11 12 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 19. januar kl. 19.30 Schuberts 1. & Brahms' 1. DR SymfoniOrkestret Dirigent: Yan Pascal Tortelier Solist: Arabella Steinbacher, violin Pro
Program Koncerthuset 2008/09 2011/12 2 TORSDAGSKONCERT Torsdag 19. januar 2012 kl. 19.30 DR SymfoniOrkestret Dirigent: Yan Pascal Tortelier Solist: Arabella Steinbacher, violin Koncertmester: Christina Åstrand Koncerten sendes direkte i P2 KLASSISK (FM og DAB) og genudsendes søndag 22/1 kl. 12.15 på P2 KLAS- SISK (DAB) Franz Schubert (1797-1828) Symfoni nr. 1, D-dur, D 82 (1813) I. Adagio Allegro vivace II. Andante III. Menuetto. Allegro IV. Allegro vivace Varighed: ca. 30 Dmitrij Sjostakovitj (1906-1975) Violinkoncert nr. 2, cis-mol, op. 129 (1967) I. Moderato II. Adagio III. Adagio Allegro Varighed: ca. 29 Pause: ca. 20.35 Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl. 18.30-19.00 i koncertsalen med P2-værten Svend Rastrup Andersen, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten I koncertpausen: I Venneforeningens bod i foyeren er der mulighed for at snakke med musikere fra orkestret og købe de seneste cd-udgivelser Johannes Brahms (1833-1897) Symfoni nr. 1, c-mol, op. 68 (1862-1876) I. Un poco sostenuto Allegro Meno allegro II. Andante sostenuto III. Un poco allegretto e grazioso IV. Adagio Più andante Allegro non troppo, ma con brio Più allegro Varighed: ca. 45 Ensemblechef: Kim Bohr Orkesterchef: Ole Bækhøj Producent: Curt Kollavik-Jensen Producer: Morten Mogensen Teknik: Jan Oldrup Regissør: Henrik Overgaard Kristensen Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Team Rapo
Værker Koncerthuset 2011/12 3 I aften begynder DR SymfoniOrkestret en sjælden opdagelsesrejse gennem alle Schuberts ni symfonier. Både de berømte og de oversete og den ufuldendte. Rejsen begynder ved begyndelsen: Schuberts 1. Symfoni. Franz Schubert: Symfoni nr. 1 Af Jens Cornelius Schubert nåede at skrive 1.000 stykker musik inden sin død som bare 31-årig. På grund af sin smukke sangstemme blev Schubert som dreng optaget på en meget fin skole i Wien. Her blev han præsenteret for værker af Haydn og Mozart, og han blev undervist i musik af komponisten Salieri (der uretmæssigt blev kendt som skurk i Mozart-filmen Amadeus). Han forsynede Schubert med rigelige mængder blankt nodepapir, og i teenageårene stod det klart, at den indelukkede, nørdede dreng havde stort talent for at komponere. Han er et geni! skrev Salieri begejstret. Han kan komponere alt: Sange, messer, strygekvartetter Det er ikke tilfældigt, at ordet symfonier ikke blev nævnt, for Schubert interesserede sig ikke meget for orkestermusik. Det var mest en pligt, en slags 'køreprøve' for en spirende komponist. Da Schubert som 14-årig forsøgte at skrive en symfoni, gik han i stå allerede i 1. sats. Og opgaven var stadig meget stor, da han som 16-årig prøvede igen. 1. Symfoni begynder med en statelig indledning, ligesom i de nyeste symfonier af Haydn. Anden sats har Mozart som model, helt konkret den langsomme sats fra Mozarts Symfoni nr. 38. Beethovens revolutionerende symfonier kendte Schubert ikke så meget til. Men noget tyder på, at han havde hørt 3. Symfoni, Eroica-symfonien. Et af temaerne i Schuberts førstesats er nemlig stjålet direkte fra Beethoven-symfoniens finale. Til allersidst skrev han i manuskriptet: Finis et fin (Færdig og slut). Schubert havde fuldendt sin 1. Symfoni, og samtidig afsluttede han sin skolegang. Der er nok ingen 16-årig, der har skrevet en bedre symfoni end denne. Ikke engang Mozart. Med sin 1. Symfoni viste Schubert, at han nu var komplet som komponist. Men ingen, ikke engang Schubert selv, kunne ane, hvor uendelig langt han ville udvikle sig de følgende år.
Værker Koncerthuset 2011/12 4 Dmitrij Sjostakovitj: Violinkoncert nr. 2 Alle Sjostakovitjs koncerter for violin, cello og klaver bliver spillet af DR SymfoniOrkestret i denne sæson. Det giver en sjælden lejlighed til at høre hans sidste instrumentalkoncert den intense, men oversete Violinkoncert nr. 2. Da Sjostakovitj skrev sin Violinkoncert nr. 2 i 1967, var han en mærket mand. Han var tynget af at have levet under ekstreme politiske spændinger og var desuden ramt af både hjerteanfald og gigt. Men han fortsatte med at komponere, og i sit sidste tiår skrev han musik, hvor alt overflødigt er skåret fra. Illusionsløse værker af en kunstner, der kobler sig fra den ydre verden. Violinkoncert nr. 2 blev skrevet som fødselsdagsgave til den store sovjetiske violinist David Oistrakh, der også havde uropført 1. Violinkoncert. Et andet særkende ved Sjostakovitjs sidste år er hans brug af musikalske citater. I Violinkoncert nr. 2 citerer han sin egen 5. Symfoni, der 30 år tidligere havde reddet ham under Stalins tyranni. Selve tonearten i violinkoncerten, cis-mol, rummer også en hilsen: Både til Beethovens mystiske alderdomsværk, Strygekvartetten i cis-mol, op. 131, og til Mahlers dramatiske 5. Symfoni i cis-mol, som Sjostakovitj oplevede et stærkt åndsfællesskab med. Så skidt med at cis-mol er en meget akavet toneart at spille på violin! Hvor 1. Violinkoncert fra 1948 er et stort anlagt værk med teatralske scener, er 2. Violinkoncert langt mere abstrakt. Hele værket er indvendigt: En 'stream-of-consciousness', hvor grublerierne afføder nye grublerier. Ofte svinger tankegangen over i et kodet sprog med lukkede spørgsmål og svar. Andre gange afbrydes tankerne af underbevidste distraktioner, fx en march, der dukker op i 1. sats. Orkestreringen er chokerende enkel. Og solostemmen minder mest af alt om en monolog, fortalt med lange fraser og ensartet rytmik. Alle tre satser kulminerer med øjeblikke, hvor solisten befinder sig helt alene. Det er en nyfortolkning af den traditionelle violinkoncert, hvor solisten som højdepunkt får en solo til at opvise sin kunnen. Hos Sjostakovitj bliver det i stedet til et billede på solistens isolation. Og når den langsomme 2. sats glider direkte videre til 'den festlige finale', er tonen alt andet end munter. Lystigheden er påtaget, og slagtøjets groteske smæld understreger som grimasser hver en vrængende pointe.
Værker Koncerthuset 2011/12 5 Johannes Brahms: Symfoni nr. 1 Efter at Brahms blev færdig med sin 1. Symfoni, skrev han tre til på få år. Det blev en hård fødsel. 14 år tog det, selv om alle vidste, at Brahms var som skabt til at skrive en symfoni. Brahms var som ganske ung blevet udråbt som fornyeren af den klassiske tradition. Som det næste led i kongerækken fra Haydn, Mozart, Beethoven og Schubert. Desværre fik Brahms præstationsangst af den profeti. Ingen ved, hvad det vil sige at have hans skridt bag sig, sagde Brahms og hentydede til Beethoven, symfoniens mester over dem alle. Brahms var ikke alene med synspunktet. Også Wagner mente, at det var blevet umuligt at skrive symfonier efter Beethovens store 9. Symfoni. Wagner mente, at fremtidens musik i stedet måtte findes inden for opera. Og i 1876, da Brahms endelig kunne præsentere sin 1. Symfoni, havde Wagner premiere på sin firedobbelte opera Nibelungens ring. Wagners operaer er store, men også Brahms 1. Symfoni er som et bjerg. Den er i c-mol, samme toneart som Beethoven brugte i sine mest stridbare værker. Og der kæmpes hos Brahms, lige fra indledningens ophobning af uro og truende spændinger. Brahms lader symfonien udvikle sig fra mørket mod lyset. Det havde han lært af Beethovens Skæbnesymfoni. Andensatsen kommer som en befrielse, og en pastoral fred sænker sig beroligende over musikken. Freden fortsætter i tredjesatsen, et vidunderligt intermezzo med et skær af folkemusik over sig. Men ikke kun Beethoven var en belastning for Brahms. Det samme var kærligheden. Brahms havde i mange år været dybt betaget af sin mentor Schumanns kone, pianistinden Clara Schumann. Efter Schumanns tragiske død blev følelserne mellem de to svære at styre. Årelange korrespondancer og møder endte med, at Brahms trak sig. Han forblev ungkarl hele livet. Første tegn på en forsoning mellem ham og Clara kom, da Brahms sendte hende en musikalsk hilsen fra en sommerferie. Et lille hornsignal med en poetisk tekst som kærlig hilsen. Den lille hornmelodi bruger Brahms som forløsning af symfoniens spændinger. Temaet bryder igennem sidstesatsen som en skøn hymne, der hilser både Clara og Beethoven, der sluttede sin sidste symfoni af med hymnen Ode an die Freude. Brahms havde løst opgaven og den sidste symfoni var endnu ikke skrevet.
Dirigent Koncerthuset 2011/12 6 Dirigent Yan Pascal Tortelier Den franske dirigent Yan Pascal Tortelier kommer fra en berømt musikalsk familie. Hans far var den legendariske cellist Paul Tortelier. Og der var lagt an til en musikerkarriere for Yan Pascal fra begyndelsen. Som dreng spillede han violin, og da han var bare 14 år debuterede han som solist og vandt også Pariserkonservatoriets førstepris. Ved siden af studerede han musikteori og komposition hos Nadia Boulanger, en af det 20. århundredes vigtigste musikalske pædagoger. Få år senere gik han i gang med at studere direktion, og i slutningen af 1970 erne valgte han side: Han ville være dirigent, ikke violinsolist. Yan Pascal Tortelier Fransk dirigent, født 1947 i Paris Søn af den legendariske cellist Paul Tortelier Chefdirigent for São Paolo Symfoniorkester Fra 1992 til 2003 chefdirigent for BBC's Filharmoniske Orkester, hvor han nu har titel af æresdirigent Yan Pascal Tortelier har gennem mange år haft base i Storbritannien. Han har været chefdirigent for Ulster Orkestret i Belfast og i hele 11 år chefdirigent for BBC's Filharmoniske Orkester. Det engelske plademærke Chandos har gennem mange år haft Yan Pascal Tortelier som 'husdirigent', og han har indspillet utallige cd er. Siden sin britiske periode har Yan Pascal Tortelier været 1. gæstedirigent for Pittsburgh Symfonikerne i USA. I dag er han chefdirigent for São Paulo Symfoniorkestret i Brasilien. Det lyder fjernt, men Brasilien er også på det musikalske område en nation i eksplosiv udvikling. Hvor godt det brasilianske orkester spiller, beviste Yan Pascal Tortelier for sit europæiske publikum i sidste sæson, hvor han tog orkestret på Europaturné til bl.a. Wiens Musikverein og Salzburgs Festspilhus. I denne sæson skal Yan Pascal Tortelier dirigere Skt. Petersborg Filharmonikerne, Dresden Filharmonikerne og Baltimore Symfoniorkester, og sidst på året tager han med London Filharmonikerne på turné rundt i Kina.
Solist Koncerthuset 2011/12 7 Solist Arabella Steinbacher Violinisten Arabella Steinbacher fra München er en af Tysklands bedst kendte klassiske solister og optræder nu omsider i Danmark for første gang. Hun er halvt tysk, halvt japansk og er vokset op i en musikerfamilie. Hun begyndte at spille violin efter Suzuki-metoden som tre-årig, og i en alder af ni blev hun den yngste elev på Musikhøjskolen i München. Arabella Steinbacher husker sig selv som et hyperaktivt barn, og faktisk øvede hun sig også så flittigt på klaver, at hun som 16-årig spillede Gershwins virtuose Rhapsody in Blue til sin bifagseksamen. Arabella Steinbacher Tysk/japansk violinist, født 1981 i München En af Tysklands mest kendte klassiske musikere Har indspillet 10 cd er, senest musik af Brahms Arabella Steinbacher indspiller eksklusivt for PentaTone Classics og repræsenteres internationalt af IMG Artists Siden 2001 har violinstjernen Anne-Sophie Mutter været hendes mentor. Et andet forbillede er den nu 89-årige violinlegende Ivry Gitlis, med hvem Arabella Steinbacher deler en overraskende hang til kaos og improvisation. Jeg har det bedst, når alting flyder omkring mig, siger hun selv og afviser sit image som Frøken Perfekt. Arabella Steinbachers karriere i dag er spredt over hele Europa, Nordamerika og Asien. Kalenderen er fuldt pakket: I efteråret har han hun været solist med Israel Filharmonikerne, Dresdens Statskapel og Berlins Radiosymfoniorkester. Hun er just hjemkommet fra en stor USA-turné, hvor hun har spillet Beethovens Violinkoncert med Philadelphia Orkestret. I næste uge tager hun videre til Moskva, hvor hun skal indspille Prokofjevs Violinkoncert nr. 1 sammen med Det russiske Nationalorkester. Efterhånden har Arabella Steinbacher indspillet adskillige cd er, senest Brahms Violinkoncert, dirigeret af Fabio Luisi. Hun spiller på en kostbar Stradivarius udlånt til hende af en stor japansk fond.
Adresse: Emil Holms Kanal 20 0999 København C Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: koncerthuset@dr.dk Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Garderobe Overtøj og større tasker skal af sikkerhedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i en bemandet garderobe. Toiletforhold Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. I niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren ved Studie 4. I niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. Endvidere findes der toiletter på 3. niveau v. parterre-indgang (mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen. Forudbestilling af pausedrink HUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i pausen. Pause Pausen varer 30 minutter, og vi ringer ind 10-7 - 5 minutter, før dørene lukker til salen. Til og fra Koncerthuset Du kan læse mere om transport og parkering på www.dr.dk/koncerthuset/praktisk-info/. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med nedsatte funktioner. DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Nordea Danmark er sponsor for Koncerthuset www.dr.dk/koncerthuset www.dr.dk/drso