Forord. For sololastbiler, busser og vogntog beskrives gennemsnitshastigheder og udviklingen i gennemsnitshastighederne.

Forord Denne rapport beskriver hastigheder og hastighedsudvikling fra 1999 til 2002. Rapporten skal ses som en fortsættelse til Vejdirektoratets rapport nr. 202 Hastighedsrapport, hastighedsmålinger 1995 1998. Derfor er der i rapporten medtaget et afsnit, der beskriver hastighedsudviklingen fra 1995 2002 på enkelte målesteder. Rapporten beskriver hovedresultater fra hastighedsmålinger på Vejdirektoratets permanente målestationer. Der fokuseres især på hastigheder for personog varebiler, hvor følgende beskrives: Hastigheden og udvikling i hastigheden fra 1999 2002 Andelen af lovlige bilister og andelen af hurtige biler Sæsonvariationen Ugedagsvariationen Variationen i hastigheden gennem døgnet Variationen af hastigheden under forskellige lysforhold For sololastbiler, busser og vogntog beskrives gennemsnitshastigheder og udviklingen i gennemsnitshastighederne. Rapporten er udarbejdet i Vejdirektoratet af konsulent, civilingeniør Hans V. Lund med bistand fra medarbejdere i Trafikafdelingen. 5

6 Figur 1. Geografisk placering af de målesteder, der indgår i rapporten.

Sammenfatning Denne rapport beskriver resultaterne af Vejdirektoratets hastighedsmålinger på et udvalg af målesteder på følgende vejtyper: Motorveje i åbent land med en generel hastighedsgrænse på 110 Motorveje i og omkring Storkøbenhavn med en generel hastighedsgrænse på 110 Statslige motortrafikveje, med en skiltet hastighedsgrænse på 90 på fire målesteder og med en generel hastighedsgrænse på 80 på ét målested. Resultaterne betragtes under ét for de fem målesteder Landeveje (statslige hovedlandeveje som ikke er motorveje eller motortrafikveje) med en generel hastighedsgrænse på 80 Bygader i Hovedstadsområdet med en generel hastighedsgrænse på 50 Bygader i store provinsbyer med en generel hastighedsgrænse på 50 Øvrige bygader med en generel hastighedsgrænse på 50 En kort omtale af, hvorledes målingerne er gennemført er vist i slutningen af dette kapitel. En mere uddybende forklaring findes i kapitlet Metode på side 91. Placeringen af målestederne er vist på figur 1. 7

Alle køretøjer Hastighedsniveauet for alle køretøjer ligger på de fleste vejtyper højere end den generelle hastighedsgrænse for den pågældende vejtype. De eneste undtagelser er motorveje i og omkring København og bygader i Hovedstadsområdet. For de forskellige vejtyper er gennemsnitshastighederne i 2002: 116 på motorveje i åbent land 108 på motorveje i og omkring København 94 på motortrafikveje 84 på landeveje (statslige hovedlandeveje som ikke er motorveje eller motortrafikveje) 50 på bygader i Hovedstadsområdet 52 på bygader i store provinsbyer 52 på øvrige bygader Sættes disse hastigheder i relation til de generelle hastighedsgrænser, overskrides hastighedsgrænserne med ca. 5 % på motorveje i åbent land, på motortrafikveje, landeveje, bygader i store provinsbyer og på øvrige bygader. På motorveje i og omkring København køres der 2 % langsommere end hastighedsgrænsen. På bygader i Hovedstadsområdet køres knap 1 % hurtigere end hastighedsgrænsen. Hastighedsniveauet i forhold til hastighedsgrænser for personbiler ses i figur 2. Figur 2. Gennemsnitshastigheder for alle køretøjer i 2002 set i forhold til de generelle hastighedsgrænser(for personbiler) på forskellige vejtyper. Røde felter viser, at gennemsnitshastigheden er højere end hastighedsgrænsen, grønne felter viser, at gennemsnitshastigheden er lavere end hastighedsgrænsen. 8

Udviklingen i hastighederne fra 1999 til 2002 viser: en årlig stigning på 0,6 for motorveje i åbent land en årlig stigning på 0,7 på motorveje i og omkring København næsten uændret hastighed på motortrafikveje næsten uændret hastighed på landeveje næsten uændret hastighed på bygader i Hovedstadsområdet et årligt fald på 0,7 på bygader i store provinsbyer et årligt fald på 0,7 på øvrige bygader Altså en stigning på motorveje og et fald på to af de tre grupper af bygader. Udviklingen er vist i figur 3. Figur 3. Årlig ændring i hastigheder fra 1999 til 2002 for alle køretøjer på forskellige vejtyper. Røde felter viser stigende hastigheder, grønne felter viser faldende hastigheder. Person- og varebiler Hastighedsniveauet for personog varebiler ligger på de fleste vejtyper højere end hastighedsgrænsen. Mest udtalt er forholdet på motorveje i åbent land, hvor gennemsnitshastigheden er godt 120, altså 10 % over hastighedsgrænsen. På motorveje i og omkring Storkøbenhavn ligger gennemsnitshastigheden med 109 lige under hastighedsgrænsen. På motortrafikveje køres der i gennemsnit 96, svarende til 6 % over hastighedsgrænsen på 90. 9

På landeveje køres der i gennemsnit 84, svarende til 6 % over hastighedsgrænsen på 80. For de tre grupper af bygader er den laveste hastighed på bygader i Hovedstadsområdet, hvor der køres godt 50. I de to andre grupper køres der godt 52. Hastighedsniveauet i forhold til hastighedsgrænser ses i figur 4. Figur 4. Gennemsnitshastigheder for personog varebiler i 2002 set i forhold til de generelle hastighedsgrænser på forskellige vejtyper. Røde felter viser, at gennemsnitshastigheden er højere end hastighedsgrænsen, grønne felter viser, at gennemsnitshastigheden er lavere end hastighedsgrænsen. Udviklingen i hastighederne fra 1999 til 2002 viser: En stigning på 0,5 0,6 på motorveje Uændrede hastigheder på motortrafikveje og landeveje Et fald på 0,7 på bygader i store provinsbyer og på øvrige bygader et fald på 0,2 på bygader i Hovedstadsområdet Udviklingen er vist i figur 5. 10

Figur 5. Årlig ændring fra 1999 til 2002 i hastigheder for personog varebiler på forskellige vejtyper. Røde felter viser stigende hastigheder, grønne felter viser faldende hastigheder. Andelen af hurtige bilister (bilister der kører hurtigere end hastighedsbegrænsningen) blandt personog varebilerne er: 72 % på motorveje i åbent land 54 % på motorveje i og omkring Storkøbenhavn 62 % på motortrafikveje 61 % på landeveje 53 % på bygader i Hovedstadsområdet 59 % på bygader i store provinsbyer 63 % på øvrige bygader Andelen af bilister, der overskrider hastighedsgrænsen med mere end 20 er højest på motorveje i åbent land (28 %). På motorveje i og omkring Storkøbenhavn, motortrafikveje og landeveje ligger procentandelen mellem 13 % og 15 %. I bygader er andelen af bilister, der overskrider hastighedsgrænsen med mere end 20 3-4 %. For 2002 er personog varebilers fordeling i hastighedsklasser vist i figur 6. Der er vist tre hastighedsklasser: hastigheder op til hastighedsgrænsen (lovlige) hastigheder over hastighedsgrænsen og op til 20 over hastighedsgrænsen hastigheder mere end 20 over hastighedsgrænsen 11

Figur 6. Person- og varebilers placering i hastighedsklasser på forskellige vejtyper. Udviklingen fra 1999 til 2002 i andelen af hurtige biler (over hastighedsgrænsen) viser følgende: En stigning på op til 0,7 procentpoint pr. år på motorveje Uændret niveau på motortrafikveje og landeveje Et fald på op til 0,7 procentpoint pr. år på bygader. Bygader i Hovedstadsområdet har en beskeden stigning på 0,1 procentpoint. 12

Sæsonvariationen, udtrykt ved forskellen mellem højeste og laveste gennemsnitshastighed i årets 12 måneder, varierer mellem 1,5 for bygader i Hovedstadsområdet og 7,1 for motorveje i og omkring Storkøbenhavn. Typisk ligger den højeste hastighed i forårsmånederne og den langsomste i december. På figur 7 er vist relative gennemsnitshastigheder (i forhold til årsgennemsnittet) for veje i landområder og veje i byområder. For veje i åbent land (motorveje, motortrafikveje og landeveje) ses efter forårets højdepunkt en lavere værdi om sommeren efterfulgt af endnu en stigning i efteråret, men til et knapt så højt niveau som om foråret, for at slutte året med en lav hastighed. For veje i byområder (motorveje, bygader), ses et højere hastighedsniveau i sommermånederne sandsynligvis fordi trafikken her er mindre tæt. Figur 7. Sæsonvariation på veje i landområde (motorveje, motortrafikveje og landeveje) og veje i byområde (motorveje og bygader). Af hensyn til sammenligningen er der anvendt relative hastigheder. Gennemsnit af 1999-2002. Ugedags- og døgnvariation og fordeling efter lysforhold Fordelingen på ugedage, klokkeslæt (timegrupper på hverdage) og lysforhold er beregnet for april 2002 og kun for personog varebiler. Ugedagsvariationen er generelt ikke så stor som sæsonvariationen. Den ligger mellem 0,8 på motorveje i åbent land til 7,1 på motorveje i og omkring Storkøbenhavn. Motorveje i åbent land udskiller sig fra de andre vejtyper ved at have den højeste hastighed midt på ugen (onsdag) og den laveste hastighed på lørdage. Alle de øvrige veje har de højeste hastigheder i weekenden, især på søndage. De laveste hastigheder er midt på ugen, særlig torsdage. Ugedagsvariationen er for tre vejtyper vist i figur 8. 13

Figur 8. Person- og varebilers hastigheder på forskellige ugedage i april 2002 for tre vejtyper. Af hensyn til sammenligningen er der anvendt relative hastigheder. Døgnvariationen ligger mellem 2,9 for motorveje i åbent land og 16,3 for motorveje i og omkring Storkøbenhavn. For motorvejene køres der hurtigst i aftentimerne (kl. 18-24). For de øvrige vejtyper køres der hurtigst i nattetimerne (kl. 00-06). De langsomste hastigheder for hver vejtype ses i timegrupperne: Kl. 09-15 for motorveje i åbent land, motortrafikveje og øvrige bygader Kl. 06-09 for motorveje i og omkring Storkøbenhavn og bygader i større provinsbyer Døgnvariationen er vist i figur 9. 14

Figur 9. Person- og varebilers hastigheder i forskellige timegrupper på hverdage i april 2002 på tre vejtyper. Af hensyn til sammenligningen er der anvendt relative hastigheder. Lysforholdenes betydning for hastighederne er sådan, at der køres langsomst i dagslys for alle vejtyper. Hurtigst køres der i mørke, på nær på motorveje i åbent land, hvor der køres hurtigst i tusmørke. Forskellen mellem hurtigste og langsomste hastighed afhængig af lysforhold er fra 1,6 på motorveje i åbent land til 7,4 på landeveje. På figur 10 ses det dog, at den relative hastighedsforskel er endnu større på bygader i store provinsbyer. Figur 10. Person- og varebilers hastigheder under forskellige lysforhold i april 2002 på tre vejtyper. Af hensyn til sammenligningen er der anvendt relative hastigheder. 15

Sololastbiler og busser Hastighedsniveauet for sololastbiler og busser er: 97 på motorveje i åbent land 90 på motorveje i og omkring København 88 på motortrafikveje 78 på landeveje 46 49 på bygader Sættes disse hastigheder i relation til hastighedsgrænsen for sololastbiler, ses den højeste overskridelse af hastighedsgrænsen på motortrafikveje med 25 %. På landeveje er gennemsnitshastigheden 12 % højere end hastighedsgrænsen for lastbiler. I bygader køres der lidt langsommere end hastighedsgrænsen. Hastighedsniveauet i forhold til hastighedsgrænser kan ses i figur 11. Figur 11. Gennemsnitshastigheder for sololastbiler og busser i 2002 set i forhold til de generelle hastighedsgrænser (for lastbiler) på forskellige vejtyper. Røde felter viser, at gennemsnitshastigheden er højere end hastighedsgrænsen, grønne felter viser, at gennemsnitshastigheden er lavere end hastighedsgrænsen. Udviklingen i hastighederne fra 1999 til 2002 viser: en årlig stigning på 1,0 for motorveje i åbent land en årlig stigning på 0,9 på motorveje i og omkring København en årlig stigning på 0,5 på motortrafikveje næsten uændret hastighed på landeveje næsten uændret hastighed bygader i Hovedstadsområdet et årligt fald på 0,5 på bygader i store provinsbyer et årligt fald på 0,8 på øvrige bygader 16

Altså en stigning på motorveje og motortrafikveje og et fald på to af de tre grupper af bygader. Udviklingen er vist i figur 12. Figur 12. Årlig ændring fra 1999 til 2002 i hastigheder for sololastbiler og busser på forskellige vejtyper. Røde felter viser stigende hastigheder, grønne felter viser faldende hastigheder. Vogntog Hastighedsniveauet for vogntog er: 88 på motorveje i åbent land ca. 85 på motorveje i og omkring København samt på motortrafikveje 79 på landeveje 46 48 på bygader Sættes disse hastigheder i relation til hastighedsgrænsen for vogntog, er den højeste overskridelse af hastighedsgrænsen på motortrafikveje med 22 %. På landeveje er gennemsnitshastigheden 13 % højere end hastighedsgrænsen for vogntog. I bygader køres der lidt langsommere end hastighedsgrænsen. Hastighedsniveauet i forhold til hastighedsgrænser ses i figur 13. 17

Figur 13. Gennemsnitshastigheder for vogntog i 2002 set i forhold til de generelle hastighedsgrænser (for lastbiler) på forskellige vejtyper. Røde felter viser, at gennemsnitshastigheden er højere end hastighedsgrænsen, grønne felter viser, at gennemsnitshastigheden er lavere end hastighedsgrænsen. Udviklingen i hastighederne fra 1999 til 2002 viser: en årlig stigning på 0,4 for motorveje i åbent land en årlig stigning på 0,5 på motorveje i og omkring København en årlig stigning på 0,3 på motortrafikveje næsten uændret hastighed på landeveje næsten uændret hastighed bygader i Hovedstadsområdet et årligt fald på 0,4 på bygader i store provinsbyer et årligt fald på 1,2 på øvrige bygader Altså en mindre stigning på motorveje og motortrafikveje, uændret hastighed på landeveje og bygader i Hovedstadsområdet og et fald på to grupper af bygader. Udviklingen er vist i figur 14. 18

Figur 14. Årlig ændring fra 1999 til 2002 i hastigheder for vogntog på forskellige vejtyper. Røde felter viser stigende hastigheder, grønne felter viser faldende hastigheder. 19

Hastighedsudvikling 1995 2002 Hastighedsudviklingen fra 1995 til 2002 er beskrevet for seks målesteder. Tre af målestederne er motorveje i åbent land. Her stiger gennemsnitshastighederne for alle køretøjer årligt med 0,8 1,4. Stigningerne er noget højere end dem, der er beregnet for de tilsvarende målesteder for årene 1999 2002. Dette antyder, at den årlige tilvækst i hastighederne på disse veje er aftaget noget i de senere år. Ét målested ligger på en motorvej i Københavnsområdet. Her er hastighedsudviklingen fra 1995 til 2002 beregnet til 0,8 årligt. Det er det samme som udviklingen i 1999 2002. De to sidste målesteder ligger på motortrafikveje. På den ene er hastigheden næsten uændret i hele perioden. På den anden motortrafikvej er hastigheden steget med 0,5 årligt. Hastigheden på de seks målesteder er for årene 1995-2002 vist i figur 15. Figur 15. Hastigheder for alle køretøjer på 6 målesteder i årene 1995-2002. Udvalgte hovedresultater er vist i tabel 1 på side 22. 20

Ugedag med højeste hastighed Andel, der overholder hastighedsgrænsen Stigning pr. år, 1999 til 2002 Ugedag med laveste hastighed Timegruppe med højeste hastighed Hastighed i 2002, Vejtype Person- og varebiler Person- og varebiler Person- og varebiler Vogntog Alle køretøjer Person- og varebiler Person- og varebiler Timegruppe med laveste hastighed Sololastbiler og busser Personog varebiler Lørdag 121,7 kl. 18-24 125,1 Person- og varebiler 120,5 96,6 88,0 115,7 0,5 27,6 % Onsdag 122,5 Motorveje i åbent land Tirsdag 108,5 kl. 18-24 117,7 kl. 09-15 121,1 109,2 90,0 84,6 107,5 0,6 45,7 % Søndag 115,6 Torsdag 97 kl. 00-06 105,3 kl. 06-09 99,4 Motorveje i og omkring Storkøbenhavn Torsdag 85,4 kl. 00-06 96,3 kl. 09-15 95,3 Motortrafikveje 95,7 87,5 85,1 94,4 0,1 37,8 % Lørdag 98,5 Landeveje 84,4 78,2 78,9 83,6 0,1 38,6 % Lørdag, Søndag 87,1 Torsdag 50,3 kl. 00-06 57,6 kl. 09-15 83,8 50,5 46,2 46,7 50,3-0,2 46,6 % Søndag 52,7 Bygader i hovedstadsområdet Onsdag 51,8 kl. 00-06 59,5 kl. 15-18 49,2 52,1 48,1 45,7 51,8-0,7 40,6 % Søndag 55,4 Torsdag 52,4 kl. 00-06 57,8 kl. 09-15 51 kl. 09-15 51,5 Tabel 1. Overordnet tabel med hovedresultater Bygader i store provinsbyer Bygader i øvrigt 52,5 48,9 47,7 52,3-0,7 37,0 % Søndag 54,2 22

Hastighedsmålingernes gennemførelse For alle målesteder gælder det, at de omtalte hastigheder er målt i begge kørselsretninger og i alle vognbaner. Hastighederne blev ved målingen placeret i 10 12 hastighedsklasser fra 0 180. Køretøjer med en målt længde på mere end 22 meter registreres ikke. Køretøjer med en målt hastighed over 180 registreres ikke. Der anvendes en køretøjsklassifikation, baseret på den målte køretøjslængde således: Person- og varebiler 0-5,8 m Sololastbiler, busser m.m. 5,8-12,5 m Vogntog over 12,5 m Det skal understreges, at der ikke ud fra køretøjslængden alene kan foretages en entydig opdeling af køretøjer i køretøjsarter. De valgte betegnelser dækker således blot den/de dominerende køretøjsart(er) i klassen. Resultaterne gives som gennemsnitshastigheder for alle køretøjer og opdelt i køretøjstyper. Disse hastigheder er gennemsnit for hele år. Andele af lovlige/hurtige biler blandt personog varebiler er også beregnet for hvert år. Sæsonvariationen er her beregnet som månedsvariation. Når der tales om udvikling i hastigheder mm. er det den gennemsnitlige årlige ændring fra 1999 til 2002 der tænkes på, eventuelt med fremhævelse af år med særlig udvikling. For april 2002 er der for personog varebiler desuden beregnet: Ugedagsvariation Døgnvariation, hastighedernes fordeling på grupper af timer, kun på hverdage Variation efter lysforhold og Hastigheder på helligdage i april April måned er valgt, da kørselsforholdene i denne måned generelt vurderes som optimale og fordi en detaljeret analyse i alle årenes 12 måneder ville være for tidskrævende. 23

Hastigheder på motorveje De målesteder der indgår i analysen af hastighedsudviklingen på motorveje, er motorveje, hvorfra der foreligger hastighedsdata for hvert af årene 1999 2002. Målingerne er opdelt i to grupper: 8 motorveje i åbent land, bestående af to målesteder på Sjælland, et på Lolland, et på Fyn og 4 i Jylland 6 motorveje i nærheden af København. To motorringveje og fire radiale motorveje I beskrivelsen sættes hastighedsresultaterne i relation til de generelle hastighedsgrænser. Endvidere sættes de valgte køretøjstypers hastigheder i relation til den grænse, der er gældende for den pågældende køretøjstype med den usikkerhed som skyldes, at klassifikationen er baseret på en længdemåling. For personog varebiler er hastighedsgrænsen på de omtalte vejstrækninger 110. For busser er hastighedsgrænsen 80. For lastbiler, vogntog og biler med påhængskøretøj blev hastighedsgrænsen som et forsøg sat op fra 70 til 80 den 1. maj 2001. Til gengæld blev der på visse strækninger indført et overhalingsforbud. Motorveje i åbent land Der indgår i analysen 8 motorvejsmålesteder. To målesteder ligger på Sjælland, ét på Lolland, ét på Fyn og 4 ligger i Jylland (jf. tabel 3). Placeringen af målestederne er vist på figur 16 på næste side. Gennemsnitshastigheder Nedenstående tabel 2 viser, for årene 1999-2002, gennemsnitshastigheder for køretøjerne under et, samt i tre udvalgte køretøjskategorier. År Alle Person- og varebiler Sololastbiler og busser Vogntog 1999 114,0 118,9 93,7 86,8 2000 114,6 119,5 95,3 87,2 2001 114,2 119,0 94,9 87,4 2002 115,7 120,5 96,6 88,0 Gennemsnit 114,6 119,5 95,1 87,3 Tabel 2. Gennemsnitshastigheder på motorveje i åbent land 1999 2002. For alle køretøjer fra 1999 til 2002 ses, at gennemsnitshastighederne ligger godt 4 over den generelle hastighedsgrænse på 110. Gennemsnitshastighederne er i 1999 beregnet ud fra gennemsnitshastigheder på de enkelte målesteder fra 110,7 km/ til 117,7. I 2002 varierer gennemsnitshastighederne fra 113,3 til 119,2. 24

Figur 16. Placering af målesteder på motorveje i åbent land. Fra 1999 til 2002 var der en stigning i gennemsnitshastigheden på 1,7. Som gennemsnit andrager stigningen årligt 0,6. Der er et mindre fald på 0,4 fra 2000 til 2001. Den største stigning er på 1,5 fra 2001 til 2002. For personog varebiler ses, at gennemsnitshastigheden ligger ca. 10 højere end den gældende hastighedsgrænse på 110. Gennemsnitshastighederne er i 1999 beregnet ud fra gennemsnitshastigheder på de enkelte målesteder fra 115,7 til 121,8. I 2002 varierer gennemsnitshastigheden fra 117,9 til 123,3. Der ses fra 1999 til 2002 en stigning på 1,6. Som gennemsnit andrager stigningen årligt 0,5. Der er et mindre fald fra 2000 til 2001 på 0,5. Den største stigning er på 1,5 fra 2001 til 2002. 25

For sololastbiler, busser m.m. ses, at gennemsnitshastigheden ligger omkring 95, altså betydeligt højere end den køretøjsbestemte hastighedsgrænse for lastbiler, som er 70 indtil 30. april 2001 og 80 efter denne dato. Gennemsnitshastighederne er i 1999 beregnet ud fra gennemsnitshastigheder fra 91,3 til 98,0. I 2002 varierer gennemsnitshastigheden fra 94,0 til 98,9. Fra 1999 til 2002 ses en stigning på 2,9. Som gennemsnit andrager stigningen årligt 1,0. Der er et mindre fald fra 2000 til 2001 på 0,4. Den største stigning er på 1,7 fra 2001 til 2002. For vogntog ses, at gennemsnitshastigheden ligger omkring 87, altså betydeligt højere end den køretøjsbestemte hastighedsgrænse, som er 70 indtil 30. april 2001 og 80 efter denne dato. Gennemsnitshastighederne er i 1999 beregnet ud fra gennemsnitshastigheder på de enkelte målesteder fra 85,5 til 89,6. I 2002 varierer gennemsnitshastigheden på målestederne fra 86,4 til 90,7. Der ses fra 1999 til 2002 en stigning på 1,2. Som gennemsnit andrager stigningen årligt 0,4. Der er stigninger gennem alle årene, og den største stigning på 0,6 er fra 2001 til 2002. I tabel 3 er der for 2002 vist gennemsnitshastigheden for alle køretøjer og for de enkelte kategorier for de forskellige målesteder. En sammenligning af målestederne viser følgende karakteristika: På Vestmotorvejen ved Bøgede er de højeste hastigheder for alle køretøjer og for sololastbiler og busser På Sydmotorvejen ved Tureby ses den laveste hastighed for vogntog På Sydmotorvejen ved Rødby er den laveste hastighed for alle køretøjer, men den højeste hastighed for vogntog. Der ses endvidere den mindste forskel 27,5 mellem hastigheden for vogntog og personbiler På den Fynske motorvej ved Nr. Åby ses den laveste hastighed for sololastbiler og busser På den Østjyske motorvej ved Stilling ses den laveste hastighed for personog varebiler På den Østjyske motorvej ved Herslev ses den højeste hastighed for personog varebiler. Der ses endvidere den største forskel 36,3 på vogntog og personbiler. Der er således ikke en direkte sammenhæng mellem de enkelte kategoriers valg af hastigheder. 26

Vej Alle Person- og varebiler Sololastbiler, busser m.m. Vogntog Vestmotorvejen ved Bøgede Sydmotorvejen ved Tureby Sydmotorvejen ved Rødby Fynske motorvej øst for Nr. Åby Sønderjyske motorvej nord for Bramdrup Østjyske motorvej ved Herslev Østjyske motorvej ved Stilling Nordjyske motorvej ved Purhus 119,2 123,2 98,9 88,7 116,2 119,4 98,1 86,4 113,3 118,2 97,8 90,7 113,7 118,2 94,0 87,0 114,2 121,5 95,8 86,5 118,0 123,3 96,3 87,0 113,8 117,9 95,3 88,3 116,9 122,3 96,7 89,1 Tabel 3. Gennemsnitshastigheder på motorveje i åbent land 2002 fordelt på køretøjskategorier. Røde tal viser de højeste gennemsnitshastigheder, blå tal viser de laveste gennemsnitshastigheder. Andel af lovlige og hurtige biler I dette afsnit beskrives andelen af lovlige personog varebiler samt andelen af hurtige personog varebiler (biler, hvis hastighed er højere end hastighedsgrænsen) og udviklingen i hastighedsklasser. Med lovlige forstås her biler, der ikke overskrider hastighedsgrænsen. Med hensyn til procentandelene i de enkelte hastighedsklasser bør man bemærke, at det anvendte måleudstyr forfordeler enkelte hastighedsklasser på bekostning af naboklasserne. Det antages dog, at betydningen af dette forhold stort set er ens for samtlige målesteder. Endvidere frasorteres hastigheder over 180, men dette skønnes ikke at påvirke de omtalte andele væsentligt. Person- og varebilers overskridelser af forskellige hastighedsniveauer er vist i tabel 4. I tabel 5 ses udviklingen inden for hver enkelt af 6 hastighedsklasser. Tabel 4 viser, at andelen af lovlige personog varebiler (op til hastighedsgrænsen) gennem de betragtede år falder fra 32,8 % i 1999 til 27,6 % i 2002. Største fald er fra 2001 til 2002, hvor faldet udgør 3,8 procentpoint. Andelen af biler, der kører hurtigere end hastighedsgrænsen, stiger med 5,2 procentpoint fra 1999 til 2002. Den årlige stigning er beregnet til 1,7 procentpoint. I 2002 kørte 72,4 % af personog varebilerne hurtigere end hastighedsgrænsen. 27

Andelen af biler, der kører mere end 20 for hurtigt er steget fra 25,3 % i 1999 til 28,1 % i 2002. Største stigning ses fra 2001 til 2002, hvor stigningen udgør 2,4 procentpoint. Andelen af biler over 150 er 3,0 % i 1999 og 4,4 % i 2002. År Op til 110 > 110 > 120 > 130 > 140 1999 32,8 67,2 46,8 25,3 10,0 3,0 2000 31,0 69,1 47,1 26,5 10,8 3,9 2001 31,4 68,6 46,1 25,7 10,6 4,1 2002 27,6 72,4 49,3 28,1 11,9 4,4 Gennemsnit 30,7 69,3 47,3 26,4 10,8 3,8 > 150 Tabel 4. Procentandel af lovlige og af hurtige personog varebiler 1999 2002 på motorveje i åbent land. I tabel 5 og i figur 17 ses, hvorledes andelen af biler har udviklet sig inden for de enkelte hastighedsklasser. Den største gennemsnitlige stigning er i hastighedsintervallet 110 120, hvor den er 0,9 procentpoint pr. år og i intervallet over 150, hvor stigningen er 0,5 procentpoint pr. år. Bemærk, at procentandelen i hastighedsklassen 120 130 er næsten den samme i 2002 og i 1999. År Op til 110 110-120 120-130 130-140 140-150 1999 32,8 20,4 21,6 15,2 7,0 3,0 2000 31,0 22,0 20,6 15,7 6,9 3,9 2001 31,4 22,5 20,4 15,1 6,5 4,1 2002 27,6 23,1 21,2 16,3 7,5 4,4 Gennemsnit 30,7 22,0 20,9 15,6 7,0 3,8 >150 Tabel 5. Person- og varebiler på motorveje i åbent land. Procentfordeling i hastighedsklasser 1999 2002. 28

Figur 17. Person- og varebilers hastigheder på motorveje i åbent land fordelt i hastighedsklasser. Sæsonvariation for personog varebiler Tabel 6 viser gennemsnitshastigheder for personog varebiler i hver måned i de fire år. Måned 1999 2000 2001 2002 Gennemsnit Jan 117,0 119,5 118,9 119,3 118,7 Feb 117,6 119,7 117,2 118,9 118,3 Mar 119,9 120,9 118,6 121,7 120,3 Apr 119,6 120,6 120,4 122,2 120,7 Maj 119,5 120,6 120,6 121,5 120,6 Jun 117,4 119,6 120,0 120,6 119,4 Jul 118,7 118,5 119,5 119,2 118,9 Aug 119,3 118,8 119,8 120,8 119,6 Sep 120,6 119,1 117,9 122,1 119,9 Okt 119,9 120,0 120,6 119,6 120,0 Nov 119,9 119,9 119,5 118,7 119,5 Dec 116,4 118,1 115,4 118,0 116,9 Alle mdr. 118,8 119,6 119,0 120,3 119,4 Tabel 6. Sæsonvariation i den gennemsnitlige hastighed for personog varebiler på motorveje i åbent land 1999 2002. Større afvigelser fra årsgennemsnittet er vist med røde og blå tal. Røde tal betyder. at månedshastigheden er mindst 1 højere end gennemsnittet for det pågældende år. Blå tal betyder, at måneds hastigheden er mindst 1 lavere end årsgennemsnittet for det pågældende år. 29

For gennemsnittet over alle årene gælder, at gennemsnitshastigheden i april og maj måned ligger mere end 1 højere end årsgennemsnittet og hastigheden i februar og december ligger mere end 1 lavere end årsgennemsnittet. For december ligger hastigheden i alle årene mere end 1 under årsgennemsnittet. På de enkelte målesteder er der naturligvis større udsving for de enkelte måneder. Her er det påfaldende, at december 2001 har den laveste gennemsnitshastighed på tre af de otte målesteder og at september 2002 har den højeste gennemsnitshastighed på fire af de otte målesteder. På figur 18 er sæsonvariation vist som et gennemsnit for alle målesteder i alle årene, samt største- og mindsteværdi i de fire år. Bemærk at variationen for juli og oktober er forholdsvis beskeden, hvorimod den er stor i september måned. Figur 18. Sæsonvariation i personog varebilers hastigheder på motorveje i åbent land. Den fede linie viser gennemsnitshastigheden for månederne. Yderpunkter for hastigheden i de enkelte år er vist med fyldte cirkler. Den punkterede linie er gennemsnitshastigheden for alle måneder. Ugedagsvariation For april 2002 er hastighederne på de enkelte ugedage undersøgt. I april 2002 er der to helligdage, 1. april er 2. påskedag og 26. april er St. Bededag. Hastighederne for helligdagene er ligeledes beregnet. April måned er valgt, da kørselsforholdene generelt vurderes som optimale i april måned og fordi en detaljeret analyse i alle årenes 12 måneder ville være for tidskrævende. Hastighederne på de enkelte ugedage viser beskeden variation. Størst variation er der på Sydmotorvejen ved Tureby, hvor der om mandagen køres 122,5 og om lørdagen køres 117,6. På to af målestederne er forskellen mellem hurtigste og 30

langsomste ugedag under 1. Beregnes et gennemsnit for de otte motorveje, er hastigheden på den hurtigste ugedag (onsdag) 122,5. Den langsomste hastighed er på lørdage med 121,7. Altså en meget beskeden forskel. man tir ons tor fre lør søn Gennemsnit 122,2 122,5 122,5 122,5 122,3 121,7 122,0 122,2 Tabel 7. Gennemsnitshastigheder i april 2002, for personog varebiler fordelt på ugedage på motorveje i åbent land. I nedenstående figur 19 ses, hvorledes gennemsnitshastigheden for personog varebiler på de 8 motorvejsstrækninger varierer gennem ugen. Figur 19. Person- og varebilers hastigheder i april 2002 på motorveje i åbent land. Hastigheder fordelt på ugedage. 31

Der er ingen markante fællestræk, men dog mere ensartede hastigheder for tirsdagfredag og lidt større variation i weekenden. Hastighederne på de to helligdage ligger i flere tilfælde lidt højere end for ikke-helligdagene. Timefordeling Timevariationen for personog varebilers hastigheder på hverdage i april 2002 viser en lidt større variation. Timerne er opdelt i grupper: Kl. 00 06, nat Kl. 06 09, morgenmyldretid Kl. 09 15, dag Kl. 15 18, eftermiddagsmyldretid Kl. 18 24, aften Døgnvariationen for de enkelte målesteder fremgår af tabel 8. De fleste af de højeste hastigheder ligger i aftentimerne. På den fynske motorvej ved Nr. Åby køres der dog hurtigst i nattetimerne, men forskellen til aftentimerne er yderst beskeden. På den østjyske motorvej ved Herslev køres der hurtigst i morgenmyldretiden. Flest af de langsomste hastigheder ligger i dagtimerne. Motorvej kl. 00-06 kl. 06-09 kl. 09-15 kl. 15-18 kl. 18-24 Vestmotorvejen ved Bøgede Sydmotorvejen ved Rødby Sydmotorvejen ved Tureby Fynske motorvej øst for Nr, Åby Sønderjyske motorvej nord for Bramdrup Østjyske motorvej ved Stilling Østjyske motorvej ved Herslev Nordjyske motorvej ved Purhus 122,5 124,0 123,5 123,8 128,0 122,0 121,7 118,0 120,0 122,7 120,7 121,9 120,5 121,4 123,9 124,1 121,0 119,2 118,4 124,0 124,5 124,7 122,3 124,0 125,7 122,4 117,3 119,2 118,4 123,4 125,1 127,0 124,0 125,6 126,7 124,6 125,2 122,3 124,9 126,2 Tabel 8. Person- og varebilers gennemsnitshastigheder på hverdage i april 2002 i forskellige timegrupper på motorveje i åbent land. Røde tal viser timegruppen med den højeste gennemsnitshastighed for det pågældende målested, blå tal viser timegruppen med den laveste gennemsnitshastighed for det pågældende målested. 32

På de enkelte motorveje er den største forskel 6,1 mellem de valgte timegrupper på den østjyske motorvej ved Stilling. Mindst forskel er der på den østjyske motorvej ved Herslev med 3,0. Lysforhold I april 2002 er der ud fra solop- og solnedgangstidspunkter lavet en skønsmæssig fordeling på mørke, tusmørke og dagslys. Fordeling af personog varebilers hastigheder efter lysforhold viser, jf. tabel 9, kun beskedne forskelle. Størst er forskellen på den Fynske motorvej øst for Nr. Åby, hvor der i tusmørke køres hurtigst 123,1 og langsomst i dagslys 119,8. I øvrigt ligger de fleste af de hurtigste hastigheder i tusmørke og de fleste af de langsomste hastigheder ligger i dagslys. Dagslys Tusmørke Mørke Gennemsnit 122,0 123,6 122,8 122,2 Tabel 9. Gennemsnitshastigheder for personog varebiler under forskellige lysforhold på motorveje i åbent land i april 2002. Konklusioner vedrørende motorveje i åbent land Hastigheden på motorvejene var i 2002 i gennemsnit 115,7, svarende til 5 % over den generelle hastighedsgrænse. Hastigheden varierer på de otte motorveje fra 113,3 til 119,2. Hastighedsniveauet var i 2002: 120,5 for personog varebiler 96,6 for sololastbiler og busser og 87,3 for vogntog Hastigheden er fra 1999 til 2002, steget for alle tre køretøjstyper. Stigningen er 0,5 for personog varebiler, 1,0 for sololastbiler og busser og 0,4 for vogntog. Den største årlige stigning for alle tre kategorier er fra 2001 til 2002. Resultaterne fra de enkelte målesteder for 2002 viser, at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem de enkelte kategoriers valg af hastigheder på de valgte målesteder. Andelen af bilister (personog varebilister) der overholdt hastighedsgrænsen, var i 2002 ca. 28 %. Denne andel viser et årligt fald på 1,7 procentpoint. Stigningen i andelen af hurtige bilister sker især i intervallet 110 120, hvor den årligt er 0,9 procentpoint. Andelen af bilister, der kører hurtigere end 150, er steget årligt med 0,5 procentpoint og var i 2002 4,4 %. Hastighederne for personog varebiler i de enkelte måneder viser en karakteristisk sæson variation. Hastigheden er lav i årets første måneder, stiger så og bliver højest i marts/april/maj måned. I sommermånederne falder hastigheden noget, men stiger igen og er høj i oktober. December måned ligger generelt noget lavere end årsgennemsnittet. En analyse af ugedagsvariation viser ingen store forskelle, især ikke tirsdag fredag. På to af målestederne er forskellen mellem den hurtigste og langsomste ugedag under 1. Hastighederne lørdag og søndag ligger en smule lavere end på ugens hverdage. 33

Fordeling af hastigheder på døgnets timer viser også beskedne forskelle. De højeste hastigheder ligger i aften- og nattetimerne, mens de laveste hastigheder ligger i dagtimerne. Hastighederne varierer ikke meget med lysforholdene, der køres lidt hurtigere i tusmørke end i dagslys. Motorveje i og omkring Storkøbenhavn Der indgår seks målesteder i analysen. Alle målesteder ligger i og omkring Storkøbenhavn, hvor to målesteder er på motorringveje og fire målesteder på radiale motorveje. To af motorvejene er 6-sporede, mens resten er 4-sporede. Målestedernes placering er vist på figur 20. Figur 20. Placering af målesteder på motorveje i og omkring Storkøbenhavn. I det meste af 2002 er der på alle målesteder, undtaget målestedet på Helsingørmotorvejen, konstateret problemer med nøjagtigheden af målingerne. Problemet består i, at der registreres biler med samme længde (320 cm) og med påfaldende samme lave hastighed 34

(16 ). Andelen er op til 2 % og dette reducerer gennemsnitshastig hederne med knap 2. Da det ikke uden store omkostninger er praktisk muligt at frasortere disse fejlagtige registreringer, er resultaterne fra 2002 medtaget, men konklusioner for personog varebiler skal tages med forbehold. Gennemsnitshastigheder Tabel 10 viser gennemsnitshastigheder for samtlige køretøjer i de fire år, samt gennemsnitshastighederne for de valgte tre køretøjskategorier. År Alle Person- og varebiler Sololastbiler og busser Vogntog 1999 105,5 107,3 87,2 83,0 2000 106,5 108,3 87,9 83,6 2001 106,6 108,5 88,5 83,7 2002 107,5 109,2 90,0 84,6 Gennemsnit 106,5 108,3 88,4 83,7 Tabel 10. Gennemsnitshastigheder på motorveje i og omkring Storkøbenhavn 1999-2002. For alle køretøjer ligger gennemsnitshastighederne knap 5 under den generelle hastighedsgrænse på 110. Gennemsnitshastighederne er i 1999 beregnet ud fra gennemsnitshastigheder på de enkelte målesteder fra 98,4 til 111,9. I 2002 varierer gennemsnitshastigheden fra 99,0 til 114,9. Der er fra 1999 til 2002 en stigning i gennemsnitshastigheden på 2,0, og den største stigning 1,0 sker fra 1999 til 2000. Den årlige tilvækst i gennemsnitshastighederne er beregnet til 0,7. For personog varebiler ligger gennemsnitshastighederne knap 2 under den generelle hastighedsgrænse på 110. Gennemsnitshastighederne er i 1999 beregnet ud fra gennemsnitshastigheder på de enkelte målesteder fra 100,0 til 114,2. I 2002 varierer gennemsnitshastigheden fra 100,3 til 117,4. Der er fra 1999 til 2002 en stigning i gennemsnitshastigheden på 1,9, og den største stigning 1,0 sker fra 1999 til 2000. Den årlige tilvækst i gennemsnitshastighederne er beregnet til 0,6. For sololastbiler og busser ligger gennemsnitshastighederne på ca. 88, hvilket er væsentligt højere end den køretøjsbestemte hastighedsgrænse for lastbiler på 70 indtil 30. april 2001 og 80 efter denne dato. Gennemsnitshastighederne er i 1999 beregnet ud fra gennemsnitshastigheder på de enkelte målesteder fra 83,6 til 90,8. I 2002 varierer gennemsnitshastigheden fra 85,6 til 92,2. 35

For vogntog ligger gennemsnitshastighederne på ca. 84, hvilket er væsentligt højere end den køretøjsbestemte hastighedsgrænse for lastbiler på 70 indtil 30. april 2001 og 80 efter denne dato. Gennemsnitshastighederne er i 1999 beregnet ud fra gennemsnitshastigheder på de enkelte målesteder fra 81,4 til 84,8. I 2002 varierer gennemsnitshastigheden fra 83,1 til 85,5. Der er fra 1999 til 2002 en stigning i gennemsnitshastigheden på 1,6, og den største stigning - 0,8 - sker fra 2001 til 2002. Den årlige tilvækst i gennemsnitshastighederne er beregnet til 0,5. I tabel 11 ses for 2002 gennemsnitshastighederne for de forskellige køretøjskategorier og vejstrækninger. Forskellen mellem hastighederne på de enkelte strækninger er størst for personog varebiler og mindst for vogntog. For personog varebiler er forskellen 17 og for vogntog 2,4. Holbækmotorvejen har for personog varebiler (og for alle køretøjer) den højeste gennemsnitshastighed på 117,4. Laveste hastighed for samtlige køretøjskategorier ses på Motorring 3. Helsingørmotorvejen har for lastbiler, busser og vogntog den højeste gennemsnitshastighed. Vej Alle Person- og varebiler Sololastbiler og busser Vogntog Køge Bugt Motorvejen ved Karlslunde Holbækmotorvejen ved Sengeløse Hillerødmotorvejen ved Fiskebækvej Helsingørmotorvejen ved Øverød Motorring 3 ved Slotsherrensvej Motorring 4 ved Vestskovvej 110,5 113,0 91,0 84,9 114,9 117,4 91,1 85,1 108,3 109,5 90,1 84,4 106,4 107,7 92,2 85,5 99,0 100,3 85,6 83,1 105,9 107,4 89,7 84,4 Tabel 11. Gennemsnitshastigheder på motorveje i og omkring Storkøbenhavn 2002 fordelt på køretøjskategorier. Røde tal viser de højeste gennemsnitshastigheder, blå tal viser de laveste gennemsnitshastigheder. Andel af lovlige og hurtige biler For personog varebiler er andelen af lovlige samt hurtige personog varebiler vist i tabel 12. Der ses fald i andelen af lovlige bilister og en tilsvarende stigning i andelen af bilister, som kører over 110. Andelen af lovlige bilister i 2002 udgør således knap 46 %. Faldet fra 1999 til 2002 er 2 procentpoint årligt. Andelene af hurtige biler er steget for alle de viste -værdier. I 2002 kører 54 % af personog varebilisterne hurtigere end hastighedsgrænsen og 13 % overskrider med mere end 20. 36

År Op til 110 > 110 > 120 > 130 > 140 > 150 1999 51,6 48,4 25,6 10,0 3,5 1,0 2000 49,1 50,9 26,8 11,4 4,1 1,3 2001 48,8 51,2 27,0 11,7 4,1 1,3 2002 45,7 54,3 30,0 13,3 4,7 1,5 Gennemsnit 48,8 51,2 27,4 11,6 4,1 1,3 Tabel 12. Procentandel af lovlige og af hurtige personog varebiler 1999 2002 på motorveje i og omkring Storkøbenhavn. For personog varebiler er fordelingen i hastighedsklasserne over 110 vist i nedenstående tabel 13. Figur 21 viser, at andelen af lovlige bilister falder og andelene af hurtige bilister stiger. Størst er den årlige stigning i hastighedsklassen fra 130 til 140, hvor den er 0,7 procentpoint. Ca. 24 % overskrider hastighedsgrænsen med op til 10. År Op til 110 110-120 120-130 130-140 140-150 > 150 1999 51,6 22,8 15,6 6,5 2,4 1,0 2000 49,1 24,1 15,4 7,3 2,9 1,3 2001 48,8 24,2 15,3 7,7 2,8 1,3 2002 45,7 24,4 16,6 8,6 3,3 1,5 Gennemsnit 48,8 23,8 15,7 7,5 2,8 1,3 Tabel 13. Person- og varebiler på motorveje i og omkring Storkøbenhavn. Procentfordeling i hastighedsklasser 1999 2002. 37

Figur 21. Person- og varebilers hastigheder på motorveje i og omkring Storkøbenhavn fordelt i hastighedsklasser. Sæsonvariation for personog varebiler For personog varebiler er der betydelig sæsonvariation på motorveje i og omkring Storkøbenhavn. Et forhold der kan tilskrives variationen i trafikmængden. Tabel 14 viser således, at den måned der har lavest gennemsnitshastighed på 101,3, er oktober 2002 og måneden med den højeste gennemsnitshastighed 112,5 er juli måned i 2000 og 2001. De farvede tal, som viser forskelle udover 1 i forhold til årsgennemsnittet, angiver at januar har lavere gennemsnitshastigheder i alle årene og april og juli måned har højere gennemsnitshastigheder. Gennemsnittet for alle årene viser, at der køres hurtigst i juli 112,3 og langsomst i december med 105,2. 38

Måned 1999 2000 2001 2002 Gennemsnit Jan 104,4 106,7 105,8 103,8 105,5 Feb 106,9 109,2 107,6 107,4 107,7 Mar 109,3 108,9 106,8 110,4 108,9 Apr 110,2 111,4 110,7 110,8 110,8 Maj 107,9 106,7 108,2 109,5 108,0 Jun 107,2 109,0 109,0 107,1 108,1 Jul 112,4 112,5 112,5 111,1 112,3 Aug 108,7 108,6 109,1 106,7 108,4 Sep 107,3 108,1 108,4 106,1 107,6 Okt 106,7 107,4 105,8 101,3 106,2 Nov 104,7 106,6 103,7 105,2 105,5 Dec 103,7 106,6 103,0 106,3 105,2 Alle mdr. 107,4 108,4 108,4 108,0 108,0 Tabel 14. Sæsonvariation i den gennemsnitlige hastighed for personog varebiler på motorveje i og omkring Storkøbenhavn 1999 2002. Større afvigelser fra årsgennemsnittet er vist med røde og blå tal. Røde tal betyder, at månedshastigheden er mindst 1 højere end gennemsnittet for det pågældende år. Blå tal betyder, at månedshastigheden er mindst 1 lavere end årsgennemsnittet for det pågældende år. At der for de enkelte måneder er variation gennem de betragtede år ses illustreret i figur 22. Sæsonvariationen er vist grafisk og yderpunkterne for de år, der indgår i beregningen af gennemsnitshastigheden for den enkelte måned, er markeret. Størst er forskellen i oktober måned og mindst i april. 39

Figur 22. Sæsonvariation i personog varebilers hastigheder på motorveje i og omkring Storkøbenhavn. Den fede linie viser gennemsnitshastigheden for månederne. Yderpunkter for hastigheden i de enkelte år er vist med fyldte cirkler. Den punkterede linie er gennemsnitshastigheden for alle måneder. Ugedagsvariation I april 2002 er der foretaget en beregning af gennemsnitshastighederne for personog varebiler for de enkelte ugedage. Resultaterne viser store forskelle på målestederne. For de fleste målesteder er der store forskelle på hastighederne på ugedage. Gennemsnitshastighederne er vist i tabel 15 og i figur 23. Som det ses er der på alle motorveje, med Holbækmotorvejen som undtagelse, meget stor ugedagsvariation på hastighederne. Der køres hurtigst i weekenden og langsomst først på ugen. Målestedet på Holbækmotorvejen ligger på en 6 sporet strækning, hvor motorvejen vest for målestedet er 4 sporet. På dette målested bliver hastighedsforskellene derfor ikke så afhængige af trafikmængden, som variationen på de andre målesteder sandsynligvis er et udtryk for. Den største forskel på ugedagene ses på Motorring 3, hvor den laveste hastighed 97,4 er på onsdage og den højeste 113,4 på søndage. Hastighederne på 2. påskedag og St. Bededag ligger for alle veje højere end på den tilsvarende ugedag (mandag og fredag). Hastighederne på helligdagene er omtrent lig med de maksimale hastigheder for ugedagene. 40

Motorvej man tir ons tor fre lør søn Motorring 3 ved Slotsherrensvej Motorring 4 ved Vestskovvej Køge Bugt Motorvejen ved Karlslunde Holbækmotorvejen ved Sengeløse Hillerødmotorvejen ved Fiskebækvej 99,0 97,9 97,4 98,9 103,3 112,4 113,4 108,9 108,5 109,9 110,5 110,8 114,9 115,4 110,5 112,7 113,5 113,6 115,2 117,8 117,7 118,7 118,6 119,0 119,2 119,5 118,5 118,9 106,3 106,6 109,2 108,8 110,8 112,3 111,1 Helsingørmotorvejen ved Øverød 108,0 106,5 107,4 108,3 110,3 116,9 117,0 Tabel 15. Gennemsnitshastigheder for personog varebiler fordelt på ugedage på motorveje i og omkring Storkøbenhavn i april 2002. Røde tal angiver den højeste gennemsnitshastighed og blå tal den laveste gennemsnitshastighed for det pågældende målested. Figur 23 viser hastighederne på ugedage i april 2002. 41

Figur 23. Person- og varebilers hastigheder på motorveje i og omkring Storkøbenhavn. Hastigheder fordelt på ugedage i april 2002. Timefordeling I tabel 16 vises, hvorledes gennemsnitshastighederne for personog varebiler varierer gennem døgnets timer på hverdage i april 2002. Der er en tydelig forskel på såvel målesteder som tidsrum. Alle målesteder har de laveste gennemsnitshastigheder i morgenmyldretimerne og de højeste gennemsnitshastigheder i aften/nattetimerne. Mest påvirket af morgenmyldretidstrafikken er Helsingørmotorvejen og Motorring 3, hvor hastigheden er mere end 25 lavere end for timegruppen med den højeste hastighed. Mest påvirket af eftermiddagsmyldretidstrafik er Motorring 3, hvor gennemsnitshastigheden på 89,1 ligger ca. 25 lavere end den hurtigste timegruppe om natten, hvor gennemsnitshastigheden er 114,7. 42

Holbækmotorvejen har ingen markant forskel på hastigheden gennem døgnets timer, hvilket som tidligere nævnt skyldes, at målestedet ligger på en 6 sporet strækning, hvor motorvejen vest for målestedet er 4-sporet. I natte- og aftentimerne er forskellen mellem målestederne betydeligt mindre end i de øvrige timegrupper. Motorvej kl. 00-06 kl. 06-09 kl. 09-15 kl. 15-18 kl. 18-24 Motorring 3 ved Slotsherrensvej Motorring 4 ved Vestskovvej Køge Bugt Motorvejen ved Karlslunde Holbækmotorvejen ved Sengeløse Hillerødmotorvejen ved Fiskebækvej Helsingørmotorvejen ved Øverød 114,7 87,3 105,3 89,1 114,1 115,9 100,6 113,7 108,5 117,6 115,9 103,8 116,4 111,0 119,9 118,7 118,0 119,0 118,5 121,3 114,3 96,4 111,9 110,5 114,9 119,2 90,2 114,0 107,1 118,4 Tabel 16. Person- og varebilers gennemsnitshastigheder på hverdage i forskellige timegrupper på motorveje i og omkring Storkøbenhavn i april 2002. Røde tal viser timegruppen med den højeste gennemsnitshastighed for det pågældende målested, blå tal viser timegruppen med den laveste gennemsnitshastighed for det pågældende målested. På figur 24 er hastighederne vist for de enkelte strækninger. 43

Figur 24. Person- og varebilers gennemsnitshastigheder på hverdage i forskellige time grupper af døgnet på motorveje i og omkring Storkøbenhavn i april 2002. Lysforhold Der er stor forskel i gennemsnitshastighederne for personog varebiler afhængig af lysforholdene. Som det ses i tabel 17 er der størst forskel på Motorring 3, hvor hastig heden i mørke er 113,0 og i dagslys 99,9. Mindst er forskellen på Holbækmotorvejen, hvor forskellen mellem hastighederne i forskellige lysforhold kun er på 0,2. 44

Motorvej dagslys tusmørke mørke Motorring 3 ved Slotsherrensvej 99,9 111,4 113,0 Motorring 4 ved Vestskovvej 109,9 113,2 115,0 Køge Bugt Motorvejen ved Karlslunde 113,6 113,0 117,6 Holbækmotorvejen ved Sengeløse 118,9 118,8 119,0 Hillerødmotorvejen ved Fiskebækvej 108,4 112,8 111,6 Helsingørmotorvejen ved Øverød 108,4 117,0 117,6 Tabel 17. Gennemsnitshastigheder for personog varebiler under forskellige lysforhold på motorveje i og omkring Storkøbenhavn i april 2002. Røde tal angiver den højeste gennemsnitshastighed og blå tal den laveste gennemsnitshastighed for det pågældende målested. Konklusion for motorveje i og omkring Storkøbenhavn I det meste af 2002 er der på alle målesteder, undtaget målestedet på Helsingørmotorvejen, konstateret problemer med nøjagtigheden af målingerne (og kun i dette år). Problemet består i, at der registreres biler med samme længde (320 cm) og med påfaldende samme lave hastighed (16 ). Andelen er op til 2 % og dette reducerer gennemsnitshastig hederne med knap 2. Da det ikke uden store omkostninger er praktisk muligt at frasortere disse fejlagtige registreringer, er resultaterne fra 2002 medtaget, men konklusioner for personog varebiler skal tages med forbehold. Hastigheden i 2002 er i gennemsnit 107,5, svarende til 2 % under den generelle hastighedsgrænse. Hastigheden varierer betydeligt på de 6 motorveje, fra 99 til 114,9. Hastigheden er i 2002: 109,2 for personog varebiler 90,0 for sololastbiler og busser 84,6 for vogntog Hastigheden er steget fra 1999 til 2002 for alle tre køretøjstyper. Stigningen er 0,6 for personog varebiler, 0,9 for sololastbiler og busser og 0,5 for vogntog. Hastigheden for personog varebiler i de enkelte måneder viser en betydelig sæsonvariation. Højest er hastigheden i juli måned og lavest i december. Forskellen er i gennemsnit for alle år på ca. 7. Hastigheden stiger gennem årets første måneder indtil april måned og falder derefter i maj og juni, er højest i juli og falder gennem resten af årets måneder. Andelen af personog varebilister, der overholder hastighedsgrænsen er i 2002 ca. 46 %. Denne andel er siden 1999 faldet årligt 2 procentpoint. Stigningen i andelen af 45

hurtige biler ses i alle hastighedsintervaller, men er størst i intervallet 130 140, hvor den årligt er 0,7 procentpoint. Ugedagsvariationen viser, med undtagelse af Holbækmotorvejen, at der køres hurtigst i weekenden og langsommere på ugens hverdage. Den største forskel for et enkelt målested er på på Motorring 3 med 16 fra onsdag til søndag. Holbækmotorvejens ugedagsvariation er meget beskeden. Hastighederne på 2. påskedag og St. Bededag ligger betydeligt højere end hastighederne på de tilsvarende ugedage mandag og fredag og svarer ganske til de højeste ugedagshastigheder. Døgnvariationen er betydelig på de fleste målesteder op til 29, igen med Holbækmotorvejen som undtagelse. Alle øvrige målesteder har de laveste hastigheder i morgenmyldretimerne og næstlaveste hastigheder i eftermiddagsmyldretimerne. De hurtigste hastigheder ses i aften- og nattetimerne. Hastighedens variation under forskellige lysforhold viser også store forskelle, hvor de fleste laveste hastigheder findes i dagslys og de fleste højeste hastigheder findes i de mørke timer. 46

Hastigheder på motortrafikveje Fem målesteder på statslige motortrafikveje udgør datagrundlaget for denne vejtype. Ét målested ligger på Sjælland, to på Lolland og to i Jylland, jf. figur 25. På fire af vejene er hastighedsbegrænsningen 90 og på det sidste målested er hastighedsgrænsen 80. Imidlertid er der ingen nævneværdig forskel på de hastigheder, der køres med på de fem målesteder, hvorfor vejene betragtes under ét også i omtalen af andelen af lovlige personog varebilister. Figur 25. Placering af målesteder på motortrafi kveje. 47

Gennemsnitshastigheder For alle køretøjer fra 1999 til 2002 ses i tabel 18, at gennemsnitshastighederne ligger knap 5 over 90. Gennemsnitshastighederne er i 1999 beregnet ud fra gennemsnitshastigheder på de enkelte målesteder fra 92,2 til 95,9. I 2002 varierer gennemsnitshastighederne fra 92,9 (på vejen med 80 ) til 97,2. År Alle Person- og varebiler Sololastbiler og busser Vogntog 1999 94,0 95,4 85,9 84,1 2000 94,5 95,9 86,4 84,7 2001 93,9 95,3 86,5 84,7 2002 94,4 95,7 87,5 85,1 Gennemsnit 94,2 95,6 86,6 84,7 Tabel 18. Gennemsnitshastigheder på motortrafi kveje i 1999 2002. Der ses fra 1999 til 2002 en stigning i gennemsnitshastigheden på 0,4. Den årlige stigning er beregnet til 0,1. For personog varebiler fra 1999 til 2002 ses, at gennemsnitshastighederne ligger godt 5 over 90. Gennemsnitshastighederne er i 1999 beregnet ud fra gennemsnitshastigheder på de enkelte målesteder fra 93,7 til 97,9. I 2002 varierer gennemsnitshastighederne fra 94,1 (på vejen med 80 ) til 98,0. Fra 1999 til 2002 ses en stigning i gennemsnitshastigheden på 0,3. Den årlige stigning er beregnet til 0,1. For sololastbiler og busser fra 1999 til 2002 ses, at gennemsnitshastighederne ligger på ca. 87, altså væsentligt højere end hastighedsgrænsen for lastbiler, som er 70. Gennemsnitshastighederne er i 1999 beregnet ud fra gennemsnitshastigheder på de enkelte målesteder fra 84,3 til 88,1. I 2002 varierer gennemsnitshastighederne fra 86,2 til 89,6. Fra 1999 til 2002 er der en stigning i gennemsnitshastigheden på 1,6. Som gennemsnit andrager stigningen årligt 0,5. Den største stigning er på 1,0 fra 2001 til 2002. For vogntog fra 1999 til 2002 ses, at gennemsnitshastighederne ligger på knap 85, væsentligt højere end hastighedsgrænsen for lastbiler. Gennemsnitshastighederne er i 1999 beregnet ud fra gennemsnitshastigheder på de enkelte målesteder fra 82,4 til 86,1. I 2002 varierer gennemsnitshastighederne fra 84,1 til 86,9. 48

Der ses fra 1999 til 2002 en stigning i gennemsnitshastigheden på 1,0. Som gennemsnit andrager stigningen årligt 0,3. Tabel 19 viser gennemsnitshastighederne i 2002 for forskellige køretøjskategorier og vejstrækninger. Forskellen mellem hastighederne på de enkelte strækninger er størst for personog varebiler og mindst for vogntog. For personog varebiler er forskellen 3,9 og for vogntog 2,8. Lillerød Helsingevejen har for personog varebiler (og for alle køretøjer) den højeste gennemsnitshastighed på 98,0. Laveste gennemsnitshastighed for personog varebiler ses på Holstebro Herningvejen, her er gennemsnitshastigheden er 94,1. Forskellen fra denne vej, som har en hastighedsgrænse på 80, til den næstlaveste gennemsnitshastighed på Sallingsund Vildsundvejen er kun 0,6. På denne vej ses også de laveste gennemsnitshastig heder for lastbiler, busser og vogntog. Vej Alle Person- og varebiler Lillerød-Helsinge ved Brødeskov (90 ) Maribo-Tårs syd for Sandby (90 ) Sydmotorvejen vest for Guldborgsund (90 ) Holstebro-Herning ved Sinding (80 ) Sallingsund-Vilsund ved Tødsø (90 ) Sololastbiler og busser Vogntog 97,2 98,0 88,1 85,5 93,6 95,1 86,8 84,6 94,8 96,4 89,6 86,9 92,9 94,1 86,6 84,6 93,4 94,7 86,2 84,1 Tabel 19. Gennemsnitshastigheder på motortrafi kveje i 2002 fordelt på køretøjer. Hastighedsbegrænsning er vist i parentes. Røde tal viser de højeste gennemsnitshastigheder, blå tal viser de laveste gennemsnitshastigheder. Andel af lovlige og hurtige biler Andelen af lovlige og hurtige personog varebiler er vist i tabel 20. Bemærk at motortrafikvejen Holstebro Herning ved Sinding også er medregnet her. Andelen af personog varebiler, der ikke overskrider hastighedsgrænsen er ca. 38 %. 62 % kører altså hurtigere end hastighedsgrænsen og 15 % overskrider hastighedsgrænsen med mere end 20. Der er ingen markant udvikling gennem årene. Dette stemmer godt overens med beskrivelsen af udviklingen i gennemsnitshastigheden for personog varebiler. 49

År Op til 90 > 90 > 100 > 110 > 120 > 130 1999 38,9 61,1 32,3 15,2 6,4 2,5 2000 37,1 62,9 32,9 15,8 6,9 2,8 2001 38,7 61,3 31,2 14,8 6,4 2,6 2002 37,8 62,2 32,4 15,3 6,6 2,9 Gennemsnit 38,1 61,9 32,2 15,3 6,6 2,7 Tabel 20. Procentandel af lovlige samt hurtige personog varebiler 1999 2002 på motortrafi kveje. I tabel 21 og figur 26 er procentfordelingen for de enkelte hastighedsklasser vist. Ca. 1/3 af bilisterne kører i intervallet fra hastighedsgrænsen til 10 højere end ha s tighedsgrænsen. 50

År Op til 90 90-100 100-110 110-120 120-130 > 130 1999 38,9 28,7 17,1 8,9 3,8 2,5 2000 37,1 30,0 17,1 8,9 4,2 2,8 2001 38,7 30,1 16,4 8,4 3,8 2,6 2002 37,8 29,8 17,1 8,7 3,7 2,9 Gennemsnit 38,1 29,6 16,9 8,7 3,9 2,7 Tabel 21. Procentfordeling i hastighedsklasser 1999 2002 for personog varebiler på motortrafi kveje. Figur 26. Person- og varebilers hastigheder på motortrafi kveje fordelt i hastighedsklasser. 51

Sæsonvariation for personog varebiler I nedenstående tabel 22 er der for personog varebiler vist gennemsnitshastigheder for hver måned i årene 1999 til 2002, samt årsgennemsnit og månedsgennemsnit for alle årene. Farvede tal markerer væsentlige afvigelser fra årsgennemsnittet. For alle år gælder, at april måned ligger højere end årsgennemsnittet. Det ses af tabellen, at sæsonvariationen er stor i 2001 på grund af en lav gennemsnitshastighed i december måned. På tre af de fem vejstrækninger er de laveste gennemsnitshastigheder i december 2001. For de højeste gennemsnitshastigheder er der ikke et tilsvarende fællestræk. Måned 1999 2000 2001 2002 Gennemsnit jan 95,3 96,2 96,1 95,2 95,7 feb 95,4 96,9 95,2 94,9 95,6 mar 97,3 97,8 96,3 97,2 97,2 apr 97,2 97,4 97,0 97,4 97,3 maj 95,9 96,4 96,7 96,6 96,4 jun 94,8 95,7 96,3 95,8 95,6 jul 94,0 95,2 94,8 95,1 94,8 aug 95,4 94,8 94,8 95,5 95,1 sep 96,2 96,2 95,5 96,9 96,2 okt 96,3 95,8 95,9 94,9 95,7 nov 95,9 95,5 95,0 94,6 95,3 dec 93,4 94,9 91,6 95,0 93,7 Alle måneder 95,6 96,1 95,4 95,7 95,7 Tabel 22. Sæsonvariation i den gennemsnitlige hastighed for personog varebiler på motortrafi kveje 1999 2002. Større afvigelser fra årsgennemsnittet er vist med røde og blå tal. Røde tal betyder, at månedshastigheden er mindst 1 højere end gennemsnittet for det pågældende år. Blå tal betyder, at månedshastigheden er mindst 1 lavere end årsgennemsnittet for det pågældende år. I figur 27 vises sæsonvariationen som et gennemsnit for alle årene samt største- og mindsteværdi i de fire år. Her ses høje hastigheder i foråret efterfulgt af et dyk i sommermånederne, hvorefter hastighederne igen stiger til et nyt toppunkt i september. Forskellen mellem de fire år er stor for december og mindst i april måned. 52

Figur 27. Sæsonvariation i personog varebilers hastigheder på motortrafi kveje. Den fede linie viser gennemsnitshastigheden for månederne. Yderpunkter for hastigheden i de enkelte år er vist med fyldte cirkler. Den punkterede linie er gennemsnitshastigheden for alle måneder. Ugedagsvariation Hastighederne på forskellige ugedage for personog varebiler er vist i tabel 23. Det fremgår, at vejstrækningerne ikke har udprægede fællestræk. Den største ugedagsvariation ses på Holstebro Herningvejen, hvor forskellen på den hurtigste ugedag, søndag med 98,6 og den langsomste, tirsdag med 94,2 udgør 4,4. For Lillerød Helsingevejen ligger hastigheden i weekenden højere end hverdagshastigheder og for Maribo Tårsvejen ses det modsatte forhold. Hastighederne på helligdagene adskiller sig ikke meget fra gennemsnitshastighederne på de tilsvarende ugedage, men ligger dog i 7 ud af 10 tilfælde højere end hverdagshastighederne. Størst forskel ses på Sallingsund Vildsundvejen, hvor hastigheden på St. Bededag er 2,2 højere end på andre fredage. 53

Vej man tir ons tor fre lør søn Sydmotorvejen vest for Guldborgsund Lillerød-Helsinge ved Brødeskov Maribo-Tårs syd for Sandby Holstebro-Herning ved Sinding Sallingsund-Vilsund ved Tødsø 98,6 98,5 98,6 98,1 98,0 98,0 98,3 99,3 99,3 99,6 99,6 100,6 102,4 101,0 97,2 98,7 98,2 96,9 96,4 95,4 95,7 94,9 94,2 94,9 94,6 95,6 98,0 98,6 95,7 95,2 95,9 95,8 96,2 98,7 98,5 Tabel 23. Gennemsnitshastigheder for personog varebiler fordelt på ugedage på motortrafi kveje i april 2002. Røde tal angiver den højeste gennemsnitshastighed og blå tal den laveste gennemsnitshastighed for det pågældende målested. Timefordeling I tabel 24 er døgnvariationen for personog varebiler vist for udvalgte timegrupper. De højeste hastigheder ses for alle veje i nattetimerne. På motortrafikvejen Maribo-Tårs er hastigheden kl. 06-09 dog lige så høj som kl. 00-06. De laveste hastigheder ses om dagen eller i morgenmyldretiden (som med undtagelse af Lillerød Helsingevejen nok ikke er så udpræget på disse veje). I aftentimerne ligger hastigheden på alle veje højere end i dagtimerne. Størst variation gennem døgnet ses på Lillerød Helsingevejen, hvor den er 14,2 og mindst er den på Maribo Tårsvejen, hvor den er 3,1. Vej kl. 00-06 kl. 06-09 kl. 09-15 kl. 15-18 kl. 18-24 Sydmotorvejen vest for Guldborgsund Lillerød-Helsinge ved Brødeskov Maribo-Tårs syd for Sandby Holstebro-Herning ved Sinding Sallingsund-Vilsund ved Tødsø 108,9 99,1 95,4 96,7 103,2 108,0 93,8 98,4 101,2 105,8 99,4 99,4 96,3 98,4 98,7 106,0 92,2 93,0 93,8 100,8 104,4 94,2 93,5 94,8 101,3 Tabel 24. Person- og varebilers gennemsnitshastigheder på hverdage i april 2002 på forskellige timegrupper på motortrafi kveje. Røde tal viser timegruppen med den højeste gennemsnitshastighed for det pågældende målested, blå tal viser timegruppen med den laveste gennemsnitshastighed for det pågældende målested. 54

Lysforhold I tabel 25 er døgnvariationen for personog varebiler vist for forskellige lysforhold. De langsomste hastigheder ses for alle veje i dagslys og de fleste af de hurtige hastig heder er i mørke. For de enkelte veje ses den største forskel 8,3 km på lys og mørke på motortrafikvejen vest for Guldborgsund. Den mindste variation 2,1 ses på Maribo Tårsvejen. Motortrafikvej dagslys tusmørke mørke Sydmotorvejen vest for Guldborgsund Lillerød-Helsinge ved Brødeskov Maribo-Tårs syd for Sandby Holstebro-Herning ved Sinding Sallingsund-Vilsund ved Tødsø 96,9 103,5 105,2 99,4 100,1 105,3 96,6 98,7 98,1 94,5 99,5 101,8 95,5 98,5 102,5 Tabel 25. Gennemsnitshastigheder for personog varebiler i april 2002 under forskellige lysforhold på motortrafi kveje. Røde tal angiver den højeste gennemsnitshastighed og blå tal den laveste gennemsnitshastighed for det pågældende målested. 55

Konklusioner vedrørende motortrafikveje Hastighedsgrænsen er på fire målesteder 90 og ét målested 80. Alle fem måle steder er betragtet under ét. Hastigheden var i 2002 i gennemsnit 94,4, svarende til 5 % over den skiltede hastighedsgrænse på 90. Hastigheden varierer på de fem motortrafikveje, fra 92,9 (her er hastighedsgrænsen 80 ) til 97,2. Hastighedsniveauet er i 2002: 95,7 for personog varebiler 87,5 for sololastbiler og busser 85,1 for vogntog Hastigheden er steget en smule fra 1999 til 2002 for alle tre køretøjstyper. Stigningen er 0,1 for personog varebiler, 0,5 for sololastbiler og busser og 0,3 for vogntog. Sæsonvariationen for personog varebiler viser lave hastigheder i årets to første måneder. Marts og april har årets højeste hastigheder, men falder så igen indtil juli måned efterfulgt af en mindre stigning op til september. Herefter daler hastigheden til årets laveste i december. Andelen af personog varebilister, der overholder hastighedsgrænsen er i 2002 ca. 38 %. Der er ingen markant udvikling gennem årene. Ugedagsvariationen er meget beskeden og der er ingen karakteristiske fællestræk for de fem veje. Døgnvariationen viser, at de højeste hastigheder er om natten/tidlig morgen og på alle veje ligger hastigheden i aftentimerne højere end i dagtimerne. Der er stor forskel på de enkelte målesteder. Hastighederne varierer med lysforholdene. På alle fem veje køres der langsomst i dagslys og på de fleste veje køres der hurtigst i mørke. 56

Hastigheder på landeveje Der indgår i analysen syv målesteder, som alle ligger på landeveje (statslige hovedlandeveje, som ikke er motorveje eller motortrafikveje) med generel hastighedsbegrænsning på 80. To målesteder ligger på Sjælland, et på Fyn og fire ligger i Jylland. Målestedernes geografiske placering er vist i figur 28. 58 Figur 28. Placering af målesteder på landeveje.

Gennemsnitshastigheder I tabel 26 ses gennemsnitshastigheder for de fire år og for de valgte køretøjskategorier, samt for alle køretøjer. For alle køretøjer ses gennemsnitshastigheden at ligge 3,5 over den generelle hastighedsgrænse på 80. Gennemsnitshastigheden ligger i 2002 0,4 højere end i 1999. Året 2000 havde den højeste gennemsnitshastighed med 84,0. År Alle Person- og varebiler Sololastbiler og busser Vogntog 1999 83,2 83,9 77,5 78,5 2000 84,0 84,8 78,0 79,0 2001 83,1 83,8 77,7 78,4 2002 83,6 84,4 78,2 78,9 Gennemsnit 83,5 84,2 77,8 78,7 Tabel 26. Gennemsnitshastigheder på landeveje i 2002. For de enkelte køretøjskategorier ses meget beskedne variationer gennem årene. Person- og varebilers hastigheder ligger godt 4 højere end den generelle ha stighedsgrænse på 80. Hastighederne for vogntog er lidt højere end hastighederne for sololastbiler, busser mm. I tabel 27 ses gennemsnitshastighederne i 2002 på de udvalgte målesteder. Der er stor forskel på de udvalgte vejstrækningers hastigheder. På Lumsås Oddenvejen køres der langsomst, med en gennemsnitshastighed på 69,5 for alle køretøjer. På Viborg Skivevejen køres der hurtigst, gennemsnitshastigheden er for alle køretøjer 92,4. Odense Svendborgvejen har samme gennemsnitshastighed for alle køretøjska tegorier. Forskellen mellem vogntog og personog varebiler udgør kun 0,3. 59

Vej Alle Person- og varebiler Sololastbiler og busser Vogntog Holbæk - Nykøbing Sj. ved Mårsø 83,2 83,4 80,0 79,9 Lumsås - Odden Fgh. ved Ebbeløkke 69,5 69,7 64,2 65,6 Odense - Svendborg syd for Årslev 76,7 76,9 75,2 76,6 Vejle - Herning ved Høgild 89,3 90,6 82,7 82,6 Århus - Linå ved Linå 85,7 86,3 80,8 80,8 Viborg - Skive øst for Højslev 92,4 93,5 85,0 83,7 Thisted - Hanstholm ved Tved 88,7 90,1 79,2 83,0 Tabel 27. Gennemsnitshastigheder på landeveje 2002 fordelt på køretøjer. Røde tal viser de højeste gennemsnitshastigheder, blå tal viser de laveste. I modsætning til de større veje er det på landevejene tydeligt, at vejen definerer hastighedsniveauet ensartet for alle køretøjsgrupper. Andel af lovlige og hurtige biler Andelen af hurtige personog varebiler ses i tabel 28. Det fremgår, at 61 % kører hurtigere end hastighedsgrænsen. 14 % af personog varebilerne overskrider hastighedsgrænsen med mere end 20. Der er ingen markant udvikling at se, dog stiger andelen af biler over 80 med 2,4 procentpoint fra 1999 til 2002. År Op til 80 > 80 > 90 > 100 >110 >120 1999 41,0 59,0 30,3 13,3 5,5 2,1 2000 37,9 62,1 31,9 14,2 6,1 2,2 2001 39,9 60,1 29,7 13,2 5,5 1,8 2002 38,6 61,4 30,5 13,7 5,8 2,0 Gennemsnit 39,4 60,6 30,6 13,6 5,7 2,0 Tabel 28. Procentandel af lovlige og af hurtige personog varebiler på landeveje i 1999 2002. I tabel 29 og figur 29 vises fordelingen af personog varebilers hastigheder i hastighedsklasser. I intervallet 80 90 ses en stigning fra 1999 til 2002 på 2,2 procent- 60

point eller 0,7 procentpoint årligt. De øvrige hastighedsklasser viser ingen væsentlige forskelle. År Op til 80 80-90 90-100 100-110 110-120 > 120 1999 41,0 28,7 17,0 7,8 3,4 2,1 2000 37,9 30,2 17,7 8,2 3,9 2,2 2001 39,9 30,4 16,5 7,7 3,7 1,8 2002 38,6 30,9 16,8 7,9 3,8 2,0 Gennemsnit 39,4 30,0 17,0 7,9 3,7 2,0 Tabel 29. Person- og varebiler på landeveje. Procentfordeling i hastighedsklasser i 1999 2002. Figur 29. Person- og varebilers hastigheder på landeveje fordelt i hastighedsklasser. Sæsonvariation for personog varebiler For personog varebiler ses sæsonvariationen i tabel 30. Der er ingen måneder, som hvert år ligger mere end 1 over gennemsnittet for alle måneder i det pågældende år. Største hastighed 86,1 for en enkelt måned ses i marts 2000, laveste i december 2001, hvor den er 79,8. 61

Måned 1999 2000 2001 2002 Gennemsnit jan 82,1 84,6 83,8 83,6 83,6 feb 83,1 85,3 83,3 83,6 83,9 mar 84,4 86,1 84,7 85,5 85,2 apr 83,4 85,9 85,3 85,9 85,1 maj 81,2 84,8 85,2 85,3 84,3 jun 81,1 83,2 84,2 83,6 83,1 jul 81,8 84,7 83,8 81,3 83,0 aug 82,4 84,3 84,1 83,9 83,7 sep 84,2 84,5 84,2 84,3 84,3 okt 84,8 84,3 84,0 83,7 84,2 nov 84,3 84,4 83,7 84,0 84,1 dec 82,2 83,0 79,8 84,0 82,2 Alle mdr. 83,0 84,6 83,8 84,1 83,9 Tabel 30. Sæsonvariation i den gennemsnitlige hastighed for personog varebiler på landeveje 1999 2002. Større afvigelser fra årsgennemsnittet er vist med røde og blå tal. Røde tal betyder, at månedshastigheden er mindst 1 højere end gennemsnittet for det pågældende år. Blå tal betyder, at månedshastigheden er mindst 1 lavere end årsgennemsnittet for det pågældende år. Gennemsnittet for årets måneder vist i figur 30, hvor der også er markeret de minimums- og maksimumsværdier, der findes for de enkelte år. Gennemsnitshastig he d- erne er højest i marts og april måned. Gennemsnitshastighederne falder i sommermånederne og stiger igen i efterårsmånederne, dog ikke til samme niveau som i foråret. Der er størst variation fra år til år for december og mindst forskel på årene i september måned. 62

Figur 30. Sæsonvariation i personog varebilers hastigheder på landeveje. Den fede linie viser gennemsnitshastigheden for månederne. Yderpunkter for hastigheden i de enkelte år er vist med fyldte cirkler. Den punkterede linie er gennemsnitshastigheden for alle måneder. Ugedagsvariation Ugedagsvariationen er vist i tabel 31. Som det ses, er der ingen entydig dag med de højeste eller laveste hastigheder. I gennemsnit synes onsdage at have den laveste gennemsnitshastighed og lørdage og søndage de højeste. Hastighederne 2. påskedag og St. Bededag ligger ca. 1 højere end hastighederne på de tilsvarende ugedage, men alligevel lavere end de højeste hastigheder, som ses i ugens løb. 63

Veje man tir ons tor fre lør søn Holbæk - Nykøbing Sj. ved Mårsø Lumsås - Odden Færgehavn ved Ebbeløkke Odense - Svendborg syd for Årslev Vejle - Herning ved Høgild 84,8 85,6 85,7 84,9 83,8 85,4 83,7 71,2 72,4 72,4 72,1 70,8 69,5 70,1 77,4 77,3 77,0 76,9 78,0 81,3 81,4 91,9 91,0 91,3 91,1 91,8 94,2 94,5 Århus - Linå ved Linå 87,3 87,0 87,2 86,9 88,0 90,5 90,1 Viborg - Skive øst for Højslev Thisted - Hanstholm ved Tved 95,2 94,9 94,4 95,0 95,8 97,2 97,2 91,3 90,9 90,3 91,1 91,8 91,8 92,5 Tabel 31. Gennemsnitshastigheder for personog varebiler fordelt på ugedage på landeveje i april 2002. Røde tal angiver den højeste gennemsnitshastighed og blå tal viser den laveste gennemsnitshastighed for den pågældende landevej. Figur 31 viser forskellighederne i landevejenes ugedagsvariation. 64

Figur 31. Person- og varebilers hastigheder på landeveje. Hastigheder fordelt på ugedage i april 2002. Timefordeling Hastighedens variation gennem døgnets timer kan ses i tabel 32. De højeste gennemsnitshastigheder for alle landevejene ligger i nattetimerne og de næsthøjeste hastigheder i aftentimerne. De laveste hastigheder ligger i dagtimerne og myldretimerne. Størst forskel på timegrupperne har Odense Svendborgvejen med 18,4. Mindst er forskellen på Lumsås Oddenvejen, hvor den er 7,9. 65

Landevej kl. 00-06 kl. 06-09 kl. 09-15 kl. 15-18 kl. 18-24 Holbæk - Nykøbing Sj. ved Mårsø Lumsås - Odden Færgehavn ved Ebbeløkke Odense - Svendborg syd for Årslev Vejle - Herning ved Høgild 97,8 85,9 83,3 82,9 89,2 77,7 74,1 69,8 72,3 74,4 92,1 73,7 76,3 75,2 83,1 104,4 90,1 89,6 88,9 96,4 Århus - Linå ved Linå 99,8 85,0 85,6 85,8 93,2 Viborg - Skive øst for Højslev Thisted - Hanstholm ved Tved 105,4 94,2 93,3 93,2 100,8 96,9 92,7 88,9 89,6 94,5 Tabel 32. Person- og varebilers gennemsnitshastigheder på hverdage i forskellige timegrupper på landeveje i april 2002. Røde tal viser timegruppen med den højeste gennemsnitshastighed for det pågældende målested, blå tal viser timegruppen med den laveste gennemsnitshastighed for det pågældende målested. Lysforhold Tabel 33 viser, at der køres langsomst i dagslys og hurtigst i mørke. En enkelt undtagelse er dog på Lumsås Oddenvejen, hvor den hurtigste gennemsnitshastighed er i tusmørke. Forskellen mellem højeste og langsomste hastighed er omtrent den samme for alle veje - 8 - bortset fra Lumsås Oddenvejen, hvor den ligger på godt 3. Veje dagslys tusmørke mørke Holbæk - Nykøbing Sj. ved Mårsø 83,7 90,2 91,4 Lumsås - Odden Færgehavn ved Ebbeløkke 70,8 74,1 74,0 Odense - Svendborg syd for Årslev 76,9 82,8 86,5 Vejle - Herning ved Høgild 90,9 95,8 99,1 Århus - Linå ved Linå 86,9 92,8 94,4 Viborg - Skive øst for Højslev 94,4 100,5 102,0 Holbæk - Nykøbing Sj. ved Mårsø 83,7 90,2 91,4 Tabel 33. Gennemsnitshastigheder for personog varebiler under forskellige lysforhold på landeveje i april 2002. Røde tal angiver den højeste gennemsnitshastighed og blå tal den laveste gennemsnitshastighed for det pågældende målested. 66

Konklusioner vedrørende landeveje Hastigheden i 2002 er i gennemsnit 83,6, svarende til 5 % højere end den generelle hastighedsgrænse på 80. Hastigheden varierer på de syv veje, fra 69,5 til 92,4. Hastighedsniveauet er i 2002: 84,4 for personog varebiler 78,2 for sololastbiler og busser 78,9 for vogntog Hastigheden er steget meget lidt fra 1999 til 2002 og for de enkelte køretøjstyper er den største årlige tilvækst beregnet til 0,2 for sololastbiler og busser. Sæsonvariationen er moderat med en forskel på 3 fra højeste gennemsnitshastighed i marts måned til laveste i december. Hastigheden stiger og når sit maksimum i foråret, falder og er lav i juni/juli måned, for derefter at stige igen og være høj i september/oktober og til dels november. Derefter falder hastigheden i december. Andelen af personog varebilister, der overholder hastighedsgrænsen er i 2002 ca. 39 %. Denne andel er siden 1999 faldet årligt med 0,8 procentpoint. Andelen af hurtige biler stiger tilsvarende, og næsten hele stigningen, 0,7 procentpoint årligt, sker i intervallet 80 90. Ændringerne i disse andele sker især fra 1999 til 2000. Der er en forholdsvis beskeden ugedagsvariation. For fem målesteder er de højeste hastigheder i weekenden og de laveste hastigheder midt på ugen. For de to sidste målesteder ses de laveste hastigheder i weekenden og de højeste hastigheder midt på ugen. Der er stor forskel på hastighederne i timegrupperne. Der køres hurtigst om natten. De laveste hastigheder ses i dagtimerne og myldretimerne. Hastighederne varierer meget med lysforholdene. Langsomst køres der i dagslys og på de fleste veje køres der hurtigst i mørke. Forskellen mellem mørke og dagslys er på nær et enkelt målested 8. 67

Hastigheder på bygader Der indgår 21 målesteder i analysen, som alle ligger på veje med generel hastighedsbegrænsning på 50. Målingerne er opdelt i tre grupper: Hovedstadsområdet med syv målesteder: tre i Københavns Kommune, en på Frederiksberg, to i Gentofte og ét målested i Gladsaxe. Figur 32. Placering af målesteder på bygader. Store provinsbyer med ni målesteder: to i Århus, fire i Odense og tre i Aalborg. Øvrige bygader med fem målesteder: ét i Ringe, to i Svendborg, ét i Holstebro og ét målested i Hinnerup. Aalborg Århus Storkøbenhavn Odense 68

Gennemsnitshastigheder på gader med 50 i byer Tabel 34 36 viser, hvorledes udviklingen har været i årene 1999 2002. For alle køretøjer og personog varebiler på bygader i Hovedstadsområdet, ligger gennemsnitshastigheden ca. 0,5 over den generelle hastighedsgrænse. Fra 1999 til 2002 er gennemsnitshastigheden faldet med ca. 0,5, hovedsageligt fra 1999 til 2000. Sololastbiler og busser kører i gennemsnit for alle år 46 og med beskedne ændringer fra år til år. Det samme ses for vogntog, hvor gennemsnitshastigheden for alle er på 46,8. År Alle Person- og varebiler Sololastbiler og busser Vogntog 1999 50,7 51,0 46,0 46,5 2000 50,3 50,6 45,8 46,7 2001 50,2 50,5 45,9 47,1 2002 50,3 50,5 46,2 46,7 Gennemsnit 50,4 50,6 46,0 46,8 Tabel 34. Gennemsnitshastigheder på bygader i hovedstadsområdet 1999 2002. I store provinsbyer ses gennem årene et fald i gennemsnitshastigheder for alle køretøjskategorier. For personog varebiler falder gennemsnitshastigheden fra 54,3 i 1999 til 52,1 i 2003. Faldet fra 2000 til 2001 på 1,2 er det største i perioden og som gennemsnit er det årlige fald beregnet til 0,7. Sololastbiler og busser kører i 2002 48,1, et fald på 1,4 i forhold til 1999. Faldet udgør årligt 0,5. Vogntog kører i 2002 45,7. Det er 1,3 langsommere end i 1999. Her er det årlige fald 0,4. År Alle Person- og varebiler Sololastbiler og busser Vogntog 1999 53,9 54,3 49,5 47,0 2000 53,8 54,1 49,4 46,6 2001 52,6 52,9 48,6 46,3 2002 51,8 52,1 48,1 45,7 Gennemsnit 53,0 53,4 48,9 46,4 Tabel 35. Gennemsnitshastigheder på bygader i store provinsbyer 1999 2002. Også i øvrige bygader ses, at gennemsnitshastighederne i 2002 ligger lavere end i 1999. For personog varebiler er hastigheden i 2002 52,5, 2,1 lavere end i 1999. Det årlige fald er i gennemsnit 0,7. Sololastbiler kører i 2002 48,9 og har dermed reduceret farten i forhold til 1999 med 2,5, eller 0,8 årligt. Vogntog kører i 2002 47,7, men har siden 1999 reduceret hastigheden med 3,6. Det gennemsnitlige årlige fald er beregnet til 1,2. 69

År Alle Person- og varebiler Sololastbiler og busser Vogntog 1999 54,4 54,6 51,4 51,3 2000 54,1 54,3 51,2 50,4 2001 53,0 53,2 50,2 49,5 2002 52,3 52,5 48,9 47,7 Gennemsnit 53,4 53,7 50,4 49,7 Tabel 36. Gennemsnitshastigheder på øvrige bygader 1999 2002. Der er forskel på hastighedsudviklingen i de tre grupper, med størst fald i gennemsnitshastighederne på bygader i store provinsbyer og øvrige bygader, og et beskedent fald i hastighederne på bygader i Hovedstadsområdet. I tabel 37 er gennemsnitshastighederne for 2002 for alle målte bygader vist. Gennemsnitshastighederne varierer betydeligt, såvel mellem de enkelte veje og mellem køretøjskategorierne. For personog varebiler varierer gennemsnitshastigheden fra 44,3 på Niels Juels Gade i København, til 57,5 på Langelandsgade i Århus. For sololastbiler og busser ses tilsvarende forskelle. På to gader er antallet af målte vogntog så lille, at der ikke kan beregnes en pålidelig gennemsnitshastighed. Forskellen mellem køretøjskategoriernes gennemsnitshastigheder varierer fra 3,2 på Østergade i Aalborg, til 13,0 på Gugvej i Aalborg. 70

Vejnavn Alle Person- og varebiler Sololastbiler og busser Vogntog Gammelmosevej, Gladsaxe 51,2 51,4 48,5 48,1 Jagtvej, København 53,8 54,2 46,9 45,9 Niels Juels Gade, København 44,3 44,3 39,9 * Søborg Hovedgade, Gentofte 46,2 46,3 41,4 47,0 Ordrup Jagtvej, Gentofte 49,4 49,5 46,2 * Strandvejen, København 57,0 57,3 52,3 51,3 Sdr. Fasanvej, Frederiksberg 50,3 50,5 48,1 44,6 Hovedstadsområdet 50,3 50,5 46,2 46,7 Gugvej, Aalborg 56,4 56,7 53,6 43,7 Kochsgade, Odense 48,3 48,5 44,4 42,3 Langelandsgade, Århus 57,3 57,5 53,3 52,7 Læssøegade, Odense 52,3 52,5 49,2 44,2 Middelfartvej, Odense 49,8 50,2 46,4 46,1 Nyhavnsgade, Aalborg 46,2 46,4 42,7 41,0 Sdr. Boulevard, Odense 53,3 53,6 48,5 50,3 Viborgvej, Århus 53,9 54,5 48,6 45,0 Østergade, Aalborg 49,1 49,3 46,5 46,1 Store provinsbyer 51,8 52,1 48,1 45,7 Herningvej, Holstebro 52,8 52,9 50,5 51,0 Mølmarksvej, Svendborg 51,4 51,5 49,3 47,7 Wandallsvej, Svendborg 54,3 54,5 51,3 47,3 Hårby Ørbæk, Ringe 47,2 47,5 43,8 43,1 Ådalsvej, Hinnerup 55,7 56,2 49,7 49,5 Øvrige bygader 52,3 52,5 48,9 47,7 * For få observationer til en gennemsnitsberegning. Tabel 37. Gennemsnitshastigheder på de tre grupper af bygader 2002 fordelt på køretøjer. Røde tal viser de højeste gennemsnitshastigheder, blå tal viser de laveste gennemsnitshastigheder inden for gruppen Andel af lovlige og hurtige biler Andelen af lovlige og hurtige personog varebiler på bygader i Hovedstadsområdet vises i tabel 38. Andelen af lovlige personog varebilister er fra 1999 2002 steget fra 43,7 % til 46,6 % eller en årlig stigning på 1,0 procentpoint. Andelen af bilister der kører hurtigere end hastighedsgrænsen, er faldet tilsvarende. 71

År Op til 50 > 50 > 60 > 70 > 80 1999 43.7 56.3 16.2 2.9 0.6 2000 45.4 54.6 15.1 2.8 0.5 2001 45.9 54.1 15.1 2.7 0.6 2002 46.6 53.4 15.8 3.0 0.7 Gennemsnit 45.4 54.6 15.6 2.9 0.6 Tabel 38. Procentandel af lovlige og af hurtige personog varebiler 1999 2002 på bygader i Hovedstadsområdet. Af tabel 39 og af figur 33, hvor fordelingen i hastighedsklasser er vist, fremgår det, at det især er i intervallet, 50 60, at faldet i andelen af hurtige bilister er sket. I dette hastighedsinterval kører ca. 39 % af bilisterne. År Op til 50 50-60 60-70 70-80 > 80 1999 43,7 40,1 13,3 2,3 0,6 2000 45,4 39,5 12,3 2,2 0,5 2001 45,9 38,9 12,4 2,2 0,6 2002 46,6 37,6 12,8 2,2 0,7 Gennemsnit 45,4 39,0 12,7 2,2 0,6 Tabel 39. Person- og varebiler på bygader i Hovedstadsområdet. Procentfordeling i hastighedsklasser 1999 2002. 72

Figur 33. Person- og varebilers hastigheder på bygader i Hovedstadsområdet fordelt i hastighedsklasser. I tabel 40 vises andelen af biler i relation til forskellige hastigheder for bygader i store provinsbyer. Her er andelen af lovlige bilister steget endnu mere, fra 31,9 % i 1999 til 40,6 % eller 2,9 procentpoint pr. år. Årstal Op til 50 > 50 > 60 > 70 > 80 1999 31,9 68,1 26,4 6,2 1,3 2000 32,7 67,3 25,6 5,9 1,3 2001 37,6 62,4 21,5 4,8 1,0 2002 40,6 59,4 19,0 4,1 0,9 Gennemsnit 35,7 64,3 23,1 5,2 1,2 Tabel 40. Procentandel af lovlige og af hurtige personog varebiler 1999 2002 på bygader i store provinsbyer. Fordelingen i hastighedsklasser for biler i store provinsbyer, ses i tabel 41 og i figur 34. Faldet i andelen af hurtige biler er størst i intervallet 60 70, hvor den er faldet med 1,8 procentpoint årligt. Også i intervallet 70 80 ses et pænt fald på årligt 0,6 procentpoint. 73

År Op til 50 50-60 60-70 70-80 > 80 1999 31,9 41,7 20,2 4,8 1,3 2000 32,7 41,7 19,7 4,6 1,3 2001 37,6 40,9 16,7 3,7 1,0 2002 40,6 40,4 14,9 3,2 0,9 Gennemsnit 35,7 41,2 17,9 4,1 1,2 Tabel 41. Person- og varebiler på bygader i store provinsbyer. Procentfordeling i hastighedsklasser 1999 2002. Figur 34. Person- og varebilers hastigheder på bygader i store provinsbyer fordelt i hastighedsklasser. 74

I tabel 42 ses andelen af biler i relation til forskellige hastigheder i øvrige bygader. Andelen af lovlige biler er fra 1999 2002 steget fra 28,5 % til 37 % og den årlige stigning er 2,8 procentpoint. Årstal Op til 50 > 50 > 60 > 70 > 80 1999 28,5 71,5 25,3 5,7 1,2 2000 29,1 70,9 23,8 5,2 1,1 2001 33,5 66,5 20,0 3,8 0,8 2002 37,0 63,0 17,9 3,3 0,7 Gennemsnit 32,0 68,0 21,8 4,5 0,9 Tabel 42. Procentandel af lovlige og af hurtige personog varebiler 1999 2002 på øvrige bygader. I tabel 43 og i figur 35 kan man se, at også her sker det største fald i de hurtige biler i intervallet 60 70 med 1,7 procentpoint og det næststørste i intervallet 70 80 med årligt fald på 0,6 procentpoint. Ca. 46 % kører i intervallet fra hastighedsgrænsen og op til 10 højere end hastighedsgrænsen. År Op til 50 50-60 60-70 70-80 > 80 1999 28,5 46,1 19,6 4,6 1,2 2000 29,1 47,1 18,6 4,1 1,1 2001 33,5 46,4 16,2 3,1 0,8 2002 37,0 45,0 14,6 2,7 0,7 Gennemsnit 32,0 46,2 17,3 3,6 0,9 Tabel 43. Person- og varebiler på øvrige bygader. Procentfordeling i hastighedsklasser 1999 2002. 75

Figur 35. Person- og varebilers hastigheder på øvrige bygader fordelt i hastighedsklasser. Sæsonvariation for personog varebiler Sæsonvariationen er ikke så udpræget som for de øvrige vejtyper. I tabel 44 er sæsonvariation vist for personog varebiler på bygader i Hovedstadsområdet. Der er ganske få månedshastigheder, som afviger med mere end 1 fra årsgennemsnittet for de pågældende år. Den højeste hastighed på 53,8 ses i september måned i år 2000 og den laveste ses igen i december år 2001. April måned har i alle fire år hastigheder, der ligger over årsgennemsnittet. November og december har begge lavere hastig heder end årsgennemsnittet. 76

Måned 1999 2000 2001 2002 Gennemsnit Jan 51,1 50,4 50,4 49,5 50,3 Feb 51,4 50,6 49,8 49,8 50,4 Mar 51,9 50,6 50,4 50,8 50,9 Apr 50,9 50,7 50,7 51,1 50,8 Maj 50,8 50,3 50,7 50,1 50,5 Jun 50,8 50,0 50,7 50,6 50,6 Jul 51,3 51,2 50,5 51,2 51,1 Aug 51,2 50,8 50,9 50,4 50,9 Sep 50,6 53,8 51,1 50,3 51,3 Okt 50,6 51,6 51,0 50,4 50,8 Nov 50,2 50,2 50,1 50,3 50,2 Dec 49,5 50,3 49,0 50,5 49,8 Alle måneder 50,9 50,8 50,5 50,4 50,6 Tabel 44. Sæsonvariation i den gennemsnitlige hastighed for personog varebiler på bygader i hovedstadsområdet 1999 2002. Større afvigelser fra årsgennemsnittet er vist med røde og blå tal. Røde tal betyder, at månedshastigheden er mindst 1 højere end gennemsnittet for det pågældende år. Blå tal betyder, at månedshastigheden er mindst 1 lavere. I figur 36 ses sæsonvariationen for bygader i Hovedstadsområdet. Her fremgår det, at variationen mellem de enkelte år er meget beskeden, når der bortses fra september, hvor den føromtalte maksimumsværdi tydeligt ses. 77

Figur 36. Sæsonvariation i personog varebilers hastigheder på bygader i Hovedstadsområdet. Den fede linie viser gennemsnitshastigheden for månederne. Yderpunkter for hastigheden i de enkelte år er vist med fyldte cirkler. Den punkterede linie er gennemsnitshastigheden for alle måneder. Sæsonvariationen i store provinsbyer fremgår af tabel 45. I forhold til Hovedstadsområdet er der her lidt flere afvigelser fra årsgennemsnittet med den højeste hastighed 55,2 i april 1999 og den laveste 49,4 i december 2001. Månederne marts, april og juli har hastigheder, der alle år ligger højere end årsgennemsnittet og decembers hastigheder ligger i alle år lavere. 78

Måned 1999 2000 2001 2002 Gennemsnit Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Alle måneder 53,8 54,1 53,4 50,6 53,0 54,6 54,2 52,5 51,5 53,2 55,0 54,6 52,9 52,7 53,8 55,2 54,8 53,8 52,7 54,2 54,5 54,2 53,6 52,7 53,8 54,0 55,1 54,4 51,7 53,8 55,0 54,9 53,6 52,7 54,1 54,3 54,1 52,6 51,9 53,4 54,3 54,0 52,8 52,5 53,5 54,0 53,9 52,8 52,4 53,4 53,9 53,5 51,3 52,2 52,8 52,8 53,3 49,4 52,1 52,0 54,3 54,2 52,8 52,1 53,4 Tabel 45. Sæsonvariation i den gennemsnitlige hastighed for personog varebiler på bygader i store provinsbyer 1999 2002. Større afvigelser fra årsgennemsnittet er vist med røde og blå tal. Røde tal betyder, at månedshastigheden er mindst 1 højere end gennemsnittet for det pågældende år. Blå tal betyder, at månedshastigheden er mindst 1 lavere end årsgennemsnittet for det pågældende år. Figur 37 viser sæsonvariationen og afvigelserne for de enkelte år. Størst variation ses i december og mindst variation i oktober. 79

Figur 37. Sæsonvariation i personog varebilers hastigheder på bygader i store provinsbyer. Den fede linie viser gennemsnitshastigheden for månederne. Yderpunkter for hastigheden i de enkelte år er vist med fyldte cirkler. Den punkterede linie er gennemsnitshastigheden for alle måneder. I tabel 46 ses sæsonvariationen for øvrige bygader. Der er også her beskeden variation. I marts 1999 køres der hurtigst, 56,2 og i december 2001 køres der langsomst, 50,8. 80

Måned 1999 2000 2001 2002 Gennemsnit Jan 54,9 54,5 53,6 51,9 53,7 Feb 55,4 54,6 53,0 51,9 53,7 Mar 56,2 54,7 52,8 53,1 54,2 Apr 54,7 54,9 53,9 52,9 54,1 Maj 54,4 54,3 53,7 52,7 53,8 Jun 54,1 54,8 53,6 52,5 53,7 Jul 54,8 55,1 53,6 53,0 54,1 Aug 54,5 54,2 53,5 52,4 53,7 Sep 54,4 54,2 53,5 52,6 53,7 Okt 54,2 53,6 53,4 52,6 53,4 Nov 54,1 53,6 52,9 52,2 53,2 Dec 53,7 53,3 50,8 52,5 52,6 Alle måneder 54,6 54,3 53,2 52,5 53,7 Tabel 46. Sæsonvariation i den gennemsnitlige hastighed for personog varebiler på øvrige bygader 1999 2002. Større afvigelser fra årsgennemsnittet er vist med røde og blå tal. Røde tal betyder, at månedshastigheden er mindst 1 højere end gennemsnittet for det pågældende år. Blå tal betyder, at månedshastigheden er mindst 1 lavere end årsgennemsnittet for det pågældende år. Figur 38 viser, at der i februar er størst forskel på månedshastighederne og at forskellen er mindst i oktober. 81

Figur 38. Sæsonvariation i personog varebilers hastigheder på øvrige bygader. Den fede linie viser gennemsnitshastigheden for månederne. Yderpunkter for hastigheden i de enkelte år er vist med fyldte cirkler. Den punkterede linie er gennemsnitshastigheden for alle måneder. Ugedagsvariation Ugedagsvariationen for personog varebilers hastigheder i april 2002 fremgår af tabel 47. I tabellen er der med røde tal vist maksimumsværdier og med blå tal minimumsværdier for hastighederne. For alle tre grupper har søndage de højeste hastigheder og onsdage og torsdage har de laveste gennemsnitshastigheder. Bygadegruppe man tir ons tor fre lør søn Hovedstadsområdet 51,2 50,6 50,6 50,3 51,0 52,0 52,7 Store provinsbyer 52,2 51,9 51,8 52,0 52,8 54,4 55,4 Øvrige bygader 52,8 52,5 52,6 52,4 52,8 53,5 54,2 Tabel 47. Gennemsnitshastigheder for personog varebiler fordelt på ugedage på bygader i april 2002. Røde tal angiver den højeste gennemsnitshastighed og blå tal den laveste gennemsnitshastighed for den pågældende gruppe. På bygader i Hovedstadsområdet ligger hastighederne på 2. påskedag noget højere (1,5 ) end hastighederne på almindelige mandage og er omtrent på niveau med ugedagsmaksimum. St. Bededag køres der næsten som på almindelige fredage. 82

På bygader i store provinsbyer ligger hastighederne på helligdagene ca. 3 højere end på de tilsvarende ugedage og er stort set lig med ugedagsmaksimum. På øvrige bygader ligger hastigheden på helligdagene ca. 1,5 højere end på de tilsvarende ugedage og er stort set lig med ugedagsmaksimum. Figur 39 nedenfor viser omtrent samme ugedagsvariation for bygader i Hovedstadsområdet og øvrige bygader, men på lidt forskelligt niveau. Forskellen på højeste og laveste ugedagshastighed er 2,3 for bygader i Hovedstadsområdet og 1,8 for øvrige bygader. I store provinsbyer er der noget større ugedagsvariation. Forskellen på højeste og laveste ugedagshastighed er her 3,6. Figur 39. Person- og varebilers hastigheder på bygader. Hastigheder fordelt på ugedage i april 2002. Timefordeling I tabel 48 og figur 40 ses, at der er stor variation i hastigheden gennem døgnets timer for de tre grupper. I alle grupper køres der hurtigst om natten og næsthurtigst om aftenen. For bygader i Hovedstadsområdet ligger den laveste hastighed i eftermiddagsmyldretimerne kl. 15-18. For bygader i store provinsbyer og for øvrige bygader ligger den laveste hastighed i dagtimerne kl. 9-15. Størst forskel gennem døgnet er der i store bygader i store provinsbyer, hvor forskellen er 8,5 og for bygader i Hovedstadsområdet, hvor forskellen er 8,4. For øvrige bygader er forskellen 6,3. 83

Bygadegruppe kl. 00-06 kl. 06-09 kl. 09-15 kl. 15-18 kl. 18-24 Hovedstadsområdet 57,6 50,5 50,0 49,2 52,1 Store provinsbyer 59,5 51,0 51,0 51,0 54,7 Øvrige bygader 57,8 53,0 51,5 52,0 54,7 Tabel 48. Person- og varebilers gennemsnitshastigheder på hverdage i forskellige timegrupper på bygader i april 2002. Røde tal viser timegruppen med den højeste gennemsnitshastighed for den pågældende gruppe, blå tal viser timegruppen med den laveste gennemsnitshastighed for den pågældende gruppe. Figur 40. Person- og varebilers gennemsnitshastigheder på bygader i forskellige timegrupper på hverdage i april 2002. Lysforhold I tabel 49 kan man se gennemsnitshastighederne på bygader under forskellige lysforhold. De højeste hastigheder ses, når der er mørkt og de laveste hastigheder i dag s - lys. Forskellen mellem højeste og laveste hastighed i grupperne er størst for store provinsbyer og mindst i øvrige bygader. 84

Bygadegruppe Dagslys Tusmørke Mørke Hovedstadsområdet 50.3 53.3 54.7 Store provinsbyer 51.9 55.5 57.2 Øvrige bygader 52.5 55.5 55.7 Tabel 49. Gennemsnitshastigheder for personog varebiler under forskellige lysforhold på bygader i april 2002. Røde tal angiver den højeste gennemsnitshastighed og blå tal den laveste gennemsnitshastighed for den pågældende gruppe. Konklusion for bygader Bygader i Hovedstadsområdet Hastigheden ligger på 50,3 i 2002 på bygader i Hovedstadsområdet, altså omtrent lig med den generelle hastighedsgrænse på 50. Hastigheden varierer på de syv gader, fra 44,3 til 57,3. Gennemsnitshastighederne for de tre køretøjstyper er i 2002: 50,5 for personog varebiler 46,2 for sololastbiler og busser 46,7 for vogntog Hastigheden er næsten uændret i årene 1999 til 2002 for alle tre køretøjstyper. Sæsonvariationen for personog varebiler viser en forskel på hurtigste måned, september og langsomste måned, december på 1,5. Variationen gennem årets måneder antyder samme mønster, som for de tidligere beskrevne vejtyper. Andelen af lovlige personog varebiler er i 2002 ca. 47 %. Fra 1999 til 2002 ses en årlig stigning på 1 procentpoint. Andelen af hurtige biler over 50 falder tilsvarende og med næsten hele faldet 0,8 i intervallet 50 60. Om søndagen køres der hurtigst og om torsdagen køres der langsomst. Forskellen er på 2,4. Hastigheden på 2. påskedag ligger højere end hastigheden på de tilsvarende hverdage. På St. Bededag er hastigheden som på en almindelig fredag. Døgnvariationen viser, at der køres hurtigst om natten. Her er hastigheden godt 8 højere end i eftermiddagsmyldretimerne. Næsthurtigst køres der om aftenen. Tilsvarende viser fordelingen af hastigheder efter lysforhold, at der køres hurtigst i mørke og langsomste i dagslys. Forskellen er her 4,4. 85

Store provinsbyer Hastigheden er i store provinsbyer i 2002 på 51,8. Det svarer til 4 % over den gene relle hastighedsgrænse. Hastigheden varierer på de ni gader fra 46,2 til 57,3. Gennemsnitshastighederne for de tre køretøjstyper er i 2002: 52,1 for personog varebiler 48,1 for sololastbiler og busser 45,7 for vogntog Hastighederne falder for de tre køretøjstyper fra 1999 til 2002. Størst er faldet for personog varebiler med 0,7 årligt, sololastbiler og bussers hastigheder falder med 0,5 årligt og vogntogenes hastigheder falder med 0,4 årligt. Sæsonvariationen er beskeden. Måneden med den højeste hastighed er april med 54,2. Den langsomste hastighed er i december med 52,0. Andelen af lovlige personog varebilister er i 2002 ca. 40,6 % og denne andel er fra 1999 steget årligt med 2,9 procentpoint. Et tilsvarende fald ses på andelen af hurtige biler og det er i intervallet 60 70, at faldet er størst 1,8 procentpoint årligt. Også i intervallet 70 80 er der et pænt årligt fald på 0,6 procentpoint. Hastighedernes fordeling efter ugedage viser, at søndag har den højeste hastighed og onsdag har den laveste hastighed. Forskellen er på 3,6. Hastigheden på helligdage er ca. 3 højere end på de tilsvarende hverdage og er omtrent lig med ugedagsmaksimum. Døgnvariationen er betydelig. Der køres godt 8 hurtigere om natten end i dagtimerne. Hastighederne varierer med lysforholdene. Der køres hurtigst i mørke og langsomst i dagslys. Forskellen er ca. 5. Dette er naturligvis udtryk for samme tendens, som ses i døgnvariationen. Øvrige bygader Hastigheden på øvrige bygader er i 2002 på 52,3. Det svarer til 5 % over den generelle hastighedsgrænse på 50. Hastigheden varierer på de fem bygader, fra 47,2 til 55,7. Gennemsnitshastighederne for de tre køretøjstyper er i 2002: 52,5 for personog varebiler 48,9 for sololastbiler og busser 47,7 for vogntog Hastighederne er faldet i forhold til 1999 for alle tre køretøjstyper. Størst er faldet for vogntog med et årligt gennemsnit på 1,2. Sololastbiler og bussers hastighed falder årligt 0,8 og personog varebilers hastighed falder årligt med 0,7. Sæsonvariationen er beskeden, fra 52,6 i december til 54,2 i marts. 86

Andelen af lovlige biler er i 2002 ca. 41 %. Fra 1999 til 2002 er denne andel i gennemsnit steget årligt med 2,8 procentpoint. Det modsvarende fald i andelen af hurtige biler er især udpræget i intervallet 60 70, hvor det årligt udgør 1,7 procentpoint. I intervallet 70 80 er det årlige fald 0,6 procentpoint. Ugedagsvariationen viser sig ved en høj hastighed på søndage 54,2 og den laveste hastighed på torsdage 52,4. På helligdage køres der næsten som på søndage, hastigheden er ca. 1,5 højere end for tilsvarende ugedage. Timefordelingen viser, at de højeste hastigheder er i nattetimerne og de tidlige morgentimer. Der køres langsomst midt på dagen. Forskellen er på godt 6. Fordelingen efter lysforhold svarer til timefordelingen og viser, at der køres hurtigst i mørke og langsomst i dagslys. Forskellen er på ca. 3. 87