Teknisk notat. Gladsaxe Kommune Langsigtet strategi for vedligeholdelse af færdselsarealer (vejbaner, cykelstier samt fortove)

Transkript

1 Teknisk notat Grontmij Carl Bro A/S Kokbjerg Kolding Danmark T F CVR-nr Gladsaxe Kommune 2007 Langsigtet strategi for vedligeholdelse af færdselsarealer (vejbaner, cykelstier samt fortove) 16. maj 2007 Projekt: Ydelsesbeskrivelse Til Fra : Ivan Christensen : Jørn Kristiansen Vedlagt : Kopi til : 1 INDLEDNING 2 BAGGRUND I Gladsaxe Kommune har der fra centralt hold været et ønske om mere fokus på vejvedligeholdelsesarbejdet. Som følge heraf er der et behov for udarbejdelse af langsigtede investeringsplaner for færdselsarealerne (kørebaner, cykelstier og fortove) baseret på kendte og objektive kriterier. Gladsaxe Kommune har gennem længere tid anvendt vejforvaltningssystemet RoSy til økonomisk optimering af belægningsvedligeholdelsen på kørebanerne, men kun i begrænset omfang anvendt systemet til også at optimere vedligeholdelsesindsatsen på cykelstier og fortove. Dette ønskes der nu ændret på. RoSy har ud over moduler til håndtering af myndighedsopgaver (eksempelvis gravetilladelser) og opgaver relateret til drift (ruteplanlægning) og trafiksikkerhed (uheld) ligeledes moduler til optimering af vedligeholdelsesindsatsen på færdselsarealer. Modulerne til optimering af vedligeholdelsesindsatsen på færdselsarealerne er baseret på optimeringer med udgangspunkt i økonomisk optimale kriterier kombineret med fysisk målbare serviceniveauer. Det er disse moduler, der nu ønskes aktiveret, ikke blot for kørebanerne men også for cykelstier og fortove. T M E jorn.kristiansen@grontmij-carlbro.dk Gladsaxe Kommune Strategi Teknisk notat.doc

2 Side 2 3 BESKRIVELSE AF FORVENTNINGER TIL RESULTAT Resultatet (planer, konsekvenser, forudsætninger mv.) ønskes udarbejdet i en så enkel form som muligt. Resultatet vil derfor blive leveret som en PowerPoint præsentation med ganske få elektroniske udformede underbilag i den udstrækning, dette findes nødvendigt for at sikre helheden i projektet. Resultatet vises ved hjælp af korte tekster, grafer og tabeller, men evt. også ved hjælp af billeder i den udstrækning dette findes relevant for at understøtte forståelsen af resultatet. Der udarbejdes resultat af 4 scenarier: o nuværende budget o økonomisk optimalt budget o nødvendigt budget ved en status quo tilstand efter 10 år o forbedret serviceniveau Resultatet udarbejdes og vises som: o investeringsbehov o evt. økonomisk vedligeholdelsesmæssigt efterslæb o nyværdi og nuværdi af vejkapital (omfattende kørebaner, cykelstier og fortove) o ændring af vejkapitalens værdi som funktion af den valgte vedligeholdelsesindsats (investering) o nuværende niveau for det fysisk målbare serviceniveau o ændring af niveauet for det fysisk målbare serviceniveau som funktion af vedligeholdelsesindsatsen Resultatet udarbejdes således, at det foreligger i oktober KØREBANER (OPGAVER) Der foreligger pt. en helt ny sammenkørt (integreret) vejdatabase. Databasen indeholder det tidligere kommunale vejnet fra før 1. januar 2007, samt det nye vejnet efter 1. januar 2007, der nu også består af de tidligere amtsveje i Gladsaxe Kommune. I det samlede vejnet indgår også Gladsaxe Kommunes andel af Ring 3. Vedligeholdelsen af Ring 3 varetages separat i samarbejde med de øvrige Ring 3 kommuner. Med henblik på at sikre, at den langsigtede strategi for vedligeholdelse af færdselsarealerne omfatter hele det samlede vejnet, er også Gladsaxe Kommunes andel af Ring 3 medinddraget i nærværende projekt. Fælles for de nye samlede vejnet er, at der er foretaget en integration af data men, at der endnu ikke er foretaget nogen egentlig harmonisering af data.

3 Side 3 Dette være sig evt. ny tildeling/opdeling af veje i henhold til anbefalinger i det nye CVF cirkulære (nye 7-cifrede vejnumre), korrekt inddeling af vejnettet i vejklasser og konstruktionsklasser, opsætning af ønskes serviceniveau, justering af pris- og produktregistret mv.. Dette forhold gælder i en vis udstrækning også det tidligere kommunale vejnet, idet der på visse områder af forskellige årsager aldrig er blevet gennemført en egentlig harmonisering af vejdataene. En endegyldig harmonisering af dataene for hele vejnettet er en forudsætning for tilstrækkelige god kvalitet af de langsigtede strategisimuleringer. Det skal i den forbindelse samtidig bemærkes, at Gladsaxe Kommune til dato har valgt at serviceniveauet for kantstenslysningen skal være minimum 1 cm men, at denne fremover ønskes ændret til minimum 3 cm. Som udgangspunkt forventes det, at den nuværende vejdatabase er komplet og retvisende, hvad angår det samlede omfang (antal, længde, bredde mv.) af det kommunale vejnet. 4.1 Gladsaxe Kommunes opgaver Der skal gennemføres en harmonisering af databasen(jf. ovennævnte). I praksis sker dette ved, at en medarbejder fra kommunen sætter sig sammen med en medarbejder fra Grontmij Carl Bro og systematisk foretager en gennemgang og tilpasning af vejklasser, konstruktionsklasser, evt. ny vejnummerering mv.. Der skal herudover også gennemføres en gennemgang af pris og produktregistret. Vi foreslår, at dette gennemføres ved at en medarbejder fra Gladsaxe Kommune kommer til Kolding, og der (evt. ad to omgange) anvendes sammenlagt 2 dage til formålet. 4.2 Grontmij Carl Bros opgaver 5 CYKELSTIER Der skal gennemføres en total (ny) tilstandsregistrering af samtlige vejstrækninger. Denne del er teknisk såvel som økonomisk reguleret af tidligere indgået aftale om tilstandsregistrering (6- år plan). Endvidere skal en medarbejder hos Grontmij Carl Bro deltage i det under pkt. 4.1.nævnte harmoniseringsarbejde (2 dage). Der skal herefter gennemføres en række beregningssimuleringer med udgangspunkt i den under pkt. 3 nævnte scenarier. Herunder også en evt. justering/tilpasning af setup af de målbare serviceniveauer. Således, at disse matcher opsætningen i den nye harmoniserede database. Cykelstier omfatter såvel cykelstier i eget tracé, som de cykelstier der forefindes langs vejene og dermed indgår som en del af vejenes sideelementer (tværprofil).

4 Side 4 Cykelstierne langs vejene er i dag ikke registreret som selvstændige stier i RoSy. Dette ønskes de fremover. Samtidig skal disse cykelstier på lige fod med cykelstierne i eget tracé tildeles et selvstændigt stinummer således, at de fremover kan indgå som selvstændige enheder i den centrale vejfortegnelse (CVF) I praksis omfatter cykelstierne ligeledes også cykelbaner, der visse steder indgår som en del af kørebanen (vejbelægningen) på vejene. Da omfanget af sådanne cykelbaner er relativt lille, er der i dette projekt valgt at se bort fra disse. Cykelstierne er ikke udsat for ensartet belastning (fx under snerydning), hvorfor der ved valg og opsætning af nedbrydningsmodeller for disse, skal tages hensyn at disse evt. bør opdeles i forskellig konstruktionsklasse (der anbefales maksimalt anvendt 2 konstruktionsklasser) Endvidere har heller ikke alle cykelstier den samme betydning og dermed krav til serviceniveau, hvilket gør, at cykelstierne evt. bør tildeles forskellig sti-vejklasse (der anbefales maksimalt anvendt 2 sti-vejklasser). Vedligeholdelsen af cykelstierne skal betragtes ud fra 2 vinkler. Dels den konstruktionsmæssige nedbrydning af cykelstierne kommunen har som følge af belastning, vejrlig mv., og dels den funktionelle tilstand (jævnhed, sporkøring) som brugerne (cyklisterne) oplever, når de kører på cykelstierne. Det er besluttet, at anvende et koncept for cykelstierne, der er analog med det, som Grontmij Carl Bro har anvendt/udviklet i samarbejde med Københavns Kommune. Men naturligvis tilpasset forholdene i Gladsaxe Kommune. Konceptet tager højde for de nævnte strukturelle og funktionelle forhold, og har fundet anvendelse i flere andre kommuner i såvel ind- som udland. I praksis betyder dette, at håndtering af den strukturelle del af opgaven varetages efter en til cykelstierne justeret metode der i nogen grad svarer til den, som anvendes for vejenes kørebaner. Den funktionelle del af opgaven gennemføres ved, at der på de enkelte cykelstier registreres et aktuelt komfortindeks. Udviklingen i komfortindekset fremskrives efterfølgende individuelt som funktion af tid og eksterne påvirkninger, og relateres i simuleringerne år for år til det ønskede serviceniveau (maksimal ønsket ujævnhed ) på de enkelte cykelsti-vejklasser. I praksis sker der ved optimeringsberegningerne i RoSy efterfølgende en parallel optimering af vedligeholdelsen af cykelstierne i relation til den økonomisk optimale vedligeholdelsesindsats (strukturelle udvikling), og en optimering der samtidig tager hensyn til, at det funktionelle serviceniveau overholdes.

5 Side Gladsaxe Kommunes opgaver I den udstrækning, der forefindes flere cykelstier i kommunen, end der pt. forefindes i RoSy, skal der udarbejdes en liste og beskrivelse over de cykelstier, der yderligere ønskes medtaget i projektet. Oversigten skal anvendes af Grontmij Carl Bro med henblik på opmåling og tilstandsregistrering af de evt. manglende cykelstier. Som under pkt. 4.1 (for vejene) skal der også for cykelstierne gennemføres en opdeling af disse i såvel cykelsti-vejklasser som i konstruktionsklasser. Det forventes, at denne opdeling kan gennemføres parallelt med aktiviteten nævnt under pkt. 4.1 (indeholdt i de 2 nævnte dage). Hvad angår den funktionelle opsætning af serviceniveauet for jævnheden i RoSy, skal der udpeges 2-4 referencestrækninger, der repræsenterer det, som kommunen ud fra et cykelkomfortkrav ønsker at definere, som en god nok men dog lige på kanten cykelsti. 5.2 Grontmij Carl Bros opgaver Der skal gennemføres en total (ny) tilstandsregistrering (skader) af samtlige cykelstier. Hermed også de cykelstier der forløber parallelt med fortovene samt evt. øvrige cykelstier (jf. 5.1), som kommunen måtte ønske at medtage. Der skal endvidere foretages en registrering af det aktuelle komfortsindeks. Dette kan gennemføres enten rent måleteknisk (med laserudstyr et køretøj) eller semi-visuelt ved, at stierne gennemkøres af en vejtekniker på cykel ad to omgange med lav, henholdsvis høj hastighed. Der drages uanset metode i den anledning paralleller til de erfaringer og krav til komfortindeks, der er indhøstet i Københavns Kommune. Hvad angår de cykelstier, der forløber i eget tracé, og i øjeblikket allerede er registreret i RoSy er tilstandsregistreringen heraf (skader), teknisk såvel som økonomisk reguleret af tidligere indgået aftale om tilstandsregistrering (6- år plan). Opmåling og tilstandsregulering af øvrige cykelstier, samt komfortmåling af samtlige cykelstier, er at betragte som en selvstændig opgave. Dette omfatter også arbejdet med (en edb-teknisk-øvelse), at omlægge de eksisterende cykelstier langs vejene til ikke blot at være en del af vejenes sideelementer men også at optræde som selvstændige cykelstier. Endvidere skal en medarbejder hos Grontmij Carl Bro deltage i det under pkt. 5.1.nævnte arbejde med opdeling af stierne i cykelsti-vejklasse og konstruktionsklasse.

6 Side 6 Der skal herefter gennemføres en række beregningssimuleringer med udgangspunkt i de under pkt. 3 nævnte scenarier. Herunder også en justering/tilpasning af setup af de målbare serviceniveauer således at disse matcher opsætningen i den nye harmoniserede database.. 6 FORTOVE Der er fortove langs stort hele det samlede vejnet i Gladsaxe Kommune. Fortovene er af vidt forskellig beskaffenhed. Såvel kvalitetsmæssigt som sikkerhedsmæssigt (risiko for faldskader). Der syntes i dag ikke at være sikkerhed for, at alle fortovene er registeret i RoSy. Såfremt dette ikke er tilfældet, skal der en registrering af disse I forbindelse med det såkaldte NESA-projekt har der de senere år være gennemført en registrering af tilstanden på de fortove/dele af fortove, hvor NESA efterfølgende har skullet nedlægge kabler. Til gengæld er der ikke efterfølgende (efter at NESA har færdiggjort arbejdet) blevet gennemført en ny tilstandsregistrering. Dette medfører, at de tilstandsdata, der i øjeblikket findes i RoSy, ikke kan betragtes som retvisende. Med henblik på validiteten af nærværende projekt må der derfor gennemføres en ny tilstandsregistrering af samtlige fortove. Samtidig er de igangværende Grontmij Carl Bro aktiviteter omkring NESAprojektet efter aftale stoppet med øjeblikkelig virkning. Tilstandsregistreringen foretages med udgangspunkt i samme koncept, der er blevet anvendt i samarbejde med Københavns Kommune, idet der dog skal ske tilpasning til de lokale forhold i Gladsaxe. Herunder bl.a. andre fortovstyper, evt. andre servicekrav mv. I praksis betyder dette, at tilstanden på fortovene registreres i henhold til en tilstandsskala fra 0 til 5. Hvor tilstandskarakteren 0 svarer til et fortov, der fremtræder som helt nyt og 5 svarer til et fortov, der er udtjent. Se i øvrigt bilag 1, der viser eksempler på fortove med forskellig tilstandskarakter i Københavns Kommune. Det vil være nødvendigt før tilstandsregistreringen påbegyndes at lave nye fotos og beskrivelser, der er retvisende for fortovskonstruktionerne i Gladsaxe. Tilsvarende vil det ligeledes være nødvendig, at udarbejde en for Gladsaxe Kommune tilpasset inddeling af fortovstyper i fx 6 typer. Se bilag 2 der viser et eksempel på opdeling i 6 fortovstyper i Københavns kommune. Med udgangspunkt i såvel fortovstype som tilstandskarakter gennemføres der en tilstandsregistrering af samtlige fortove.

7 Side 7 Det har været på tale, at tilstandsregistreringen af fortovene kan indskrænkes til kun at omfatte en enkelt tilstandskarakter - vej for vej. Forstået således, at hvis fortovet i den ene side af vejen har en tilstandskarakter på 3, så har det andet fortov det også. Vi har med henblik på, at vurdere om man ved en sådan grov opdeling af tilstanden på fortovene risikerer, at nå frem til et ikke retvisende resultat for såvel investeringsbehov som kapitalværdi, gennemgået de seneste års NE- SA-registreringerne med henblik på at undersøge, hvor homogen tilstanden reelt set er på de enkelte deletaper af den samme vej. Resultatet viser, at der syntes af være endog meget store variationer af tilstandskarakteren på den samme vej. Der er på visse veje set variationer af tilstandskarakteren fra 1 til 4. Eller med andre ord variationer fra et fortov med beskedne skader til et fortov der næsten udlevet. I praksis taler vi derfor i visse tilfælde om et tidsmæssigt spænd på år og som følge heraf en ikke uvæsentlig indvirkning på investeringsbehovet på såvel kort som lang sigt. Vi kan derfor ikke anbefale, at der gennemføres en så grov opdeling af etaper der tilstandsregistreres, men foreslår i stedet anvendelse af en detaljeret opdeling der svarer til den som er anvendt på NESA-projektet. Når den endelig opdelingsmetode er fastlagt, gennemføres der en tilstandsregistrering baseret på dels fortovstype og tilstandskarakter. Dataene registreres i RoSy, og der udarbejdes i RoSy individuelle fortovsmodeller, der svarer til det antal fortovstyper, der findes i kommunen. Sideløbende med tilstandsregistreringen gennemføres der ligeledes en registrering af de steder, hvor der optræder risiko for faldskader. Dette sker dels med henblik på at få afdækket det økonomiske behov for udbedring af sådanne skader, men også med henblik på at få et overblik over hvor risiciene for faldskader foreligger på vejnettet. Risiko for faldskader skal opdeles efter art. Dvs. om risikoen skyldes en (for høj) stophane, et fliseopspring, trærødder osv. Den ønskede opdeling i arter aftales i forbindelse med opstart af projekter. 6.1 Gladsaxe Kommunes opgaver I den udstrækning, der forefindes flere fortove i kommunen end der pt. forefindes i RoSy, skal der udarbejdes en liste og beskrivelse over de fortove, der yderligere ønskes medtaget i projektet. Oversigten skal anvendes af Grontmij Carl Bro med henblik på opmåling og tilstandsregistrering af de evt. manglende fortove.

8 Side 8 Der skal tages stilling til, hvor mange forskellige fortovstyper kommunen ønsker at arbejde med i RoSy. Samtidig skal der udpeges eksempler på steder, hvor de enkelte fortovstyper forefindes. Således, at disse efterfølgende kan anvendes som referencegrundlag for tilstandsregistreringen af samtlige fortove. Der skal ligeledes tages stilling til omfang og arten af faldskader, som kommunen ønsker at operere med For hver fortovstype skal der oplyses de omkostninger (priser som RoSy skal arbejde med), som kommunen har til renovering af disse. Omkostningen angives i kr/m2 pr. fortovstype. Ligeledes skal der oplyses omkostninger (gennemsnitspriser) til udbedring af faldskader. Evt. inddelt efter art Grontmij Carl Bros opgaver Der skal gennemføres en total (ny) tilstandsregistrering af samtlige fortove. I den udstrækning, der er tale om nye endnu ikke i RoSy registrerede fortove, skal disse ligeledes opmåles geometrisk Fortovstyper og klasser skal oprettes i RoSy. Ligesom der skal tilknyttes nedbrydningsmodeller, ønsket serviceniveau, priser, metoder mv. Der skal herefter gennemføres en række beregningssimuleringer med udgangspunkt i de under pkt. 3 nævnte scenarier. Herunder også en justering/tilpasning af setup af de målbare serviceniveauer således at disse matcher opsætningen i den nye harmoniserede database. Endelig skal der udarbejdes en oversigt over omfang og fordeling af risiko for faldskader, samt en beregning af det aktuelle økonomiske behov for udbedring af disse. 7 SAMKØRING AF DATA OG RESULTATER (FORELØBIGE RESULTA- TER) Når de første resultater fra de sammenkørte beregninger foreligger, udarbejder Grontmij Carl Broen en foreløbig oversigt over resultatet med henblik på drøftelse ved et fælles møde. Hensigten med mødet er, forinden det endelige resultat udarbejdes (pkt. 3) dels at afstemme de gensidige forventninger til det endelige resultat, men også for at give mulighed for evt. finjusteringer af resultatet inden dette udarbejdes i endelig udgave.

9 Side 9 8 BILAG 8.1 Bilag 1. Sammenhæng mellem tilstandskarakter og fortovstilstand anvendt i Københavns Kommune. Skal tilpasses forholdene i Gladsaxe

10 Side 10 Karakter 0 Fortovet fremtræder som nyt Karakter 1 Fortov med beskedne skader, som kan udbedres ved mindre partielle reparationer

11 Side 11 Karakter 2 Fortov med mindre skader, f. eks. enkelte knækkede fliser og afskallinger i betonfliser. Enkelte løse chaussesten og/eller mindre lunker i asfalt eller grus. Karakter 3 Fortov med en del skader, f.eks. knækkede fliser og afskallinger i betonfliser. En del løse chaussesten. Lunker i asfalt eller grus. Fortovet er ikke komfortabelt for kørestolsbrugere eller barnevogne, men acceptabelt for fodgængere.

12 Side 12 Karakter 4 Mange faldskader. Mange knækkede fliser. Dårlige kantsten. Ujævn asfalt med en del lapper. Store lunker i grus. Fortovet er ikke komfortabelt for hverken fodgængere, kørestolsbrugere eller barnevogne. Karakter 5 Mange knækkede fliser. Mange faldskader. Dårlige kantsten. Ujævn asfalt med mange lapper. Store lunker i grus. Fortovet er ikke komfortabelt for hverken fodgængere, kørestolsbrugere eller barnevogne.

13 Side Bilag 2. Fortovstyper anvendt i Københavns Kommune. Skal tilpasses forholdene i Gladsaxe