Fjordkredsen Generalforsamling 2017 Ordinær generalforsamling i Fjordkredsen, kreds 122. Torsdag den 23. marts 2017 kl. 17.00 Mundtlig beretning i Højmark forsamlingshus. 1. Indledning side 2 2. Pædagogik side 3-7 3. Faglige forhold side 7-11 4. Organisationen side 11-14 5. Tak for samarbejdet side 14-15
1. Indledning Sidste år indledte jeg min beretning med et citat fra den daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby, der ønskede ro og bedre arbejdsrammer for lærerne. Det nåede hun ikke at ændre på. Nu har vi fået en ny minister, og det tror jeg, kan være med til at trække i den rigtige retning. Kort efter hendes indtræden på ministertaburetten, var hun kaldt i samråd, hvor hun gentagne gange blev spurgt til, om hun bakker folkeskolereformen op. Til sidst sagde hun:»som svar på dit spørgsmål vil jeg sige, jeg bakker folkeskolen op. Jeg håber meget, at alle partier er optaget af det, der er skolereformens grundelementer: Nemlig at børnene trives og har det godt, og at de bliver dygtigere. Vi skal også kigge på, at lærerne, eleverne og pædagogerne og forældrene skal føle, at det er deres skole«. Folkeskolen er så meget mere end reformen, og det tror jeg, Merete Riisager er bevidst om. Det kræver ordentlige rammer, så samarbejdet mellem UU, STU, PPR, Dagtilbud og undervisning og skolerne kan fungere til gavn for både medarbejdere og elever. Det er ikke kun lærerne, der oplever en stor forskel på forholdet mellem ressourcer og arbejdsopgaverne. PPR, dagtilbud og undervisning og UU har fuldstændig de samme problemer her, så de må ikke glemmes i vores fælles bestræbelser på at skabe bedre arbejdsvilkår. Uanset hvor i skoleverdenen vi er, oplever flere og flere medarbejdere et opskruet tempo, en større styring oppefra samt stadig større vanskeligheder med at skabe kvalitet i løsningen af de opgaver, vi står med. Vi har brug for en skole, der danner vores børn og ruster dem til de fremtidige udfordringer som hele mennesker, og jeg håber, at 2
undervisningsministeren sammen med lærerne og kommunerne kan lave en realistisk og brugbar tilretning af reformen. 2. Pædagogik Som professionelle i og omkring skolen agerer vi dagligt i et kompliceret spændingsfelt sammensat af de forventninger, der er til både målet med og udførelsen af vores arbejde. Der er forventninger fra elever og forældre, fra kolleger og ledelse, fra fagchefen, fra undervisningsministeren, fra KL og finansministeriet, fra meningsdannere og beslutningstagere, fra lokalpolitikere - ja, alle har en forventning til, hvordan og hvorfor vi udfører vores arbejde. Og så er der jo ikke mindst forventningerne til os selv. I det spændingsfelt er det interessant, men også ind imellem svært og hårdt at arbejde, fordi der er så mange konfliktfyldte og modsatrettede forventninger. Vi valgte i efteråret at invitere forældrebestyrelser, politikere, forvaltningen, ledere og medarbejdere til en debataften med forfatter Per Fibæk Laursen, Anders Bondo Christensen og Lennart Qvist med temaet: Hvor skal vi hen med Folkeskolen i RKSK, for hvad er det egentlig vi som samfund vil med skolen? Og er der sammenhæng mellem det, der prioriteres og de rammer, der sættes? Der er jo ingen tvivl om, at det er samfundet repræsenteret af de folkevalgte politikere der vælger i hvilken retning skolen skal, men det er også samfundet og de samme politikere der har ansvaret for at sikre nogle rammer, der gør, at de ambitioner de lægger for dagen, kan udføres i praksis. Det var en god debat med deltagelse af ca. 150 personer. Samme debat har affødt et ønske fra politikerne til skolebestyrelserne om at beskrive, hvor de mener, vi skal hen med folkeskolerne i RKSK, så derfor bliver skolebestyrelserne også en vigtig samarbejdspart i den fortsatte dialog. En dialog, der fortsætter i Folkeskolernes samråd, hvor alle skolebestyrelserne er repræsenteret, og vi også sidder med. 3
Skolens indhold og struktur Ude på de enkelte skoler, har skolebestyrelserne stor indflydelse på strukturen af dagligdagen, da beslutningen om brugen af folkeskolelovens 16B om afkortelse af skoledagen ved at konvertere til to-lærer ordningen ligger hos ledelse og skolebestyrelse. Børne og familieudvalget har i efteråret fået en evaluering af brug af muligheden, og her fremgik det, at 15 ud af 24 skoler i kommunen i indeværende skoleår gør brug af muligheden i et eller andet omfang. Administrationen har ud fra skolernes tilbagemeldinger fra både medarbejdere, elever og forældre konkluderet, at der udelukkende er positive erfaringer med afkortning af undervisningstiden og konvertering af den understøttende undervisning. Derfor har udvalget besluttet, at der fortsat skal være mulighed for brug af 16B, at skoleledelsen sammen med skolebestyrelsen har kompetencen til at beslutte og, at administrationen orienteres ved brug. Jeg fornemmer, at flere skoler vil bruge muligheden i kommende skoleår, og det kan måske være med til, at ændringerne kan blive mere permanente og for alle. Materielle vilkår Og måske er der ved at ske et paradigmeskrift i den politiske holdning i kommunen. Der er kommet mere fokus på dagtilbud og undervisning. Det så vi i hvert fald i forhold til budgettet, der blev vedtaget af et enigt byråd tilbage i efteråret. Selve budgetproceduren begyndte allerede i marts 2016. Her mødtes FagMED med udvalget, hvor vi fremlagde vores bekymringer for skoleområdet. På trods af færre penge pr. elev end landsgennemsnittet, løser og løfter medarbejderne i kommunen opgaven. Efterfølgende kom der budgetønsker fra begge fløje - om tilførsel af flere midler til Folkeskole. 4
Avisen var også på mærkerne. En af Dagbladets journalister ville gerne høre, hvad jeg mente, der skulle til for at løfte Folkeskolen, men da jeg sagde ca. 16 mio. om året for at nå landsgennemsnittet, så var journalisten ved at falde bagover. Derefter kørte en længere proces, hvor politikerne diskuterede det frem og tilbage, og som I ved, blev resultatet efter budgetkonferencen, at der fortsat afsættes de ca. 3 mio., som var et centralt tillæg i forhold til implementering af reformen, der ellers bortfalder, samt midler til projekt Maker Space - og 24 mio. fordelt over 4 år til et historisk løft af Folkeskolen. Efter budgetkonferencen blev brugen af de 6 mio. sendt i høring, og tilbagemeldingen fra enhederne var, at midlerne skulle fordeles efter elevantal på skolerne Jeg kan kun bifalde, at byrådet valgte at opprioritere området, men at kalde det et historisk løft er måske så meget sagt for, hvordan skal en skole løfte historisk med et tilskud på 77.000 kr.? Det kan hurtigt gå til to nye tavler og en vandbeholder. Vi plæderede for, at medarbejderne blev inddraget i beslutningen om brug af midlerne ude på skolerne, så de ikke blot forsvandt i det sorte hul. Det, håber jeg, har været virkeligheden. Politikerne har netop bedt om en redegørelse fra de enkelte skoler i forhold til brugen af de 6 mio. Hvordan de vil bruge denne evaluering, ved jeg ikke, men den kommende budgetplan er netop skudt i gang, så det vil vi nok høre mere om. I tirsdags havde FagMED møde med udvalget, hvor vi fik fremlagt vores ønsker for det kommende år, og det skal ikke være en hemmelighed, at vi stadig arbejder på en fælles løsning for alle kommunens skoler med frihedsgrader, der giver den enkelte skoles ledelse i samarbejde med medarbejderne mulighed for at skabe den bedste skole for både medarbejdere, elever og forældre. Der skal spares, men skal vi fortsætte det historiske løft, skal pengene blive i de kommende års budgetter. 5
Jeg er gentagne gange blevet beskyldt for at snakke skolen ned, når jeg påpeger problemer som sygefravær, rekrutteringsproblemer og lav lærer/elev ratio sammenlignet med andre kommuner. Men det kan vel ikke være at tale ned at bruge fakta? Jeg mener ikke, det drejer sig om at tale op eller ned, men om at indgå i en konstruktiv dialog med de relevante parter, der kan være med til at stille skarpt på både fordele og ulemper, derfor bruger jeg også meget tid på at skabe relationer med de rette folk, der vil lytte og som kan være med til at påvirke i den rigtige retning. Vi har heldigvis fået skabt en god dialog med både Annette Ørskov og den nye afdelingsleder Jørgen Helbro, og her er der nye toner i forhold til, om vores kommune skal have et fælles skolevæsen eller ej. Vi oplevede en lydhørhed i efter-videreuddannelsesudvalget, da vi løftede problematikken omkring ledernes forskellige vurderinger af lærernes linjefagslignende kompetencer. Der er nu blevet udarbejdet et fælles grundlag for hele kommunen, så er man først af en leder erklæret kompetent i et fag, så gælder det på alle kommunens skoler. Jørgen Helbro har ønsket at fortsætte en tæt dialog med Fjordkredsen, så der er i det kommende år planlagt flere møder mellem forvaltningen og os med en dagsorden, der bl.a. handler om et fælles fokus. Jeg har foreslået arbejdstid, godt arbejdsmiljø og inklusion. For det er nogle af de områder, hvor der er et enormt pres på medarbejderne. Vi skal sammen være med til at udvikle en fælles folkeskole, så vi kan bevare den. Siden Folkeskolereformen blev vedtaget, er der lavet adskillige undersøgelser af følgegrupper. Det er både omkring skoleledelse, trivsel, lange skoledage og inklusion. I alle disse følgegrupper er DLF på varierende måder involveret enten i selve følgegruppen eller i den fokusgruppe, der efterfølgende skal arbejde med resultatet af div. undersøgelser. Jeg var til en fremlæggelse af inklusionsundersøgelsen ved skolelederformand Claus Hjortdal + to lærere, der havde været med i 6
processen. Han fortalte, at de havde fået helt frie tøjler det måtte bare ikke koste noget!!!!!! Det er selvfølgelig ikke et godt udgangspunkt, men udmeldingen fra ministeren var da heldigvis efterfølgende, at der ikke længere er et krav om 96 % skal inkluderes. Det løser dog ikke problemet i hverdagen. Jeg tror, alle kan se ideen i inklusion, men den ildehørte sandhed er, at det koster og kræver ekstra ressourcer. Vi er blevet mødt med, at der jo ikke er sendt nogle elever fra specialområdet til normalområdet, så det kan da ikke være et problem! Men det er det. Det er blevet sværere at få hjælp til de elever, der har behovet. Skolerne står med elever, der ikke kommer i skole og hvordan løser man det uden ekstra ressourcer? Det bliver politikerne også nødt til at forholde sig til, for ellers taber vi både de inkluderede elever, de øvrige elever og folkeskolen generelt. Og det har vi ikke råd til. 3. Faglige forhold OK I bilag 4 i OK15 står der, at parterne altså KL og LC skal evaluere. Denne evaluering blev iværksat med 6 regionale møder, hvor skoleledere, tillidsrepræsentanter og forvaltningsfolk deltog. Der var god opbakning til dagen fra RKSK. Vi har netop modtaget den rapport, som Rambøll har udfærdiget på baggrund af disse møder. De emner, der går igen fra alle 6 møder, er: Aftaler er gode: Det er et gennemgående tema, at ingen har fortrudt indgåede aftaler. Fleksaftaler og fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen: Der tales meget om fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen. Fokus er på at afskærme og beskytte forberedelsestiden og få puljer til forberedelse. 7
Samarbejdet mellem kommune/leder og kreds/tr: Samarbejdet bliver i mange eksempler fremhævet som afgørende for at finde løsninger. Men det går også igen, at dialogen ikke er målet i sig selv der skal handling til. Materialet vil indgå i det videre arbejde frem mod OK18. I RKSK har der på baggrund af den politiske beslutning om bilag 4 været udført et stort arbejde fra TR`s side, og I skal ikke være i tvivl om, at tillidsrepræsentanterne har brugt lejligheden til at tale jeres sag. Det har været gjort meget kvalificeret, og det har stor betydning og gør en forskel, når ledelsen oplever, at de tillidsvalgte faktisk taler på baggrund af et tydeligt mandat og opbakning fra kollegerne. Det bliver også bemærket fra forvaltningens side, så husk at bakke op om de tillidsvalgte og den løbende dialog, de inviterer til, for den er simpelthen nødvendig for, at både de og vi kan fortsætte med kvalificeret at tale på vegne af fællesskabet. Sammenholdet og fællesskabet i foreningen er vigtigt. I Danmarks Lærerforening og Fjordkredsen oplever vi et svagt faldende medlemstal. En del af årsagen er, der bliver færre lærere bl.a. pga. faldende børnetal, og uuddannede melder sig ikke ind. Faldet er ikke alarmerende, men det er en udfordring, vi har øje på. Der er stadig ca. 95 % af de ansatte på vores overenskomst, der er medlem i DLF lidt færre i Fjordkredsen. Jeg bliver jævnligt spurgt; Hvad får jeg, for mit medlemskab?, og her skal vi måske blive dygtigere til at italesætte det. Mange af de ting som alle, der arbejder på vores overenskomst, anser som en menneskeret, er faktisk noget som udelukkende er sikret, fordi vi som forening har haft et tilstrækkeligt pondus til at få det forhandlet hjem i en overenskomst. Når en gravid lærer går fra 8 uger før forventet fødsel med fuld løn, så er det en ordning, der er 4 uger bedre end barselsloven sikrer os. Efter fødslen har mødre på vores overenskomst op til 12 uger mere 8
på fuld løn end andre, som må nøjes med det, som barselsloven sikrer der. Et andet eksempel er ferie, hvor vi har en uges mere ferie end ferieloven sikrer os. De procentvise lønstigninger kommer heller ikke af sig selv, de er også forhandlet hjem. De her fordele er kun opstået på baggrund af et stærkt fællesskab. Jeg tvivler på, der ville være ret mange, som kunne opnå samme rettigheder, hvis de stod alene om det, men så længe vi er mange, der står sammen, så er der også en modpart, som lytter og vil forhandle. For nogle af vore kolleger er ovenstående ikke nok til, at de vil være med, og engang imellem kunne man jo ønske, at de så heller ikke fik gevinsterne, men sådan er det desværre ikke. De ting, der forhandles hjem, gælder alle ansatte på vores overenskomst. Der arbejdes i øjeblikket med krav til OK18, men jeg kan godt afsløre at emnerne er: arbejdstid, de tillidsvalgte, arbejdsliv, kompetenceudvikling, løn og pension. Det er et komplekst arbejde særligt når vi nu kender forhandlingsparten. Vi ved, en forhandling altid kan ende i en konflikt, så udfordringen bliver at nå til enighed om et godt resultat. Forleden var alle kredsformænd samlet til debat om OK18. Her havde vi glæden af at høre et oplæg fra KL s nye chefforhandler, Kristian Heunicke. Jeg må desværre indrømme, det ikke just var opløftende. Med udtalelser som: Vi synes jo, at hegnspælene omkring arbejdstiden står fast og Det kan godt være I synes, det er frygteligt naivt, men jeg synes, man skal gøre det, som man gør på enhver anden arbejdsplads. Man skal snakke med sin leder om det. Det er det, man bør gøre, og det er det bedste råd, jeg kan give som svar til lærerne, 9
der ikke oplever, de kan lykkes med arbejdet under de nuværende rammer. Men hvis det er deres bedste råd, så får vi en opgave med at forklare dem, hvordan virkeligheden ser ud og finde andre veje til at nå i mål. Vi vil meget gerne involvere jer i debatten omkring OK18 krav, så derfor inviterer vi til medlemsdebat torsdag d. 18. maj kl. 17.00 til kl. 19.00 på Lem skole. Der kommer invitation via jeres TR. Kredsstyrelsen ønsker særligt to krav - udover reallønsforbedringer - sendt videre: Der skal laves aftale om centralt lønforløb for de mindre medlemsgrupper. Der skal være det samme undervisertillæg for både lærere og børnehaveklasseledere, så alle får det høje tillæg efter 750 timer. Beskæftigelsesforhold Jeg synes, det kunne være fantastisk, hvis vores forvaltning og byråd satte et mål der hedder; RKSK Danmarks bedste folkeskole Hvordan får man så det? Ja, vi kunne jo begynde med at stille spørgsmålet hvorfor forlader nogle lærere folkeskolen og, hvorfor vælter det ikke ind med ansøgere til opslåede stillinger? Vi har de sidste par år jævnligt nævnt problemet med at rekruttere uddannede lærere, og vi oplever tit, at de ledige lærerstillinger besættes med lærere fra naboskolen inden for kommunegrænsen, hvorfor problemet blot flytter rundt på kommunens skoler. I år var der ingen lærere til forflyttelse, men til gengæld var der ledige stillinger og det på trods af faldende børnetal. Der er i øjeblikket 20 fuldtidsstillinger besat af uuddannede og af de nyansatte 1. august 2016 var ca. 15 % uuddannede. Politikerne er ansvarlige for at overholde loven, hvori der står, at eleverne skal 10
modtage undervisning af uddannede lærere, og det vil vi blive ved med at gøre dem opmærksomme på. Men det er vel egentlig meget simpelt. For at få og fastholde de dygtige lærere, skal der være gode og attraktive arbejdsforhold. På den måde får kommunen de dygtigste elever og mest tilfredse forældre og så har vi da Danmarks bedste folkeskole. 4. Organisation Kredsstyrelsesarbejdet I vores foreningssang er der en linje, der lyder således: Der er meget, der splitter i tiden, og vejen er lang ; vejen ER lang, og det kræver et langt sejt træk, før vi alle synes, arbejdsvilkårene er rimelige. Den første del af det seje træk har vi efterhånden gennemlevet, og det er tydeligt for de fleste, at der skal ske et eller andet. Måske sker det endda, før man aner det. Jo mere vi står sammen om de udfordringer, der er, desto bedre og hurtigere tror jeg på, at vi kan løse dem. Det er også retningsgivende for vores arbejde i den nye kredsstyrelse. Vi arbejder på alle fronter for at holdningsbearbejde de personer, der kan være vejen til at løse de opgaver, der følger med det ansvar, vi blev givet ved valget af os. Der kommer et kommunalvalg til november, og der er ingen tvivl om, at Folkeskolen bliver et af emnerne, så det arbejder vi også med i kredsstyrelsen i samarbejde med tillidsrepræsentanterne. Vi bruger i det hele taget meget tid på det politiske arbejde, som i sin natur ikke altid er egnet til offentliggørelse. Men stol på, at vi hele tiden har medlemmernes arbejdsforhold i baghovedet, når vi taler med politikere. 11
Vi forsøger efter bedste evne at indfri den politiske beslutning om at skabe lokale rammer for indfrielse af forligets tekst fra OK15, og der er blevet lavet nogle gode skoleaftaler i kommunen. Vi har også en god dialog med skolelederforeningen, der ser det som en fordel at inddrage os. Vi har i forbindelse med bilag 4 haft nogle fælles arrangementer med både ledelse, forvaltning og tillidsrepræsentanter. Sidste gang havde vi besøg af Mette Frederiksen, der fortalte om målstyret undervisning. Hun lægger meget vægt på at kalde det formålsstyret undervisning, så vi husker Folkeskolens formålsparagraf, hvilket politikerne efterfølgende har bakket op om. Fællesmøderne fortsætter også i kommende skoleår, så vi kan arbejde mod fælles mål. Hvad er så vores mål? Vi ønsker at indgå en fælles aftale omkring arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere i kommunen, men jeg vil også her understrege, at jeg ikke vil skrive under på hvad som helst og skal det være, så sætter jeg kun min underskift på en aftale, der er bindende for alle parter, for ellers er vi bedre stillet med L409 og den politiske beslutning om bilag 4. De døre, der har været på klem, er blevet mere åbne, og forvaltningen inddrager os i mange af de udvalg, der kan have betydning for medarbejderne i kommunen. Når der nedsættes udvalg, byder vi os gerne til. Senest har vi været en del af et udvalg omkring planlægning af kommende ferieår. Der kan være enkelte, der undres over placering af feriedage, men uden at komme ind i en lang forklaring her, så var det for at undgå en årsnorm på 1717 timer i stedet for 1680 i kommende normperiode. og de ekstra 37 timer, ville ikke udløse mere i løn - blot betyde flere timer. I kredsstyrelsen har vi både repræsentanter i FagMED og i HovedMED. 12
Her har der særligt været tre områder, som har betydning for vores medlemmer. Det første er i forhold til politianmeldelser ved arbejdsrelaterede tilfælde af vold og trusler. Vi har haft en god dialog i udvalget, og da vi ikke kunne blive enige, blev KL og jurister fra alle organisationerne heriblandt DLF indkaldt til et fælles møde. Der nåede de til enighed, så i øjeblikket foregår et arbejde med at få nedskrevet retningslinjer for kommunen. I dette udvalg er vi også med. Det er dog vigtigt at understrege, at når en episode af pædagogiske årsager ikke anmeldes, skal der stadig udfyldes en beskrivelse og dispensation Det andet punkt er ABA også kaldet aktivitetsbaserede arbejdspladser - for medarbejdere i forvaltningen. Det betyder, man ikke har sin faste arbejdsplads, hvilket for nogle medarbejdere kan være helt umuligt i forhold til deres arbejdsopgaver. Det har været længe undervejs, men nu har Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttet, det er den vej, der arbejdes. Det tredje punkt er trivsel og sygefravær, der desværre er stigende i kommunen. RKSK arbejder på igangsættelse af aktiviteter, som skal understøtte forebyggelse og nedsætte sygefraværet. Endnu et sted, hvor vi har intensiveret samarbejdet, er med de øvrige faglige organisationer. Der er områder, hvor vi har nogle fælles interesser fx arbejdsmiljøarbejdet generelt, vold og krænkelser mod ansatte, medarbejderindflydelse og manglende sammenhæng mellem opgaver og ressourcer. Vi har mange henvendelser på kredskontoret, og der er mange, der får hjælp af forskellig karakter. Det spænder lige fra barselsberegninger, pensionsberegninger, løntjek hvor vi i år fandt fejl for ca. 100.000,- til de mere triste tilfælde, hvor det drejer sig om sygdom eller opsigelser. 13
Det sidste kan vi desværre ikke forhindre, men vi kan sikre medlemmet en ordentlighed i behandlingen, både når der venter glædelige begivenheder og når noget er svært. Vi er her for medlemmernes skyld og arbejder for at skabe gode arbejdsforhold, så når medlemmer har brug for vores hjælp, træder vi til. 5. Tak for samarbejdet Jeg er nu ved at være færdig med min beretning, men inden jeg slutter helt, vil jeg gerne sige tusind tak til alle vores medlemmer. En kæmpe tak til medlemmerne for at blive ved med at forsøge at holde sammen, selvom presset er enormt. Sammen skal vi arbejde på at skabe bedre arbejdsvilkår i respekt for lærergerningen. Er I klar over, at skolelærerne kommer på en nydelig 7. plads på den nyeste troværdighedsskala over erhverv i Danmark? Nederst på skalaen ligger politikerne lige bagved journalister og bilforhandlere. En kæmpe tak til vores tillidsrepræsentanter som trods manglende tid forsøger at opretholde ro og orden på skolerne for medlemmerne. De sparrer tit med os i kredsen, så jeg ved, de tager jeres arbejdsvilkår alvorligt. Tak for det konstruktive samarbejde med mig og jeres store indsats. En tak til pensionisterne for jeres opbakning og til bestyrelsen, der forstår at finde på nye og spændende udflugtsmuligheder igen og igen. Jeg hører kun ros. Den sidste tak skal naturligvis gå til kredsstyrelsen og medarbejderne på kontoret. 14
Med en sådan kredsstyrelse er det noget lettere at agere kredsformand i Fjordkredsen. Når vi skal løfte noget på medlemmernes vegne, er sammenholdet i kredsstyrelsen vigtig. Tak for jeres konstruktive kritik og gode drøftelser. Havde vi ikke dem, kunne vi ikke arbejde så ihærdigt for at forbedre medlemmernes arbejdsvilkår. Jeg glæder mig til at komme på kontoret hver dag, hvor vi også har to kompetente medarbejdere ansat, som virkelig gør deres arbejde godt for medlemmernes skyld, og så er vi gode til at grine sammen, hvilket også er vigtigt i en travl hverdag. Hermed overgiver jeg den mundtlige beretning til en god og saglig debat. 15
16