B1998008 - LSA UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 8. juni 2015 af Østre Landsrets 23. afdeling (landsdommerne Lone Dahl Frandsen, Linde Jensen og Henrik S. Øe (kst.)). 23. afd. nr. B-1998-14: (advokat Morten Mark Østergaard) mod Natur- og Miljøklagenævnet (Kammeradvokaten ved advokat Britta Moll Bown ved advokatfuldmægtig Louise Solvang Rasmussen ) Glostrup Rets dom af 19. juni 2014 (BS 10J-2960/2011) er anket af med påstand som for byretten om principalt, at Natur- og Miljøklagenævnet tilpligtes at anerkende, at nævnets afgørelse af 13. april 2011 for så vidt angår påbuddets punkter om fyr, birk og havtorn ophæves som værende ugyldigt, og at der skal meddeles ham dispensation, jf. naturbeskyttelseslovens 65, stk. 1, jf. 15, subsidiært hjemvisning af sagen til helt eller delvist fornyet behandling for så vidt angår de i den principale påstand anførte punkter. Natur- og Miljøklagenævnet har påstået stadfæstelse.
- 2 - Supplerende oplysninger Det fremgår af afgørelsen af 29. november 2010 fra Miljøcenter Roskilde, der til dels er citeret i byrettens dom, at Miljøcentrets repræsentanter den 16. september 2010 havde holdt møde på ejendommen med repræsentant. Afgørelsens indeholdt en redegørelse for oplysninger om den foretagne beplantning på ejendommen og Miljøcentrets vurdering af forholdene på ejendommen. Det fremgik, at afgørelsen blandt andet betød, at den nyetablerede beplantning af fyr, birk, havtorn skulle fjernes. Efter Natur- og Miljøklagenævnet den 13. april 2011 vedrørende beplantningen havde tiltrådt afgørelsen af 29. november 2010 fra Miljøcenter Roskilde, fastsatte Miljøcenter Roskilde ny frist til den 1. juni 2011 til at efterkomme påbuddet. Af Naturstyrelsens notat om besigtigelse på ejendommen den 16. juni 2011 vedrørende blandt andet beplantningen på ejendommen fremgår blandt andet: at den nye beplantning ikke var fjernet. Pyntegræs ved indkørslen var væk, men størstedelen af de plantede fyrretræer/buske, birketræer, havtorn mv. var ikke fjernet Påbuddet anses derfor ikke som efterkommet vedr. beplantningen. Af Naturstyrelsens notat om besigtigelse/møde på ejendommen den 27. oktober 2011 (sagens bilag 15B), hvor blandt andre og dennes advokat deltog, fremgår blandt andet: Ejer og ejers advokat og rådgiver havde medbragt rødt bånd, og styrelsen udpegede hvilke enkelte plantninger og grupper af plantninger, som styrelsen finder, er plantet efter 18. maj 2010 [hvor Miljøcenter Roskilde havde foretaget en besigtigelse], og som derfor er omfattet af påbuddet. Naturstyrelsen Roskilde var i tvivl om, hvorvidt en række mindre havtorn syd for en større og ældre bevoksning af havtorn var plantet. Planterne står i græsområdet for det areal, som har været ryddet for beplantning og hvor der har været terrænændringer i forbindelse med byggeriet på ejendommen. Ejer oplyste, at denne række af havtorn (NØ for sommerhuset) var selvsået. Det kan Naturstyrelsen Roskilde ikke afvise, og styrelsen vil derfor ikke kræve denne række af havtorn fjernet.
- 3 - Der blev foretaget syn og skøn på ejendommen den 19. april 2012. Af den af cand. hort., adjunkt, Ph.d. den 24. april 2012 afgivne syns- og skønserklæring fremgår blandt andet: Spørgsmål 1: Skønsmanden bedes oplyse, om der forekommer naturligt voksende havtorn på ejendommen? Der blev konstateret havtornebuske af forskellig alder på ejendommen. Det kan ikke med sikkerhed fastlægges, om de eksisterende havtorn-planter har indfundet sig naturligt (frø eller rodskud) eller om de oprindeligt er indført via menneskehånd. Det kan dog med stor sikkerhed skønnes, at de ældre havtornebuske ikke er plantet/omplantet indenfor de sidste 10 år. Spørgsmål 3: Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende bedes skønsmanden oplyse om havtornen spreder sig naturligt på ejendommen? Der forekommer spredning af havtorn ved rodudløbere. En spredning via frø kan kun konstateres ved opgravning af unge planter, som ikke blev foretaget. Spredning ved frø forekommer sandsynligt, da der både befinder sig hanlige og hunlige planter på ejendommen og i området (havtorn er tvebo og således er buskene enten rene hun- og rene han-planter). Spørgsmål 12: Skønsmanden bedes oplyse om de på billederne i bilag 15 med rødt bånd markerede planter udgør en væsentlig risiko for den øvrige beplantning på ejendommen. De markerede planter omfattede mindre fyrretræer, birketræer og havtornebuske. Det vurderes at de markerede træer (birk og fyr) ikke udgør en væsentlig risiko for den øvrige vegetation i den forstand at de vil forårsage varig ændring af sammensætningen af det på ejendommen eksisterende plantesamfund. Birk og fyr har begge et højt lysgennemfald og truer derfor formentlig ikke med at bortskygge anden vegetation. Dette forhold kan i øvrigt også observeres i den lille gruppe af større træer i ejendommens nordvestlige hjørne. Havtorn har potentiale for forholdsvis aggressivt at sprede sig ved rodudløbere. I den givne situation og forudsat en almindelig pleje af ejendommen omfattende græsslåning kan spredningen af havtorn begrænses. Uden denne pleje skønnes de markerede havtorne-buske at kunne sprede sig. En sådan spredning vil nedsætte tilgængeligheden af vand, lys og næringsstoffer for især den lavere vegetation. Spørgsmål 13: Skønsmanden bedes oplyse, om de på billederne i bilag 15 med rødt markerede planter medfører en forandring af den beplantningsmæssige
- 4 - tilstand på ejendommen, som medfører at ejendommen mister sin karakter og sammenhæng i forhold til området. I og med at de markerede planter tilhører allerede på ejendommen og i området forekommende arter vurderes de markerede planter at have en begrænset effekt på ejendommens samlede karakter. Det vurderes at hyben og havtorn har potentiale til at sprede sig på ejendommen, hvis ikke de ved almindelig pleje som for eksempel græsslåning holdes tilbage. De markerede planter på ejendommens nordside vil i løbet af de næste ti år fremstå som en naturlig del af den allerede eksisterende trægruppe i det nordvestlige hjørne af ejendommen. De markerede fyrretræer som står på ejendommens østside vil på sigt påvirke den landskabelige oplevelse, idet de tilfører høje beplantningselementer på et område præget af lav/mellemhøj vegetation. Effekten skønnes dog til at være begrænset, idet arten allerede nu er prægende for både ejendom og de tilstødende områder. Til brug for landsrettens behandling har fremlagt en række fotos af ejendommen beliggende Odsherred Kommune. Der er tillige under hovedforhandlingen blevet forevist en videooptagelse, der viser ejendommen og dens omgivelser. Forklaring Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af har forklaret blandt andet, at der efter hans opfattelse også er sket beplantning på andre grunde i området. Det kan ses, når man færdes der. Han holder græsset og havtorn nede på grunden. Det er nødvendigt, da havtorn ellers skyder op overalt på grunden. Han har opfyldt de påbud, han har fået, men Naturstyrelsen mener stadig, at han har efterladt en enkelt havtorn. Han mener ikke, at denne havtorn er en del af påbuddet. Skønsmanden forklarede, at havtorn breder sig, og derfor sagde han selv fra begyndelsen, at de havtorn, der skulle fjernes, skulle mærkes. Den omtvistede havtorn er ikke blandt dem, der blev afmærket. Da der til stadighed kommer nye planter til, kan han ikke tage udgangspunkt i det, han selv genplantede. Han har anket byrettens dom, fordi han er usikker på, hvad Naturstyrelsen fremover kan kræve. Han vil gerne have klarhed over, hvad han må. Han har selv plantet omkring 5 % af den havtorn, der er på grunden, for at beskytte huset. Han var ikke dengang klar over, hvor hurtigt havtorn i øvrigt breder sig.
- 5 - Retsgrundlaget I tilknytning til det anførte af byretten om retsgrundlaget bemærkes vedrørende naturbeskyttelseslovens 15, at det af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i forslag (LFF 191/1994) til lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (beskyttelse af kystområderne) fremgår blandt andet: Hensynet bag strandbeskyttelseslinjen er især ud fra internationale og nationale hensyn at sikre, at de danske kyster friholdes for byggeri og andre forstyrrende anlæg samt skæmmende og udsigtshæmmende foranstaltninger såsom læhegn, småplantninger og terrænreguleringer. Den praksis, der hidtil har været fulgt for strandbeskyttelseslinjens administration, har været restriktiv. Naturbeskyttelseslovens 15 blev senest ændret ved lov nr. 567 af 24. juni 2005 om ændring af lov om naturbeskyttelse (udmøntning af kommunalreformen). Ændringen af 15 angik ændring af myndighedsbetegnelsen amtsrådets til miljøministerens, og af de specielle bemærkninger til ændringsforslaget vedrørende 15 i lovforslaget til lovændringen (LFF 89/2005) fremgår blandt andet: På grund af de særlige nationale interesser, der knytter sig til kysterne og dermed til administrationen af strandbeskyttelseslinjen, overføres amternes opgaver vedrørende strandbeskyttelseslinjen til miljøministeren. Bestemmelsen om strandbeskyttelseslinjen er altid administreret særdeles restriktivt, og der er ikke tilsigtet nogen ændring i lovens administration. Miljøministeriets afgørelser skal som hidtil kunne påklages til Naturklagenævnet." Som gengivet i byrettens dom indeholdt forslaget til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse (LFF 191/1994) i de specielle bemærkninger tillige en angivelse af, at Den hidtidige meget restriktive administration af beskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3, forudsættes opretholdt. Procedure Parterne har for landsretten i alt væsentligt gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Spørgsmålet for landsretten er i første række, om Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 13. april 2011, der stadfæstede Miljøministeriet, Miljøcenter Roskildes afslag af 29. no-
- 6 - vember 2010 på lovliggørende dispensation til at bibeholde plantning med fyr, birk og havtorn, er ugyldig og derfor skal ophæves. Landsretten bemærker, at der forud for Miljøministeriet, Miljøcenter Roskildes afslag af 29. november 2010 var foregået en sagsbehandling, der blandt andet indebar høring af og hvor denne over for Miljøcenteret havde redegjort nærmere for sine synspunkter, hvilket tillige skete i den klage, som indgav til Natur- og Miljøklagenævnet forud for nævnets afgørelse af 13. april 2011. Såvel Miljøcenterets som Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser var nærmere begrundet, herunder med beskrivelse af ejendommens forhold og henvisning til retsregler, der blev angivet som hjemmelsgrundlag for påbuddet om at fjerne de omtvistede plantninger. Der ses ikke i forbindelse med denne sagsbehandling at have foreligget væsentlig tvivl om, hvilke plantninger påbuddet angik. Henset hertil - og som yderligere tydeliggjort på det efterfølgende møde på ejendommen den 27. oktober 2011, hvor Miljøcenterets, nu Naturstyrelsens repræsentant på anmodning fra markerede med rødt bånd, hvilke plantninger der var omfattet af påbuddet finder landsretten som byretten, at påbuddet var meddelt således, at umiddelbart kunne efterleve påbuddet. For så vidt angår hjemlen for påbuddet vedrørende den omtvistede plantning bemærkes, at den retsstilling, som påberåber sig skal gælde for ham, er en dispensation fra forbuddet i naturbeskyttelseslovens 15, stk. 1, hvor det efter lovens 65, stk. 1, er en betingelse for undtagelse, at der er tale om særlige tilfælde. Landsretten tiltræder, dels at påbuddet havde fornøden hjemmel, dels at det skøn, som Miljøcenterets og Naturog Miljøklagenævnets afgørelser indeholdt, må anses for udøvet i overensstemmelse med intentionerne bag naturbeskyttelseslovens 15 og 65. Landsretten har herved som byretten ikke fundet grundlag for at tilsidesætte den vurdering, at en (delvis) genplantning efter ca. 2½ år betragtes som etablering af en nyplantning, eller for at der skulle foreligge en krænkelse af det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip. Da landsretten videre finder, at det oplyste i syns- skønserklæringen og det i øvrigt anførte af herunder de i 2014 optagne fotografier m.v., ikke fører til en anden vurdering, stadfæster landsretten herefter byrettens dom. skal betale sagsomkostninger for landsretten med 35.000 kr. Beløbet, der indeholder moms, angår Natur- og Miljøklagenævnets udgift til advokatbistand. Ved
- 7 - fastsættelsen af sagsomkostningerne er der taget hensyn til sagens karakter, omfang og varighed samt til, at under ankesagens forberedelse efter skriftveksling herom fik medhold i, at der ikke var grundlag for afvisning af ankesagen efter retsplejelovens 368 a. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal Miljøklagenævnet. betale 35.000 kr. til Natur- og Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a. (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 08-06-2015 Simone Sulkjær Studentermedhjælper