1 Pensum 1. og 2. semester, kandidatdelen af medicinstudiet AAU (kirurgi) Formålet med 1. semester er at bibringe den medicinstuderende grundlæggende kliniske færdigheder og viden, så den medicinstuderende vil kunne fungere som læge på et helt basalt niveau i en almen kirurgisk eller ortopædkirurgisk afdeling. På 1. semester ligger vægten derfor på de mest almindelige kirurgiske tilstande og sygdomme. Ligeledes indgår oplæring i en række praktiske færdigheder, som en læge i et forvagtslag i en kirurgisk afdeling hyppigt har brug for. På 2. semester udvides dette til en række andre men stadig almindelige tilstande og sygdomme (altså i hovedtræk alt, som omtales i de to Basisbøger ), herunder almindelige sygdomme som ofte vil kræve overflytning til eller konference med en specialafdeling. Der sker således en udvidelse af pensum, idet pensum fra 1. semester også indgår i eksamen efter 2. semester. Undervisningen på 1. semester betragtes derfor som en del af forberedelsen til eksamen efter 2. semester. I den kliniske verden sker der konstant en udvikling. Valg af litteratur er op til den enkelte student. Men som en vejledning til et forventet minimumsniveau kan på 1. og 2. semester benyttes Basisbog i Medicin og Kirurgi og Basisbog i Diagnostiske Metoder. Til dette kan der komme tillæg af supplerende noter, udleveret af underviserne, hvor disse er udleveret med konkret anmærkning om, at de indgår i pensum. I de senere dele af studiet forventes et niveau svarende til omfanget af bogen Kirurgi fra FADL s Forlag eller Kirurgisk Kompendium, så nogle vil måske vælge allerede på de første semestre at f.eks. benytte en af disse lærebøger til udvalgte emner. En anden mulighed er Bailey & Love s Short Practice of Surgery, 26 th ed., som samtidig også er e-book.
2 Pensum 1. semester kirurgi Obligatorisk klinikophold, øvelser m.m. Klinikophold og flere øvelser er obligatoriske og skal være gennemført før tilmelding til eksamen. Klinikophold Ophold på de kliniske afdelinger er obligatorisk og skal være gennemført før eksamen. For hver enkelt afdelingsplacering må fraværet ikke overstige 20 % for godkendelse. Praktiske procedurer En række praktiske procedurer skal læres. Nogle ved et indledende kursus i Færdighedslaboratoriet med efterfølgende praktisk udførelse ude på afdelingerne. Andre færdigheder øves kun ude i afdelingerne, i Skadestuen, almen praksis osv. Da der er et vist overlap mellem medicin og kirurgi på dette punkt, nævnes samtlige procedurer, som skal kunnes efter begge kurser: Akut-procedurer Vurdering af bevidstløs patient (inkl. GCS) Primær vurdering og behandling af shock Primær vurdering og behandling af svær allergi Samling af ilt, sug, masker Hjertestop (basal), inkl.: Ventilation på maske Hjertemassage DC-stød Primær hæmostase ved en traumatisk ekstremitetsblødning Blodprøver og karpunktur Venepunktur, inkl. bloddyrkning Arteriepunktur Kapillær blodprøve (B-glucose-apparat, CRP, Hb) Venflon-anlæggelse Opsætning af væske/blod Operationsrelateret Kirurgisk håndvask Kirurgisk hånddesinfektion Pakke handsker op Steril påklædning Instrumentlære/håndtering Infiltrationsanalgesi Knudeteknik Suturteknik og suturering af hud Luftveje og oesophagus Håndtering af næseblødning Test af lungefunktion
3 Halspodning Gastrisk sonde Kardielt/vaskulært BT-måling, stetoskopisk og palpatorisk EKG-optagelse Basal EKG-tolkning Urinveje Anlæggelse og fjernelse af blærekateter, mænd/kvinder og engangs Urinundersøgelse (stix) Ekstremiteter Gipsning/bandagering (Skadestue) Knæpunktur (efter 2. semester) Sårbehandling, herunder sårskift f.eks. med VAC-svamp Reposition af simpel fraktur (Colles, finger) Undersøgelse af knæled Undersøgelse af ankelled Diverse Fjernelse af fremmedlegeme fra hud og konjunctiva Vurdering af commotio Disse færdigheder indgår i en færdighedsprøve, som vil blive udført i slutningen af semestret. Prøven skal være godkendt før eksamenstilmelding. Kirurgisk færdighedstræning Deltagelse i færdighedstræning er obligatorisk og skal være godkendt før eksamen. Ved eksamen vil studenten blive bedt om at forklare og demonstrere mindst et element af den generelle objektive undersøgelse (f.eks. hjertestetoskopi eller palpation af abdomen). Tilstande og sygdomme, som indgår i pensum til 1. semester I listen herunder er en række kirurgiske symptomkomplekser/problemstillinger angivet, som indgår i pensum til 1. semester. For samtlige gælder, at studenten skal kunne: Indhente en god anamnese med vægt på relevante symptomer og baggrundshistorie, som er nødvendig for at klarlægge de almindeligeste årsager til det symptom eller symptomkompleks, som patienten præsenterer sig med. Udføre en objektiv undersøgelse og i fornødent omfang supplere denne med undersøgelse for særlige fund, som kan være af relevans for at klarlægge de almindeligeste årsager til det symptom eller symptomkompleks, som patienten præsenterer sig med. Foreslå den eller de mest sandsynlige diagnoser, som kan være årsag til patientens symptomer og fund. Foreslå og redegøre for indikation og tolkning af et basalt udredningsprogram omfattende de almindeligste analyser inden for følgende: Billeddiagnostik, klinisk patologi, klinisk
4 biokemi, klinisk genetik, klinisk immunologi, klinisk mikrobiologi og infektionshygiejne, klinisk farmakologi og farmakoterapi, patientsikkerhed. Redegøre for de mest grundlæggende patologiske processer (infektion, inflammation og neoplasi) i relation til klinikken. Foreslå en diagnose og almindelige differentialdiagnoser, når resultater af indledende parakliniske undersøgelser foreligger. Alternativt, hvis undersøgelserne ikke taler for en almindelig sygdom, kunne afgøre, hvornår hjælp af mere erfaren kollega/andet speciale bør overvejes. Udarbejde og begrunde forslag til relevant behandling af de almindeligste sygdomme. Beskrive væsentlige farmakologiske virkninger og bivirkninger Informere patienten om ovenstående i et for patienten forståeligt sprog. Fremlægge en case ved konference Kirurgiske symptomkomplekser/problemstillinger Der vil i semestret blive undervist i de hyppigste 8 ortopædkirurgiske og 8 organkirurgiske problemstillinger, som en yngre læge hyppigt møder på en kirurgisk afdeling. De fleste er symptomer eller symptomkomplekser, som kræver en målrettet anamnese, objektiv undersøgelse osv. for at nå frem til diagnose og behandling. Formålet er, at lære den medicinstuderende en praktisk arbejdsmetode i mødet med patienten. Eksamen vil da også tage udgangspunkt i en journaloptagelse baseret på en af nedenstående problemstillinger. Ortopædkirurgi 1. Rygsmerter 2. Hoftetraume 3. Knædistortion 4. Smerte i håndleddet efter fald 5. Den smertende skulder 6. Åbent brud på crus 7. Tiltagende smerte og hævelse i lår 8. Ankeldistortion Organkirurgi 9. Akut abdomen 10. Blod i afføringen 11. Makroskopisk hæmaturi 12. Hævelse i mamma 13. Kronisk sår på UE 14. Smerter i thorax 15. Dyspnø 16. Urinretention
5 Ortopædkirurgi 1. semester På dette semester vil hver student have skadestuefunktion i 7 forløb, som sikrer at den medicinstuderende på et basalt lægefagligt niveau vil kunne modtage og diagnosticere samt behandle mere end halvdelen af skadetilfældene. Dette indbefatter: 1. At kunne skrive et fyldestgørende skadekort med ulykkesanamnese, relevant komorbiditet, objektiv undersøgelse, tentativ diagnose, ordination af røntgen samt diagnose og behandlingsforslag. 2. At kunne foretage simpel sårsutur 3. At kunne diagnosticere og behandle simpel knæ- og ankeldistorsion undersøgelse af knæled og ankelled 4. At kunne stille den kliniske diagnose fraktur 5. Anlæggelse af gipsskinne til stabilisering af simpel fraktur 6. Reposition og stabilisering af simpel håndledsfraktur (Colles fraktur) Samtidig vil hver student have funktion som operationsassistent og herunder opnå følgende færdigheder: 7. Kirurgisk håndvask og desinfektion 8. Pakke handsker op 9. Steril påklædning 10. Instrumentlære 11. Infiltrationsanalgesi 12. Sutur- og knudeteknik Studenterne vil under stuegang være tilknyttet studieafsnittet for hoftenære frakturer. Denne patientgruppe er kompleks med mange komorbiditeter samt intern medicinske og geriatriske problemstillinger foruden en anvendelse af mange medicinske præparater og en besværlig smertebehandling. Den studerende vil indgå i den relationelle koordinering mellem kirurg, intern mediciner, geriater, farmaceut samt pleje- og terapeutpersonalet. Under deltagelse i stuegang vil hver student opnå følgende færdigheder: 13. Fjernelse af dræn 14. Vurdering af cicatrice og sår 15. Skiftning af forbinding 16. Venepunktur 17. Venylering 18. Venflon-anlæggelse 19. Anlæggelse af KAD 20. Opsætning af væske og blod Hvert forløb indledes med 4 timers introduktion til skadestuefunktionen samt ortopædkirurgisk afdeling efterfulgt af 2 timers kursus i gipsteknik. Hvert forløb afsluttes med kontrol af tjekliste for færdigheder, evaluering samt gennemgang af skadestuefunktionen.
6 Organkirurgi 1. semester På dette semester vil hver student have et 4-ugers forløb på en af 3 kirurgiske blokke: thoraxvaskulær-mamma (TVM), urologisk eller abdominal kirurgi. Dette sikrer at den medicinstuderende på et basalt lægefagligt niveau vil kunne: 1. Skrive en fyldestgørende journal, relevant komorbiditet, objektiv undersøgelse, tentativ diagnose, ordination af røntgen samt diagnose og behandlingsforslag. 2. Assistere til operation. 3. Diagnosticere og komme med forslag til behandling af simpel postoperativ sårinfektion. 4. Stille den kliniske diagnose akut postoperativ anæmi. Samtidig vil hver student have funktion som operationsassistent og herunder opnå følgende færdigheder: 5. Kirurgisk håndvask og desinfektion 6. Pakke handsker op 7. Steril påklædning 8. Instrumentlære 9. Infiltrationsanalgesi 10. Sutur- og knudeteknik Studenterne vil under stuegang være tilknyttet en læge og et sengeafsnit. Den studerende vil indgå i den relationelle koordinering mellem kirurg, intern mediciner, geriater, farmaceut samt pleje- og terapeutpersonalet. Under deltagelse i stuegang vil hver student opnå følgende færdigheder: 11. Fjernelse af dræn 12. Vurdering af cicatrice og sår 13. Skiftning af forbinding 14. Venepunktur 15. Venylering 16. Venflon-anlæggelse 17. Anlæggelse af KAD 18. Opsætning af væske og blod Hvert forløb indledes med 4 timers introduktion til afdelingen. Hvert forløb afsluttes med kontrol af tjekliste for færdigheder, evaluering samt gennemgang af funktionen som operationsassistent. Eksamen efter 1. semester Eksamen er fælles med medicin og tager udgangspunkt i journaloptagelse (portefølje). Der er ingen ekstern censor, men to eksaminatorer, en kirurg og en mediciner, som indbyrdes voterer om resultatet. Der gives karakteren bestået eller ikke bestået.
7 Pensum 2. semester kirurgi Øvelser m.m. under obligatorisk klinikophold Klinikophold og øvelser er obligatoriske og skal være gennemført før tilmelding til eksamen. Klinikophold Ophold på de kliniske afdelinger er obligatorisk og skal være gennemført før eksamen. For hver enkelt afdelingsplacering må fraværet ikke overstige 20 % for godkendelse. Samtidigt skal det dog fremhæves, at klinikopholdet på 2. semester har en anden karakter end på 1. semester. På 1. semester ligger vægten på at lære at fungere som læge, både hvad gælder praktiske færdigheder og måden at løse problemer på. På 2. semester er målet indlæring af større baggrundsviden om de kirurgiske sygdomme. Derfor har klinikopholdet på 2. semester mere karakter af tilknytninger til forskellige afdelinger, hvor de lægestuderende med udgangspunkt i afdelingens patienter har mulighed for og tid til at fordybe sig både teoretisk og praktisk. Gerne med udgangspunkt i pålagte opgaver, og gerne i samarbejde med en eller flere medstuderende. Kirurgiske klinikøvelser Der er obligatorisk deltagelse i en ugentlig klinikøvelse, hvor studenterne på en afdeling med udgangspunkt i en patient fremlægger denne for medstuderende fra en parallel afdeling og besvarer spørgsmål om udredning, behandling osv. Tilstande og sygdomme, som indgår i pensum til 2. semester i kirurgi I pensum til 2. semester indgår en række almindelige eller vigtige kirurgiske symptomkomplekser/problemstillinger/sygdomme, som omtales i kapitlerne i Basisbog i Medicin og Kirurgi. For samtlige gælder, at studenten ved en mundtlig eksamen med udgangspunkt i en konkret patient skal kunne: Optage en god anamnese med vægt på relevante symptomer og baggrundshistorie, som er nødvendig for at klarlægge almindelige årsager til det symptom eller symptomkompleks, som patienten præsenterer sig med. Udføre en generel kirurgisk objektiv undersøgelse og i fornødent omfang supplere denne med undersøgelse for særlige fund, som kan være af relevans for at klarlægge de almindelige årsager til det symptom eller symptomkompleks, som patienten præsenterer sig med. Foreslå sandsynlige diagnoser, som kan være årsag til patientens symptomer og fund. Foreslå og redegøre for et basalt udredningsprogram omfattende almindelige analyser inden for følgende: billeddiagnostik, klinisk biokemiske analyser, biopsier til patologi, klinisk immunologi, klinisk mikrobiologi. Hvor det er relevant foreslå og redegøre for fortsat udredningsprogram, når svar på det indledende basale udredningsprogram foreligger. Dette omfatter almindelige analyser inden for følgende som beskrevet ovenfor. Redegøre for grundlæggende patologiske processer (såsom neoplasi, inflammation) og deres anvendelse i kliniske situationer.
8 Redegøre for indikation og tolkning af klinisk biokemiske analyser. Beskrive indikation for og tolke almindelige klinisk mikrobiologiske analyser. Beskrive indikationen for almindelige billeddiagnostiske procedurer og tolke disse. Præcisere patientens diagnose, når resultater af indledende parakliniske undersøgelser foreligger. Alternativt, hvis undersøgelserne ikke taler for en almindelig sygdom, kunne afgøre, hvornår hjælp af mere erfaren kollega/andet speciale bør overvejes. Udarbejde og begrunde forslag til relevant behandling af almindelige sygdomme. Beskrive væsentlige farmakologiske virkninger og bivirkninger. Informere patienten om ovenstående i et for patienten forståeligt sprog. Når ordene almindelige og vigtige anvendes i ovenstående punkter menes sygdomme, tilstande eller problemstillinger, som er omtalt i Basisbøgerne. For parakliniske undersøgelser gælder det samme princip. Eller at undersøgelserne foretages nogenlunde rutinemæssigt på de diagnostiske afdelinger i Nordjylland. Ortopædkirurgi 2. semester På dette semester vil hver student have skadestuefunktion i 7 forløb, som sikrer at den medicinstuderende på et basalt lægefagligt niveau vil kunne modtage og diagnosticere samt behandle hovedparten af skadetilfældene. Dette indbefatter, udover de 20 punkter på 1. semester følgende: 1. Anlæggelse af fingerblok 2. Reposition af fingerfraktur 3. Reposition af lukseret skulder 4. Knæpunktur mhp. udtømning af hæmatom 5. Fjernelse af fremmedlegeme i bløddele 6. Fjernelse af fremmedlegeme i conjunctiva 7. Håndtering af næseblødning 8. Revision af traumatisk amputation af fingeryderstykke Primær vurdering og behandling i skadestuen af: 9. Hoftenær fraktur 10. Åben fraktur 11. Lukseret alloplastik 12. Malleolfraktur 13. Commotio cerebri 14. Epiphysiolysis 15. Columnafraktur 16. Fleksorsenelæsion på hånd og fingre 17. Achillesseneruptur Samt at kunne diagnostice og komme med forslag til behandling af: 18. Rygsmerter 19. Hoftetraume
9 20. Knædistortion 21. Smerte i håndleddet efter fald 22. Den smertende skulder 23. Åbent brud på crus 24. Tiltagende smerte og hævelse i lår 25. Ankeldistortion Organkirurgi 2. semester På dette semester vil hver student have et 4-ugers forløb på en af 3 kirurgiske blokke, thoraxvaskulær-mamma (TVM), urologisk eller abdominal kirurgisk. Dette sikrer at den medicinstuderende på et basalt lægefagligt niveau vil kunne modtage og optage journal hovedparten af indlæggelserne på det respektive afsnit. Dette indbefatter, udover de 18 punkter på 1. semester at kunne diagnosticere og komme med forslag til behandling af: 1. Akut abdomen 2. Blod i afføringen 3. Makroskopisk hæmaturi 4. Hævelse i mamma 5. Kronisk sår på UE 6. Smerter i thorax 7. Dyspnø 8. Urinretention Primær vurdering i akut modtageafsnit af: 9. Binyre- og pancreaslidelser 10. Mammasygdomme 11. Hjertekar- og klaplidelser 12. Lunge- og pleurasygdomme 13. Arterielle og venøse lidelser 14. Hernie 15. Ventrikel- og duodenalsygdomme 16. Lever- og galdevejssygdomme 17. Milt 18. Pancreas 19. Tyndtarmslidelser 20. Colorectale lidelser 21. Analsygdomme 22. Ileus 23. Nyre- og urinvejslidelser
10 Eksamen Eksamen tager udgangspunkt i en journaloptagelse. Der er ekstern censor. Der gives karakter efter 7-trins skalaen. Liste over sygdomme og tilstande, som indgår i pensum til 1. og 2. semester i kirurgi For at kunne håndtere ovenstående problemstillinger er et basalt kendskab til mulige bagvedliggende sygdomme nødvendigt. Vejledende er her følgende kapitler eller underkapitler i Basisbog i Medicin og Kirurgi: kapitel 1-8, 14-17 og 19 samt kapitel 20 side 676-9. Disse emner er også grundlaget ved brug af andre tidligere nævnte lærebøger som Kirurgi, Kirurgisk Kompendium eller Short Practice of Surgery. Endvidere suppleret med Basisbog i Diagnostiske Fag. Derudover kan pensum være udvidet med noter fra underviserne, som da bør være påtegnet med en bemærkning om pensumtillæg/ændring og registreret som sådan hos semesterkoordinator. Journalen Anamnese og objektiv undersøgelse af bevægeapparatet Anamnese og objektiv undersøgelse af thorax Anamnese og objektiv undersøgelse af abdomen Operationsforløbet Væske- og elektrolytbehandling Ernæring og adipositas Den akutte patient Gastroenterologi Lever- og galdevejssygdomme Urologi Mammasygdomme Sygdomme i thorax Hjertesygdomme Karsygdomme Ortopædkirurgi Rygsygdomme