Social- og specialpædagogik og tendenser i socialpolitikken er dømmekraften dømt ude? UCC konference om profession og dømmekraft. 1. marts 2017 1. Dømmekraft og omdømme indledende betragtninger 2. Socialpolitiske styringsmodeller om modeller og økonomi 3. Socialstyrelsens metodepolitikker om koncepter og måling 4. Professionens praksisoptikker om redskaber og sikker viden 5. Dømmekraft i praksis afsluttende bemærkninger
Til kamp mod de strømlinede generalister Ansvaret for velfærdsstatens udvikling ligger i alt for høj grad hos ledere med samme erfaringer og samme blik på verden, siger Knud Aarup, tidligere direktør i Socialstyrelsen. Han kalder på et opgør med ministeriernes snorlige styringssystemer. Fagligheden er blevet underprioriteret så meget, at den er eroderet på de centrale niveauer. (Dagbladet Information den 29. januar 2016)
Om dømmekraft og omdømme (udkast) Dømmekraft: - Personlig - Handlingsrettet - Ansvarstagende Omdømme: - Mandat - Respekt - Legitimitet
Om dømmekraft (Thomas A. Rømer) Dømmekraft er at tage ansvar for fælles liv, at sige sådan her alt taget i betragtning - Ansvarlighed Enten som accountability revisorens og teknokratens ansvarlighed Eller som responsibility den demokratiske og faglige ansvarlighed - Filosoffer beskriver pædagogisk mangelfuld dømmekraft via begreber som determinerende dømmekraft, bestemmende dømmekraft og juridisk dømmekraft - her anvendes en på forhånd given regel på et enkelttilfælde, og professionel praksis tømmes for formålsspørgsmål og forfalder til teknik
Om dømmekraft (John Gulløv) Tre typer af politiske modtræk ift. dømmekraftens vilkårlighed : 1. indskrænke rammerne ved at indføre mere bindende og styringsmetoder 2. forskning/uddannelse kan mindske afhængigheden af de professionelles egen dømmekraft 3. indføre afprøvede programmer, som ideelt set overflødiggør de professionelles subjektive stillingtagen
Om dømmekraft (Lars-Henrik Schmidt) Skelnen mellem: * Loven Reglen (en lov gælder altid, en regel gælder som regel )
De specialiserede socialområder anno 2016 I alt omkring 175.000 personer er modtagere af særlige sociale ydelser. Næsten en tredjedel er børn og unge under 18 år Samlet budget omkring 45 mia. kr. årligt (2015 tal) Andre udgifter (især førtidspension) er omkring 30 mia. kr.; i alt altså omkring 75 mia. kr. årligt (3,8 % af BNP) En tredjedel af tilbuddene - botilbud, anbringelsesområdet mv. - koster mere end halvdelen af de samlede udgifter med meget store variationer i omkostningstyngde
Om socialt udsatte børn og unge Årlige kostpriser inden for anbringelsesområdet (samlet omkring 16.000 børn og unge): o 140.000 kr. - netværksplejefamilie o 500.000 kr. - plejefamilie (privat og kommunal) o 1.1 mio. kr. - døgnanbringelse/opholdssted o 2,8 mio. kr. - sikret døgninstitution 12 % færre 0-17 årige anbragte i 2014 sammenholdt med 2010 60 % af alle anbragte (mod 51 % i 2010) i plejefamilier (Ankestyrelsen 2015:21) Blandt de 7 årige er det omkring 80 %, der er familieplejeanbragte
Socialt udsatte voksne og mennesker med handicap Socialt udsatte voksne: Gennemsnitlige udgift p.a. er omkring 300.000 kr. o de billigste 20 % belaster budgetterne med i gennemsnit 15.000 kr. o de dyreste 20 % har et udgiftstræk på over 900.000 kr. p.a. Mennesker med handicap: Gennemsnitlige udgift p.a. er omkring 350.000 kr. o de billigste 20 % belaster budgetterne med i gennemsnit 45.000 kr. o de dyreste 20 % har et udgiftstræk på over 1 mio. kr. p.a.
Dokumenterede metoder giver succes i behandlingen af børn og unge (Socialstyrelsen) Når en metode er dokumenteret, ved vi, at metoderne er velbeskrevne og har dokumenteret virkning for en klart afgrænset målgruppe. Desuden er der viden om implementering af metoden, viden om hvad metoden koster og den samfundsmæssige gevinst af metoden. Det er begrundelsen for, at satspuljepartierne i Social- og Integrationsministeriet har afsat 10 mio. kr. årligt i perioden 2012-15 til at støtte udbredelsen af dokumenterede metoder. Eksempler her: Metoden PMTO Metoden MultifunC Metoden MST 10
Evalueringens anden orden og tallenes magi - mellem politik og pædagogik Det, som evalueres og måles, sætter dagsordenen for, hvad der tiltrækker sig opmærksomhed. Det, som enklest lader sig udtrykke, sætter dagsordenen for, hvad der anses for vigtigst. Eksempler: PISA - 15 % som statistisk skæringspunkt OECD - 20 % som statistisk skæringspunkt Skolereform 2014 - faglige præstationer = karakterer Konceptterapier - livsøkonomiske kalkuler Intensive læringsforløb -
12
Breaking News : Virker MST? Resultaterne af denne analyse viser, at unge, der har modtaget MST, har en forøget sandsynlighed for at gå til folkeskolens afgangseksamen i forhold til sammenligningsgruppen... Tilsvarende ses også, at.. [de] har en midlertidig lavere risiko for at modtage yderligere domme Imidlertid viser resultaterne også, at MSTdeltagerne fra perioden 2007-2011 klarer sig dårligere end sammenligningsgruppen med hensyn til kriminalitet generelt set, ungdomsuddannelse og beskæftigelse. Resultaterne skal ses i lyset af, at der er brugt langt færre ressourcer på sociale foranstaltninger til MST-deltagerne end på sammenligningsgruppen,.. En anden mulig forklaring kan være, at MST-indsatsen ikke har været fuldt implementeret graden af metode-troskab (Arendt og Verner: Effekter af Multi-Systemisk Terapi for unge med adfærdsproblemer, s.26. KORA 2017) 13
Målingens tidsalder Evidens kultur Koncept pædagogikker (forudsætter metode-trofasthed) Dokumenterbar og generaliserbar effekt af indsatsen Accountability kultur Generelt at stå til ansvar Teknisk-ledelsesmæssigt pligt til at aflægge regnskab, der kan underkastes revision
Accountability kultur i social- og uddannelsessektorerne I teorien stiller den nye accountability- og revisionskultur i højere grad fagfolk og institutioner til ansvar for, at de leverer gode præstationer. Dette er åbenlyst i retorikken om forbedring og om at hæve standarderne, om effektiviserings gevinster og den bedst mulige praksis for patienter og elever og ansatte. (Biesta 2011:70)
Hvad er lovende praksis? (Socialstyrelsen) Nogle sociale indsatser har særlig stor sandsynlighed for at skabe positive forandringer for borgerne. Vi kalder det lovende praksis, og der er 11 fællestræk, der karakteriserer disse indsatser. Hver dag udføres der socialfagligt arbejde, som ikke er evidensbaseret, men som alligevel er til gavn for borgerne. Selvom der ikke er sikker viden om, hvad der skaber effekterne, er der enighed om 11 elementer, der karakteriserer dette arbejde. Elementerne konkretiseres og udfoldes i et spørgeskema, der kan bruges som måleredskab.
Serviceloven (1998) Det helt overordnede formål er at sikre en rigtig indsats, så borgeren får det, pågældende har brug for hverken for meget eller for lidt. (Socialministeriet 2011, Vejledning kapitel 22)
Voksenudredningsmetoden (Socialstyrelsen) Overbelys ikke sagen. Oplysninger i udredningen og temaerne skal være tilpasset borgerens situation hverken mere eller mindre (sagsoplysninger, side 32) Sagsvurderingen må ikke føre til en automatik i den efterfølgende vurdering af borgerens behov for hjælp. (sagsoplysninger, side 32) Husk at indsatsmålene skal være individuelle, konkrete, målbare og tidsbestemte. (sagsvurdering side 50) Sørg for at begrundelsen er borgerrettet, konkret og individuel (sagsafgørelse, side 60)
Dømmekraften dømt til hjørne? (projekt Kvalikombo) Flere konkrete redskaber som projektforventning ( det er det, vi har brug for ) Synet på borgeren ud fra ideen om integritet og selvbestemmelse som Servicelovens direktiv Fra livstilrettelægger til livsledsager som kærneopgave ( medarbejderen skal stå parat i kosteskabet ) Professionsudøvelsen præget af snilde dilemmaer Vigtigt at adskille det professionelle og det personlige (og private) 19
Dømmekraft i praksis transferbarrierens mulighed Samfund (makroplan) - sociologi, neuroscience mv. Social-, arbejdsmarkeds-og uddannelsespolitik mm. - medløb og modløb til samfundstendenser halehænget Organisationsniveau (mesoplan) - kommune mv. transferbarrieren Praksisniveau - specialpædagogik, socialpædagogik mv. Praksis (mikroplan) - antropologi/etnografi, mikrosociologi mv.
Social- og specialpædagogikkens tragiske vilkår o Perspektivvalg o Træfsikkerhed o Tænke det utænkte (Lars-Henrik Schmidt)