! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

Transkript

1 ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3* * #31/ * 5* ) *.411#1#3 ) "* * / "& " * " "& *" & " & ) & * * * & * * & * 7 * * * & * * * "* & " * & *" ** * * * " * & # 8 * ( 91: ) + ) 3: " * "!! "#

2 + +! * & # #! & & # * ; ) * * ** 0!. ** $+ 0. *! & * * * $* <=*<!. + * &* " * * * $ &. < " *! > #! ( * 7? $ *!( * + 0! #! 7 & # $%&( * * * * * * * ( " "* + * 0 & *. " - + & " * * ) ** ) " " " " A " ) * $#119!7 " " $#116/#1#! * & #

3 8 ). $! * " & " " * *" "7<" & * B* B & " & * *. * B* 4

4 ;=$;*= &!" B * & " * * ;=. ;= ;= C & D =*? #11#/#11 ;= &" & & $#! ;=, "* & ;="&, *;= * D ;=" "& * * & &. $4!) ;=. * " " * 0& & ); $4911!,41111 * ;=& $"#!);=/ &. " * $! * ";=.,1/21 ";= * & * #111* ##111 ) # #112 & 0;= & " &E * & & "* ;=/ & < ;="* & + ** * $"4! 8 * 0) " 341),1 4 $#! * " ** " ". " * ) = =.4$3! #11-,1 "* ;=$2!$D *;=! +! ;=0+ " & & " & " & " & 1 Der er siden år 2000 registreret et fald i dette tal, hvilket snarere skyldes spekulation i DRG-afregningen end et fald i antallet af KOL-patienter (2),

5 #!B F " * 4!) ". ;="& " "** & * ) " " ** * < & & ; & "& "&". & < ;= * " ** $-"96! + ( " & & & <. ;= $ * & "& & * *. & ;= & "& & * * < ;= )*! < ;= 7 < ) * & B * # 2 $) ;=/ ( D<8.! 8 B * " * ) ** 0= & "& " * B* ) * "** " " " 3

6 ; 0 F $#11-!G * &H = G26$-!03-# # ; +$#11-!G ")#11-&H* " ; *#11-4 ( ="* * * &$;=!; *0)@@ * "#11,, F ;")+$#114!G;=);& * 1 "#114 3 ;=?* &$&! #11# 2 & $#119!G0<<III<< - = $#114!G+. 7& J.= ) F JJ + #114G2-0991/999 9 K 7 $#11,!+. &. J7) 0 & I/B F#11,G#402/23 6 = $663!B.& &. &... I...* + 663G##$!09#4/94# 2

7 ! "#! $ % &! ( #( ) ( D & & ) & * ) & ) H* & & * ;+ D** & "* *& * * & ) " & * *"* * ;+ ) * * "* * & & " Tal om hjerte-kar-sygdom 2005 o Mere end personer levede med hjerte-karsygdom som langvarig sygdom af mere end seks måneders varighed. o personer døde med hjerte-kar-sygdom som primær dødsårsag. o blev indlagt én eller flere gange med hjertekarsygdom som den væsentligste årsag til indlæggelsen, svarende til 12 % af alle indlæggelser og 13 % af alle sengedage. o Indlæggelseshyppigheden er højere i Region Sjælland sammenlignet med landsgennemsnittet. Forskellene i indlæggelseshyppighed kan skyldes forskelle i sygelighed,, men kan også skyldes forskelle i indlæggelsestradition i forskellige dele af landet. o De hyppigst forekommende hjertesygdomme er iskæmisk hjertesygdom, som kan føre til blodprop i hjertet,hjertesvigt, forstyrrelser i hjerterytmen og sygdomme i hjerteklapperne. o Den hyppigst forekommende sygdom i hjernens kar er apopleksi (blodprop i hjernen og hjerneblødning). o Genetiske faktorer, biologiske faktorer (forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk, forhøjet blodsukker samt overvægt) og livsstil og sundhedsvaner (rygning, kost, alkoholforbrug og fysisk aktivitet) er væsentlige risikofaktorer. o Mere end en mio. danskere indløste en recept på hjertemedicin i o Fra 1994 til 2005 er forbruget af kolesterolsænkende medicin tidoblet og forbruget af medicin mod forhøjet blodtryk mere end fordoblet. o Behandling med ballonudvidelse og by-pass operation af kranspulsårerne er steget markant i perioden o Hjerte-rehabilitering har effekt på patienternes livsstil og risikofaktorer for forværring af hjertesygdommen,og patienterne vil gerne deltage. Udbredelse af hjerte-rehabiliteringstilbud vurderes at være mindre i Danmark end i andre lande. o Den positive udvikling i andelen af rygere, andelen af fysisk aktive og andelen med mere fedtfattige kostvaner skal fastholdes. o Den negative udvikling i forekomsten af overvægt, forhøjet blodtryk, diabetes og stress skal vendes. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten Danmark

8 +0 o & o & * * /#/4 o & ( * & # ; ;+ & *+. ;. & =* 4 J + < * "... &, & * "#4 " / & " # # & "* * * 4/ * /" & * &) < & + o ( *D & $ * * " * & "! o ; " & + * 0 o & " o - o ) D ")5@". " " " "* & "*& " B * * * #116" #116 * * " #1# B * * * #116/# 9

9 @#116 * #1# 8 ). $!$!) 7& B* ) * * * * " ) * * ). * $*! #11 * #1# 6

10 *+"!$"! & * && ) # " * &0! & * #! ( ** " " ( && 4 0 " * & &$31:! #" & * $,1:! 4" * &. * $1:! ; * * * * 7& * 7 " " && 7& * ; 4* # L L) & / Forekomst Der er endnu ikke landsdækkende tal for, hvor mange børn, det drejer sig om, men de fleste undersøgelser peger på, at 25 % af alle patienterne i psykiatrien har børn under 18 år. Det skønnes, at børn lever i familier med forældre med psykisk sygdom. Børn af psykisk syge forældre udgør en risikogruppe, der fortjener særlig opmærksomhed i det forebyggende arbejde. En stor del af psykiatriens patienter er selv vokset op med psykisk syge eller misbrugende forældre. Der foreligger kvantitative og kvalitative undersøgelser om børnenes udsathed. Samtidig er der tale om "usynlige børn", som kan gå længe uden at de professionelle i deres hverdag opdager børnenes vanskeligheder. Forebyggelsespotentiale Vi har efterhånden stor om, hvordan forebyggende og beskyttende faktorer for barnet kan fremmes ved forbedret kommunikation i familien, psykoedukation til forældre og børn og støtte til børnenes mestring gennem gruppetilbud med jævnaldrende børn. Evidensbaseret intervention Børnepsykiater William Beardslee m.fl. har i Boston udviklet en model, Forebyggende Familieintervention. Modellen er evidensbaseret og peger, at der er evidens for, at den kliniske praksis forebygger problemer hos børnene modsat en mere traditionel psykoedukation. Modellen afviger ikke meget fra den model for familiesamtaler, der er udviklet flere steder i psykiatrien i DK, herunder i børneprojektet i psykiatrien i Roskilde (Nordenhof 2005). Beardslees model er mere omfattende og følger en fastlagt struktur. Den sigter på at få hvert enkelt familiemedlem i tale og støtte forældrene i at tage ansvar for familiesamtalerne under vejledning og støtte fra de professionelle(beardslee, 2002) Økonomisk konsekvens Der er ingen landsdækkende opgørelser over udgiften til behandling eller foranstaltninger til disse børn, men sammenlignet med børn fra alkoholfamilier, vurderes 10 % af børnene til at være behandlingskrævende i børnepsykiatrisk regi, 40 % har symptomer på psykiske belastninger, mens 50 % af børnene klarer sig som børn i kontrolgruppen (Christensen & Bilenberg, 2000). Disse tal svarer til undersøgelsen i forbindelse med det første projekt i Psykiatrien i Roskilde (Nordenhof, 2005) og er i overensstemmelse med andre udenlandske undersøgelser (Forebyggende sygehuse, 2007). Hvis vi kan forebygge eller minimere udviklingen af psykiske belastninger eller sygdommen hos disse børn vil det have stor økonomisk betydning for samfundet. 1

11 + + & & # "* &. " & & " ) ) * 0! * ( & #!( " & "* & * " *" * * B * * 4 * & & + 0! * && "* " & *"* M# #! 5 & 4 + * 07& * ) * " * ) " ( ) * & <& 0 77&*$77!" ".&" " "/ " ) "* " "*. " * " $#119! " "&7" " $#116/#1#! * " * * 8 N * * < " * " & " $& / <! H * $ !"7 *

12 B* ) * * " * B* * " 4 0 " * ) * * " * #

13 , #!! #11- ". " * * " & & & * &. * * & * *. & H*. & * * *. 7 &. "* * " * * - 7 0!H. "* * & 7 & ** &. "* * * C 0 * * *? /. *. & ". & #!* 7 & * " * $ /! ) * " ". B " * * * & " & D* " * $ /! 4

14 H* * * & " B *0 B ". * * * * & &. & * & <. -"". O. & $. ".! * * #& 4 " & ) ** & "* /. 7 " *)@ 0" 7 * #116 * #11#17 * #11 1 * * * * * " * B $! ) * B* * #116* #11,

15 2 "#" 3$"" +" ; *. & & ) # " * "( / &! *. " " /& #!* * * *. ( ) / & ) /& ".. ;. *. ) * " * $! / ) * & * & * " * 0) * * * /& " & * * +! / * $! /& * " * " * #! / ** * *. * ". " /& ) 7 & 0! / * * * / ** $! " * * / * " * * / * * * $ * *! / * 3

16 D * D * F + * $.3#:!.#1:.*77H *.#4: * " * * * ( /& E ) *4 #119 * /& -23"*,29* * #E * " * *E " * " * ** * * ) ** *.1"9: ) * * "&*"3:" * * *. ( * * $ *!* * * #: H / ) * <9#119 <#116 /& 5 & " # * # " *" &** * " & * & < " < *< 5 1/6/ + /& 1/-/ $ -!5 9/ * & * & * 07& /<. 0 77&*$77!" " 7 * $ " *!. "" * " "*. " * " $#119! "&7"" 2

17 "$#119#116! * " * " * * # 8 7 &. " * * * * < " * B* ) * $!* B* * -