Oktober 2012
2
INDLEDNING... 4 1. REGISTRERING AF STIER OG FORTOVE I VEJMAN.DK... 4 1.1. Begreber og grundlæggende krav... 4 1.1.1. Begreber... 4 1.1.2. De grundlæggende krav... 7 1.2. Registrering af stireferencer i vejman.dk... 8 1.3 Registrering af de forskellige datagrupper... 9 1.3.1 Administrative oplysninger... 9 1.3.2. Tværprofiloplysninger:... 11 1.3.3. Belægningsoplysninger... 11 1.3.4. Ruteoplysninger... 11 1.3.5. Komfortmålingsoplysninger... 11 1.3.6. Stien i billeder... 11 1.3.7. Uheld på stier... 11 1.3.8. Gravetilladelser på stier... 12 1.3.9. Arealer og udstyr på stier... 12 2 VURDERING OG PRIORITERING AF VEDLIGEHOLDELSESARBEJDER... 13 2.1. Udgangspunkt for prioriteringen... 13 2.1.1. De overordnede rammer... 13 2.1.2. Parametrene... 15 2.2. Et overblik over stinettet... 19 2.2.1. Generelle data... 19 2.2.2. Tilstandsdata... 20 2.2.3. Økonomi... 20 2.3. Prioriteringsprocessen... 22 2.3.1. Ved valg af en parameter... 23 2.3.2. Ved valg to parametre... 24 2.3.3. Samprioritering: Hvornår er det relevant?... 29 3. KONKLUSION... 29 3
INDLEDNING Der ses en større opmærksomhed hos vejmyndighederne omkring stier og fortove herunder stinettets omfang, økonomi, vedligeholdelse. Formålet med dette dokument er at beskrive hvorledes vejforvaltningssystemet vejman.dk kan håndtere stier og fortove, herunder hvorledes referencesystem og datagrupper for stier oprettes og håndteres i vejman.dk. Desuden gennemgås definitioner og lovkrav omkring registrering af stier samt hvorledes oplysningerne om stier og hændelser på stier og fortove håndteres i forskellige sammenhænge, som f.eks. belægningsoptimering på stier, uheldsregisterring for uheld der sker på stien og gravetilladelser på stiarealer. Dokumentet er delt op i to. Første del beskriver grundlæggende registrering i vejman.dk, herunder afklaring af begreberne. Anden del omhandler økonomi- og prioritering af vedligeholdelsesarbejder, herunder beskrivelse af de anvendte parametre, og forslag til forskellige metoder, afhængigt af de data, der er til rådighed. 1. REGISTRERING AF STIER OG FORTOVE I VEJMAN.DK I afsnit 1.1 defineres grundlæggende begreber omkring stier. Desuden gennemgås vejlovgivningens krav til registrering af stier. I afsnit 1.2 og 1.3 gennemgås stispecifikke forhold i vejman.dk. 1.1. Begreber og grundlæggende krav 1.1.1. Begreber a. Sti og stinet En sti er et færdselsareal, som fortrinsvis er forbeholdt gående, cyklende eller ridende færdsel. En sti er offentlig når den administreres af stat eller kommune i henhold til Vejloven. En sti er privat fællessti når den administreres af kommunen i henhold til privatvejsloven. Et stinet er en samling af stier, der har til formål at sikre at cyklister og fodgængere kan bevæge sig hurtigt og sikkert mellem de vigtigste mål i området. Stinettet kan f. eks. sammensættes af separate stier, stier langs veje og cykelbaner. Cykelsti langs kørebane og tilhørende fortov 4
Hovedstinettet sammensættes af: Separate stier (dvs. stier i eget tracé) f.eks. udformede som adskilt cykelog gangsti, fælles sti eller gangsti. Stier langs veje (dvs. stier med påbudstavler) f.eks. udformede som almindelig cykelsti eller fortov, delt sti, fælles sti eller dobbeltrettet cykelsti. Afstribede baner, f.eks. udformet som cykelbane, cykelstrimmel, kantbane eller 2-minus-1 vej. 5
Sikrede krydsninger med vejnettet, f.eks. udformet som krydsninger ude af niveau (tunneler eller broer), signalregulerede krydsninger, krydsninger med fartdæmpende foranstaltninger, andre krydsninger, hvor vejtrafikken har vigepligt eller stitilslutninger. Gågader Lokalstier vil normalt være mindre separate stier. b. Stirute En sti må ikke forveksles med en stirute (cykel- eller vandrerute), som er et trafikteknisk udtryk for sammenhængende vej og stistrækninger ofte med forskellige vej og stinumre og forskellig klassifikation, men med samme rutenummer. En cykelrute er en vejvist strækning beregnet for 6
cyklister. Den kan forløbe ad stier i egen tracé, ad stier langs veje, ad mindre befærdede veje herunder mark- og skovveje. c. Fortov Et fortov er en del af en vej bestemt for fodgængere og adskilt fra kørebane og eventuel cykelsti. 1.1.2. De grundlæggende krav a. Nummerering af offentlige stier Offentlige stier skal nummereres (adm. nummer, 7 cifre). Selvstændige stier i eget tracé eller strækninger af stier der ligger langt fra en vej skal have deres eget administrative nummer, hvorimod stier der ligger som en del af vejen har vejens administrative nummer, men ligger som selvstændige elementer i tværsnitsprofilet for vejen. Om administrativ nummerering af stier se dokumentet Brugervejledning til den Centrale Vej- og Stifortegnelse, som kan hentes på www.cvf.dk b. Registrering i den offentlige vej- og stifortegnelse (CVF) De administrativt nummererede stier skal registreres i den offentlige Vej og stifortegnelse (CVF). Oplysninger om stier i CVF vil som regel være kopi af data fra vejforvaltningssystemet. Vejmyndigheden har pligt til at føre en stifortegnelse over offentlige stier. I CVF kan udtrækkes en stifortegnelse. Vær opmærksom på, at en privat fællesvej samtidig kan være en offentlig sti, men strækningen vil stadig kun have en VejID (adm. Vejnummer og vejdel). c. Nummerering af cykelruter Cykelruter opdeles i tre kategorier: National cykelrute, der forbinder landsdele, eller af anden grund er af national betydning. Har rutenummer 1-15 og evt. navn Regional cykelrute, der forbinder fjernmål indenfor eller lige udenfor et område der i udstrækning svarer til et gammelt amt. Har rutenummer 16 99, evt. navn. Lokal cykelrute, der forløber indenfor 1-2 kommuner. Har rutenummer 100-999 eller/og navn. 7
1.2. Registrering af stireferencer i vejman.dk Visning af cykelsti langs kørebane i vejman.dk Stier langs vej herunder cykelbaner, cykelstrimler, brede kantbaner m.m. kan registreres som en del af vejens tværprofil i tværprofilregisteret. Det samme gælder fortove. Se afsnittet om tværprofilregisteret. Separate stier i eget tracé kan registreres i vejman.dk på samme måde som veje. Under administrative oplysninger (vejstatus) registreres at det er en sti. Der findes ingen faste regler for hvornår en sti forløber i eget tracé, men tommelfingerreglen er at når den forløber mere end 10-15m fra vejens kronekant vil man på den pågældende strækning oprette strækningen som en selvstændig sti i eget tracé. Er strækningen inden for denne grænse opfattes strækningen som en sti langs vej. Stier i eget tracé skal have et selvstændigt administrativt nummer og kan oprettes i vejman.dk på flere måder: Hvis man ikke har et vejmidtetema med stier er det nemmeste at gå ind i vejman.dk s referencesystemmodul, vælge ortofoto som baggrundskort og tegne stien på skærmen. 8
Hvis man har et stimidtetema fra et GIS-system, har man to muligheder: 1. Man danner en MIF-fil pr. sti. Herefter indlæser man disse i referencesystemmodulet. 2. Man tilpasser sit stimidtetema i MapInfo- eller Esri ArcGis Shape -format efter nedenstående beskrivelse og sender det til vejman.dk brugersupporten i Vejdirektoratet. Vejman.dk supporten læser det herefter ind. Man bør i første omgang begynde med et par stier så man ser om det er rigtigt. Følgende felter skal være til stede i Mapinfo-tabellen (foruden koordinaterne): Vejbest (vejbestyrelse, numerisk) Admvejnr (administrativt vejnummer, numerisk, 7 cifre) Vejdel (forgrening, tekststreng med sidevej og sidevejsbogstav) Frastation (frastationering i meter, heltal) Tilstation (tilstationering i meter, heltal) Retning (stationeringsretning, numerisk, 0: med, 1:mod) Stinavn og evt. CPR-nummer Det leverede tema må kun indeholde stimidtelinjer. Når referencesystemet for stien er på plads kan man koncentrere sig om de forskellige datagrupper, som er beskrevet i det næste afsnit. 1.3 Registrering af de forskellige datagrupper 1.3.1 Administrative oplysninger Følgende felter er stirelevante: Adm. Oplysninger/Vejstatus: For at skelne en sti fra en vej er det vigtigt at dette felt udfyldes korrekt. Stier der forvaltes efter vejloven kan have følgende status: statslig sti, kommunal sti eller privat fælles sti. Stier der ikke forvaltes efter vejloven kan have status privat sti elle almen sti. En almen sti er en sti som ikke er omfattet af vejloven, men hvor offentlig færdsel er tilladt. F. eks. kan en sti, der ikke er underlagt vejloven, i en kommunal park, hvis man ønsker at registrere den i vejman.dk, gives status almen sti. Klassificeringer/Vejtype cykelsti: eget tracé, en vejside, to vejsider osv. Dette felt bruges, såfremt man alene er interesseret i, at registrere forekomsten af cykelsti langs vej. Hvis man derimod ønsker at registrere ikke alene forekomsten, men også bredden af cykelsti, så anvender man tværprofilregisteret. Vejtype fortov Klassificeringer/Stitype: cykelsti, ridesti osv. Klassificeringer/Stiklasse: hovedsti, lokalsti, grussti osv. 9
Klassificeringer/Stiserviceniveau: niveau1 - niveau4. Kvalitetsmål for stier til beskrivelse af de afviklingsmæssige betingelser for en trafikstrøm, almindeligvis beskrevet i udtryk for faktorer som hastighed og rejsetid, manøvrefrihed, trafikforstyrrelser, komfort, bekvemmelighed og trafiksikkerhed. Ajourføring af administrative oplysninger/klassificeringer i vejman.dk Klassificeringer/Vinterstiserviceniveau:niveau1 - niveau3 Planzone: Byzone, landzone, sommerhusområde Ved at kombinere stiklassefeltet og planzonefeltet kan SAMKOM s 4 stiklasser (hoved- og lokalstier i henholdsvis by- og landzone) implementeres i vejman.dk. Læs mere om SAMKOMs klassificering af stier i dokumentet Registrering og klassificering af stier, som kan hentes på www.samkom.dk. Andre oplysninger om stier Ønsker vejmyndigheden at registre andre oplysninger om stien kan man benytte den såkaldte Notesbog, som ligger under administrative data og hvor der kan registreres både punkt og strækningsoplysninger. 10
1.3.2. Tværprofiloplysninger: I forbindelse med stier er der 4 tværprofilelementer der er relevante: Busfortov, cykelsti, fortov og sti. Kantstene kan optræde mellem mange forskellige tværprofilelementer og kan være et selvstændigt tværprofilelement eller en del af de øvrige elementer. Kantbaner kan registres som særskilte tværprofilelementer eller kan indgå som en del af tværprofilelementet Kørebane. Læs mere i dokumentet vejman.dk, brugerdokumentation tværprofil, som kan hentes på www.vejman.dk. 1.3.3. Belægningsoplysninger Ud over specielle belægningstyper for stier er der ingen specielle stirelevante oplysninger i belægningsregisteret. Hvis man i tværprofilregisteret har valgt at registrere sine kantbaner som særskilte tværprofilelementer, bør man også placere sine belægningsarbejder på kantbanerne. I modsat fald bliver arealopgørelser forkerte. I belægningsarbejderregisteret er der mulighed for nemt, at knytte et belægningsarbejde til alle eksisterende kørebaner inkl. kantbaner registreret i tværprofilregisteret på en given strækning. Læs mere i brugervejledningen vejman.dk, Brugerdokumentation belægninger, som kan hentes på www.vejman.dk 1.3.4. Ruteoplysninger Ruteoplysninger herunder rutenummer kommer i en senere release af vejman.dk, men kan i dag tilgås via avanceret søgning (VQL). 1.3.5. Komfortmålingsoplysninger Med den øgede cykeltrafik er der fokus på cykelstiers jævnhed. Jo større jævnhed des større kørselskomfort. Kommer i en senere release af vejman.dk, men kan i dag tilgås via avanceret søgning (VQL). 1.3.6. Stien i billeder Kommer i en senere release af vejman.dk 1.3.7. Uheld på stier Uheld på stier der er en del af vejen registreres med vejens administrative nummer som nøgle. Uheld på stier i eget tracé, som har eget adm. nummer, registres på stien med stiens administrative stinummer som nøgle. I forbindelse med uheld angiver feltet Sti Uheld om uheldet er sket på selvstændig sti, parkeringsplads i egentlig busbane. 11
1.3.8. Gravetilladelser på stier I WebGT s gravesags ansøgningsskema kan der under Tværprofilelementer angives om der skal graves i cykelsti, sti eller fortov. 1.3.9. Arealer og udstyr på stier Det er muligt at registrere serviceområder, arealer (forstået som overflader) og udstyr til stier på samme måde, som de registreres til veje. Et serviceområde er et område, som har en nærmere angivet funktion i forhold til en vej/sti uden direkte at være en del af stien og dens tværsnit. Et serviceområde kan fx være en rasteplads, en parkeringsplads, en busholdeplads osv. Et serviceområde registreres med en geometri (polygon), nogle beskrivende felter samt en eller flere administrative punktstedfæstelser til veje/stier (typisk ved ind- og udkørsler). Bemærk, at polygonen alene angiver områdets udstrækning og ikke fortæller noget om overfladen på området. Arealer registreres som polygoner, og i denne sammenhæng forstås arealer som overflader, evt. med angivelse af hvad de anvendes til (funktion), dette kunne fx være cykelsti eller fortov. Arealer kan ikke overlappe, da overfladerne svarer til, hvad der ses fra luften. En bygning er således også en overflade, da der ikke samtidig kan være græs eller asfalt på samme areal (er der græs på taget, må man vælge, om det er vigtigst at registrere græsset eller bygningen). Ved udstyr forstås punkt- og linjeformede objekter, som placeres enten i tilknytning til en vej/sti eller på registrerede serviceområder. Dette kan fx være skilte, autoværn, bænke, hegn, læskure, bygninger osv. For nærmere oplysninger henvises til Brugervejledningen for serviceområder, arealer og udstyr på www.vejman.dk. 12
2 VURDERING OG PRIORITERING AF VEDLIGEHOLDELSESARBEJDER I denne vejledning omfatter begrebet vedligeholdelsesarbejder på stier og fortove følgende to hovedkategorier: Reparationsarbejder og nye belægningsarbejder. Den almene drift dvs. Renhold/fejning, beplantning mv. og vintervedligeholdelsen er derfor ikke omfattet. Når vejmyndigheden har registreret sine stier og fortove i vejman.dk bliver det muligt at definere et eller flere stinet (i belægningsoptimeringsmodulet) og registrere tilstanden af de enkelte strækninger. Dette arbejde, kombineret med en vedligeholdelsesstrategi, vil føre til to resultater: 1) En økonomisk vurdering af vedligeholdelsesarbejderne 2) En prioritering af reparations- og belægningsarbejderne. I denne del henvises til brugervejledningen af vejman.dk/belægningsoptimering, når det handler om de funktioner, som er fælles for kørebaner og stier, f.eks. Windows del/web del oprettelse af en reparationsstrategi, belægningskatalog, mv. Kun de funktioner, som er specifikke for stier og fortove, er beskrevet i detaljer i indeværende dokument. De funktioner, som vedrører kørebaner er beskrevet i brugervejledningen for vejman.dk/belægningsoptimering. 2.1. Udgangspunkt for prioriteringen 2.1.1. De overordnede rammer a. Én eller flere prioriteringslister? Det første skridt i prioriteringen af stier og fortove er at få afklaret budgetlægningen. Er der f.eks. kun fokus på stiernes tilstand uanset stiens funktion eller klasse, kan der nøjes med én prioriteringsliste med ét budget. Skal der tages hensyn til andre elementer, f.eks. særligt fokus på skoleområder frem for turist områder (eller omvendt), vil det være relevant at få oprettet to separate prioriteringslister med et budget for hver. Det samme gælder for den måde, stierne skal prioriteres. Er der tale om at prioritere hvert element for sig (dvs. en liste for separate stier, en liste for stier langs veje, en liste for fortove, etc.) eller om at lave en kombination af elementerne? Det er derfor vigtigt, at den pågældende kommune/vejmyndighed går ind i disse ovenstående overvejelser, således at der er et klart mål for prioriteringen, inden det egentlige arbejde påbegyndes. b. Hvilken strategi for vedligeholdelsen? Reparationsstrategi: Formålet med en reparationsstrategi er at fastlægge og derved at fortælle vejman.dk/belægningsoptimering - hvilke skader der skal repareres, hvordan, og på hvilke typer veje/stier. Reparationsstrategien suppleres med en reparationskatalog, der beskriver hvilke 13
reparationsmetoder vejmyndigheden vil anvende, og prisen for hver enkel reparationsmetode. For den konkrete opsætning af en reparationsstrategi og katalog henvises til brugervejledningen for vejman.dk/belægningsoptimering: Afsnit 3.2.4.a.: Reparationsstrategi Afsnit 3.2.4.c.: Reparations- og følgearbejdskatalog Der henvises ligeledes til vejreglen Vedligehold af færdselsarealet december 2009 for en detaljeret beskrivelse af de forskellige skader og de tilhørende reparationsmetoder. Følgende figurer viser de felter, der skal anvendes når der oprettes en reparationsstrategi i vejman.dk/belægningsoptimering: Eksempel for et stinet Eksempel for et fortovsnet Vær opmærksom på, at hvis der ikke er defineret en reparationsstrategi vil vejman.dk/belægningsoptimering som standard bruge strategien Standard, som ikke nødvendigvis er tilpasset vejmyndighedens/kommunens strategi for reparation af stier og fortove. Belægningsstrategi: Formålet med en belægningsstrategi er at fastlægge hvilke typer belægninger må anvendes på de forskellige typer stier/fortove, og hvad disse belægninger koster. I vejman.dk/belægningsoptimering foregår dette via Web delen igennem hjælperegistret Belægningskatalog. For den konkrete opsætning af belægningskataloget henvises til brugervejledningen for vejman.dk/belægningsoptimering 14
Afsnit 3.2.4.b.: Belægningskatalog Tilladt grænse mellem reparationer/ny belægning: Der skal træffes en beslutning om grænsen mellem reparationer og nye belægninger, som en procentsats: Hvis en sti koster 5 kr. at reparere og 100 kr. at lægge en ny belægning, skal den repareres eller skal der lægges en ny belægning? Hvad nu hvis reparationsomkostningerne er på 40 kr.? 80 kr.? Denne tilladte reparationsgrænse for stier og fortove angives i stiarket, som genereres af Windows delen af vejman.dk/belægningsoptimering (se stiark under 2.2.3 Økonomi) 2.1.2. Parametrene Stiers tilstand vurderes enten ved et visuelt eftersyn eller ved målinger af jævnheden på stien. Når det drejer sig om et godt redskab til at planlægge og styre reparationer og belægningsarbejder af alle stier, herunder fortove og gangstier, så er hovedeftersyn det bedste redskab. Hvis målet er især at sikre cyklisternes sikkerhed og komfort, er stimålinger det bedste redskab. a. Komforten De fleste cyklister kender ubehaget ved en cykelsti med lapper, kloakdæksler og huller der skal manøvreres uden om. Med en komfortmåling af cykelstierne får kommunen et godt planlægningsværktøj til den løbende vedligeholdelse af stierne. På fortove vil det mere være tale om sikkerhed frem for komfort. Typisk vil der være fokus på følgende skader: - Defekt ved kanter - Manglende sten og fliser - Vippende fliser - Skader ved riste, dæksler o.l. - Opspring af fliser Komfortmålingen kan foretages enten via en jævnhedsmåling med stibil, eller en subjektiv komfortvurdering. Stilbilsmålingen: Der foretages en screening af stiernes jævnhed, som repræsenteres ved et komforttal. Komforttallet giver et overblik over stiernes tilstand og gør det muligt at udvælge de stier, der er i dårligst forfatning til en mere detaljeret gennemgang via målernes visuelle observationer. Målingen foretages med en lille udstyret bil på asfalterede, rengjorte stier, der er min. 2 meter brede. Stibilen er udstyret med lasermålere, GPS og kamera, samt et trykknappanel til registrering af eksempelvis rødder og brønddæksler for at angive årsagen til udsving i komfortmålingen. 15
Resultatet kan tolkes som: God, dvs. lodret acceleration A< 5 m/s 2 Den subjektive komfortvurdering Nogenlunde, dvs 5 m/s 2 <A<10 m/s 2 Dårlig, dvs A>10 m/s 2 Nogle kommuner vælger at foretage en subjektiv komfortvurdering frem for en decideret måling. Denne vurdering kan foregå på flere måder. Den nemme metode kan være mens der laves hovedeftersyn, ved at f.eks. vurdere om komforten er God, Nogenlunde eller Dårlig. En anden mulighed kan være at lave hovedeftersyn med en cykel, og lave en finere vurdering. Følgende 5 trin-skala er blevet indført i vejman.dk/belægningsoptimering og kan anvendes under fanen Registrering af visuelt eftersyn. Følgende illustrationer giver eksempler på cykelstier, som kan hhv. registreres på baggrund af ovennævnte 5-trin skala. 1: Ringe 2: Under middel 3: Middel 16
4: God 5: Meget God Hvis vejmyndigheden ønsker det, kan der kun anvendes 3 af de 5 trin, F.eks. Ringe (svarende til 1 og 2), Middel (Svarende til 3), og God (svarende til 4 og 5) b. Skadespoint Ved et visuelt eftersyn, hvor omfanget og alvorligheden af de enkelte skader på stien noteres, registreres alle skader. Ud fra det samlede skadesbillede beregnes tilstanden i form af et skadespoint. Vejreglerne (dec. 2009 Vedligehold af færdselsarealet ) indeholder hovedeftersynsskemaer, som også kan bruges til stier og fortove. Til asfalterede stier vil det være det samme skema som bruges til kørebaner ( Skema for visuelt eftersyn Asfaltbelægninger ). Til fortove kan 2 forskellige skemaer bruges, afhængigt af fortovstypen (asfaltbelægninger, sten- og flisebelægninger, grusbelægninger) På baggrund af hovedeftersynet beregner vejman.dk/belægningsoptimering et skadespoint for en stistrækning eller fortovsstrækning. Jo større skadespointet er, jo mere beskadiget er stien/fortovet. Skadesregistreringen for stier og fortove i vejman.dk/belægningsoptimering foregår på den samme måde som for kørebaner. Der henvises til brugervejledningen for vejman.dk/belægningsoptimering, kapitel 2.3.6 Registrering af visuelt eftersyn for den detaljerede beskrivelse. Billedet nedenfor viser de registrerede skader for en stistrækning, samt det tilsvarende beregnet skadespoint. 17
Eksempel på registrerede skader og skadespoint (1,48) for en strækning c. Reparationsomkostninger Udover komfort og skadespoint kan det være en hjælp at kunne supplere med en økonomisk parameter for at kunne prioritere stier. I denne sammenhæng beregner vejman.dk/belægningsoptimering reparationsomkostninger pr m 2 på baggrund af den valgte reparationsstrategi (se illustration ovenfor, under kolonnen Samlet pris kr. ) Jo mindre reparationsomkostninger pr m 2, jo mere kan det betale sig at reparere en vis strækning. Dvs. Hvis 2 strækninger har det samme skadespoint og der skal vælges én, så vil der vælges den med de mindste reparationsomkostninger. d. Kantstenslysning Kantstenslysninger registreres på vejnettet. I de tilfælde, hvor en kantstenslysning er mindre end 2 cm, og hvor der ikke er muligt at fræse det nuværende belægning af og lægge et ny belægning ud, er kantstenslysningen en faktor, som er bestemmende for hvorvidt det kan betale sig at omlægge fortov eller/og cykelsti i forbindelse med en ny belægning på vejen. Dette forhold skal derfor indgå i en evt. samlet prioritering. Kantstenslysning < 2 cm 2 cm < Kantstenslysning < 7 cm Kanstenslysning > 7 cm 18
Optimeringen på kørebaner udvælger de vejstrækninger som mest økonomisk optimalt skal have nye belægninger. I det omfang disse rummer strækninger, hvor hævning af kantsten er nødvendig, kan det være optimalt at opprioritere omlægning af fortov/cykelsti på disse strækninger, og dette forhold medtages derfor i en samlet prioritering. I praksis sammenlignes slidlagslisten for kørebaner og slidlagslisten for stier, og opprioriteringen foretages manuelt. 2.2. Et overblik over stinettet Inden selve prioriteringsarbejdet sættes i gang er det vigtigt i første omgang at danne sig et billede af et stinet, baseret på et vedligeholdelsessynspunkt. Så snart tilstandsdata er registreret, er det muligt at lave et udtræk vha. vejman.dk/belægningsoptimering og få en række oplysninger. Oprettelsen af et stinet i vejman.dk/belægningsoptimering foregår ligesom oprettelsen af et almindeligt vejnet (se brugervejledning kapitel 2.3 Mit vejnet og dets tilstand ). Den eneste forskel ved oprettelsen af et stinet er, at man under Type skal vælge Sti-vejnet. Et Sti-vejnet er den fælles betegnelse for et stinet eller et fortovsnet (eller kombination af stier og fortove). Der er vigtigt, at stier og fortove oprettes som Sti-vejnet i Windows delen vejman.dk/belægningsoptimering, da skadespoint-beregningsmodellen er forskellig fra beregningen for kørebaner. 2.2.1. Generelle data vejman.dk/belægningsoptimering giver mulighed for at se: - de enkelte stier som tilhører et givent stinet - de tilhørende grunddata herunder Nr./Del/Side/Spor, Fra/Til km., klasser, længder, arealer belægninger Disse oplysninger vises Windows delen: Hovedbilledet (Faneblad Strækninger ). 19
2.2.2. Tilstandsdata Ligeledes kan man se i Windows delen tilstandsdata bestående af: - Skadespoint baseret på hovedeftersynsdata - Skadesbillede: På det overordnede niveau og per strækning - Disse informationer kan suppleres med oplysninger om komfort (enten ved subjektiv vurdering eller ved en stibilmåling) 2.2.3. Økonomi Disse oplysninger består af: For stinettet: Reparationsomkostninger og omkostninger for nye belægninger. Fordelingen mellem de to poster tager udgangspunkt i det reparationsgrænsen vejmyndigheden har sat op (se 2.1.1.b.) For de enkelte strækninger: Reparationsomkostninger, omkostninger ved ny belægning og det endelige valg (reparation eller ny belægning) Mhp. at få et overblik over økonomien tilknyttet et stinet og bruge denne information for at prioritere strækningerne til reparation/nye belægninger findes der en funktion i vejman.dk/belægningsoptimering, som danner et Excel ark på baggrund af de registrerede oplysninger 1. Dette Excel ark giver bl.a. mulighed for at: - Se de samlede reparationsomkostninger, hvis alle skadede strækninger skulle repareres - Se de samlede belægningsomkostninger, hvis alle skadede strækninger skulle have en ny belægning - Sætte den tilladte reparationsgrænse se afsnit 2.1.1. b og derved få opdelt stinettet i to lister: Reparationsliste og belægningsliste - Sortere disse lister på baggrund af de 1 eller flere parametre (se afsnit 2.3. Prioriteringsprocessen ). Excel udtrækket dannes som følgende igennem Windows delen af vejman.dk/belægningsoptimering: 1 Funktionen er en del af vejman.dk/belægningsoptimering Version 7, som udgives ultimo oktober 2012 20
1 2 3 1. Det valgte stinet åbnes i Windows delen af vejman.dk/belægningsoptimering 2. Under Filer vælges Eksporter og herefter Åbn Stinet 3. Excel arket dannes automatisk og åbnes i MS Excel Denne eksport er delt op i 3 områder: Område 1 giver et økonomisk overblik over stinettet, og består af følgende elementer: - Det beløb der skal til for at lægge en ny belægning på hele nettet. - Det samlede reparationsbeløb for stinettet (hvis alle stier skulle repareres), og reparationsomkostningerne pr. m 2 - Det tilladte reparationsprocent (angives af brugeren). I denne figur er den sat på 30 %, hvilket betyder, at hvis reparationsomkostningerne på de enkelte strækninger er højere end 30 % af prisen for en ny belægning, vil belægningsoptimering vælge en ny belægning i stedet for at reparere strækningen. - Fordelingen mellem omkostninger til reparationer og nye belægninger på basis af den tilladte reparationsprocent. Område 2 bruges til at angive standardpriser (hvis der mangler belægningsdata). Område 3 består af strækningslisten fra det stinet, som er blevet oprettet i Windows delen af vejman.dk/belægningsoptimering, med følgende elementer: - Grunddata: Vejnr., Fra/Til km, del, side, Navn, Klasse, Areal og Længde, belægningstype - Måledata: Komfort og Skadespoint - Økonomi: Reparationsomkostninger for strækningen og pr. m 2, omkostninger til ny belægning, reparationsprocent i forhold til ny belægning. 21
Ved at bruge sortering/filtreringspilene ved siden af overskrifterne i område 3 er det muligt at oprette prioriteringslister efter de parametre som er blevet valgt. Følgende afsnit beskriver forskellige prioriteringsmuligheder. 2.3. Prioriteringsprocessen Når vejman.dk/belægningsoptimering bruges til at lave prioriteringslister over reparationer og nye belægninger på kørebaner, anvendes der en række modeller, der beskriver hvordan vejen udvikler sig med tiden. Kørebanernes nedbrydning er først og fremmest påvirket af trafikbelastningen. Andre faktorer f.eks. klima, temperatur mv. kommer også i spil. Pga. en meget mindre trafikbelastning har stier og fortove ikke den samme nedbrydningsmønster som kørebaner, og deres udvikling er derfor mere komplekse af forudsige. Mange eksterne faktorer f.eks. ledningsarbejder, skader pga. tunge køretøjer (lastbiler, vinterkøretøjer) gør, at en automatisk prioriteringsliste for stier faktisk vil kræve en stor manuel efterbehandling. Derfor lægger dette afsnit op til en mere pragmatisk måde at bruge vejman.dk/belægningsoptimering for at prioritere vedligeholdelsesarbejderne på stier og fortove. Dette forudsætter, at de overordnede rammer er på plads, herunder at den tilladte reparationsprocent er fastsat (se 2.1.1.b), således at der kommer 2 lister: En reparationsliste og en belægningsliste. Figuren ovenfor (område 1 i udtræksværktøjet) viser den overordnede fordeling mellem reparationsog belægningsomkostninger. Her er der angivet en tilladt reparationsprocent på 30 %, hvilket betyder, at hvis reparationsomkostningerne for en strækning er højere end 30 % af omkostningerne for en ny belægning, så vil strækningen få en ny belægning. I dette eksempel bliver fordelingen som følgende: - Strækninger til reparation: 658.112 kr. - Strækninger til ny belægning: 268.132 kr. For at sortere strækningerne på en liste bruger man filtreringsfunktionen på arket, ved at fjerne 0 værdierne på hhv. kolonnerne reparationspris (kr.) og Nye Belægninger pris (kr.). 22
Visning af strækninger til reparation Visning af strækninger til ny belægning Prioriteringen kan derfra tage udgangspunkt i en enkel parameter eller en kombination af 2 eller 3 parametre. 2.3.1. Ved valg af en parameter Denne metode er den nemmeste. Der laves en prioriteringsliste ud fra enten komfort eller skadespoint. Parametrene reparationsomkostninger og kantstenslysning bruges kun for at supplere komfort eller skadespoint og er anvendt i afsnit 2.3.2. a. Komfort (dårligste først) Mest relevant for stier Anvendelsen af denne parameter er kun relevant når der skal lægges nye belægning. Strækningerne sorteres ud fra komforttallet, uanset om komforten er baseret på en objektiv måling (stibil) eller en subjektiv vurdering (hovedeftersyn). Er komforten baseret på en stibilsmåling vil det højeste komfortindeks (dvs. højest ujævnhed) prioriteres først. En anden mulighed er at kategorisere jævnhedstallet inden for de tre klasser Dårlig, Nogenlunde og God, og sortere på baggrund af disse kategorier. Skærmbilledet nedenfor viser udgangspunktet for at prioritere strækningerne til ny belægning på basis af parameteren komfort. 23
b. Skadespoint (højeste først) Relevant for stier og fortove Dette parameter kan anvendes til både reparations- og belægningsprioriteringer. Jo højere skadespoint, jo højere prioriteret får strækningen. Skærmbilledet nedenfor viser udgangspunktet for at prioritere strækningerne til reparation på basis af parameteren Skadespoint 2.3.2. Ved valg to parametre Er der både fortaget stimålinger og tilstandseftersyn kan der laves en kombination til at finjustere sit beslutningsgrundlag. a. Komfort + Skadespoint Mest relevant for stier Der findes umiddelbart ingen direkte sammenhæng mellem komfort og skadespoint. En sti med en god komfort (jævnhed) kan have et højt skadespoint (pga. andre skader). Omvendt kan en sti med et lavt skadespoint have et dårligt komforttal (hvis der f.eks. er mange lapper). Følgende proces kan følges, hvor der laves to sorteringer efter hinanden: 1. Sortering efter komfort, f.eks. i kategorier Ringe, Under middel, Middel, God 2. I kategorien Ringe prioriteres strækningerne efter skadespoint (højeste først) 24
3. Hvis budgettet tillader det, gentages processen med kategorien Under middel og evt. Middel Skærmbillederne nedenfor illustrerer prioriteringsforløbet for strækningerne til reparation: Trin 1: Strækningerne i kategorien Ringe filtreres Sorteringsfunktionen bruges i kolonnen Komfortvurdering Det samlede reparationsbeløb udgør 10.080 kr (tallene i overblikket i område 1 opdateres ved filtrering). Trin 2: Strækningerne prioriteres efter skadespoint Sorteringsfunktionen bruges i kolonnen skadespoint Strækningerne til reparation i komfortkategorien Ringe er nu sorteret efter skadespoint. 25
Trin 3: Hvis der er penge tilbage til reparationer, gentages processen med kategorien Under Middel Strækningerne til reparation i komfortkategorien Under Middel er sorteret efter skadespoint. Det samlede reparationsbeløb udgør 466.488 kr. Er budgettet ikke tilstrækkeligt, repareres de første strækninger på listen først. b. Skadespoint + reparationsomkostninger Relevant for stier og fortove Hvis der er behov for at finjustere en prioritering baseret på skadespoint, hvor f.eks. værdierne er meget tætte på hinanden kan man bruge reparationsomkostningerne som ekstra parameter. Følgende proces kan anvendes: 1. Strækningerne sorteres efter skadespoint og samles i kategorier, f.eks. 0-1. 1-2. 2-4. 4-9 (kategorien >9 udelukkes: Strækningen bør få en ny belægning) 2. Der tages udgangspunkt i de kategorier, hvor skadespointet er højest, og de strækninger, som er billigst at reparere, prioriteres først. Skærmbilledet nedenfor vises resultatet af prioriteringsprocessen for strækninger til reparation i skadespointskategorien 4-9 : 26
Strækningerne til reparation i skadespointskategorien 4-9 er sorteret efter reparationsomkostninger. c. Komfort + reparationsomkostninger Mest relevant for stier Vælges komforten som hovedparameter i stedet for skadespoint er processen lignende: 1. Strækningerne sorteres efter komfort og samles i kategorier, f.eks. Ringe, Under Middel, Middel, God 2. I kategorien Ringe prioriteres de strækninger, der er billigst at reparere 3. Hvis budgettet tillader det, gentages processen med kategorien Under Middel og evt. Middel Skærmbilledet nedenfor vises resultatet af prioriteringsprocessen for komfortkategorierne Ringe og herefter Under middel : Trin 1 og 2 Strækningerne til reparation i komfortkategorien Ringe er sorteret efter reparationsomkostninger. Trin 3 Hvis budgettet til reparationer tillader det, gentages processen med kategorien Under Middel 27
Strækningerne til reparation i komfortkategorien Under Middel er sorteret efter reparationsomkostninger. Ligeledes kunne der teoretisk - beskrives en proces, hvor man kombinerer 3 parametre, dvs. Komfort + skadespoint og reparationsomkostninger (eller belægningsomkostninger), en denne proces ville ikke give mere værdi i praksis, da en fornuftig prioritering kan udføres med 2 parametre. 28
2.3.3. Samprioritering: Hvornår er det relevant? I nogle situationer kan det være fordelagtigt, at nye belægningsarbejder udføres samtidigt på kørebaner og den tilhørende sti. En af fordelene er f.eks. at minimere generne for trafikanterne, og borgerne. Det kan være en fordel og et godt signal at sende, at der er tænkt over istandsættelsesarbejderne i kommunen, og i det omfang det kan lade sige gøre, så udføres arbejderne samtidig. Her kommer parameteren kantstenslysning til at spille en rolle, da den ofte er afgørende for om der vælges at belægningsarbejder udføres på både cykelsti og den tilhørende vej. Det er samtidig afgørende, at belægningerne på både vejbanen og cykelstien er modne til udskiftning. Udviklingen af en systematisk metode for at håndtere disse tilfælde i forhold til vejman.dk/belægningsoptimering er dog indviklet af forskellige grunde: - Der skal være tale om belægningsarbejder på stier langs kørebaner, separeret med kantsten - Kantstenslysningen mellem sti og kørebane skal være registreret systematisk, og være under 2 cm - Hævning af kantstenen er den eneste mulighed for at lægge et nyt slidlag (dvs., at det ikke er muligt at fræse den nuværende belægning af) I praksis vil muligheden for at udføre belægningsarbejder på både kørebane og cykelsti vurderes ved hovedeftersyn af kørebanen. Ligesom lokalkendskabet og politisk og administrativ praksis i den enkelte kommune vil spille ind. 3. KONKLUSION Et godt datagrundlag er det første nødvendige trin for en retvisende prioritering af stier og fortove. Derfor skal registreringen af stier og fortove foregå på en struktureret måde: Klassificering, nummerering og inddatering af grunddata i vejman.dk. Når disse elementer er på plads, skal der defineres en vedligeholdelsesstrategi for sti- og fortovsnettet: Hvilke stier skal der sættes fokus på (specifikke områder)? Skal alle stityper prioritereres sammen eller separat? Hvilke parametre skal der fokuseres på (komfort og/eller skadestilstand)? Hvilken reparationsstrategi skal der bruges? Hvornår skal der vælges en ny belægning frem for reparationer? Det er vigtigt, at den pågældende kommune/vejmyndighed går ind i disse overvejelser, således at der er et klart mål for prioriteringen, inden det egentlige prioriteringsarbejde påbegyndes. Prioriteringsprocessen skal baseres på specifikke og enkle - værktøjer frem for mere komplekse modeller, da nedbrydningsårsager på stier og fortove ikke er sammenlignelige med dem på kørebanerne. vejman.dk/belægningsoptimering indeholder en række funktioner og redskaber, som er målrettet stier og fortove: Oprettelse af et stinet og beregning af skadespoint, visning af komfortdata, udtræksværktøj til udarbejdelse af prioriteringslister. 29
NYTTIGE DOKUMENTER Registrering og klassificering af stier, Vejdirektoratet og KTC (SAMKOM), www.samkom.dk vejman.dk, brugerdokumentation, www.vejman.dk vejman.dk, brugerdokumentation kortmodulet, www.vejman.dk vejman.dk, brugerdokumentation referencesystemet, www.vejman.dk vejman.dk, brugerdokumentation tværprofil, www.vejman.dk vejman.dk, brugerdokumentation belægninger, www.vejman.dk vejman.dk, brugerdokumentation belægningsoptimering, www.vejman.dk Bekendtgørelse om vej- og stiregister (nr. 454) af 23. maj 2012, www.retsinformation.dk Brugervejledning til den centrale Vej-og Stifortegnelse (CVF), www.cvf.dk Vej- og trafikteknisk ordbog, www.vdvejdrift.dk/udbud2010/upload/vej-trafikteknisk- Ordbog_050301_SFI.pdf Vejvedligehold Vedligehold af færdselsarealet, november 2009 (Vejregler), http://vejregler.lovportaler.dk/static/mayflowerimagecache.aspx?blobid=vd- 20101203132044505.pdf&fromimgtag=false 30