2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene:

Relaterede dokumenter
1. Landbruget i samfundet

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

10. Resultatopgørelse

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

LANDBRUGSØKONOMI OPGAVEHÆFTE

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt

Kontonummer. Produktionsværdi (Saldo) (sp 10) Mælk (Saldo) 3880 (sp 11)

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

11. Balance og egenkapital

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Intern regnskab Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr : Internt regnskab

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Overblik. Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha

Tabel 2. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og slagtesvin, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 4. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med produktion af slagtesvin, opdelt efter antal producerede slagtesvin

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Rentabilitet i svineproduktion

GÅRDEJER LARS LANDMAND AGRO FOOD PARK AARHUS N

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H.

Regnskabsresultater ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2017

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3. Malkekvæg. Resultater fra heltidsbrug med malkekvæg af stor race, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkastandel til kapital

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Kontering i forbindelse med ABC projekt ved Dansk Kvæg

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Økonomiske resultater for 2016

Forventede resultater for v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Rentabilitet i svineproduktion

Intern regnskab Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr : Internt regnskab

Regnskabsresultater 2017

Regnskabsresultater 2016

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Tørkens forventede økonomiske betydning for det bornholmske landbrug i 2018 og 2019.

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise

Statusseddel. Tomme ejendomme Periode: Agro Food Park 15 Skejby 8200 Århus N

STATUSOPLYSNINGER pr. 31 /

Cost4Milk Økonomikonference 7. februar v. Aage Nielsen, kvægrådgiver

Business Check ÆGPRODUKTION Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2015

Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann

KONCERN OVERSIGT 2014 FOR I/S HOVED- & NØGLETAL

Økonomien for planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter

Kend din fremstillingspris d. 27. nov Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

LOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde, Aulum den 27. februar 2019

DLBR Kortperiodisk opgørelse. Konteringsguide til Ø90, Version 2.0

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.

University of Copenhagen

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2009

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER

Smågriseproducenterne

Økonomien i planteavlsbedrifter

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn

Økologisk svineproduktion

Opnået

Sådan benchmarker vi!

Business Check Mark viser, om du tjener penge på at producere i marken. Business Check Mark er en individuel benchmarking af større markbedrifter.

KOM GODT I GANG MED DASHBOARDET

DLBR Økonomi. Business Check. Svin med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

LOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018

SVINE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær

LOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018

Over Slagtesvin. Gruppering Alle Slagtesvin Slagtesvin. Slagtesvin

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE Et naturligt valg for det professionelle landbrug

GÅRDEJER LARS LANDMAND AGRO FOOD PARK AARHUS N

GÅRDEJER LARS LANDMAND AGRO FOOD PARK AARHUS N

Smågriseproducenterne

SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER

VEJLEDNINGER TIL DRIFTSGRENSANALYSER OG Ø90 BENCHMARKING 2015 REGNSKABER

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Fremstillingspris skind. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE

SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØKOLOGIKALKULER 2010 En- Året 2010 Året 2011 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

ABC i svineproduktionen

Business Check Slagtekyllinger 2012

Tabel 11 - Slagtekyllinger Gruppering

SAGRO Svin. Økonomikonference 2018

- og kan rådgivningssystemet levere

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

PLANTE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulent Niels Reinhard Jensen og planterådgiver Jacob Møller

GÅRDEJER LARS LANDMAND AGRO FOOD PARK AARHUS N

KLAR TIL BUDGET 2016 TIRSDAG D. 22. SEPTEMBER Et naturligt valg for det professionelle landbrug

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Transkript:

11 2. Dækningsbidrag Opgave 2.1. Produktionsgrene Giv eksempler på produktionsgrene: på en kvægejendom: Malkekøer - Kvieopdræt Slagtekalve Ungtyre på en svineejendom: Sohold Smågrise Slagtesvin på en planteavlsejendom: Slagteafgrøder: Hvede Byg Raps Græsfrø Grovfoder: Majs Græs Helsæd Roer Opgave 2.2. Intern omsætning A) Hvad forstås ved intern omsætning på en landbrugsbedrift? Produkter, der overføres fra en produktionsgren på bedriften til en anden produktionsgren på samme bedrift. B) Giv eksempler på intern omsætning: på en kvægejendom: Foderenheder fra majsmark til mælkeproduktion. Kælvekvier fra kvieopdræt til mælkeproduktion. Gylle fra malkekøer til markbrug.

12 2. Dækningsbidrag på en svineejendom: Foderkorn fra hvedemark til slagtesvin. 30 kg grise fra smågriseproduktion til slagtesvin. Gylle fra sohold til markbrug. på en fjerkræejendom: Foderkorn fra hvedemark til slagtekyllingeproduktion. Gødning fra ægproduktion til markbrug. Opgave 2.3. Besætningsforskydning På en landbrugsbedrift produceres mælk, smågrise og slagtesvin. A) Find den samlede besætningsforskydning ud fra tallene i nedenstående skema: Værdi, kr. pr. 31/12 Værdi, kr. pr. 1/1 Besætningsforskydning Køer 310.800 298.600 12.200 Kvier 145.500 146.900-1.400 Kalve 53.700 65.100-11.400 Søer, gylte og polte 255.800 259.700-3.900 Smågrise 216.700 214.800 1.900 Slagtesvin 61.400 66.000-4.600 I alt 1.043.900 1.051.100-7.200 Besætningsværdi 31/12 1.043.900 Besætningsværdi 1/1 1.051.100 Samlet besætningsforskydning -7.200 B) Er besætningsforskydningen positiv eller negativ? Negativ. C) Hvordan påvirker besætningsforskydningen dækningsbidraget? Dækningsbidraget bliver mindre.

2. Dækningsbidrag 13 Opgave 2.4. Dækningsbidrag i økologisk ægproduktion På et landbrug med økologisk ægproduktion er der registreret følgende: Salg af æg (610.000 kr.), fuldfoder (278.500 kr.), grovfoder (6.300 kr.) og øvrige omkostninger (76.000 kr.). Besætningsværdien faldt med 12.500 kr. fra primo til ultimo. A) Hvor stort er bruttoudbyttet? 610.000 kr. -12.500 kr. = 597.500 kr B) Hvor meget udgør foderudgifterne? 610.000 kr. -12.500 kr. = 597.500 kr C) Nævn et par eksempler på øvrige omkostninger i økologisk ægproduktion: F.eks. dyrlæge, strøelse D) Hvad bliver det samlede dækningsbidrag? 597.500 kr. - 360.800 kr. = 236.700 kr. Besætningens størrelse er på 1.825 høner. E) Hvad bliver dækningsbidraget pr. høne? 236.700 kr./1.825 = 130 kr. Opgave 2.5. Dækningsbidrag i minkbesætning En minkavler solgte et år skind for 625.000 kr. Foderudgifterne udgjorde 140.000 kr. Der blev brugt 10.000 kr. på dyrlæge og 35.000 kr. på diverse. Besætningsværdien primo var 572.400 kr. og ultimo 586.000 kr. A) Hvad blev det samlede dækningsbidrag? 638.600 kr. - 45.000 kr. = 593.600 kr. Besætningens størrelse var på 2.385 tæver, og antal producerede skind var 11.995. B) Beregn dækningsbidraget pr. minktæve: 593.600 kr./2.385 = 249 kr. C) Hvor mange skind blev der i gennemsnit produceret pr. tæve? 11.995/2.385 = 5 D) Beregn dækningsbidraget pr. minkskind: 593.600 kr./11.995 = 49 kr.

14 2. Dækningsbidrag Opgave 2.6. Årets udbytte (byg og ærter) En landmand vil opgøre årets udbytte ved produktion af byg og ærter. A) Ved årets begyndelse var beholdningen af byg på 1.650 kg. I løbet af året er der solgt 98.200 kg, og 12.000 kg er opfodret, dvs. brugt internt på bedriften. Ved årets slutning er beholdningen 2.400 kg. Hvor stort har årets udbytte været? 98.200 + 12.000-1.650 + 2.400 = 110.950 kg B) Ved årets begyndelse var beholdningen af ærter på 46.100 kg. I løbet af året er der solgt 57.500 kg, og ved årets slutning er beholdningen 26.800 kg. Hvor stort har årets udbytte været? 57.500-46.100 + 26.800 = 38.200 kg Opgave 2.7. Årets forbrug (foder og handelsgødning) En landmand vil opgøre årets forbrug af foder og handelsgødning. A) Ved årets begyndelse var foderbeholdningen på 2.500 kg. I løbet af året er der indkøbt 119.500 kg, og ved årets slutning er beholdningen 3.300 kg. Hvor stort har foderforbruget været? 119.500 + 2.500-3.300 = 118.700 kg B) Ved årets begyndelse var beholdningen af handelsgødning på 28.100 kg. I løbet af året er der indkøbt 41.300 kg, og ved årets slutning er beholdningen 24.900 kg. Hvor stort har forbruget af handelsgødning været? 41.300 + 28.100-24.900 = 44.500 kg

2. Dækningsbidrag 15 Opgave 2.8. Stykomkostninger A) Giv eksempler på stykomkostninger på en landbrugsbedrift med planteavl. Udsæd - Handelsgødning - Husdyrgødning - Planteværn - Bindegarn - Planteavlsrådgivning B) Giv eksempler på stykomkostninger på en landbrugsbedrift med svineproduktion. Foder, f.eks. tilskudsfoder, byg, hvede og smågriseblanding - Dyrlæge - E-kontrol - Destruktionsomkostninger - Halm - Avl - Inseminering C) Giv eksempler på stykomkostninger på en landbrugsbedrift med mælkeproduktion. Foder, f.eks. kraftfoder, byg, afgræsning, græsensilage og majsensilage - Halm - Dyrlæge - Avl -Kontrol - Rådgivning - Klovbeskæring Opgave 2.9. Årets omkostning til C-blanding Der foreligger følgende oplysninger om en mælkeproducents C-blanding: Primo: værdi af beholdning 2.000 kr. Ultimo: værdi af beholdning 4.500 kr. I årets løb har han fået leveret C-blanding for 210.000 kr. Hvor meget er årets omkostning til C-blanding? 210.000 + 2.000-4.500 = 207.500 kr. Opgave 2.10. Årets omkostning til tilskudsfoder Der foreligger følgende oplysninger om en svineavlers tilskudsfoder: Værdi af beholdning: primo 20.300 kr. og ultimo 16.100 kr. I årets løb har han fået leveret tilskudsfoder for 245.000 kr. Hvor meget er årets omkostning til tilskudsfoder? 245.000 + 20.300-16.100 = 249.200 kr.

16 2. Dækningsbidrag Opgave 2.11. Årets omkostning til planteværn Et landbrug har i et regnskabsår fået leveret planteværnsmidler for 43.000 kr. Primo var beholdningen værdisat til 1.500 kr., og ultimo var beholdningsværdien 0 kr. Hvor meget udgør dette landbrugs planteværnsomkostninger i regnskabsåret? 43.000 + 1.500 = 44.500 kr. Opgave 2.12. Årets bruttoudbytte i hvede En planteavler har solgt hvede for 225.000 kr. i et regnskabsår. Værdien af kornbeholdningen var ved årets start 31.000 kr. og ved årets slutning 38.000 kr. Hvor meget er værdien af årets hvedehøst? 225.000-31.000 + 38.000 = 232.000 kr. Opgave 2.13. Dækningsbidrag Der foreligger følgende oplysninger om en landmands udbytte og stykomkostninger: Besætningsforskydning + 12.800 kr. Foderomkostninger 516.850 kr. Udsæd 184.500 kr. Gødning 140.400 kr. Salg af produkter 1.398.050 kr. Dyrlæge 74.400 kr. Planteværn 105.200 kr. Beholdningsændring (gødning) - 21.600 kr. Beregn landmandens dækningsbidrag i nedenstående skema. Salg 1.398.050 Besætningsforskydning 12.800 Udbytte i alt 1.410.850 Foder -516.850 Udsæd -184.500 Planteværn -105.200 Gødning (140.400 + 21.600) -162.000 Dyrlæge -74.400 Stykomkostninger i alt -1.042.950 Dækningsbidrag 367.900

2. Dækningsbidrag 17 Opgave 2.14. Dækningsbidrag Der foreligger følgende oplysninger fra et landbrug: Betalt foder 1.040.000 kr. Salg af produkter 2.680.000 kr. Beholdningsændring (foder) - 20.000 kr. Beholdningsændring (salgskorn) 3.000 kr. Dyrlæge 51.000 kr. Udsæd 65.000 kr. Planteværn 36.000 kr. Beholdningsændring (udsæd) - 2.000 kr. Maskinstationsindtægt 8.500 kr. Gødning 19.000 kr. Beholdningsændring (gødning) + 2.000 kr. Endvidere kan det oplyses, at besætningsværdien primo var 820.000 kr. og ultimo 845.000 kr. Beregn landmandens dækningsbidrag: Salg (2.680.000 + 3.000) 2.683.000 Maskinstation 8.500 Besætningsforskydning 25.000 Bruttoudbytte: 2.716.500 Foder (1.040.000 + 20.000) -1.060.000 Udsæd (65.000 + 2.000) -67.000 Planteværn -36.000 Gødning (19.000-2.000) -17.000 Dyrlæge -51.000 Stykomkostninger i alt: -1.231.000 Dækningsbidrag 1.485.500 Opgave 2.15. Repetition Rigtigt eller forkert! Bruttoudbyttet er værdien af den samlede produktion. Alle omkostninger regnes med i dækningsbidraget. Indtægter fra maskinstationsarbejde indgår i dækningsbidraget. Dækningsbidraget skal kunne dække de faste omkostninger. Indkøb af husdyr er en stykomkostning. Brændstof er en stykomkostning. Besætningsforskydning kan være negativ. Stykomkostninger afhænger af produktionens størrelse. Bruttoudbytte Stykomkostninger = Dækningsbidrag. Slagtesvin er en produktionsgren. Fodring af køer med eget grovfoder er en intern omsætning. Rigtigt Forkert