Sag 10: Ansvarlige investeringer Behandlet sammen med sag 11: Forslag fra SF Aarhus Kommune skal ikke samarbejde med skatteunddragere, samt sag 12: Forslag fra EL om afinvestering i sort energi. Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på afskriften. Vi går videre til sag nummer 10, 11 og 12, som er henholdsvis ansvarlige investeringer, forslag fra SF Aarhus Kommune skal ikke samarbejde med skatteunddragere, sag 12 forslag fra Enhedslisten om afinvestering i sort energi. Og jeg skal ikke forelægge, det gør vi ikke, men bare lige to oplysninger, inden vi sætter gang i debatten. Der har været rejst en diskussion i dagspressen, hvor der har efter vores bedste opfattelse fremgået nogle forkerte informationer. Og bare så debatten ikke bliver præget af noget, vi fagligt vurderer er forkert, så bør I have de informationer. Det drejer sig om den artikel, der har været i JP Aarhus i dag, hvor det påstås, at to konkrete virksomheder, jeg tror, det er Total og General Electric, som vi har aktier i via en investeringsforening, skulle producere kontroversielle våben og nukleare våben. Begge dele har vi undersøgt og vi kan ikke finde belæg for det, tværtimod står det faktisk på Generel Electrics forside på deres hjemmeside, tror jeg det er, at det har man ikke. Og det vil i øvrigt, hvis det var tilfældet, være i modstrid med de gældende retningslinjer vi har på området i dag. Så den information synes jeg, at man skulle have med. Og så bør jeg måske også fortælle, ej det kan vi tage i debatten. Ellers så vil jeg sådan set bare overgive diskussionen til dem, der ønsker ordet i den her debat. Hvem ønsker at lægge ud? Gert Bjerregaard, Venstre. Værsgo. Gert Bjerregaard: Vi har jo haft lejlighed til i Økonomiudvalget og have en indgang til den her indstilling, og også haft en god drøftelse, hvor at vi har fået indsigt i, hvordan er det, at det er tiltænkt, at vi fremadrettet skal investere via seks porteføljeforvaltere. Der var i øvrigt en der skrev til mig i dag, nu når vi har så mange penge, hvorfor kan man så ikke få, det var en eller anden stump vej ude i Egå? Der kan man jo se, hvor svært det er nogle gange at skille tingene ad. Vi har lidt kapital, endda noget, vi skal have placeret efter Venstres opfattelse bedst muligt med en lav risiko for, hvor at vi, hvordan vi forvalter de her midler. Det er vores tilgang til det. Og så synes vi også, at de her spilleregler, som der lægges op til, den skandinaviske model, at det hylder vi også, der sikrer ansvarlige investeringer. Og det er en gennemprøvet model. Skulle det nu være sådan, at tingene ændrer sig undervejs. At man har investeret i et selskab, en af porteføljeforvalterne har gjort det, som så har ændret strategi og måske har bevæget sig ud over det, at man med ret og rimelighed kan forvente, at der investeres i i forhold til den skandinaviske model. Jamen så har vi jo også sagt i Venstre, vi ser gerne, at man så retter, men det skal ikke ved at være lave brandudsalg og dermed med stor tab til følge konstaterer man, at det er nogle uetiske firmaer, man har investeret i, så handler det om dialog og så komme ud af det på bedst mulig vis, hvis det viser sig, at det pågældende firma ikke kan rette ind. Det synes vi er en udmærket tilgang til tingene. Det der undrer os, det er jo selvfølgelig, at nu nævner borgmesteren et par firmanavne her, borgmesteren nævner ikke den, at vi i Venstre har undret os over. Man har jo set borgmesteren ved flere lejligheder på grund af udfordringer omkring, at man mener, at Ryan Air dumper eller har social dumping, og derfor vil man ikke benytte sig af de her prisbillige flyselskaber, når at man skal ud og flyve fra Aarhus Kommune. Det 1
er i hvert fald det, borgmesteren har stillet sig øverst og sagt, vi bruger hellere nogle flere penge af skatteborgernes penge, så vi sikrer, at det er det rigtige. Nu kan jo komme i tvivl om, hvem at man skal flyve med i fremtiden. Nu så jeg en artikel om, at SAS nu også går ind på det marked, hvor at man prøver at trimme og derigennem også overleve. Og jeg så Norwegian, som er en af den selskaber, at der er dygtigere og konkurrencemæssigt klarer sig godt, at de er jo ved at passere SAS, og SAS prøver nu at flytte nogle af deres aktiviteter ud, så de også kan være med på den konkurrence. Man kan jo så begynde polemisk og spørge, hvem er det så, at vi skal flyve med? I Venstre har vi det sådan, der hvor vi kan få den billigste flybillet, det bør vi jo flyve med, så vi sikrer, at vi bruger færrest muligt penge af skatteborgernes penge, når det er nødvendigt at tage en flyver. Og derfor er det jo også grinagtigt at se i dagens avis, at borgmesteren mener nu godt, at man kan investere, om end det er et lille beløb, men det er jo princippet i, at man siger et og så gør man noget andet. Og det fortæller vel godt nok, når vi står oppe og holder taler og ser ud over, hvor fantastisk det går, så har vi en tilgang. Og når vi kommer hjem og giver signal til vores forvaltninger og porteføljeforvaltere, så har vi en anden. Det klæder ikke borgmesteren. Det synes vi, at man skal tage at rette ind i, og det sker jo bedst, hvis man også åbner for at flyve med Ryan Air, så kunne man passende beholde sine aktier. Så er det Peter Hegner Bonfils, Enhedslisten / De Rød-Grønne. Peter Hegner Bonfils: Der er jo mange aspekter af det her spørgsmål omkring ansvarlige investeringer. Indledningsvist så vil jeg starte med at fortælle lidt omkring det forslag vi har vedrørende afinvestering i fossile brændsler med videre. Vi synes sådan set, det var et fint udvalgsmøde, der var i Økonomiudvalget, hvor vi fik lov til at deltage. Og vi kunne jo også forstå på det hele, at selv en dialogorienteret tilgang, den indbefattede også negative lister, altså selskaber man ganske enkelt ikke vil kunne investere i, fordi de ja i en vis forstand var uden for pædagogisk rækkevidde. Og det er også derfor, at vi ikke kan forstå, at vores forslag ikke kan indarbejdes. For skal ordene omkring at overholde Parisaftalen eller rettere sagt opnå målsætningerne med Parisaftalen, jamen så er det pinedød nødvendigt at holde de her fossile brændsler i jorden. Det er ikke et spørgsmål om snik eller snak, eller kunne man måske overveje at hive de reserver op eller ej. De er nødt til at blive i jordet. Og det er derfor, at vi særligt på det her punkt ikke er indstillet på en hel så blød dialogorienteret tilgang, som der bliver lagt op til i indstillingen. Det er også derfor, at vi i udgangspunktet ikke kan tiltræde den indstilling, der ligger her i dag, også selv om der er gode elementer i den. Og egentligt forstår vi ikke helt, at Socialdemokratiet ikke vil støtte vores forslag inklusiv en såkaldt DONGundtagelse, altså et selskab som i og for sig i dag gør sig i den fossile industri, men et selskab der har truffet den rigtige beslutning, og det har DONG i allerhøjeste grad, om at bevæge sig ud af den branche og få en forretningspraksis, som er i overensstemmelse med de målsætninger, der er i Parisaftalen. Og Hans Halvorsen siger det sådan set meget godt til JP Aarhus i forhold til meget lille investering i Ryan Air. Der skal være overensstemmelse mellem det vi siger og det vi gør. Og Parismålsætningen det er om muligt det suverænt vigtigste at opnå i vores tid overhovedet. Det er ikke bare et spørgsmål om papir eller andet, det er spørgsmål om menneskehedens eksistens på et bare nogenlunde civiliseret grundlag. Og derfor så er afinvesteringen i de her sorte selskaber en logisk følge og en nødvendighed. Det er selvfølgelig klart, at vi vil følge nøje med i de oversigter, som vi regner med, der vil komme fremover, i hvad 2
det er for nogle selskaber, det er, Aarhus Kommune investerer i, herunder dem der er på Carbon Underground 200-listen. Men vi synes dog, at det er noget ærgerligt, at Aarhus risikerer at havne om ikke på den deciderede sorte liste, så i hvert fald på den grumsede liste. Taler vi ansvarlige investeringer i noget bredere perspektiv, så var vi også kede af at høre, at Danwatch i sammenhæng med virksomheder, der opererer i de ulovlige bosættelser på den palæstinensiske vestbred. Som vi kan forstå det på en besvarelse, så skulle de investeringer gerne være ophørt, men det vil vi i hvert fald gerne lige have sikkerhed for. Vi skulle nødigt have, at Aarhus Kommune bidrager til en ulovlig besættelse. Det er ret fundamentale menneskerettighedsspørgsmål og ret vigtige elementer i FN-pagten, vi taler om i forhold til den del. Men vi kunne egentligt godt tænke os at spørge borgmesteren, hvordan kan det være, at borgmesteren ikke vil binde an med vores forslag, inklusiv en DONG-undtagelse for de selskaber der træffer beslutninger om at gå den grønne vej? Hvorfor skal vi fortsætte dialogen med nogle selskaber, som ganske enkelt står med et valg? Enten skal de holde de reserver nede i jorden og dermed lave en fuldstændig ny forretningsmodel, det er det DONG har valgt. Eller også så fortsætter de som om, at intet var hændt, som er det andre store selskaber som Gazprom, Lukoil og andre gør. Altså, hvor tøver vi? Fordi det er ikke en tid til at tøve, det er en tid til at handle så hurtigt som overhovedet muligt. Så er det Knud N. Mathiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo. Knud N. Mathiesen: Dansk Folkeparti henholder sig til vores udtalelse, da vi havde punktet til behandling i november måned. Vi kan ikke støtte, at kommunen vil investere 20 procent af 1,6 milliard, i alt 320 millioner kroner. Vores holdning er ganske klar. Hvis man mener, at vi har så mange penge, vi ikke ved, hvad vi skal gøre ved, så vil Dansk Folkeparti med stor fornøjelse gerne komme med et forslag, hvad disse 320 millioner de kan bruges til. Vi er ikke valgt her til byrådet for at leje aktiespekulanter og gamble med borgernes penge. Vi er valgt til at forvalte de penge, som kommunen har rådighed over, til at gøre det godt for byens borgere. Alle må vide, at uanset hvor meget vejledning man får og hvor sikkert det end måtte være at investere i aktier, er det altid forbundet med en risiko. Og det vil vi ikke være med til. Efter dagens avisomtale af dette investeringsprojekt, må man da blot tilføje, at vi igen, synes jeg, er blevet ført bag lyset, uanset hvor meget vores borgmester og økonomidirektør vil forsvare det, at det er imod vores retningslinjer. Hvis man kan tage så meget fejl, kan man også tage fejl på selve investeringen. Og kommunen kan komme til at miste et millionbeløb. Hvis jeg så lige henholder mig til SFs forslag, så er det jo, efter at det er kommet frem vedrørende investeringsplanen, så må vi desværre konstatere, at Borgmesterens Afdeling svigter på flere områder. Kort og godt så synes jeg simpelthen ikke, at man kan sige, at der er styr på tingene. Derfor kan vi godt støtte op om, at det er et fornuftigt forslag, at borgmesteren skal fremlægge et forslag for byrådet, som skrevet står i forslaget, og det gælder både a og b. Vi kan vel alle blive enige om, at det er betænkeligt, at Nordea og andre banker vejleder kunder på en sådan måde, at det medvirker til skatteunddragelse. Det er jo ikke Nordea, der har lavet skatteunddragelsen, men man vejleder ens kunder til skatteunddragelse. Det må man jo alle sammen mene, at man må tage afstand fra. Og det synes jeg måske også, at kommunen skulle tænke over. Og derfor synes jeg, at der er meget rigtigt i det forslag, som SF de stiller. 3
Og der kan også være en række andre forhold, som vi skal have kigget efter i sømmene. Vi skal selvfølgelig heller ikke handle med firmaer, der ikke har rent mel i posen, der eventuelt kan tælle karteldannelse og meget mere. Lad mig komme lige med en lille konstatering, som jeg har forelagt rådmanden for Teknik og Miljø. Det drejer sig kort og godt om nedrivningen af bygningen Spanien 65, som man sender i udbud blandt tre nedbrydningsfirmaer. Det firma, som har givet den laveste pris, de får selvfølgelig også arbejdet. Nu skal jeg lade være med at nævne navnet, men det har jeg givet til Kristian Würtz. Det firma, der har fået jobbet, det er det samme firma, som har været på alle landets forsider, som har været med i en kartelsag, og der drejer sig det om, at man har aftalt priser i over 80 forhold. Hvordan kan man tage sådan et firma med i et udbud? Det er mig ubegribeligt. Jeg kunne forstå, hvis det var sendt ud i en offentlig licitation, så har man ingen mulighed. Men her der indbyder man tre nedbrydningsfirmaer til at give tilbud på sådan en nedrivning. Det er mindre end et halvt år siden, at det her billede det har været på samtlige af landets forsider. Så er det da betænkeligt, at lige nøjagtigt det firma får lov til at give en pris på sådan en nedrivning. Og derfor synes jeg, at mange af de ting, som der er i SF s forslag, det synes jeg at vi skal tage til efterretning, og derfor kan vi godt støtte op om det. Men forslag nummer 10, det kan vi bestemt ikke støtte op om. Så er det Jan Ravn Christensen, SF. Jan Ravn Christensen: Vi vidste jo godt, da vi stillede vores forslag, det er jo uhyre kompleks det her med at forholde sig til skatteunddragere og skatteunddragelse, og hvad kan vi gøre, og hvor går grænserne for, hvad der er lovligt og hvad der ikke er lovligt. Og vi er da blevet en smule klogere på baggrund af den besvarelse, der er kommet. Men jeg må sige, vores forhåbning var jo også, at borgmesteren ville sige, det er også en vigtig dagsorden for mig som borgmester, at vi skal undgå det her, og derfor vil jeg prøve at finde de initiativer, vi kan tage fremadrettet for at undgå direkte eller indirekte at medvirke til det her. Og det må jeg sige, det er ikke det billede, jeg står tilbage med, når jeg læser besvarelsen og heller ikke når jeg kan se den indstilling, der er lagt frem. Altså der er jo ikke nogen initiativer, der forsøger at tage hånd omkring, hvordan vi undgår skatteunddragelse fremadrettet. Og det ærgrer mig rigtig meget og det havde jeg håbet, at der ville være bredere opbakning til, end det lader til, at det er tilfældet. Fordi jeg synes jo egentligt, det havde været fint at sige, jamen så må vi prøve at gå nogle nye veje, prøve at afsøge hvilke muligheder er der. Det kunne være det her med at gå i dialog med andre kommuner og sige, jamen vi laver nogle investeringsfællesskaber, hvor vi forsøger at arbejde med nogle retningslinjer, der er lidt anderledes. Nu bliver det i stedet for sådan lidt, at det må vi gøre lidt på bagkant. Det jeg så vil sige om det, det er, at jeg er selvfølgelig glad for, at når vi skal lave en ny udbudspolitik, at det så er skrevet ind, at det er noget, man vil kigge på i den forbindelse. Det er vi trods alt glade for, at det så kan blive et element der. Så kan det måske være, at vi på det tidspunkt kan brede fokus ud til at blive endnu større på det område. 4
Vi er enige med Enhedslistens forslag omkring også at arbejde med de her negative lister i forhold til miljødelen. Altså virkeligheden er jo, og det kan man jo bare ved at søge på det jo finde masser af forskellige virksomheder, der arbejder med negativlister. Danske Bank har negative lister i forhold til, hvor de investerer. Jeg kan forstå, at Økonomiudvalget også er blevet introduceret for, at der selv i vores system findes lister med virksomheder, som der ikke er acceptable at arbejde videre med i forhold til den skandinaviske model. Og der synes jeg, at det havde været helt fint at tage udgangspunkt i sådan en bredt anerkendt liste og så måske derfra så vælge nogle ud, hvor man siger, der er måske ikke de udfordringer, eller vi ser ikke de samme udfordringer som dem, der har lavet listen, ser. Vi synes i hvert fald, at det er ærgerligt, at det bliver sådan lidt defensivt. Fordi vores opfattelse er egentligt, at forbrugere boykotter også, kommuner boykotter, fokus politisk på nogle af de problemstillinger kan være med til at rykke verden. Nu er et af de firmaer, som er nævnt som nogen der laver kontroversielle våben, som vi så må finde ud af, om de gør eller ej, altså General Electric. DE var med til at lave atomvåben historisk i USA, og var en af de store leverandører til atomvåben i USA. Det er General Electric ikke længere, og det er der en stor grund til, det er, at der var tusindvis af borgere og offentlige myndigheder i USA, der sagde, vi vil boykotte General Electric, vi vil ikke bakke op omkring General Electric, så længe de er en del af den her verden. Og det viser for mig at se, nu er det bare et eksempel, som var lidt sjovt, fordi de er nævnt i dagens avis. Men det viser jo engang imellem har forbrugerboykot effekt og også det, at der kommer politisk fokus effekt. Og andre gange sikkert også rigtigt nok, at den skandinaviske model har effekt. Det drejer sig også omkring investeringer på vestbreden. Hvor man kan se, at den tiltagene globale fokus, der har været på overtrædelse af menneskerettigheder og FN-konventioner betyder jo, at omfanget af investeringer, af udenlandske investeringer i Israel er mere end halveret i løbet af fire-fem år. Og det betyder noget. Det kan godt være, at det ikke har betydet, at Israel har stoppet deres bosættelser, men det må da betyde noget for et land, at man har mistet i et omfang på seks til syv milliarder kroners investeringer, fordi at der lige pludselig er global opmærksomhed på, at der foregår altså nogle ting, som ikke er etisk forsvarlige. Og nogle ting som er i modstrid med, hvad alle verdens lande eller langt de fleste af verdens lande siger, der er acceptabelt, altså at der sker bosættelser på området, som ikke er israelsk territorium. Så det er bare for at tage nogle eksempler, der viser, at der også er effekter og gode pointer i at arbejde med forbrugerboykot. Noget af det, vi vil gerne opretholde vores oprindelige forslag, samtidig vil vi også sige det nye forslag til investeringspolitik er bedre end den gamle, så vi bakker sådan set også op om det forslag, så det er sådan lidt, det bliver lidt grumset. Men hovedessensen er egentligt, at vi bakker op om både vores eget forslag, Enhedslistens forslag til at starte med, efterfølgende borgmesterens nye forslag til investeringspolitik. Og måske lidt den sidste pointe, det er, at vi så også vil sige, at i forhold til indkøbspolitikken og udkøbspolitikken, jamen at vi så synes, at vi allerede nu skal konkludere, at overholdelse af skattelovgivningen det bliver et vigtigt punkt i forhold til, hvad vi arbejder videre med der. Det vil vi rigtig glade for, hvis det var noget, som der kunne skabes bred opbakning bag om. Steen Stavnsbo, Det Konservative Folkeparti. 5
Steen Stavnsbo: Tak. Ja hvis vi lige starter bagfra omkring SF s forslag om skatteunddragelse. Jeg skal ikke gentage alt det, jeg fremførte sidste gang, vi debatterede det her, men blot konstatere, at den udtalelse, der ligger fra forvaltningen, er i overensstemmelse med den holdning, vi udtrykte sidste gang. Og vi synes egentligt, at der er kommet en række gode refleksioner og en god afdækning af de forhold og hvad man kan og hvad man ikke kan gøre under den lovgivning, vi nu alle sammen er underlagt. Så det er rigtig fint. Og jeg synes, der er redegjort meget objektivt for det. Der er redegjort for, at man faktisk vil undersøge yderligere, om man kan lave nogle stramninger i kontraktforholdene, som rækker fremad i tid. Altså efter man har indgået kontrakten, hvis man så forbryder sig imod sine skatteforpligtelser. Så jeg synes egentligt, at man har dykket dybt i forhold til, hvad man kan. Det er nogle kontrakttermer, jeg er bekendt med fra kontraktforhold i udlandet, hvor man tit vil blive straffet, hvis man efterfølgende kommer i problemer med sit skattetilsvar. Så jeg tror, at vi har strammet den så meget, som man kan. Jeg synes, at det er rigtig godt, det der ligger der. Jeg synes også, at det øvrige er godt, og jeg vil igen rose borgmesteren og forvaltningen for at holde sig inden i den virkelige verden, hvad det her angår. Og man kan jo også se, at der er kommet en yderligere stramning i forhold til den tilføjelse som med de yderligere præciseringer, som det hedder. Jeg synes, at det er en udmærket, hvad skal man sige, fleksibel formulering, fordi det er også nødvendigt for at kunne agere i forhold til den anden side af de her ligning, som er, at man skal have noget til at fungere i virkeligheden, og det må ikke koste en arm og et ben, for så er det ligesom i modstrid med det oprindelige formål, nemlig at forvalte pengene så det giver et mere sikkert og bedre overskud til Aarhus Kommune. Og til dem som synes, at vi ikke skal agere i den her slags, der vil jeg bare sige, jamen igen, jeg gentager fra sidste gang, den største spekulant det er den, der ingenting foretager sig. For så tager man ikke stilling til, hvad der foregår i omverden. Så jeg synes, at det er helt rigtigt, at man går ind i det her. Endelige omkring Enhedslistens ordførers indlæg omkring de fossile brændsler og de sorte selskaber, som de bliver kaldt. Jamen altså jeg tror igen på den model, at man er inden for i teltet og forsøger at påvirke tingene. Man har en platform, som gør, at man er investor i et selskab, som måske er i en forbedringsproces, måske gør de det ikke godt nok. Man kunne sige, Aarhus Kommune vi er ikke perfekte endnu heller, vi er også i proces på vej hen, er vi så ikke stuerene? Danmark er i proces. Ja, så man kan jo sige, det er en gradbøjning et eller andet sted, og det vigtige er i virkeligheden, at man bevæger sig konstant fremad mod målet på en forsvarlig måde. Og det tror vi på, at den måde man har etableret det her med den skandinaviske model, hvor man fastholder dialogen, man prøver ad det godes vej så langt man overhovedet kan. Så er det da klart, at selvfølgelig har det en konsekvens, hvis man så ikke ser nogle forbedringer. Og det er også det, der ligger i politikken. Jeg tror det er det fra mig i denne omgang. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Lars Boje Mathiesen: Jeg vil starte med at sige, at vi i Nye Borgerlige ikke kan tiltræde. Vi mener ikke, at det er kommunal opgave for hverken politikere, forvaltning at agere på aktiemarkedet for skatteborgernes penge. Og så kan det godt være, at man udliciterer det til andre, men vi mener stadigvæk ikke, at det er en opgave for kommunen at gøre de her ting. For det er en risiko, man tager, og der kan man placere sine penge på forskellige måder. 6
Og det her det er jo, jeg forstår ikke rigtig Venstre som siger, de går ind for, at det skal være med så lav risiko som muligt. Det er jo ikke det, det her det handler om. Det handler om, at man tager nu en større del af pengene, op til 400 millioner eller deromkring, og derved placerer dem i en højere risiko og tillader at de skal placeres i en højere risiko. Så der er jo ikke tale om, at man placerer dem i den lavest mulige risiko. Så skal man lige genbesøge forslaget omkring det her. Når vi er imod det, så er det både af den principielle årsag, og der synes jeg qua DF s indlæg, det kan måske være sundt, jeg ved ikke, om den her skal sendes i udvalg, eller hvad den skal, fordi den var i udvalg, inden den blev byrådsbehandlet, eller det ved jeg ikke, hvordan det kommer den fra udvalg også? Ja, fint nok. Men så kunne vi måske ved lejlighed tror jeg i Økonomiudvalget, måske kan DF komme med, måske lige genbesøge likviditeten og hvordan vi har den og hvad vi skal bruge på penge i Aarhus Kommune, og hvorfor vi har valgt at have den likviditetsstørrelse, som vi har. Og også for at besøge, fordi det er jo en væsentlig stigning, der er, kan man sige, fra 1,2 til 1,6 om hvad det har, i forhold til hvor vi ligger i de her gul, grøn og rød, som vi nu har valgt at køre omkring likviditet. Så lad os kigge på det og se, hvad det har af betydning der, når DF rejser spørgsmålet, så kan vi få løst det. Derudover så den her med, hvad skal vi investere i og hvad skal vi ikke, og der er nogen der har skatteunddragelser? Så kunne det måske være sjovt, hvis vi på et tidspunkt lige, altså sagen her blev jo rejst på grund af Panamasagen, og jeg har dykket lidt ned i det for at se, hvor mange der reelt set her fra Danmark er blevet sigtet for det og blevet dømt i det. Og det er ikke rigtig let at finde nogle oplysninger omkring det, og jeg tror faktisk ikke, at det er rigtig mange, og det var derfor sagen blev rejst jo, og man snakkede om Nordea og deres rolle og så videre ikke. Så det er jo også det det handler om, hvor meget ulovligt er der reelt set sket. Og det er der endnu ikke truffet mange retslige beslutninger om. Når vi så kigger på, hvilke firmaer skal vi investere i, jamen hvis den danske stat kan købe F35 jægerfly fra Lockheed, hvorfor kan Aarhus Kommune, så burde Aarhus Kommune også godt kunne investere i sådan et firma. Det giver jo ikke mening, at vi gerne vil købe firmaets produkter, men vi vil ikke have aktier i det. Altså det er lidt hyklerisk, når alt kommer til alt. Så på den måde kan vi ikke som stat, synes jeg, og hverken som kommune os sige, at vi ikke vil gøre det. Og derfor skal vi selvfølgelig investere i de steder, hvis vi skal investere, det mener jeg ikke, at vi skal, men at vi så gør det de steder, hvor der er størst mulighed for det største afkast. Og så må vi også lige knytte et par enkelte kommentarer til, hvorfor jeg også rejser et rødt flag på, at vi går nu ind på markedet med ekstra penge nu. Efter min opfattelse så har vi et fuldstændig overstretched marked. Vi snakker om på nogle af de ledende indekser en stigning på lige knap 19 procent på godt fem måneder. Og jeg skal ikke sige noget om det er et sundt eller usundt marked, fordi markedet kan hverken være sundt eller usundt, men det er realiteterne i markedet lige nu. Og det gør efter min opfattelse, at jeg tror, og vi snakker på årsplan med en stigning på over 30 procent nu for et marked for nogle af de her ledende indekser. Det indikerer for mig, at vi har en større korrektion sandsynligvis på vej. Jeg tror ikke, at den her udvikling, som vi nu har set faktisk helt tilbage fra 2012, at den fortsætter ret lang tid mere. På et tidspunkt vil der komme en korrektion, og hvis vi går ind med væsentligt flere penge, som vi gør nu, så risikerer vi altså at blive en del af den der korrektion. Det vil jeg gerne rejse et rødt flag omkring nu. At jeg mener ikke, at det er det rigtige tidspunkt at gå ind på markedet på med de ekstra penge her. Og det er en personlig betragtning omkring det, og derfor kan jeg selvfølgelig ikke stemme for det, hvis jeg af den overbevisning om, at jeg ikke vil putte mine egne penge ind på et marked, så kan jeg absolut heller ikke stemme for, at jeg vil putte skatteborgernes penge ind på det her marked. 7
Godt. Lige et par enkelte kommentarer til debatten eller i debatten. For det første så er der jo to hensyn her efter min opfattelse. For det første et hensyn om at passe godt på de penge, vi jo allerede har brugt i et væsentligt omfang, og det er så svar på Knud N. Mathiesens spørgsmål, hvorfor bruger vi ikke bare pengene? Kan man ikke bare bruge løs af dem her? Jeg tror, at man skal huske på, at det her det svarer nogenlunde til omkring en måneds forbrug i Aarhus Kommune. Og det er helt afgørende, at vi har en likviditet, der gør, at vi kan handle som kommune, så vi ikke står ved udgangen af en måned og ikke har penge til at betale vores medarbejdere løn. Det vil være resultatet, hvis man følger det, som Knud N. Mathiesen siger. Det kan jeg ikke anbefale. Så ellers ville jeg ikke gå så langt ind i det indlæg, der kom, men bare sige, at det her er ikke en høj likviditet, det er en fornuftig likviditet, og det er der vi skal ligge nogenlunde også fremadrettet. Det er i øvrigt det, og jeg tror i øvrigt, at Dansk Folkeparti har stemt for det, vi har vedtaget i vores økonomiske politik. Så. Så er der flere, altså jeg tror bare lige for at have historikken på plads. Altså vi har jo i dag nogle investeringer gennem investeringsforeninger inden for et sæt retningslinjer, som er vedtaget i byrådet. Og det vi lægger op til nu, det er en stramning af de retningslinjer, der kommer, og det er så afstedkommet, eller de forslag, der er stillet af partierne, har så afstedkommet et spørgsmål, kunne man stramme endnu mere? Og vil det være fornuftigt at lave en negativ liste? Eller adoptere en række af de negative lister, der findes rundt omkring hos forskellige organisationer? Og vi har jo, altså man kan sige, man træffer jo et valg her. Altså tror man på, at man kan påvirke de her virksomheder. Jeg tror på, at vi kan påvirke nogle af de her virksomheder, ikke alene, men gennem nogle af de samarbejdspartnere vi har, som varetager den opgave for os. Jan Ravn Christensens eksempel er jo i virkeligheden meget godt, fordi det viser også selv meget, meget store virksomheder kan blive påvirket i nogle af de processer, der sker, når man går ind og retter kritik og tager dialogen og skubber på, og i sidste ende, og det ligger jo også i vores model, i sidste ende siger prøv at hør, hvis I ikke vil høre, så er vi nødt til at trække vores investeringer ud og så gør vi det. Og det er jo det, der er lagt op til i den her model. Så i virkeligheden har vi forskellen på det, som nogen foreslår med negative lister og det der ligger i indstillingen er jo, at vi et, kan man sige, et niveau, et optrapningsniveau, inden vi trækker vores investeringer ud. Det synes jeg sådan set er meget fornuftigt at prøve den mulighed af også. Og vurderingen er, og det er derfor, jeg har holdt fast i det, min vurdering er, at det er mere effektivt i forhold til at opnå nogle af de målsætninger, som er sekundære efter min opfattelse i forhold til at placere vores penge, fordi det handler om sikkerhed for, at vi har de penge, når vi skal bruge dem, men stadigvæk et væsentligt hensyn, at vi kan påvirke de her virksomheder i en retning, som vi i øvrigt for det meste er ret enige om her i byrådet. Så det er det. I forhold til SF, både omkring dialogen med andre kommuner, med modeller, viden, erfaring og kompetencer i forhold til, hvordan man kan blive dygtigere til at håndtere det her. Det synes jeg er fornuftigt. Både i forhold til det omkring miljøperspektiv, andre etiske overvejelser som man kan gøre sig, som er rimelige, og skatteunddragelse. Altså, vi skal, hvis vi overhovedet kan undgå det, jo ikke samarbejde eller investere eller i det hele taget operere med virksomheder, der systematisk skatteunddrager. Vi er nok nødt til at henholde os til, at det er ikke nok, at der er en mistanke. Altså, så skal den være meget, meget velbegrundet efter min opfattelse. Der er nødt til at lægge nogle domme. Og der har vi værktøjer og muligheder for at handle. Efter min opfattelse også inden for den ramme, der er skitseret her. Kan man stramme det? Lad os se, altså lad os tage dialogen med de kommuner, der måske er gået skridtet videre 8
end os allerede og se, om det overhovedet er meningsfuldt at gøre. Men jeg tror, vi gør klogt i at tage det her skridt, og så må vi se, om vi kan blive endnu skarpere til at opnå de mål, vi gerne vil med den måde, vi placerer vores penge på. Til Venstre og Gert Bjerregaard, bare tak for opbakningen til indstillingen. Det lille kuriosum med de 2622 kroner, der er investeret i Ryan Air. Jeg har kommenteret på det i avisen i dag. Jeg tror, at Gert Bjerregaard lider lidt af den samme misforståelse, som den pågældende journalist led af, indtil jeg snakkede med vedkommende. Nemlig at Aarhus Kommune har en boykot af Ryan Air. Det har vi ikke, det er simpelthen ikke korrekt. Så præmissen fra Venstre og Gert Bjerregaard er forkert. Det vi har, det er, at vi har indskærpet, at man skal rejse under de indkøbsaftaler, der er lavet, kan man sige, indskærpninger vi i øvrigt laver løbende i forhold til flere områder end blot flyrejser. Det havde så den konsekvens, at Ryan Air på det tidspunkt ikke var en del af SKI-aftalen. Det ændrer ikke på, at man kan faktisk stadigvæk som medarbejder i Aarhus Kommune rejse med Ryan Air, hvis der ikke er et alternativ altså inden for SKI-aftalen. Så der er ikke nogen boykot af Ryan Air. Og man kan sige, der er heller ikke nogen fagretslig tvist med Ryan Air, som det er nu. Hvilket også kunne være en af de ting, altså hvis man bliver dømt for at overtræde de fagrestlige spilleregler, så er det jo noget, man i givet fald vil kunne lade indgå i sådan en overvejelse fremadrettet. Og så til Lars Boje i forhold til den her, hvis staten laver en bestemt type investeringer, kan vi så gøre noget andet? Det synes jeg nu nok, at vi kan. Vi har jo ikke altid fuldstændig og samstemmende interesser og politiske målsætninger, som staten har, og derfor kan vi jo godt handle anderledes end staten i en række sammenhænge sådan rent principielt. Så om man skal gøre det her eller ej, det gør vi jo formentligt delvist i et eller andet omfang, men ikke sådan ude på ekstremerne i det her. Jeg lytter mig til, at der er en ret bred opbakning til, at vi kan gå den her vej, og så må vi løbende arbejde med at forbedre det. Det er Hans Halvorsen, Socialdemokraterne. Hans Halvorsen: Borgmesteren har jo næsten konkluderet, så jeg skal ikke trække det her i langdrag, bare sige at jeg er meget enig i, at vi har haft et godt udvalgsmøde, en god dialog, der også efterlod os, synes jeg, med en god indsigt i, hvordan er det vores formueforvaltere arbejder. Det tror jeg var en rigtig god lære for Økonomiudvalget at få noget af vide om. Lige med bemærkningerne, Peter Hegner Bonfils sagde det jo også omkring Ryan Air, altså jeg kan jo godt ærgre mig lidt over, at kun et halvt citat kommer med i avisen. Sådan er det jo nogle gange. Jeg gjorde faktisk, som borgmesteren lige har gjort opmærksom på, journalisten opmærksom på, at Ryan Air jo ikke er en del af den indkøbsaftale, som vi jo benytter her i Aarhus Kommune, ud over det er et forholdsvist behersket beløb, vi har investeret i det. Det der lige får mig til at knytte et par bemærkninger, det er bemærkninger fra Enhedslisten og Peter Hegner Bonfils. Jeg tror sådan set langt hen ad vejen er vi jo enige, og Peter Hegner Bonfils siger jo også, at det her med en dialogbaseret investeringsmodel er et rigtig skridt i den rigtige retning. Men Peter Hegner Bonfils siger så, at de fossile brændstoffer skal blive i jorden. Og det tror jeg egentligt, at vi har et overordnet mål med. Men jeg sidder sådan lige og tænker på den konservative ordførers bemærkninger sidste gang, vi havde den i salen, havde den her sag i salen, altså hvis vi sådan fra dag et lukker af fra fossile brændstoffer, så vil jeg i hvert fald blive lidt ked af det, eller jeg er i hvert fald glad for, at jeg lige har tanket min bil op, så kan jeg komme hjem. Altså det er jo fossile brændstoffer, der stadigvæk får den her verden til 9
at køre rundt og ikke mindst det produktionsapparat, som vi i den sidste ende nyder godt af og skaber merværdier i det her samfund. Så indtil det kan blive erstattet, så bliver vi nødt til at hente lidt op ad jorden. Sådan bliver vi jo nødt til at se på det. Så bare en opmærksomhed på udvalgserklæringen. Når Peter Hegner Bonfils siger, at vi skal have en skærpet opmærksomhed på Paris-konventionen, så er det jo faktisk det, vi forsøger at sige i udvalgserklæringen netop, at på de virksomheder på C-200-listen, altså de største virksomheder inden for kul- og olieudvinding, der skal vi have en skærpet opmærksomhed på, at virksomhederne lever op til Pariskonventionen, som jo netop siger, at temperaturen på jordkloden helst ikke skal stige eller ikke må stige over 2 grader, og også helst holde sig under. Så jeg synes faktisk, at vi er kommet et godt stykke af vejen, og som borgmesteren kan jeg jo også glæde mig over, at der er en bred tilslutning til indstillingen. Så er det Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard: Ganske kort. Der er jo, jeg går ud fra, at det er den indkøbsaftale, den SKI-aftale at der er fra, jeg tror, det var 2010, at der henvises til. Nu er det jo ikke specifikt i forhold til Ryan Air, men det var vel generelt i forhold til de her lavprisselskaber, at man ikke har ønsker, at de skulle figurere og indgå prisaftale med dem. Det var sådan, at jeg erindrer det. Hvad er årsagen til så, at blandt andet på en række udvalgsture, at man rejser store omveje og betaler ekstra skyhøje priser i forhold til, at man så kunne indgå den laveste udbyder? Som jeg sagde polemisk, som jeg mener bliver det næste, det er jo, at SAS de kommer jo til at lave nogle afgange på lignende vilkår som Ryan Air og Norwegian og alle de selskaber, der tjener penge. Og dermed også tilbyder det rigtige produkt altså til en konkurrencedygtig pris. Det er for Venstre uforstående, at man stiller sig øverst i en faglig kamp og diskuterer, hvem at vi skal anvende som flyselskab, og så efterfølgende så kan man godt investere i dem. Jeg anerkender, at det er et beskedent beløb, men det er principperne i det her walk the talk. Så er det Knud N. Mathiesen, Dansk Folkeparti. Knud N. Mathiesen: Ja, det var lige en lille kommentar til borgmesteren. Nu gav jeg ikke udtryk for, at vi skulle bruge løs af pengene, derimod sagde jeg, at det ville være en stor fornøjelse for Dansk Folkeparti at komme med forslag til, hvad man eventuelt kunne bruge dem til. Og der sagde jeg ved vores sidste forhandling, at man kunne måske vælge den tanke, at man brugte dem til at afdrage kommunens gæld. Og et kunne måske i det lange løb være en bedre forretning end at investere dem, fordi jeg kunne da frygte, som jeg hørte det, hvis man eventuelt fik brug for de 320 millioner, så skulle man ud og sælge sine aktier. Så bliver man bare nødt til at erkende, så er der jo ingen der ved lige nøjagtigt, hvad kursen var, hvis man stod og skulle bruge dem. Så jeg går ud fra, at det er sådan lidt, man får formentligt aldrig nogensinde brug for dem. Men det er en sikkerhed. Så kunne man teoretisk set godt afvikle sin gæld. Har man overvejet, om det skulle være en større forretning? Det var egentligt bare lidt det jeg kom med. Jeg har i hvert fald aldrig nogensinde nævnt, at vi bare skulle bruge løs af pengene. 10
Så er det Peter Hegner Bonfils, Enhedslisten / De Rød-Grønne. Peter Hegner Bonfils: Jamen det kan jo være, at vi skal starte med at rydde en misforståelse af vejen igen, igen, igen, igen. Det er jo heldigvis sådan, at vi er enige om, at der er en bred enighed om, at vi skal på vej mod et fossilfrit samfund. Det hedder også på vej mod. Det der hensigten med vores forslag i den her sammenhæng, det er at afinvestere i de selskaber, der har en masser reserver af fossile brændsler og de reserver de skal ikke op ad jorden og brændes af. Fordi ellers så går det virkelig, virkelig galt. Og det leder os sådan set frem til, at vi ikke kan tiltræde indstillingen i dag, men henholder os til vores eget forslag, og for så vidt også intentionen i SF s forslag. Godt nok så kan man sige, at det jo ikke er så firkantet, at enten er der dialog eller også er der negativlister. Det er snarere sådan, at der er dialog og negativlister, det var det, vi kunne konstatere på udvalgsmødet. Det vi også bare konstaterer nu, det er, at hvis de ord om Paris-målsætningen de skal give nogen mening, så ville man skulle gøre det, som vi foreslår, nemlig at foretage en afinvestering. Og det vil man selvfølgelig gøre ud fra den simple betragtning, at der kan være nogle firmaer, som har en praksis, der er så meget uden for pædagogisk rækkevidde, i hvert fald hvad vi kan konstatere i dag, at man ikke har noget med dem at gøre. Et eksempel på et område er eksempelvis Ryan Air, der er et groft organisationsfjendtligt selskab. Og det er en fundamental menneskeret, at man har lov til at danne en fagforening og organisere sig sammen med sine kammerater. Det respekterer de ikke, og derfor havner de også på kapitalforvalteres negativliste, ikke på en dialogliste. Skulle der ske det magiske, at Ryan Air eller Gazprom eller Lukoil eller andre tager en fornuftig beslutning og ændrer forretningsmodel, så har vi heldigvis en ny situation, og så vil vi kunne gå både i dialog med dem og investere og så videre. Men vi kan ikke tiltræde, der er for meget tøven på trods af de gode intentioner. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Lars Boje Mathiesen: Lige til det der med, så betyder det noget, hvis Aarhus trækker sig ud af de her? Vi skal måske heller ikke give os selv mere magt i de her investeringer, som vi laver med de beløb i forhold til et verdensmarked. Og slet ikke når vi deler det ud på de her seks forskellige investeringsforeninger. Så har vi måske ikke, jeg tror ikke, at det giver noget som helst skvulp i markedet. Det gør det, hvis der er nok, absolut, det anerkender jeg fuldt ud, at det kan. Men at vi i Aarhus Kommune vælger at gøre det, det tror jeg ikke, at det har den store betydning, hvis jeg må være ærlig. Omkring det der med fossile brændstoffer og sådan noget. Mærsk Olie bidrager med rigtig mange milliarder til statskassen, som ja som vi absolut også har brug for i de kommende år. Og det er jo, vi arbejder hen mod en anden måde, forhåbentligt ikke på Paris-tallene, men mod noget andet, det gør vi absolut. Når jeg rejste det røde flag og jeg håber, at man tager det med i de beslutninger, og man håber, at man sender det signal til de her selskaber nu, som selvfølgelig lever af det her. Men det er at have en forståelse af, og jeg mangler måske lidt at høre om strategien, om og hvornår kommunen vil trække pengene ud igen. 11
Altså hvor store tab? Hvornår er det vi siger tab nok, nu trækker vi pengene ud og tager det tab, som vi så får? Hvad taler vi her, taler vi 20 procent, 30 procent? Altså det er jo en korrektion af markedet på 25-30 procent vil ikke være unormalt, hvis når, altså. Jeg savner måske lige at få lidt mere omkring det der, hvornår er det, at vi tillader det? Selvfølgelig bliver det en løbende beslutning og dialog sammen med de der, men jeg synes også, at vi som byråd og borgerne har ret til at vide lidt omkring de retningslinjer for, hvornår vi har tænkt os at sige, okay vi passer på jeres penge, nu har vi tabt de her penge, men vi vil ikke risikere at tabe flere. Bare lige helt ultrakort til Venstres ordfører, altså nu skifter man så en forkert præmis ud med en anden forkert præmis. Altså, der ligger ikke nogen beslutninger i byrådet om, at man ikke må bruge lavprisselskaber, så derfor kan man ikke bygge en argumentation op over, at vi skulle have sådan en beslutning eller skulle have sendt sådan et signal. I forhold til det konkrete tror jeg, at man er nødt til at være specifik i forhold til, hvad det er for en, kan man sige, nogle alternative man måtte have brugt til nogle andre billigere i forbindelse med studieture. Det har jeg ikke kendskab til. Men det kan da undersøges, hvis det er vigtigt. Til det sidste som kommer fra Lars Boje Mathiesen, altså vi kan godt prøve at give en orientering i Økonomiudvalget på et af de kommende møder, hvor vi går i endnu flere detaljer med, hvad er det for nogle, hvad hedder sådan noget, stoploss-rammer, man lægger ind. Men grundlæggende er det, vi jo gør som kommune, det er at udbyde nogle af vores likvide midler til investeringsforeninger, som så byder ind med det de nu kan, og så er det deres opgave at forvalte midlerne bedst muligt. Så det er i virkeligheden jo dem, der sidder og træffer de her beslutninger ud fra en betragtning om, at hvis de træffer de forkerte beslutninger, jamen så har de os ikke som kunde så længe. Men jeg er klar over, at der er nuancer i diskussionen. Men det er bare for at sige det generelle princip, og vi kan tage det i Økonomiudvalget på et senere tidspunkt, hvis der er interesse for det. Godt. Jeg tror, jeg vil tillade mig at konkludere nu på diskussionen og sige, der er opbakning til sag nummer 10. Sagerne 11 og 12 er der ikke opbakning til, og derfor er det sag 10, der er opbakning til, som den ligger med udvalgserklæringens påtegning. Og så i øvrigt tilkendegive over for byrådet, at jeg synes, at vi skal lave en løbende opfølgning på det her i Økonomiudvalget. Nu har der været stor interesse for det, og det er også relativ nyt. Og kommer man i besiddelse af informationer i forhold til nogle af de selskaber, der er investeret i via vores investeringsforeninger, hvor man er i tvivl, så kom med det, og så samler vi det op, for så kan vi jo rejse det over for vores kapitalforvaltere. Så kan det jo i sidste ende resultere i, at de kommer på en negativliste, hvis de ikke lytter i den dialog, der så vil være afstedkommet. Yes. Med de bemærkninger så er sag 10 tiltrådt, og 11 og 12 er faldet. 12