DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017

Relaterede dokumenter
DM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015

DM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Succes grundlægges i drægtighedsstalden

DM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

Hvornår og hvorfor skal jeg

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

DM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

FODRING AF SUPERSOEN. Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

Skuldersår En gave i en grim indpakning?

Fodringsstrategier for diegivende søer

Foderkurver til diegivende søer

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

Antal blandinger til fremtidens sohold

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

SENESTE NYT OM SOFODRING

Høj produktivitet med løse søer i farestalden

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

EKSTRA FODER, FIBRE OG PROTEIN ØGER IKKE FØDSELSVÆGTEN ELLER PATTEGRISEOVERLEVELSEN

IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

Erdedanskesøerblevetforstore?

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Fosterudvikling hos højtydende danske søer

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Farestier til løse søer

Hvordan hjælper vi soen med at. passe flere grise? Marie Louise Madelung Pedersen. Årsmøde i Vet Team d. 20. november 2018

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

Rygspækscanning af søer. Årsmøde Svinevet 2013 Fagdyrlæge Kristian T. Havn

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

Viden, værdi og samspil

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

Viden, værdi og samspil

Flushing af polte. Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet. Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018

Optimal fodring af soen før og efter faring

Lysinnorm til diegivende søer

- så den kan passe 15 grise

FODER - DECEMBER 2018

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

Præsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010

FRAVÆNNING UDEN ZINK ERFARINGER FRA STALDGANGEN

EKSTRA FODER OMKRING FARING OG I FØRSTE DIEGIVNINGSUGE

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

Hold på søerne Kirsten Kyndesen, Bornholms Landbrug

Valinnorm til diegivende søer

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation

Farestalden og soen omkring faring. Ved dyrlægerne Mia Qvist Pawlowski og Ann Kirstine Ballebye Lind

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

SØER BLIVER, HVAD DE SPISER

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde

Transkript:

DM I SVINEPRODUKTION - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017

DELTAGERE Bygholm Landbrugsskole Jakob Nielsen Anna Rose Compton Dalum Landbrugsskole Christian Klevin Koefoed Nataliia Kharchenko Grindsted Landbrugsskole Tanja Berwald Morten Fjord Landbrugsskolen Sjælland Isabella Østerbye Simone D. Simming Gråsten Landbrugsskole Anders Schmidt Weber Anders Nissen JU Peter Iversen Hansen Thomas Møller

REGLER Holdene skiftes til at besvare spørgsmål Der er 4 svarmuligheder til hvert spørgsmål Der skal svares inden for 15 sekunder Hvert hold kan spørge en ven om hjælp én gang Udpeges på forhånd ikke underviser Vedkommende skal være til stede i salen Point Alle starter med 1000 point Ved korrekt svar gives point Ved forkert eller manglende svar fratrækkes point Det er ikke muligt at komme under 0

SPØRGSMÅL Kend din organisation Gode patter Ha det godt Fodring til faring Liv i SoLiv Milkshake 100 200 300 400 100 200 300 400 100 200 300 400 100 200 300 400 100 200 300 400 100 200 300 400 500 500 500 500 500 500 Finalerunden

KEND DIN ORGANISATION 100 Hvem er formand for sektorbestyrelsen Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion? 1. Søren Søndergaard 2. Erik Larsen 3. Martin Merrild 4. Asger Krogsgaard

KEND DIN ORGANISATION 100 Hvem er formand for sektorbestyrelsen Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion? 1. Søren Søndergaard 2. Erik Larsen 3. Martin Merrild 4. Asger Krogsgaard

KEND DIN ORGANISATION 200 Hvem er dette? 1. Søren Søndergaard 2. Nikolaj Nørgaard 3. Erik Larsen 4. Christian Fink Hansen

KEND DIN ORGANISATION 200 Hvem er dette? 1. Søren Søndergaard 2. Nikolaj Nørgaard 3. Erik Larsen 4. Christian Fink Hansen

KEND DIN ORGANISATION 300 Hvad hedder SEGES Svineproduktions årsberetning? 1. Årsberetning 2017 2. Resultater 2017 3. Publikationer 2017 4. Faglig viden 2017

KEND DIN ORGANISATION 300 Hvad hedder SEGES Svineproduktions årsberetning? 1. Årsberetning 2017 2. Resultater 2017 3. Publikationer 2017 4. Faglig viden 2017

KEND DIN ORGANISATION 400 Hvem fra SEGES Svineproduktion fortæller her om halepositur? 1. Helle Pelant Lahrmann 2. Vivi Aarestrup Moustsen 3. Lisbeth Ulrich Hansen 4. Malene Jørgensen

KEND DIN ORGANISATION 400 Hvem fra SEGES Svineproduktion fortæller her om halepositur? 1. Helle Pelant Lahrmann 2. Vivi Aarestrup Moustsen 3. Lisbeth Ulrich Hansen 4. Malene Jørgensen

KEND DIN ORGANISATION 500 Hvem er direktør for SEGES? 1. Karen Hækkerup 2. Anne Ahrnung 3. Susanne Ejby Hansen 4. Ulla Tørnæs

KEND DIN ORGANISATION 500 Hvem er direktør for SEGES? 1. Karen Hækkerup 2. Anne Ahrnung 3. Susanne Ejby Hansen 4. Ulla Tørnæs

GODE PATTER 100 Hvad sker der, når pattegrisene har mere plads ved yveret? 1. Mælkenedlægningstiden bliver længere 2. Mindre mælk i yveret 3. Flere grise i næste kuld 4. Ingenting

GODE PATTER 100 Hvad sker der, når pattegrisene har mere plads ved yveret? 1. Mælkenedlægningstiden bliver længere 2. Mindre mælk i yveret 3. Flere grise i næste kuld 4. Ingenting

GODE PATTER 200 Hvor tit lægger soen mælk ned, når faringen er overstået? 1. Hele tiden 2. Hver 5. minut 3. Hver 20. minut 4. Hver 40. minut

GODE PATTER 200 Hvor tit lægger soen mælk ned, når faringen er overstået? 1. Hele tiden 2. Hver 5. minut 3. Hver 20. minut 4. Hver 40. minut

GODE PATTER 300 Hvilket pattepar er tættest på hinanden? 1. Pattepar 1 og 2 2. Pattepar 3 og 4 3. Pattepar 5 og 6 4. Pattepar 7 og 8

GODE PATTER 300 Hvilket pattepar er tættest på hinanden? 1. Pattepar 1 og 2 2. Pattepar 3 og 4 3. Pattepar 5 og 6 4. Pattepar 7 og 8

GODE PATTER 400 Hvad sker der, hvis en patte ikke bliver diet indenfor 24 timer efter faring? 1. Den giver mere mælk i næste laktation 2. Den giver mindre mælk i resten af laktationen 3. Den giver ingen mælk i resten af laktationen 4. Ingenting

GODE PATTER 400 Hvad sker der, hvis en patte ikke bliver diet indenfor 24 timer efter faring? 1. Den giver mere mælk i næste laktation 2. Den giver mindre mælk i resten af laktationen 3. Den giver ingen mælk i resten af laktationen 4. Ingenting

GODE PATTER 500 Hvor længe ad gangen lægger soen typisk mælk ned? 1. 8-10 sekunder 2. 30-35 sekunder 3. Ca. 1 minut 4. 2-4 minutter

GODE PATTER 500 Hvor længe ad gangen lægger soen typisk mælk ned? 1. 8-10 sekunder 2. 30-35 sekunder 3. Ca. 1 minut 4. 2-4 minutter

HA DET GODT 100 Hvor ofte skal svin minimum fodres ifølge dyreværnsloven? 1. Hver 2. dag 2. 1 gang dagligt 3. 2 gange dagligt 4. 3 gange dagligt

HA DET GODT 100 Hvor ofte skal svin minimum fodres ifølge dyreværnsloven? 1. Hver 2. dag 2. 1 gang dagligt 3. 2 gange dagligt 4. 3 gange dagligt

HA DET GODT 200 Er der krav til gulvarealet i en faresti? 1. Nej 2. Ja, mindst 1/3 skal være fast gulv 3. Ja, der skal være blødt leje 4. Ja, der skal være fast gulv til at alle pattegrise kan hvile samtidigt

HA DET GODT 200 Er der krav til gulvarealet i en faresti? 1. Nej 2. Ja, mindst 1/3 skal være fast gulv 3. Ja, der skal være blødt leje 4. Ja, der skal være fast gulv til at alle pattegrise kan hvile samtidigt

HA DET GODT 300 Hvilken af disse opfylder ikke kravet til rodemateriale? 1. Reb, der ikke rører gulvet 2. Tørfoder i automat 3. Halmhæk 4. Dybstrøelse

HA DET GODT 300 Hvilken af disse opfylder ikke kravet til rodemateriale? 1. Reb, der ikke rører gulvet 2. Tørfoder i automat 3. Halmhæk 4. Dybstrøelse

HA DET GODT 400 Hvilket stof har EU kommissionen i 2017 besluttet at forbyde om maksimalt 5 år? 1. Zink 2. Medicinsk zink 3. Medicin i foderet 4. Medicinsk kobber

HA DET GODT 400 Hvilket stof har EU kommissionen i 2017 besluttet at forbyde om maksimalt 5 år? 1. Zink 2. Medicinsk zink 3. Medicin i foderet 4. Medicinsk kobber

HA DET GODT 500 Hvor langt tid før ankomst til slagteriet må dyrene maksimalt have fastet? 1. 12 timer 2. 18 timer 3. 24 timer 4. 36 timer

HA DET GODT 500 Hvor langt tid før ankomst til slagteriet må dyrene maksimalt have fastet? 1. 12 timer 2. 18 timer 3. 24 timer 4. 36 timer

FODRING TIL FARING 100 Hvorfor kan det være en fordel at reducere foderstyrken lige inden faring? 1. For at få færre dødfødte 2. For at få flere levendefødte 3. For at undgå farefeber 4. For at søerne farer hurtigere

FODRING TIL FARING 100 Hvorfor kan det være en fordel at reducere foderstyrken lige inden faring? 1. For at få færre dødfødte 2. For at få flere levendefødte 3. For at undgå farefeber 4. For at søerne farer hurtigere

FODRING TIL FARING 200 Hvilken foderstyrke skal søer indsættes på, når de indsættes i farestalden 3 dage før forventet faring? 1. Som i løbeafdelingen 2. Som i drægtighedsstalden 3. De skal sættes ned til 1,5 FEso/dag 4. De skal sættes ned til 2,5 FEso/dag

FODRING TIL FARING 200 Hvilken foderstyrke skal søer indsættes på, når de indsættes i farestalden 3 dage før forventet faring? 1. Som i løbeafdelingen 2. Som i drægtighedsstalden 3. De skal sættes ned til 1,5 FEso/dag 4. De skal sættes ned til 2,5 FEso/dag

FODRING TIL FARING 300 Hvornår er der størst effekt af at tildele ekstra protein til diegivende søer? 1. Hvis der er problemer med langtrukne faringer 2. Hvis der er mange problemer med dødfødte 3. Når man gerne vil have flere levendefødte i næste kuld 4. Når søerne har høj mælkeydelse

FODRING TIL FARING 300 Hvornår er der størst effekt af at tildele ekstra protein til diegivende søer? 1. Hvis der er problemer med langtrukne faringer 2. Hvis der er mange problemer med dødfødte 3. Når man gerne vil have flere levendefødte i næste kuld 4. Når søerne har høj mælkeydelse

FODRING TIL FARING 400 Hvad er den anbefalede rygspæktykkelse, når soen indsættes i farestalden? 1. 7-10 mm 2. 11-14 mm 3. 16-19 mm 4. 20-23 mm

FODRING TIL FARING 400 Hvad er den anbefalede rygspæktykkelse, når soen indsættes i farestalden? 1. 7-10 mm 2. 11-14 mm 3. 16-19 mm 4. 20-23 mm

FODRING TIL FARING 500 Hvilken norm til diegivende søer blev reguleret ned i oktober 2016? 1. Standard fordøjelig råprotein 2. Standard fordøjelig lysin 3. Standard fordøjelig treonin 4. Standard fordøjelig tryptofan

FODRING TIL FARING 500 Hvilken norm til diegivende søer blev reguleret ned i oktober 2016? 1. Standard fordøjelig råprotein 2. Standard fordøjelig lysin 3. Standard fordøjelig treonin 4. Standard fordøjelig tryptofan

LIV I SOLIV 100 Hvad er branchens mål for sodødelighed i 2018? 1. 5 % 2. 9 % 3. 13 % 4. 18 %

LIV I SOLIV 100 Hvad branchens mål for sodødelighed i 2018? 1. 5 % 2. 9 % 3. 13 % 4. 18 %

LIV I SOLIV 200 Hvor mange sygestier skal der ifølge loven være til rådighed i en drægtighedsstald? 1. Det er der ingen krav til 2. 2,5 % af drægtighedspladserne 3. 5 % af drægtighedspladserne 4. 10 % af drægtighedspladserne

LIV I SOLIV 200 Hvor mange sygestier skal der ifølge loven være til rådighed i en drægtighedsstald? 1. Det er der ingen krav til 2. 2,5 % af drægtighedspladserne 3. 5 % af drægtighedspladserne 4. 10 % af drægtighedspladserne

LIV I SOLIV 300 Hvad er den hyppigste årsag til slagtning af søer? 1. Dårlig reproduktion 2. Alder 3. Benlidelser 4. Skuldersår

LIV I SOLIV 300 Hvad er den hyppigste årsag til slagtning af søer? 1. Dårlig reproduktion 2. Alder 3. Benlidelser 4. Skuldersår

LIV I SOLIV 400 Hvad er den hyppigste årsag til at søer aflives i drægtighedsperioden? 1. Omløbning 2. Skuldersår 3. Slagsmål 4. Ben- og klovproblemer

LIV I SOLIV 400 Hvad er den hyppigste årsag til at søer aflives i drægtighedsperioden? 1. Omløbning 2. Skuldersår 3. Slagsmål 4. Ben- og klovproblemer

LIV I SOLIV 500 Hvor mange penge kan der tjenes på at reducere sodødeligheden med 1 %-point (tommelfingerregel)? 1. 12,5 kr/årsso 2. 25 kr/årsso 3. 50 kr/årsso 4. 75 kr/årsso

LIV I SOLIV 500 Hvor mange penge kan der tjenes på at reducere sodødeligheden med 1 %-point (tommelfingerregel)? 1. 12,5 kr/årsso 2. 25 kr/årsso 3. 50 kr/årsso 4. 75 kr/årsso

MILKSHAKE 100 Hvilken mælkeråvare findes ikke i mælkeerstatninger? 1. Vallepulver 2. Skummetmælkspulver 3. Baby mælk 4. Skyr

MILKSHAKE 100 Hvilken mælkeråvare findes ikke i mælkeerstatninger? 1. Vallepulver 2. Skummetmælkspulver 3. Baby mælk 4. Skyr

MILKSHAKE 200 Hvad er de totale omkostninger til et mælkekopanlæg (inkl. mælkepulver)? 1. 6,5 kr pr fravænnet gris 2. 9,5 kr pr fravænnet gris 3. 12,5 kr pr fravænnet gris 4. 15,5 kr pr fravænnet gris

MILKSHAKE 200 Hvad er de totale omkostninger til et mælkekopanlæg (inkl. mælkepulver)? 1. 6,5 kr pr fravænnet gris 2. 9,5 kr pr fravænnet gris 3. 12,5 kr pr fravænnet gris 4. 15,5 kr pr fravænnet gris

MILKSHAKE 300 Hvor stor en del af pattegrisene besøger ikke mælkekoppen? 1. 20 % 2. 25 % 3. 35 % 4. 50 %

MILKSHAKE 300 Hvor stor en del af pattegrisene besøger ikke mælkekoppen? 1. 20 % 2. 25 % 3. 35 % 4. 50 %

MILKSHAKE 400 Hvad tid på døgnet besøger pattegrisene mælkekoppen mest, når de er 21 dage gamle? 1. Kl. 8 2. Kl. 11 3. Kl. 15 4. Kl. 17

MILKSHAKE 400 Hvad tid på døgnet besøger pattegrisene mælkekoppen mest, når de er 21 dage gamle? 1. Kl. 8 2. Kl. 11 3. Kl. 15 4. Kl. 17

MILKSHAKE 500 Hvor stort et antal pattegrise er soen maksimalt lagt ud med i afprøvning af mælkekopanlæg? 1. 16 2. 18 3. 20 4. 22

MILKSHAKE 500 Hvor stort et antal pattegrise er soen maksimalt lagt ud med i afprøvning af mælkekopanlæg? 1. 16 2. 18 3. 20 4. 22

FINALERUNDEN

FINALERUNDEN Regler Kategorien oplyses + antallet af optjente point Herefter satser holdene de optjente point (skriftligt) - 15 sek. Der stilles et spørgsmål, som alle besvarer (skriftligt) - 1 min. Ved rigtigt svar fordobles antallet af satsede point Ved forkert svar tabes de satsede point

FINALERUNDEN Kategorien er: Hormoner

FINALE SPØRGSMÅL Hvilket hormon giver sammentrækninger af børen så sæden kan transporteres under løbning?

FINALE SPØRGSMÅL - SVAR Hvilket hormon giver sammentrækninger af børen så sæden kan transporteres under løbning? Oxytocin

TILLYKKE TIL GRINDSTED LANDBRUGSSKOLE