancen. Fig. 1. Eksempel på professionel defibrillator. Fig. 2. Eksempel på hjertestarter (AED) i lukket (a) og åben tilstand (b). b a 202

Fig. 3. Skilt til markering af hjertestarters placering. Hvornår anvendes en hjertestarter? En hjertestarter anvendes i kombination med basal genoplivningsprocedure (HLR), som er den danske betegnelse for hjertemassage og kunstigt åndedræt. Både HLR og brug af hjertestarter indgår i den såkaldte overlevelseskæde (Fig. 4). Første led er tidlig erkendelse og hurtig alarmering (ring 112), andet led er tidlig HLR, tredje led er tidlig defibrillering og fjerde led er efterbehandling på sygehus. Behandling af hjertestop med hjertestarter står aldrig alene, men skal altid kombineres med HLR. HLR startes så tidligt som muligt, når personen viser tegn på hjertestop. Hjertestop kan have flere forskellige årsager, men langt den hyppigste er et massivt hjertetilfælde med blodprop i hjertet, også kaldet et AMI (Akut Myokardie- Infarkt) eller koronartrombose. Fig. 4. Overlevelseskæden. 203

En opgørelse af mere end 21.000 hjertestop uden for hospital viste, at i 82 % af tilfældene var årsagen underliggende hjertesygdom. De hyppigste nonkardielle ætiologier var lungesygdom (ca. 4 %) og traume (ca. 3 %) (7). Blodprop i lungerne (lungeemboli) udgjorde 0,2 %. Hjertet er en kraftig muskelpumpe på størrelse med en knyttet hånd beliggende lidt til venstre bag brystbenet. Det har ligesom andre arbejdende muskler behov for tilstrækkelig blodtilførsel og dermed ilt for at kunne pumpe blodet rundt i kroppen. Hjertet består af to forkamre (atrier) og to hjertekamre (ventrikler), som er Fig. 5. Hjertets anatomi. Fig. 6. Hjertets kranspulsårer (koronararterier). 204

adskilte af hjerteklapper. Den store legemspulsåre, aorta, afgår fra venstre hjertekammer adskilt fra venstre ventrikel af aortaklappen (Fig. 5). Hjertemuskulaturen forsynes med blod (ilt) via hjertets kranspulsårer (koronarkarrene), som er relativt små arterier. De afgår ved roden af aorta ved venstre ventrikel (Fig. 6). Med stigende alder sker der en tiltagende åreforkalkning, som egentlig er en misvisende term, da der er tale om en åreforfedtning med ophobning af et fedtlag, såkaldte plaques i koronarkarrenes intima med forsnævret lumen til følge (Fig. 7). Nogle personer kan være disponerede for dette, fx ved ubehandlet forhøjet blodtryk, arvelig betinget hyperkolesterolæmi og ukontrolleret diabetes. Endvidere er rygning én af de vigtigste risikofaktorer. Forsnævringen forandrer blodkarrets oprindeligt glatte inderside, og ujævnhederne kan danne udgangspunkt for en sammenklistring af blodplader. Herved kan der ske hel eller delvis aflukning af blodstrømmen i blodkarret, og der opstår således en blodprop. Derved vil en del af hjertemuskulaturen miste sin blodforsyning og dermed også Fig. 7. Tiltagende forsnævring af koronarkarrenes lumen pga. arteriosklerose. 205

Fig. 8. Hjerteinfarkt pga. blodprop i koronarkar. iltforsyning, og en del af myokardiet vil nekrotisere (Fig. 8). Afhængig af størrelse og placering af dette infarkt kan der opstå skader på hjertets elektriske system, og der kan ske ophør af hjertets pumpefunktion og dermed hjertestop. Symptomerne på AMI er trykkende og knugende brystsmerter bag brystbenet og på tværs af brystet, de såkaldte retrosternale smerter. Smerterne kan radiere ud i venstre arm og op mod hals og kæbe. Smerterne ses også nogle gange at projiceres til ryg eller abdomen. Har patienterne en kendt angina pectoris, er de normalt i anfaldsbehandling med nitroglycerin, enten i form af resoribletter eller spray til anbringelse under tungen. Ved AMI har nitroglycerin ingen mærkbar effekt på smerterne (nitroglycerinresistente smerter), og de lindres heller ikke ved hvile. Patienten har dyspnø med hurtig respiration, er kold-klam-svedende, har kvalme/opkastning og er angst. Patienten skal hurtigst muligt på sygehuset og i antitrombotisk behandling og/eller akut ballon behandling. I 12-15 % af AMI-tilfældene ses der samtidig momentant hjertestop, og patienten bliver livløs. Hjertestop kan opstå uden forvarsel, men kan også forudgås af prodromer som angina pectoris, dyspnø, palpitationer og almen utilpashed. Hjertestop er en klinisk diagnose, 206

der stilles ved kombinationen af pludselig bevidstløshed og ophør af normal respiration. For den trænede og erfarne behandler gøres der tillige forsøg på palpation af pulsation i arteria carotis på halsen, og dette må maks. tage 5-10 sek. For lægfolk anbefales det ikke, at man bruger tid på at lede efter puls, men at der opstartes øjeblikkelig HLR med start af hjertemassage. Hos ca. 40 % af personerne med hjertestop kan der i de første få minutter efter hjertestoppets opståen være uregelmæssig og svag vejrtrækning, gispen eller rallen, de såkaldte agonale gisp, som ikke må forveksles med normal vejrtrækning (8). Så snart der er konstateret hjertestop, slår en hjælper alarm og rekvirerer ambulance (ring 112), og en anden hjælper henter en hjertestarter, hvis den forefindes. Der skal opstartes øjeblikkelig HLR jf. ERC (European Resuscitation Council) guidelines (9) med 30 tryk på brystbenet (Fig. 9) med en frekvens på 100-120 tryk/min. og en dybde hos voksne på 5-6 cm. Hjertemassage må ikke afbrydes unødigt, og der tilstræbes såkaldt kvalitetshjertemassage, dvs. korrekt dybde, frekvens og minimal pausering af denne. Dette efterfølges af to indblæsninger ved mund til mund, hvor man sikrer sig, at hovedet er bøjet bagover og Fig. 9. Ekstern hjertemassage. 207

næsen afklemt, og at brystkassen hæver og sænker sig ved indblæsningerne. Indblæsningerne bør ikke medføre afbrydelser i hjertemassage på mere end 5 sek. HLR fortsætter med 30 kompressioner og to indblæsninger, hvor der skal ske mindst muligt afbrud af HLR. Hos børn startes HLR med fem initiale indblæsninger efterfulgt af 15 kompressioner og to indblæsninger. Hos alle børn trykkes på den nederste halvdel af sternum med en dybde svarende til minimum 1/3 af brystkassens tykkelse (fx ca. 4 cm hos børn < 1 år og ca. 5 cm hos større børn) med en frekvens på 100-120 pr. min. Der gives altid HLR i ét minut inden montering af hjertestarter. Automatisk ekstern defibrillering anbefales til børn over ét år. For nærværende er der utilstrækkelig evidens for at anbefale eller fraråde brug af AED til børn under ét år. (9) Når hjertestarteren kommer frem, skal den monteres på patienten så hurtigt som muligt, og behandlingen med AED en opstartes. Hjertestop kan også opstå hos børn og unge, men væsentligt sjældnere end hos voksne. Hvert år dør omkring 100 børn og unge voksne under 35 år af pludseligt og uventet hjertestop i Danmark. Årsagen kan være arveligt betinget hjertearytmi eller ikke erkendt medfødt hjertesygdom. Hjertestop hos børn opstår hyppigst sekundært til anden sygdom og er oftest betinget af lav iltmætning i blodet (hypoxi). Prognosen ved hjertestop hos børn er dårlig. Iværksættes genoplivning ved ophør af respiration, men hvor hjertet stadig pumper, er langtidsoverlevelsen 50-70 % (10). Derimod er overlevelsen uden neurologiske sequelae kun 5 % ved hjertestop betinget af asystoli. Hvordan virker en hjertestarter? Hjertets normale rytme betegnes sinusrytme og ligger typisk mellem 60 og 100 slag pr. minut i hvile. Sinusrytmen genereres af specialiserede celler, nemlig sinusknuden i hjertets højre forkammer, som er hjertets normale pacemaker. Fra forkamrene spreder hjerteimpulsen sig ned til AV-knuden centralt i hjertet og herfra videre 208

ned i hjertets ventrikler via det hiske bundt (Fig. 10). Iltet blod bliver herefter pumpet ud i aorta og afiltet blod ud i lungekredsløbet til fornyet iltning. Ved hjertestop er sinusrytmen ophørt og afløst af én eller anden form for hjerterytmeforstyrrelse, som medfører ophør af hjertets normale pumpefunktion af livsvigtigt ilt. Figur 11 viser en normal sinusrytme på EKG. Fig. 10. Hjertets elektriske ledningssystem. Fig. 11. Normalt EKG (normal sinusrytme). Ordet hjertestop er egentlig noget misvisende. Hjertets mekaniske pumpefunktion er ophævet, men der er stadig elektrisk aktivitet i hjertemuskulaturen, som man udnytter ved brug af hjertestarteren. Langt de fleste hjertestop, op mod 60-80 % (11), vil oftest 209

starte med at være en takyarytmi, enten ventrikelflimren (VF), hvor hjertets ventrikler står og vibrerer (myokardiefibrillationer) eller ventrikulær takykardi (VT), hvor hjertets ventrikler viser påskyndet aktion (200-300 pr. min.). I begge tilfælde er hjertets normale pumpefunktion ophørt. Disse to former for hjerterytmeforstyrrelser er karakteriseret ved at være stødbare rytmer. Det indebærer, at en hjertestarter med stor sandsynlighed vil kunne re-etablere hjertets normale sinusrytme. På EKG vil henholdsvis VF og VT præsentere sig som vist på henholdsvis Fig. 12c og Fig. 12d. a b Fig. 12. Graf c) og d) viser henholdsvis de stødbare rytmerventrikeltakykardi (VT) og ventrikelflimren (VF), og graf e) viser ikke stødbar rytme i form af ventrikulær asystoli (VA). c d e Ventrikelflimren er den hyppigst forekommende takyarytmi, som ses hos ca. 70 % af patienter med hjertestop. Der kan også være tale om ikke stødbare rytmer som ventrikulær asystoli (VA) eller pulsløs elektrisk aktivitet (PEA). Jo længere tid, der går fra hjertestoppets opståen til behandling med hjertestarter (ofte efter 4-5 min.), desto større er risikoen for ventrikulær asystoli (VA)(Fig. 12e). Ved ventrikulær asystoli er der ikke længere nogen form for elektrisk aktivitet i hjertet. Det betegnes som en ikke stødbar rytme, og en AED vil ikke kunne støde. Det er derfor vigtigt at rekvirere og montere hjertestarteren, mens patienten viser en stødbar rytme 210

(VF eller VT). Hjertestarteren virker ved at udføre en defibrillering, som stopper hjertemuskelcellernes ukoordinerede re- og depolariseringer (ophæve de ventrikulære takyarytmier VF eller VT) ved at genstarte hjertets pacemakerceller, således at de genoptager deres normale aktivitet og kan producere en effektiv normal sinusrytme og genetablere hjertets normale pumpefunktion og dermed genoprette cirkulationen. Chancen for at overleve et hjertestop er 10 gange højere, hvis hjerterytmen er ventrikelflimren, sammenlignet med andre rytmeforstyrrelser (1). Overlevelsen ved ikke stødbare rytmer (VA og PEA) er til gengæld meget lille med en overlevelse på ca. 1 % (1). Hvordan bruger man en hjertestarter (AED)? En AED er nem at håndtere og transportere, og er typisk på størrelse med en bærbar computer. Sammen med hjertestarteren vil der ofte forefindes en lille ekstra taske, hvori der er en saks til opklipning af patientens tøj for lettere adgang til den nøgne brystkasse, en razerkniv til at fjerne kraftig brystbehåring inden elektrodepåsætning, samt eventuelt engangshandsker og ventilationsmaske (Fig. 13). Fig. 13. Taske med ekstraudstyr til brug ved anvendelsen af hjertestarter. 211

Så snart man åbner låget på hjertestarteren, starter den med at udsende en såkaldt stemmeguide (taleprompt) til at guide én gennem hjertestarterproceduren. På enkelte modeller vil der tillige være et display, som viser taleprompten. I hjertestarterens låg vil elektroderne ligge klar til brug. De skal åbnes, og den klæbende film fjernes inden monteringen på patienten. Der er tale om to elektroder, som ikke er sidebestemte, men som skal monteres, som det anvises. Det er normalt voksenelektroder, men enkelte modeller har også mulighed for montering af børneelektroder. Såfremt der ikke forefindes børneelektroder, og det er et barn, man skal anvende AED en på, bruger man de eksisterende voksenelektroder. Hjertestarteren måler patientens modstand (impedans), inden den afgiver stød, således at energimængden tilpasses den mindre kropsvægt. Hos et lille barn kan man eventuelt montere elektroderne antero-posteriort (på brystkassens for- og bagside). Er hjertestarteren semiautomatisk, vil der også være en aktiveringsknap, som skal bruges ved afgivelse af stød. Er den fuldautomatisk, er der ingen aktiveringsknap til afgivelse af stød, men hjertestarteren tæller ned og afgiver automatisk stød. Ved brug af hjertestarter skal retningslinjerne for sikker stødafgivelse følges. Sikker defibrillering indebærer, at direkte og indirekte patientkontakt skal undgås under rytmeanalyse og afgivelse af stød. De seneste guidelines fra ERC lægger vægt på at minimere pauser i hjertemassage før og efter defibrillering. Det anbefales således, at der pågår hjertemassage, mens defibrillatoren oplader. Eventuel ventilation med ilttilskud skal afbrydes, og iltkilden fjernes minimum én meter fra patienten. Før stødafgivelse skal behandleren advare eventuelt omkringstående personer. Et eksempel på en stemmeguide (taleprompt) ved en fuldautomatisk AED, som starter ved åbning af hjertestarterens låg, kan være: 1. Bevar roen. Følg stemmeinstruktionerne. Sikre dig at der er ringet 112 2. Begynd med at blotte patientens brystkasse. Fjern eller klip tøj om nødvendigt 212

3. Når patientens bryst er blottet, tages den firkantede foliepakke fra hjertestarterens låg 4. Åbn elektrodepakken og tag elektroderne ud 5. Træk en elektrode af plastemballagen 6. Sæt en elektrode øverst på det nøgne bryst som vist 7. Sæt den anden elektrode nederst som vist 8. Rør ikke ved patienten rytme analyseres 9. Stød anbefales lader op 10. Hold afstand 11. Der afgives stød om 3 2 1 12. Stødet er givet 13. Det er nu sikkert at røre patienten 14. Start hjerte-lunge-redning 15. Giv 30 kompression giv så to indblæsninger. Hjertestarteren tæller efterfølgende ned i 2 min. Samtidig udsender den en metronomlyd på 100/min. Efter 2 min.s HLR vil den gentage fra talepromt nr. 8-15. Dette kan gøres op til tre gange, altså maks. tre stød. Elektroderne bibeholdes på patienten for kontinuerlig monitorering, også efter eventuel positiv effekt efter stødafgivelsen. Mange AED ere har en indbygget computerfunktion, som opsamler data under genoplivningsproceduren. Disse data kan efterfølgende overføres til en PC for videre analyse og kan være til hjælp for den videre behandling af patienten på sygehuset. Den videre behandling på sygehuset vil være indlæggelse på intensivt hjerteafsnit, hvor patienten monitoreres og behandles. Behandlingen vil være antitrombotisk behandling og eventuel også akut PTCA (perkutan transluminal koronar angioplastik) eller PCI (perkutan corona-intervention (ballonbehandling med indsættelse af stent) for genopretning af det blokerede koronarflow. Patienten vil ofte også komme i let hypotermi (32-34 C) for at mindske risikoen for senfølger efter hjertestoppet. Efter brug af hjertestarteren, og efter at patienten er kørt på sygehus, skal hjertestarteren klargøres. Der foretages følgende: 213

1. Hent genoplivningsdataene lagret i AED ens interne hukommelse 2. Forbind et nyt sæt elektroder 3. Bekræft, at en eventuel statusindikator viser, at AED en er klar til næste brug. Hjertestop og hjertestarter i Danmark De nyeste tal fra Dansk Hjertestopregister opsamlet i perioden 2001-2010, viser, at ca. 3.500 personer hvert år falder om med hjertestop uden for hospital (12). Det svarer til ca. 10 hjertestop om dagen. Ca. 75 % af hjertestoppene sker i private hjem, mens de resterende 25 % sker i det offentlige rum. I de sidste ti år er andelen af personer, som overlever 30 dage eller længere efter et hjertestop øget fra ca. 4-5 % i 2001 til 10 % i 2010. Én af hovedårsagerne hertil er, at andelen af hjertestop, hvor der foretages HLR, før ambulancen ankommer, er steget markant fra ca. 20 % i 2001 til 44 % i 2010. Chancen for at overleve hjertestop uden for hospital er ca. tre gange større, hvis der ydes HLR, inden ambulancen når frem. Godt halvdelen af hjertestoppene er bevidnede, det vil sige overværes af andre personer. Imidlertid er der desværre tilsyneladende få vidner til hjertestop, som tager en hjertestarter i brug. Kun i 37 tilfælde i 2010 blev der afgivet stød med hjertestarter, inden ankomst af ambulancen ud af 3.059 hjertestop. Der er således stadig en stor opgave i at afmystificere hjertestartere og brugen heraf i befolkningen, således at de oftere vil komme i anvendelse og redde liv, samtidig med at basal genoplivning med HLR skal udbredes til hele befolkningen. Afslutningsvis skal det nævnes, at i perioden 2001-2010 tegner mændene sig for 65 % af hjertestoppene uden for sygehus, mens kvinderne står for 35 % af tilfældene. Mændene er endvidere i gennemsnit fire år yngre end kvinderne, når de rammes af hjertestop. Gennemsnitsalderen ved hjertestop er ca. 66 år for mænd og ca. 71 år for kvinder. Herhjemme eksisterer der et frivilligt netværk til registrering 214

af hjertestartere i det offentlige rum (www.hjertestarter.dk) (13), som Trygfonden har oprettet. Der kan man blandt andet lære om hjerte starteren og dens anvendelse. Man kan endvidere se, hvor den nærmeste hjertestarter er placeret. Der er i oktober 2012 tilmeldt 6.973 hjertestartere til hjertestarternetværket. Endvidere har TrygFonden udviklet en smartphoneapplikation til oplysning om lokalisation af nærmeste hjertestarter. Aktuelt kan man via sin mobilbrowser orientere sig på hjertestarterkortet om, hvor der findes hjertestartere i Danmark. Endvidere findes der talrige applikationer til smart phones, som omhandler førstehjælp og genoplivning. Hjertestartere opsat uden for sygehuse er blevet en fast bestanddel af beredskabet mange steder i Danmark. Det skønnes, at der er solgt over 15.000. De er således opsat over hele landet, både i offentligt og privat regi og både indendørs og udendørs (14). Hjertestop og hjertestarter i tandlægepraksis Hjerte-kar-sygdom er en af de største folkesygdomme og den næsthyppigste årsag til dødsfald i Danmark (15.287 personer i 2009). Takket være forbedret og hurtigere behandling, sundere livsstil og færre rygere falder dødeligheden som følge af hjerte-kar-sygdom imidlertid (ca. 25.000 personer i 1995) (15). Til gengæld lever flere og flere personer med en hjerte-kar-sygdom, og dette antal vil være stigende i de kommende år, blandt andet på grund af stigende levealder (16). Dette afspejler sig også i andelen af ældre patienter i tandlægepraksis, som er stigende og også fremtidig vil stige, idet flere og flere ældre bevarer deres tænder. Disse ældre patienter vil også udgøre en større og større andel af de medicinsk kompromitterede patienter i odontologisk praksis (risikopatienter), via deres eventuelle grundlidelse, eventuelle hjerte-kar-sygdom og ofte samtidige komplekse medicinering med øget risiko for farmakologiske bivirkninger og interaktioner. Dødsfald i tandlægepraksis forekommer meget sjældent (17), men antallet af livstruende situationer 215

med risiko for hjertestop og død er væsentligt større. Tandlæger skal derfor besidde både viden og kunnen, samt have nødberedskab i form af div. nødhjælpsudstyr til behandling af en akut, livstruende situation, således at øjeblikkelig behandling og livreddende indsats kan iværksættes. Ved patienter med hjertestop, uanset om dette er opstået i tilslutning til tandbehandling eller ej, skal den akutte og livreddende indsats indebære hurtig opstart af HLR og hurtig defibrillering ved hjælp af AED. En del tandlægeklinikker i Danmark har anskaffet sig en hjertestarter, som indgår i klinikkens nødberedskab, og antallet af hjertestartere i tandlægepraksis må formodes at stige i fremtiden. I flere andre europæiske lande er antallet af hjertestartere, som indgår i nødberedskab for sundhedspersonale stigende. I blandt andet England offentligjorde The Resuscitation Council i 2006 et holdnings-paper, som omhandlede de standarder, som forventes af tandlæger og tandplejepersonale ved behandling af akutte situationer og genoplivningsprocedurer. Heri anbefales det, at hjertestartere er tilgængelige for behandlere i sundhedssystemet, og at dette også gælder tandlægestanden. Endvidere er der også en forventning fra befolkningen om, at tandlæger er i stand til at erkende og behandle en akut livstruende situation, som fx hjertestop. Senest anbefales adgang til en hjertestarter i tandlægepraksis i en nyligt offentliggjort artikel (18). Også i USA har flere og flere tandlæger og tandplejere anskaffet sig en hjertestarter, som indgår i klinikkens førstehjælpsudstyr og beredskab (19, 20). Der er ikke i dag et lovmæssigt krav til, at tandlæger i Danmark skal have en hjertestarter i sin praksis. Sundhedsstyrelsen vurderer dog i sin rapport fra 2011 om hjertestartere placeret uden for sygehus, at hjertestartere udgør et godt supplement til den samlede behandlingsindsats over for præhospitalshjertestop (14). Aktuelt er ca. 6,8 % af de registrerede hjertestartere opsat i relation til sundhedspersonale (læger, tandlæger, fysioterapeuter, sundhedscentre)(14). Fremadrettet skal befolkningen lære basal genoplivning med HLR, samt brug af hjertestarter, således at andelen af personer, som overlever hjertestop uden for hospital kan blive større. Endvidere bør sundhedspersonale regelmæssigt via kurser og praktiske 216

øvelser få genopfrisket deres viden og kunnen i relation til HLR og brug af hjertestarter. Der er evidens for, at kendskabet til samt en øget udbredelse af hjertestartere øger villigheden til at bruge hjertestartere og giver en mere positiv holdning over for HLR. Lægfolk skal således via oplysning opmuntres til brug af hjertestarter ved genoplivning og ikke være tilbageholdende for at bruge den, men at den sammen med HLR kan være afgørende for, om en person med hjertestop overlever. Litteratur 1. Buch P, Lippert F, Pehrson S, Torp-Pedersen C. En statusrapport fra styregruppen for Dansk Hjertestopregister, 2003. 2. Caffrey SL, Willoughby PJ, Pepe PE, Becker LB. Public use of automated external defibrillators. N Engl J Med 2002; 347: 1242-7. 3. Valenzuela TD, Roe DJ, Nichol G, Clark LI, Spaite DW, Hardman RG. Outcomes of rapid defibrillation by security officers after cardiac arrest in casinos. N Engl J Med 2000; 343: 1206-9. 4. Valenzuela TD, Roe DJ, Cretin S, Spaite DW, Larsen MP. Estimating effectiveness of cardiac arrest interventions: a logistic regression survival model. Circulation 1997; 96: 3308-13. 5. Larsen MP, Eisenberg MS, Cummins RO, Hallstrom AP. Predicting survival from out-of-hospital cardiac arrest: a graphic model. Ann Emerg Med 1993; 22: 1652-8. 6. Dansk Cardiologisk Selskab i samarbejde med Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin. Genoplivning med automatisk ekstern defibrillator udenfor hospital (DCS holdningspapir) 2008. 7. Pell JP, Sirel JM, Marsden AK, Ford I, Walker NL, Cobbe SM. Presentation, management and outcome of out of hospital cardiopulmonal arrest comparison by underlying aetiology. Heart 2003; 89: 839-42. 8. Clark JJ, Larsen MP, Culley LL. Graves JR, Eisenberg MS. Incidence of agonal respirations in sudden cardiac arrest. Ann Emerg Med 1992; 21: 1464-7. 9. European Resuscitation Council. Guidelines for Resuscitation, 2010. 217

10. Biarent D, Bingham R (eds.). Aetiologies of cardiac arrest characteristics of children. European Paediatric Life Support. 3rd ed. European Resuscitation 2006; 1-5. 11. Holmberg M, Holmberg S, Herlitz J. Incidence, duration and survival of ventricular fibrillation in out-of-hospital cardiac arrest patients in Sweden. Resuscitation 2000; 44:7-17. 12. Fakta om tal fra Dansk Hjertestopregister, 2011. 13. www.hjerstarter.dk 14. Sundhedsstyrelsen. Hjertestartere (AED) placeret uden for sygehus, 2011. 15. Hjerteforeningen. Hjertets tilstand 2011 Status over hjertebehandling i Danmark, 2011. 16. Hjerteforeningen og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Dansk Hjertestatistik, 2010. 17. Sewerin I. Dødsfald med relation til behandling i tandlægepraksis. Tandlægebladet 2008; 112: 708-19. 18. Jevon P. Updated guidance on medical emergencies and resuscitation in the dental practice. Br Dent J 2012; 212: 41-3. 19. Boyd BC, Fantuzzo JJ, Votta T. The role of automated external defibrillators in dental practice. NY State Dent J 2006; 72: 20-3. 20. Kandray DP, Pieren JA, Benner RW. Attitude of Ohio dentists and dental hygienists on the use of automated external defibrillators. J Dent Educ 2007; 71: 480-6.