Tips til at komme godt i gang Det er ekstra vigtigt at starte rigtigt med begyndere i kano, fordi det er sværere for dem at se fremskridt, i forhold til kajak. Så for at de ikke mister modet, men derimod ser udfordringen, bør man som instruktør følge nogle retningslinier: Lær så vidt muligt alle begyndere i en gruppe at ro kano samtidig, for at de ikke ser og demotiveres af, hvor let det er i starten for kajakroerne. Indlær det grundlæggende i teknikken på kanten af broen med padlen i vandet. Start med at tage en toerkano og lad begynderen ligge forrest, mens instruktøren ligger bagved og holder balancen og styrer. Eventuelt kan begynderen ro lidt i kano-ergometer, for at få fornemmelse for balance og teknik, uden at blive våd, når han mister balancen. To begyndere med samme udgangspunkt bør lære at ro i hver sin side. Det er lærerigt for dem at ro toerkano sammen, ligeså snart de har lært det grundlæggende. De fleste har en naturlig padel-side, som ikke hænger sammen med om man er højre- eller venstrehåndet. Find denne ved at spørge til hvilken side begynderen bremser og svinger bedst på alpinski og skøjter, eller står på et skateboard. Den fod han har forrest der, skal også være forrest i kanoen. Eller spørg hvilken hånd han har øverst på en kost eller rive. Samme hånd skal være øverst på padlen, altså trykhånden. Ovennævnte er kun tommelfingerregler. For at gøre en kano mere stabil kan man montere støttepontoner på den. Det gøres enkelt ved at montere et ca. to meter langt bræt på tværs over rælingerne ved det bredeste punkt. I begge ender monteres en ponton, f.eks. en dunk fyldt med PU-skum eller en flamingoklods. Disse skal stikke 5-10 cm ned i vandet. Stabiliteten øges ved, at roeren ligger lavt. F.eks. kan man bruge en knæpude eller en lavere knæklods. Sådan bæres kanoen Da kanoen er tung og uhåndterlig, kan det være en fordel at være to til at bære den en i hver ende. I hvert fald indtil man har lært at bære den selv. Pas især på når det blæser, fordi vinden let kan rive kanoen ud af balance. Når man har lært at bære kanoen selv, er der flere måder at gøre det på. Det er individuelt hvad der er lettest. Både roerens kræfter, kanoens vægt, vejr og afstand der skal bæres over har indflydelse for, hvilken måde der er mest hensigtsmæssig. Man kan med fordel variere måderne fra gang til gang eller undervejs. Billederne viser nogle måder at bære kanoen på: Dansk Kano og Kajak Forbund 2002 Side 1
Fig. 9.2.01 Fig. 9.2.02 Nedstigning og opstigning Fig. 9.2.03 Fig. 9.2.04 Nedstigning Nedstigning foregår lidt forskelligt, afhængig af om man ror i den side der vender ind mod broen eller væk fra. Nedenstående beskriver begge situationer. Læg kanoen langs broen i den ønskede sejlretning, læg padlen ved siden af på broen. Placer den forreste fod i bunden af kanoen på det rigtige sted. Støt samtidig med begge hænder, det andet bens knæ eller bagdelen på broen. Placer det bageste knæ i knæklodsen, mens du støtter på det forreste ben og begge hænder eller bagdelen på broen. Læg vægten over på begge ben i kanoen. Tag fat i padlen med den nederste hånd. Støt lidt med den øverste hånd på broen. Læg bagsiden af padelbladet på vandet eller broen, afhængig af hvilken side padlen er i. Skub kanoen lidt ud fra broen. Find balancen og tag fat med den øverste hånd på padlens skaft. Hvis padlen peger væk fra broen, er du klar til at ro af sted. Hvis padlen stadig støtter på broen, skubber du fra med padlen til der er vand nok mellem kano og bro til at stikke padlen i vandet og ro af sted (Fig. 9.2.05-08). Dansk Kano og Kajak Forbund 2002 Side 2
Fig. 9.2.05 Fig. 9.2.06 Fig. 9.2.07 Fig. 9.2.08 Opstigning Foregår i princippet i modsat rækkefølge. At lægge kanoen fra sig Læg altid kanoen fra dig på bukke der er fornuftige til dette. Vend kanoen rundt på hovedet for at tømme vandet ud. Hvis du lægger den på jorden, bør der lægges noget under fordækket så du ikke beskadiger skvatbordet. Det er også vigtigt at være opmærksom på vinden. Kanoen kan let blæse ned fra bukkene eller lign. og beskadiges. Risikoen for at kanoen ikke flyttes af vinden er mindst, hvis den ligger med bunden i vejret, uanset hvor den ligger. Manøvrering af kanoen Eftersom kanoen ikke har noget ror, sker al retningsændring ved brug af padlen. Manøvrering kræver derved en del teknik. Det tager tid at indlære, før man mestrer det effektivt. At ro ligeud For at holde retningen skal man vride padlen i slutningen af taget, så man korrigerer for selve taget, som jo drejer kanoen lidt. Afhængig af vindretning, -styrke og bølger er det nødvendigt at korrigere mere eller mindre. Dansk Kano og Kajak Forbund 2002 Side 3
At dreje Når man vil lave en lille retningsændring, med fart i kanoen, ændrer man taget på en eller flere måder. Jo flere måder og jo kraftigere, desto skarpere drejer man samtidig mindsker man også farten mere. Hvis man vil dreje til padelsiden (f.eks. en højreroer der vil dreje til højre) er der følgende måder: Ved isætningen sætter man padlen i vandet lidt udfra kanoens side, og trækker den ind mod kanoen i den første del af trækket. I slutningen af taget vrider man padlen mere end normalt. Med den forreste fod lægger man kanoen lidt ned til den side, der er væk fra padlen. Kanoens form (springet) gør derved, at den drejer i den rigtige retning. Fig. 9.2.09 Hvis man vil dreje modsat padelsiden (f.eks. en højreroer der vil dreje til venstre) er der følgende måder: Man trækker længere ude, dvs. tager taget lidt væk fra kanoens side. Med den forreste fod lægger man kanoen lidt ned til padelsiden. Kanoens form (springet) gør derved, at den drejer i den rigtige retning. Fig. 9.2.10 Fig. 9.2.11 Dansk Kano og Kajak Forbund 2002 Side 4
Når man vil lave et skarpt sving eller vende kanoen rundt, bruger man omstående måder kraftigt i kombination med at skodde. Skodning udføres ved at man med bagsiden af bladet presser padlen frem, som når man bakker. At stoppe For at stoppe laves skoddetag med bagsiden af bladet. Jo mindre fart desto mere skal padlen presses fremad. At bakke Man bakker kanoen ved at tage skoddetag. Med bagsiden af bladet presser man padlen frem gennem vandet. Padlen trækkes så tæt på rælingen som muligt, for at dreje mindre. Man kan også lægge kanoen lidt ned til den side, der er væk fra padlen for at dreje mindre. At hvile Når man hviler eller støtter sig til padlen, lægger man bagsiden af padlens blad ned på vandet. Bladet føres i langsomme bevægelser lidt frem og tilbage med bagsiden forrest i bevægelsen. Når der er bølger, skal man passe på, at bladet ikke kommer for dybt ned i vandet. At lægge til ved bro Når man skal lægge til en bro, benytter man sig af manøvreringsteknikkerne, som netop beskrevet. Man kan eksempelvis ro skråt ind mod broen man vil lægge til ved, og på de sidste meter skodde, hvis padlen vender væk fra broen. At lægge til og sætte i fra strand Når man vil gå i land ved en strand, skal man ro så langt ind, at vandet vil gå en cirka til knæet, og uden at kanoen skraber mod bunden. Med bagsiden af bladet på vandet sætter man det forreste ben ned på bunden og finder balancen, hvorefter man trækker det andet ben ud af kanoen og ned på bunden. Fig. 9.2.12 Når man skal ud i kanoen følges modsatte rækkefølge. Dansk Kano og Kajak Forbund 2002 Side 5
Tømning af kano Man skal være forsigtig med at løfte kanoen med vand i, da den kan være så tung, at man beskadiger den. Man må aldrig forsøge at trække en kano med vand i op på broen, da man let får trykket bunden ind. Kanoen tømmes for vand, ved at man løfter forsigtigt i rælingen lige bag skvatbordet, så vandet løber ned bag i kanoen. Efterhånden løfter man så højt, at vandet løber ud over rælingen bagtil. Det sidste vand tømmes ud ved, at man tager fat med en hånd i hver ræling, på midten af kanoen, løfter den op og vender bunden i vejret. Er man to til at hjælpes, tager man fat i hver sin ende af kanoen og hælder det sidste vand ud. Man kan tømme kanoen både fra en bro, og hvis man står i lavt vand. Fig. 9.2.13 Fig. 9.2.14 Sikkerhed I kapitlet sikkerhed og ansvar kan du læse om, hvordan man som instruktør planlægger og gennemfører en sikkerhedsmæssig forsvarlig. Der er her nævnt en række øvelser, som man selv skal mestre, og som man skal instruere begynderne i. Entring af kano Man kan entre sin kano helt ved egen hjælp eller hjælpe hinanden ved at kombinere nedenstående metoder. Kano- og kajakroere kan selvfølgelig hjælpe hinanden, men vær opmærksom på at der er forskellige metoder for de to bådtyper. Fat i kano og padel Når man er kæntret, får man først fat i kanoen, fordi vinden lettere får denne til at drive væk. Derefter får man fat i padlen og andet løst udstyr. Vending og tømning af kano Hvis kanoen ligger på hovedet (sjældent) tager man fat bag det bredeste punkt, med en hånd i hver ræling. Ved at træde vande kraftigt løfter man kanoen lidt op af vandet, samtidig med at man med et snuptag vrider kanoen om på ret køl. Hvis kanoen er mere end halvt fuld af vand, tømmer man det meste ud ved at løfte kanoens spids op, mens man træder vande. Jo mere vand man får ud, jo længere tilbage mod midten, kan man løfte. Hele tiden skal man sørge for, at padlen ikke driver væk. Knæklodsen og eventuelt andet udstyr skal være spændt fast, så det ikke falder ud. Dansk Kano og Kajak Forbund 2002 Side 6
Fig. 9.2.15 Entring af kano Hvis der er bølger vendes spidsen op mod disse. Knæklods og andet løst udstyr placeres i kanoen. Man placerer sig selv ud for knæklodsen, på den side af kanoen som er modsat padelsiden. Padlen lægges på tværs af kanoen med bladet ud til den normale padelside, med bagsiden nedad. Med trykhånden tager man fat om padlens håndtag og nærmeste ræling ca. en meter foran knæklodsen. Med trækhånden tager man fat om padlens skaft og rælingen længst væk, så padlen er vinkelret på kanoens længderetning. Padlen holdes fast, og bruges lidt som støtteponton. Man laver nu brystsvømmetag med benene, samtidig med at man løfter sig selv op og ind over kanoen og padelskaftet med armene. Her er det vigtigt, at man svømmer opad så man ikke får benene ind under kanoen. Undgå så vidt muligt at der kommer mere vand ind i kanoen. Når man har fået hofterne helt op til rælingen, vrider man skuldrene lidt fremad, og bageste knæ løftes op over rælingen og ned i knæklodsen. Med begge hænder på padlen, der stadig hviler på rælingerne løftes kroppen op, så man får vægt på knæet. Herefter løfter man padlen væk fra rælingerne, med bagsiden på vandet og bruger padlen til at holde balancen, og løfter det forreste ben op og placerer det i kanoen. Nu er man klar til at ro videre. Fig. 9.2.16 Fig. 9.2.17 Dansk Kano og Kajak Forbund 2002 Side 7
Fig. 9.2.18 Fig. 9.2.19 Støtte til entring fra makker, der ligger i vandet Hvis der er to kæntrede roere, kan den ene ligge i vandet og hjælpe den anden. Hjælperen placerer sig lige bag det brede punkt på den førstes kano, på modsat side som der entres fra. Den ene arm strækkes under kanoen og holder fast i modsatte ræling, den anden hånd holder fast i nærmeste ræling. Herved kan man støtte kanoen, mens entring foregår som beskrevet ovenfor. Hjælperen holder fast, til roeren har genvundet fuld balance og er klar. Fig. 9.2.20 Støtte til entring fra makker der er i sin egen kano Hjælperen placerer sin egen kano langs siden på den tomme kano, ræling ved ræling og med stævnene i samme retning, med sin padel væk fra den anden. Den forreste fod flyttes over i den anden kano og balancen findes. Herefter lægger hjælperen sin padel på tværs over de to kanoer bag knæklodsen, og sætter sig på skaftet. Herved får man en stabil flåde. Den kæntrede roer kan nu lægge sin padel op i sin kano og entre denne på næsten normal måde. Det der adskiller sig er, at man gør det uden at have fat i sin egen padel, men støtter sig til flåden, samt hvis man entrer til den modsatte side (dvs. i sin egen padel side), skal man trække kroppen endnu længere op og frem, før man kan få knæet ned i knæklodsen. Dansk Kano og Kajak Forbund 2002 Side 8
Fig. 9.2.21 Bugsering af kæntret roer Hvis det ikke lykkes at få en kæntret roer op i kanoen igen, er den bedste hjælp man kan yde, at bugsere ham til land. Dette gøres ved, at han tager fat bag i hjælperens kano, og lader sig trække med uden svømmetag, mens hjælperen ror. Den kæntrede kan også kravle op i hjælperens kano, ved det bredeste punkt, og ros i land. Hvis man efterlader den kæntredes kano, skal man først samle løst udstyr sammen og placere dette i en af kanoerne. Efter at have bugseret roeren i land ror hjælperen ud og henter den tomme kano. Det er også muligt at samtidig bugsere den tomme kano med. Da det er svært at få fart i kanoen, og derved styre, når man bugserer en person, skal man vurdere, hvortil man vil ro. Bugsering af tom kano Hjælperen placerer sin kano langs siden på den tomme kano, ræling ved ræling, med sin padel væk fra den anden. Den forreste fod flyttes over i den anden kano og balancen findes. Herved kan man padle begge kanoer fremad. Da det er svært at styre begge kanoer, skal man vurdere, hvortil man vil ro. Det er lettest at ro med eller mod bølgerne, frem for på skrå eller tværs. Svømning med kanoen Hvis man ikke kan entre sin kano eller få anden hjælp, kan man svømme den ind til land. Først tømmer man det meste vand ud, som beskrevet ovenfor, og lægger løst udstyr ned i kanoen. Man kan enten skubbe kanoen i bagenden (bedst i medvind), mens man svømmer brystsvømningsbentag. Eller man kan trække kanoen i stævnen (bedst i modvind), mens man svømmer med bjærgetag. Hvis det er medvind kan man skubbe kanoen fremad og derefter svømme frem til den og skubbe igen, eller simpelthen lade den drive og måske endda blive trukket med af vinden. Hvis der er fare for at få krampe, for eksempel når vandet er koldt, skal man aldrig slippe kanoen. Dansk Kano og Kajak Forbund 2002 Side 9