Studieguide for sundhedsjura Modul SF5 E17 (5. kvarter, 3. semester) Kandidatuddannelsen i Klinisk sygepleje Det samfundsvidenskabelige spor (Studieguiden er med forbehold for ændringer) Udarbejdet: Opdateret: 3. Juli 2017 Side 1 af 13
Indholdsfortegnelse Indhold De studerendes forudsætninger...3 Placering...3 Sundhedsjura er placeret i Det samfundsvidenskabelige spor på 5. kvarter, 3. semester...3 Modulbeskrivelse...3 Læringsudbytte for modulet...4 Undervisnings- og læringsaktiviteter...4 Omfang...4 Litteratur...4 Lektionsplan...5 Link til...5 1. Introduktion: Juridisk metode, herunder sundhedsrettens kilder...5 2. Det sammenhængende sundhedsvæsen: organisation, planlægning og patientinddragelse...5 3. Information og samtykke: Patienters ret til selvbestemmelse...6 4. Tvang og magtanvendelse...7 5. Fortrolighed: Aktindsigt, videregivelse og indhentning og brug af forskningsdata....8 6. Patientrettigheder: Ret til ydelser... 10 7. Professionsansvaret: Omhu og samvittighedsfuldhed, delegation af opgaver og rettighedsfrakendelse... 10 Prøveform og bedømmelse... 12 Evaluering af modulet... 12 Modulansvarlig... 12 Modulsekretær... 12 Uddannelsesleder... 12 Registrering og Legalitet... 13 Undervisere... 13 Udarbejdet: Opdateret: 3. Juli 2017 Side 2 af 13
De studerendes forudsætninger Opfylder optagelseskriterierne for kandidatuddannelsen i Ergoterapi, Jordemodervidenskab eller Klinisk Sygepleje. Placering Sundhedsjura er placeret i Det samfundsvidenskabelige spor på 5. kvarter, 3. semester. Modulbeskrivelse Sundhedsjura omhandler den retlige regulering af sundhedsvæsenet, sundhedspersoners ansvar og patienters retsstilling. Den retlige udvikling har særligt været præget af de samfundsmæssige problemstillinger, der er opstået i takt med kravene til et effektivt og gennemsigtigt sundhedsvæsen i en situation med begrænsede ressourcer. En udvikling, der igennem de senere år har ført til omfattede offentlig debat om grundlæggende patientrettigheder som ret til behandling og sygehusvæsenets ansvar for at tilbyde behandling. I tillæg til grundlæggende etiske hensyn er der således opstået et øget behov for at inddrage overvejelser om prioritering af sygehusvæsenets opgaver og patienters ret til behandling. Formål og sigte Formålet er at give den studerende juridisk indsigt i de retlige normer, der gælder for det sundhedsfaglige område. Den studerende vil i faget blive indført i retsvidenskabelig tænkning, retskildeanvendelse og retlige fortolkningsprincipper. Med udgangspunkt i en indføring i retten som videnskabelig disciplin sigter faget på, at give den studerende en grundlæggende forståelse for retslige normers betydning for sundhedsvæsenets indretning og organisation og for retspraksis som retskilde. Faget har således til formål at give den studerende forudsætningerne for at kunne identificere sundhedsretlige problemstillinger og at kunne foretage korrekt retligt subsumption med anvendelse af relevante retskilder og juridiske fortolkningsprincipper. Indhold Fagets centrale elementer Juridisk metode, retskilder og fortolkningsprincipper Patientrettigheder Patienters ret til selvbestemmelse og pårørendes rettigheder Svage patienters retsstilling Regler om fortrolighed, aktindsigt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger Kliniske forsøg og indhentning af oplysninger i forbindelse med forsøg Udarbejdet: Opdateret: 3. Juli 2017 Side 3 af 13
Sundhedspersoners ansvar, indklagede sundhedspersoners rettigheder og reglerne om myndigheders tilsyn Læringsudbytte for modulet Se studieordningens moduls specifikke mål på SDU s hjemmeside. Undervisnings- og læringsaktiviteter Omfang Timemæssigt skøn For at opnå 1 ECTS beregnes 27,5 arbejdstimer for den studerende. Det skønnes at den studerende kan læse 12 sider i timen. Modulets omfang i ECTS svarende til 137 arbejdstimer for den studerende, fordelt på følgende: 5 timer, forberedelse pr. gang til konfrontationsundervisningen 50 timer, forberedelse til diskussion af retligt grundlag og retspraksis 50 timer, forberedelse til eksamen Litteratur Grundbøger: Kent Kristensen: Sundhedsjura, Gad, 2014, kap. 1-11, s. 1-331. Helle Bødker Madsen: Sundhedsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2014, kap. 2-3 s. 47-79, kap. 12, s. 347-371. Litteratur markeret med * forefindes på e-learn. De underliggende retsakter forudsættes bekendt. Nedenstående litteratur forefindes på e-learn: Jon Andersen: Forvaltningsret, Thomson, 2010, kap. 1, s. 17-27. Nicola Hvidt Ballin: Ordinationen:»Ingen genoplivningsforsøg ved hjertestop«etiske og juridiske overvejelser, Ugeskr Læger, 2007, årg. 169 nr. 13, s. 1201-1204. Etisk råd: Kunstig befrugtning etisk set, Etisk Råd, 2004. Udarbejdet: Opdateret: 3. Juli 2017 Side 4 af 13
Lektionsplan Link til MitSkema 1. Introduktion: Juridisk metode, herunder sundhedsrettens kilder Kompetencemål: Kendskab til retskilder og til forholdet mellem de forskellige retskilder Tirsdag den 5. september 2017, 10.15 14.00, WP 21, JEE Legalitetsprincippet, retskilder og retlige trinfølge, lex specialis, lex superior, mere og mindre præcise- regler, ordlyds- og formålsfortolkning, retspraksis (domstolspraksis og administrativ praksis). Den studerende vil blive introduceret til den grundlæggende juriske metode, rettens udvikling og retskildernes betydning. Der sondes i den juridiske metodelære mellem præcise og upræcise regler. Det forvaltningsretlige skøn introduceres, omfattende de situationer, hvor retsgrundlaget ikke er helt præcist. Undervisningsaktiviteter: Oplæg ved underviser, spot-opgaver i mindre grupper og efterfølgende diskussion i plenum. Anbefalet litteratur: Jon Andersen: Forvaltningsret, Thomson, 2014, kap. 1, s. 21-35.* 2. Det sammenhængende sundhedsvæsen: organisation, planlægning og patientinddragelse Kompetencemål: Redegøre for reglerne om sundhedsvæsenets indretning og organisation og sammenhængen til privat praktiserende sundhedspersoner. Tirsdag den 12. september 2017, 10.15 14.00, WP 21, JEE Regionerne og kommunerne har efter lovgivningen ansvar for at tilvejebringe tilbud om behandling. Der er i sundhedsloven fastsat regler som hvordan de offentlige behandlingstilbud skal tilrettelægges. Reglerne har til formål at sikre sammenhæng Udarbejdet: Opdateret: 3. Juli 2017 Side 5 af 13
mellem de regionale og kommunale sundhedsopgaver og til privatpraktiserende sundhedspersoner. Reglerne er udformet som ramme bestemmelse, hvor regioner og kommuner i lovgivningen er forpligtet til at indgå aftale om, hvem der har ansvar for hvilke opgave. Det gælder sundhedsaftalerne, regler om udarbejdelse af genoptræningsplaner. Der er som nyt er der i lovgivningen fastsat regler om udarbejdelse af praksisplaner og regler om patientinddragelse i planlægningen af de offentlige sundhedsopgaver. En væsentlig del af sundhedsopgaver er således udlagt til private aktører, hvor regionerne i lovgivningen ansvar for at indgå aftale om behandling med privat praktiserende sundhedspersoner. Litteratur: Helle Bødker Madsen: Sundhedsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2014, kap. 2-3, s. 47-79. Kent Kristensen: Sundhedsjura, 2014, GAD, kap. 1. Retsakter: Sundhedsloven 3. Information og samtykke: Patienters ret til selvbestemmelse Kompetencemål: analysere og anvende reglerne om patienters retsstilling, herunder patienters selvbestemmelse og regler for retten til selvbestemmelse Tirsdag den 19. september 2017, 10.15 14.00, WP 21, JEE Patienters selvbestemmelse indebærer en fundamental ret til at træffe beslutninger vedrørende egen behandling. Den information patienten modtager, er forudsætning for at patienten kan håndhæve selvbestemmelsesretten, og det er et grundlæggende princip for enhver sundhedsfaglig behandling, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Udøvelsen af selvbestemmelsesretten forudsætter retlig samtykkekompetence. I tillæg til patienters ret til selvbestemmelse introduceres grundlæggende retlige principper om medbestemmelse og medinddragelse, herunder regler om legal repræsentation og det retlige indhold i forældreansvaret og forældremyndighedens beslutningskompetence. Særlige problemstillinger omhandler terminale patienters retsstilling og svage patienters retsstilling. I tillæg til reglerne om ret til selvbestemmelse indføres den studerende i samtykkeregler i forbindelse med gennemførelse af forskningsprojekter. Udarbejdet: Opdateret: 3. Juli 2017 Side 6 af 13
Litteratur: Kent Kristensen: Sundhedsjura, GAD, 2014, kap. 2-3. Nicola Hvidt Ballin: Ordinationen:»Ingen genoplivningsforsøg ved hjertestop«etiske og juridiske overvejelser, Ugeskr Læger, 2007, årg. 169 nr. 13, s. 1201-1204.* Retsakter: Sundhedsloven Forsøgsloven DPN 1187308 (Oplysning til mor, der ikke havde forældremyndighed) DPN 1187803 (samtykke til behandling hos psykolog af 13-årig) DPN 1188019 (Udvidelse af indgreb uden samtykke) DPN 1188905 (afslag på livsforlængende behandling) DPN 1189718 (information og samtykke forud for KAG-undersøgelse) DPN 1190104 (information til forælder i forbindelse med behandling 16½ årig) DPN 1293711 (Sygeplejerskes manglende genoplivningsforsøg) DPN 1294005 (Samtykke fra én forældre tilstrækkelig) DPN 131010 (Forældremyndigheden) DPN 133006 (Manglende information til parter med fælles forældremyndighed) PKN 0654922 (Kapselsagen) 4. Tvang og magtanvendelse Kompetencemål: Kendskab til reglerne om tvang og magtanvendelse Tirsdag den 26. september 2017, 10.15 14.00, WP 21, JEE Reglerne om tvang og magtanvendelse giver mulighed for at gribe ind i situationer, hvor patienter er ude af stand til at varetage deres ret til selvbestemmelse. Psykiatriloven retter sig mod regionerne om giver ret til at anvende tvang i forbindelse med patientbehandling medens servicelovens regler om magtanvendelse retter sig mod kommunerne og giver mulighed for at anvende fysisk magt i forbindelse med udøvelsen af de kommunale omsorgsopgaver. Undervisningsaktiviteter: Oplæg ved underviser, kort diskussion i mindre gruppe om tvangsbegrebet og inddragelse af pårørende, diskussion i plenum. Udarbejdet: Opdateret: 3. Juli 2017 Side 7 af 13
Litteratur: Kent Kristensen: Sundhedsjura, 2014, GAD, kap. 4-5 Retsakter: Sundhedsloven Psykiatriloven Serviceloven DPN 1189427 (diagnosticering på utilstrækkeligt grundlag) DPN 1190118 (diagnose på et for spinkelt grundlag) DPN 134606 (beroligende middel med magt på akut delir indikation) 5. Fortrolighed: Aktindsigt, videregivelse og indhentning og brug af forskningsdata. Kompetencemål: Analysere og anvende reglerne om sundhedspersoners tavshedspligt og reglerne for aktindsigt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger på konkrete situationer og til brug for forskning og statistik komme med forslag til konkrete handlingsanvisninger Tirsdag den 3. oktober 2017, 10.15 14.00, WP 21, JEE En patient har krav på sundhedspersonalet tavshed og fortrolighed. Sundhedspersoners tavshedspligt indebærer, at der som altovervejende hovedregel ikke kan videregives helbredsoplysninger til andre, uden patientens samtykke. Reglerne for videregivelse af helbredsoplysninger opregner en række situationer, hvorefter videregivelsen er berettiget. Reglerne omfatter to videregivelsessituationer - videregivelse til brug for behandling og videregivelse til brug for andre formål end behandling. Sundhedsloven omfatter ikke helbredsoplysninger, som er indsamlet som et led i administrativ sagsbehandling. Dermed opstår der en særlig problemstilling om patienters ret til fortrolighed i de situationer, hvor patienter har behov for støtteforanstaltninger og tilbud om hjælp efter servicelovens regler og som forudsætter et tværfagligt samarbejde mellem social- og sundhedssektoren. I tillæg til reglerne om fortrolighed indføres den studerende i reglerne om brug af helbredsoplysninger i forbindelse med gennemførelse af forskningsprojekter. Litteratur: Kent Kristensen: Sundhedsjura, kap. 7-8, s. 187-251. Udarbejdet: Opdateret: 3. Juli 2017 Side 8 af 13
Retsakter: Sundhedsloven Persondataloven U 1996.1261 H (Lægens tavshedspligt) U 2001.1452 H (speciallægens vidnepligt) U 2012.3596 H (Landspatientregistret) FOB 2010 sag 4-2 (Pårørendes adgang til aktindsigt) DPN 1291810 (manglende fremsendelse af epikrise) DPN 1292510 (Tavshedspligt ved udtalelse til pressen) DPN 1292518 (Sygeplejerskes videregivelse af fortrolig oplysninger) DPN 131012 (Utilstrækkelige oplysninger til afdødes pårørende) DPN 134802 (skriftligt samtykke og videregivelse til kommune) DPN 135001 (underretningspligt) POB 13POB009 (ikke ret til at begrænse faders aktindsigt af hensyn til tidligere hustru) POB 13POB014 (utilstrækkelig aktindsigt i egen journal) POB 13POB015 (Indhentning af oplysninger var ikke om aktuel behandling) POB 13POB019 (dokumentation for forældremyndighed) POB 13POB024 (Journal ført i forbindelse med mentalundersøgelse er ikke en journal) POB 13POB027 (søn ikke anset for nærmeste pårørende til afdød) POB 13POB061 (aktindsigt, betalig og krav til udskrifts måde) POB 13POB081 (ikke aktindsigt i tidligere version af journalnotat) DNVK 1108472 (integritet) DNVK 1108877 (kommunalt forebyggelsesprojekt omfattet) DNVK 1201214 (spørgeskemaundersøgelser ikke sundhedsvidenskabelig forskning) DNVK 1300302 (inklusion af børn) DNVK 1301881 (akut forskning) DNVK 1305018 (akut forskning) DNVK 1305369 (dispensation fra samtykke kravet) Udarbejdet: Opdateret: 3. Juli 2017 Side 9 af 13
6. Patientrettigheder: Ret til ydelser Kompetencemål: Kendskab til grundlæggende patientrettigheder Tirsdag den 10. oktober 2017, 10.15 14.00, WP 21, JEE Frank Høgholm Pedersen Formelle patientrettigheder, herunder regler om assisteret reproduktion Litteratur: Helle Bødker Madsen: Sundhedsret, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag, 2014 kap. 12, s. 347-371. Supplerende http://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/assisteretreproduktion/publikationer/kunstig-befrugtning-etisk-set-2004 Retsakter: Sundhedsloven. Bekendtgørelse 672/2015 om assisteret reproduktion. 7. Professionsansvaret: Omhu og samvittighedsfuldhed, delegation af opgaver og rettighedsfrakendelse Kompetencemål: Analysere og anvende reglerne om sundhedspersoners professionsansvar, herunder reglerne om professionsforbeholdte opgaver, delegation og benyttelse af medhjælp. Tirsdag 24. oktober 2017, 10.15 14.00, WP 21, JEE Sundhedspersoners ansvar, regler om delegation, telemedicin. Begrænsningerne i retten til at praktisere som sundhedsperson, offentliggørelse af klagesager, generhvervelse af autorisation Litteratur: Kent Kristensen: Sundhedsjura, kap 9-11, s. 253-330. Retsakter: Autorisationsloven. Lov om klage og erstatningsadgang Udarbejdet: Opdateret: 3. Juli 2017 Side 10 af 13
Bekendtgørelse om delegation af sundhedsfaglige virksomhed. Bekendtgørelse om journalføring U 1991.459Ø (receptudskrivelse) U 1992.491 V (Medhjælpsforholdet) U 2004.1436 Ø (Rettighedsfrakendelse) U 2009.1396 Ø (Generhvervelse) FOB 2010 sag 4-4 (Delegation) DPN 1186714 (Ukorrekte oplysninger i lægeerklæring) DPN 1188616 (Manglende prioritering af de akutte operationer) DPN 1188906 (Uklar instruks vedrørende behandling af terminale patienter) DPN 1189717 (Opfølgning på prøvesvar efter udskrivelse) DPN 1190327 (manglende reaktion på symptomer i e-mail) DPN 131002 (fysioterapeuts manglende udarbejdelse af mobiliseringsplan) DPN 131006 (speciallægeerklæring) DPN 131105 (omsorgssvigt af plejehjemsanbragt) DPN 131801 (Utilstrækkelig journalføring af vægt/belastning) DPN 133302 (vejledning til medicinstuderende påkrævet) DPN 134609 (ordination af afhængighedsskabende i strid med SST s vejledning) DPN 134801 (Udskrivende læge ansvarlig for tilstrækkelige undersøgelser) Udarbejdet: Opdateret: 3. Juli 2017 Side 11 af 13
Prøveform og bedømmelse Modulet bestås ved en individuel mundtlig prøve. Udprøvningen gennemføres som en individuel mundtlig eksamen med 20 minutters forberedelsestid, hvor alle hjælpemidler tilladt. Eksamen afholdes i uge 45, se eksamensplan på Blackboard. Bedømmelse Intern prøve v/ undervisere, 7-trinsskala. Kriterier for udtømmende målopfyldelse til karakteren 12: For at opnå karakteren 12 skal den studerende udtømmende demonstrere opfyldelse af samtlige læringsudbyttemål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Opnås karakten -03 eller 00 i den mundtlig eksamen i sundhedsjura, gives der mulighed for at gå til en ny mundtlig omprøve (re-eksamination) i uge 47, 2017, se eksamensplan på Blackboard. Tilmelding til omprøven skal ske via selvbetjening senest en uge efter offentliggørelsen af den ordinære eksamen. Evaluering af modulet Evalueringen af hele modulet foregår elektronisk. Ved sidste undervisningsdag udsendes e-mail (til studentermailen), hvor I vil blive bedt om at evaluere modul. Der afsættes 15 minutter til evaluering af modulet ved sidste undervisningsdag. Modulansvarlig Lektor, Ph.d. Jur. Kent Kristensen, Juridisk Institut, Campusvej 55, 5230 Odense M, Tlf. 6550 3246, mail: kkr@sam.sdu.dk, http://findresearcher.sdu.dk:8080/portal/da/person/kkr http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/juridisk+institut/forskning+- +ny/forskningsenheder/offentligret Modulsekretær Miriam Vestergaard Ørnebjerg, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetssekretariat, Syddansk Universitet, Uddannelse og Kvalitet, Winsløwparken 19, 3. sal, 5000 Odense C, Tlf.: 65 50 95 44 / mboernebjerg@health.sdu.dk Uddannelsesleder Klinisk sygepleje: Dorthe Boe Danbjørg, adjunkt, Center for Innovative Medical Technology, Syddansk Universitet / dbdanbjorg@health.sdu.dk Udarbejdet: Opdateret: 3. Juli 2017 Side 12 af 13
Registrering og Legalitet Syddansk Universitet, Registrering og Legalitet/Eksamenskontoret, Campusvej 55, 5230 Odense M, Tlf. 6550 1059, www.sdu.dk/spoc Undervisere (Navn, titel, ansættelsessted /email, emne for undervisning) Lektor, Ph.d. Jur. Kent Kristensen, Juridisk Institut, Campusvej 55, 5230 Odense M, Tlf. 6550 3246, mail: kkr@sam.sdu.dk, http://findresearcher.sdu.dk:8080/portal/da/person/kkr http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/juridisk+institut/forskning+- +ny/forskningsenheder/offentligret Udarbejdet: Opdateret: 3. Juli 2017 Side 13 af 13