Værktøj til analyse og forebyggelse af arbejdsulykker Børn- og ungeområdet
Introduktion Skema til udredning af arbejdsulykke Handlingsplan til forebyggelse Introduktion Dette værktøj bruges til at udrede årsager til arbejdsulykker og til at finde ud af, hvordan der kan forebygges. Det afprøvet i hjemmeplejen i en kommune, men tilrettet børn og ungeområdet. (Se evt. Arbejdstilsynets Sikker-hedsorganisationens værktøj til læring af arbejdsulykker. www.nul.arbejdsulykker.dk). Opgaven er at finde frem til alle forhold omkring arbejdet, der havde betydning for ulykken. Det handler ikke om at finde den ansvarlige eller den skyldige. Værktøjet kan hjælpe sikkerhedsorganisationen med at komme grundigt rundt om ulykker. Det lægger op til en god samtalesituation om ulykkesårsager. Det er ikke særligt svært eller tidskrævende at arbejde med, ifølge sikkerhedsgrupper, som har prøvet værktøjet. De fik også gode ideer til bedre forebyggelse af arbejdsulykker. Skema A på højresiderne udfyldes. På venstresiderne er en vejledning og et eksempel, man kan se på, hvis der er tvivl om spørgsmålene. Eksemplet handler hele vejen igennem om en pædagog, der fik en rygskade under personlig pleje. Ulykker er aldrig bare hændelige uheld. De skyldes heller ikke kun, at medarbejderen ikke tænkte sig om. Hvis man ser sådan på ulykker, overses let nogle årsager! Skema B handler om forebyggelse. Også her er der en vejledning, et skema til at udfylde og til sidst et eksempel på, hvordan man kan udfylde skemaet. Fremgangsmåde: Udredning af arbejdsulykken bør gennemføres lige efter ulykken er sket, så omstændighederne er i frisk erindring. Det udføres af sikkerhedsgruppen i samarbejde med skadelidte, hvis muligt. Hvis der var en anden kollega til stede, inddrag da også hende/ham. Kommunens procedurer: Sendes til: Afleveringsfrist: Videre behandling: Andet: Vejledning: Et eksempel: 1. Skadelidte Anfør hvor på kroppen og hvilken type skade. Fx sårskade på finger, chok, knoglebrud af venstre ben, etc. a) Janne NN. Knæk i lænderyg. b) xxxx Anciennitet på denne arbejdsplads c) 3 år Anciennitet i tilsvarende job d) 8 år
Fremgangsmåde: Udredning af arbejdsulykken er udfyldt den: Kopi sendt til den af: og Blanket til anmeldelse af arbejdsulykke til Arbejdstilsynet udfyldt: Ja: Nej: Kopi af anmeldeblanket indsendt den: til: A. Udredning af arbejdsulykke 1. Skadelidte a) Navn: Personskade: b) CPR: c) Anciennitet i dette job: d) Anciennitet i alt:
Vejledning: Et eksempel: 2. Hvordan skaden opstod, og hvad der forvoldte den Angiv hvor i bygningen, boligen, udenfor ulykken skete. Skadelidte blev f.eks. bange, skar sig, gled, blev ramt, etc. Emnet kan f.eks.være en køkkenkniv, en persons vægt, et trappetrin, etc. a) På barnets værelse. b) Forvred ryggen da barnet faldt. c) Barnets kropsvægt og eget pludselige vrid. 3. Hændelsesforløbet aktiviteter, der førte frem til ulykken Beskriv hvilke aktiviteter medarbejderen var i gang med, trin for trin. a) Janne og hendes kollega skulle forflytte barnet fra kørestol til seng. Der er tit flere begivenheder, som til sammen fører til en skade. Husk at spørge ind til, hvad andre, f.eks. barn/bruger, pårørende, kollega lavede. Foretog de sig f.eks. noget uventet eller forstyrrende. b) De havde hjulpet barnet op fra kørestolen. Han støttede armen på Jannes skulder. Kollegaen var ved at flytte kørestolen. c) Barnet blev svimmel, og faldt over mod Janne. Hun drejede hurtigt mod ham, og greb fat om hans talje. Kollegaen greb efter ham, men fik ikke fat. Hvilken type redskab, f.eks. støvsuger, kanyle, badestol, cykel, legeredskab. Evt. fabrikat, ca. hvor gammel. Redskabet eller hjælpemidler kan have haft en positiv eller negativ betydning for ulykken. d) Ingen redskaber benyttet. De brugte ikke liften, som barnet altid havde været nervøs for. Han havde derfor nægtet at medvirke.
A. Udredning af arbejdsulykke 2. Hvordan skaden opstod, og hvad der forvoldte den a) Hvor skete skaden: b) Hvordan blev medarbejderen skadet: c) Emne, som forvoldte skaden: 3. Hændelsesforløbet aktiviteter, der førte frem til ulykken. a) Hvad skete der først: b) Hvad skete der så: c) Hvad skete derefter: d) Anvendt redskab, hjælpemiddel, etc. hvilket: havde dette betydning i ulykkessituationen:
Vejledning: Et eksempel: 4. Arbejdssituationen Nu beskrives alle forhold, der kan have haft betydning for ulykken. a) Nej. Snak alle punkter grundigt igennem. Så kan der vise sig at være flere bagvedliggende årsager til ulykken. De må frem, for at I kan finde den gode og effektive forebyggelse. Undgå at svare nej, for hurtigt. b) Ja. Janne havde haft ferie. I mellemtiden var barnets tilstand forværret. c) Ja. Proceduren om personlift til forflytninger, ikke fulgt. Liften ikke benyttet p.gr.a. barnets vægring. Kunne tidligere selv hjælpe til. Barnet mistede balancen denne dag. d) Ja. De havde travlt fra morgenstunden p.gr.a. stort sygefravær. Ikke tid til at tale med ferieafløseren om dette barn. Derfor var Janne uforberedt på, at han kunne falde. En anden person: f.eks. bruger, pårørende, etc. Adfærd: f.eks. aggressiv, fysisk svækket, ukoncentreret, etc. e) Ja. Barnet blev pludselig svimmel og faldt. Kollegaen, der hjalp ved forflytning var ny, og kendte ham ikke. F.eks. opgavefordeling, tids -og behandlingsplaner, variation, etc. f) Ja. Arbejdsplanen ta r ikke højde for behovet for overlap af personale under fravær. Derfor kendte ingen af de 2 medarbejdere til barnets nuværende tilstand.
A. Udredning af arbejdsulykke 4. Arbejdssituationen a) Var det en anden slags opgave end medarbejderen normalt udfører: Ja: Nej: Hvis ja, hvad bestod opgaven i, og hvorfor skulle den udføres: b) Var situationen eller forholdene anderledes end normalt: Ja: Nej: Hvis ja, hvad var anderledes, og hvorfor: c) Blev officielle procedurer omkring denne opgave tilsidesat: Ja: Nej: Hvis ja, hvorfor, og havde det betydning for ulykken: d) Var der særligt tidspres eller andre stressende forhold denne dag: Ja: Nej: Hvis ja, hvorfor, og havde det betydning for ulykken: e) Spillede en anden persons adfærd og handlinger ind: Ja: Nej: Hvis ja, hvilken adfærd, og havde det betydning: f) Havde arbejdets organisering eller planlægning betydning for ulykken: Ja: Nej: Hvis ja, hvilken betydning:
Vejledning: Et eksempel: 4. Arbejdssituationen, fortsat g) Nej. h) Ja. Procedurer for orientering om ændringer blandt børnene på morgenmøde virker ikke, når der er travlt. Manglende opfølgning hos børn, der er nervøse for at bruge personlift. i) Nej. j) Nej. Liften blev ikke brugt. Men det viste sig, at motoren ikke var i orden. Reparation var ikke sat i værk p.gr.a. barnets modstand mod at bruge liften. Underlaget kan f.eks. være glat, ujævnt, hullet, skrånende. k) Nej Her kan nævnes andre særlige forhold, der spillede ind i ulykkessituationen, som ikke er nævnt i pkt. a) k) l) Nej. Ikke andet.
A. Udredning af arbejdsulykke 4. Arbejdssituationen, fortsat g) Havde manglende vedligehold eller ryddelighed i lokalet betydning: Ja: Nej: Hvis ja, hvilke mangler, og hvorfor: h) Havde utilstrækkelig vejledning og orientering betydning: Ja: Nej: Hvis ja, hvilke mangler, og hvorfor: i) Havde arbejdsstedets indretning eller pladsforhold betydning: Ja: Nej: Hvis ja, hvordan og hvorfor: j) Havde hjælpemidler og redskaber betydning: Ja: Nej: Hvis ja, hvordan og hvorfor: k) Havde underlaget vej, gulv, trapper, etc. betydning: Ja: Nej: Hvis ja, hvordan og hvorfor l) Havde andre forhold betydning for ulykken: Ja: Nej: Hvis ja, hvilke forhold og hvorfor:
B. Muligheder for forebyggelse og handlingsplan Vejledning: Opgaven er nu at finde frem til, hvordan lignende ulykker kan forebygges. Dette gøres ved at samle op på udredningen af arbejdsulykken (skema A). Forebyggelse og handlingsplan noteres i skema B. På bagsiden er et eksempel på, hvordan skemaet kan udfyldes. Fremgangsmåde: 1. I skema B om forebyggelse er alle forholdene om arbejdssituationen fra punkt 4 i skema A oplistet. Der tages stilling til hver enkelt forhold, der er besvaret med ja. Det er forhold, som ikke var i orden eller manglede. De er dermed mulige ulykkesårsager. 2. Tag ét forhold ad gangen, og læs jeres beskrivelse i skema A, punkt 4. Lav en brainstorm på løsninger, og diskuter de bedste ideer. 3. Den bedste og mest relevante forebyggende løsning noteres i skemaet. Ofte kan nogle løsninger gennemføres umiddelbart, medens andre er mere langsigtede. De kræver måske, at man går videre i systemet. 4. For hver løsning angives, hvem der er ansvarlig for at føre sagen videre, og en tidsfrist for, hvornår det senest skal ske. De løsninger, der ikke kan klares umiddelbart af sikkerhedsgruppen selv, skal også noteres. F.eks. når de kræver: en nærmere snak med f.eks. en tekniker, eller andre eksperter. Angiv da, hvem, der kontakter hvem og hvornår. en speciel bevilling. Angiv da, hvem der kontakter hvilken instans og hvornår. 5. Det er vigtigt at følge op på, om gennemførte forebyggende løsninger virker efter hensigten. Derfor tjekkes løbende op på, hvordan det går med handlingsplanen. Tænk også på, om andre sikkerhedsgrupper m.v. kunne have glæde af gode ideer og erfaringer! Større overblik bedre forebyggelse! Materialet kan også bruges til at forbedre grundlaget for ulykkesstatistikken for arbejdsområdet. Netop fordi der er flere detaljer med i jeres registrering af ulykkesårsagerne. Den samlede statistik for området over et år kan vise, om bestemte typer årsager går igen. Sikkerhedsudvalget og andre kan dermed få et bedre overblik over, hvor der er brug for særlige ressourcer og indsatser til gavn for arbejdspladsen og kollegerne. 10
B. Muligheder for forebyggelse og handlingsplan Årsager til ulykke: Forebyggelse, hvilke løsninger: Ansvarlige: Senest den: (Besvaret med Ja i skema A. punkt 4) a) Anden slags opgave b) Speciel situation c) Procedurer d) Tidspres, stress e) Anden persons adfærd f) Arbejdsorganisering g) Vedligehold/ ryddelighed h) Vejledning/orienter. i) Arb.stedets indretn. j) Hjælpemidler/ redsk. k) Underlag l) Andre forhold 11
B. Muligheder for forebyggelse og handlingsplan Et eksempel: (om hjemmehjælperen, der fik en rygskade under personlig pleje) Årsager til ulykke: Forebyggelse, hvilke løsninger: Ansvarlige: Senest den: (Besvaret med Ja i skema A. punkt 4) a) Anden slags opgave ---- (besvaret nej) b) Speciel situation Enhver ændring i en børnenes tilstand noteres fremover i behandlingsplanen. Efter fravær checker personalet barnets behandlingsplan, inden arbejdet påbegyndes. Proceduren forklares ved fremtidig introduktion af nyt personale. c) Procedurer Personlifts skal anvendes, når der har været en sagkyndig vurdering af behovet. Børn/brugere eller pårørende, der er skeptiske, kontaktes af lederen, som fortæller om fordele for barnets og pædagogens sikkerhed. d) Tidspres/stress Hvis der er tidspres, når man er tilbage efter fravær, prioriteres tid til at orientere sig om børn/ brugere som det vigtigste. Hvis nødvendigt, springes de mindst vigtige praktiske opgaver over den dag. e) Anden persons Se ovenfor, det vigtigste for pædagogernes og adfærd børnenes/brugernes sikkerhed er, at personalet er velorienteret. f) Arbejdsorganisering Når en medarbejder er fraværende i længere tid, skal arbejdet så vidt muligt planlægges så den, der normalt hjælper ved forflytninger fortsætter hos barnet under fraværet. Tidspres grundet uforudset fravær er svært at undgå, men hvis der ikke er tid til orientering på morgenmødet, må børnenes/brugernes behandliingsplan bruges. g) Vedligehold/ ---- (besvaret nej) ryddelighed HJ orienterer grupperne. TK orienterer nye HJ orienterer grupperne HJ orienterer lederne AS orienterer grupperne HJ og LT orienterer grupperne Uge 33 Næste intromøde Uge 33 Uge 35 Uge 33 Uge 33 h) Vejledning/orienter. Se ovenfor. Husk især nyansatte og den, der introducerer et barn/en bruger om brugen af personlift. i) Arb.stedets indretn. ----- (besvaret nej) j) Hjælpemidler/redsk. Personliften repareres. På længere sigt: erfaringer med xx-lifts evalueres vedr. brugervenlighed/ driftssikkerhed. k) Underlag ---- (besvaret nej) LT kontakter værksted. BN iværksætter evaluering Uge 32 Sidst i 2003 l) Andre forhold ---- (bevaret nej) 12