EKSTRA FODER, FIBRE OG PROTEIN ØGER IKKE FØDSELSVÆGTEN ELLER PATTEGRISEOVERLEVELSEN

Transkript

1 Støttet af: EKSTRA FODER, FIBRE OG PROTEIN ØGER IKKE FØDSELSVÆGTEN ELLER PATTEGRISEOVERLEVELSEN MEDDELELSE NR Tildeling af drægtighedsfoder med 103 gram fordøjeligt protein og 5,8 gram fordøjeligt lysin samt ekstra fibre påvirkede ikke grisenes fødselsvægt eller overlevelse i en veldrevet besætning med god huldstyring. INSTITUTION: SEGES SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING FORFATTER: GUNNER SØRENSEN OG JULIE KROGSDAHL BACHE UDGIVET: 21. DECEMBER 2018 Dyregruppe: Fagområde: Søer Ernæring, Mavesundhed Sammendrag Når drægtige søer fodres efter SEGES Svineproduktions vejledninger for fodersammensætning og foderstrategi kunne fødselsvægt og pattegriseoverlevelse ikke forbedres ved at hæve den daglige forsyning med næringsstoffer i de sidste fire uger af drægtighedsperioden med: Protein: 13 % Lysin: 60 % Opløselige fibre: 50 % Uopløselige fibre: 20 % Foderstyrke: 14 % Afprøvningen blev gennemført i en besætning med elektronisk sofodring, som havde en ensartet og systematisk huldstyring, så spredningen i rygspæktykkelse ved faring var meget lav mellem søerne. Ekstra næringsstoffer i de sidste fire uger af drægtighedsperioden øgede foderomkostningerne, derfor kan det ikke anbefales i besætninger, som flytter søerne ind i farestalden fem dage før forventet faring, og har en ensartet og systematisk huldstyring. På baggrund af afprøvningen kan det dog ikke 1

2 udelukkes, at besætninger med konkurrenceprægede fodringssystemer eller sen indsættelse i farestalden kan have effekt af øget næringsstoftildeling. Baggrund SEGES Svineproduktion har i en tidligere undersøgelse vist fordelingen af grisenes fødselsvægt i kuldet og deres overlevelses chance [1]. Konklusionen var, at små grise med en fødselsvægt på under gram (17 % af de fødte grise) havde langt større risiko for at dø end grise med en fødselsvægt over gram. SEGES Svineproduktion undersøgte i 2008 proteinforsyningen i drægtighedsperiodens betydning for fødselsvægten [3] og her blev det konkluderet, at de gældende normer for protein og aminosyrer til drægtige søer var fuldt ud dækkende for søernes behov til fostrene, når de drægtige søer blev flyttet til farestalden fem dage før forventet faring. Antallet af totalfødte grise pr. kuld var 15,3 [3]. Formålet medafprøvningen var at undersøge, om ekstra tildeling af aminosyrer, der fulgte protein- og aminosyrenormen for diegivende søer i 2008 fra dag 80 i drægtighedsperioden og frem til faring kunne øge pattegrisenes fødselsvægt, samt om tildelingen påvirkede spredningen på fødselsvægten inden for kuldet. Der findes også enkelte publicerede undersøgelser af aminosyrebehovet for lysin til drægtige søer [4]. Her var konklusionen, at lysin behovet var højere i slutningen af drægtighedsperioden og at dette kun kunne imødekommes ved en fasefodring, da energiforsyningen ellers ville være for høj i slutningen af drægtighedsperioden. Det daglige behov i drægtighedsperioden blev fastsat til cirka 18 gram fordøjeligt lysin pr. dag (baseret på 14,6 totalfødte grise pr. kuld). I undersøgelsen blev behovet pr. ekstra gris fastsat til 0,2 gram fordøjeligt lysin pr. dag, hvilket betyder, at under danske forhold med cirka 20 totalfødte grise pr. kuld skulle det daglige behov være cirka 20 gram fordøjeligt lysin. En ny dansk undersøgelse [5] viste også et stigende behov for dagligt lysin i sidste del af drægtighedsperioden. Her fandt man et behov på cirka 15 gram fordøjeligt lysin pr. dag frem til dag 108 og derefter steg det markant og var fordoblet ved faring. Hvis drægtige søer underforsynes med protein og lysin op til faring, vil behovet til fosterproduktion blive dækket, ved at soen mobiliserer fra sin egen muskelmasse (og sideløbende hermed fra fedtdepoterne). Det vides også, at overskud af protein påvirker foderudnyttelsen negativt, da det overskydende protein skal udskilles. SEGES Svineproduktion har tidligere undersøgt foderstyrkens betydning for fødselsvægten i 2012 [2]. Her blev 2,5; 3,5 og 4,5 FEso pr. dag til søer fra drægtighedsdag 86 og frem til to dage før forventet faring testet. Når den daglige fodermængde blev hævet, blev den daglige næringsstofforsyning med protein, aminosyrer mv. også hævet. På baggrund af enkeltdyrsvejninger af cirka nyfødte pattegrise fordelt på cirka kuld blev det konkluderet, at tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag øgede fødselsvægten med 30 gram for den enkelte gris, når der anvendtes drægtighedsblandinger, som overholdte gældende normer for protein og aminosyrer til drægtige søer i normalt huld. Antallet af totalfødte grise pr. kuld hos søerne var 18,0 i daværende undersøgelse. 2

3 SEGES Svineproduktion har også undersøgt fibertilførslen i sen-drægtigheden og konkluderede, at ekstra fibre i sendrægtigheden reducerede såvel antallet af dødfødte grise som totaldødeligheden [6]. Gode erfaringer fra praksis har betydet, at anvendelse af roepiller i drægtighedsblandinger og diegivningsblandinger er udbredt i Danmark. Danske foderstoffirmaer arbejder løbende på at udvikle foderblandinger med et ændret indhold af protein og aminosyrer samt visse tilsætningsstoffer til sen-drægtighed, som i kombination med andre foderstyrker end de af SEGES Svineproduktion anbefalede, angives at øge grisenes gennemsnitlige fødselsvægt og reducere andelen af grise, der ved fødsel vejer <1.000 gram. Danish Agro har udviklet et koncept, hvor drægtighedsfoderet indeholder højere fiber-, protein- og aminosyreforsyning end danske anbefalinger og derudover øges foderstyrken i sidste tredjedel af drægtighedsperioden. Dette koncept anvendes i en række besætninger og erfaringerne er positive. De opnåede erfaringer bygger på før/efter sammenligninger af et stort antal vejede grise pr. besætning. Konceptet betyder højere foderomkostninger, derfor er det vigtigt at teste konceptet sideløbende med en kontrolgruppe, der fodres efter traditionel dansk fodringspraksis. Endvidere har Danish Agro valgt at tilsætte gærceller og probiotika til foderet, som menes at kunne påvirke mælkeydelsen og dermed fravænningsvægten og pattegrisedødeligheden i farestalden. Formålet med afprøvningen var at undersøge, om Danish Agro s koncept for fodring af drægtige søer medførte en stigning i den gennemsnitlige fødselsvægt af alle fødte grise i et kuld i forhold til almindelig dansk standard for fodring af drægtige søer. Samtidig blev det undersøgt, om overlevelsesraten af pattegrisene øgedes ved anvendelse af Danish Agro s koncept i forhold til standardfodring. Materiale og metode Afprøvningen blev gennemført i en besætning over en periode på 12 måneder. Besætningen havde 420 årssøer. Der anvendtes hjemmeblandet tørfoder og der tildeltes hovedsageligt frøgræs/wrap som rode- og beskæftigelsesmateriale i drægtighedsstalden. Søerne blev fodret via elektronisk sofodring (ESF) i drægtighedsstalden. Her var to rørstrenge, så søerne kunne tildeles to forskellige foderblandinger. I farestalden, som bestod af syv sektioner á 18 farestier, var det også muligt at anvende flere foderblandinger, da foderet blev udfodret som opblødt tørfoder fra et BoPil Spotmixanlæg. Gennemførelse og registreringer Søerne blev delt i to grupper ved løbning efter ørenummer, så aldersfordelingen var ens mellem søerne i de to grupper. Kontrolsøerne blev fodret med kontrolblandingerne i hele cyklus og i 3

4 forsøgsgruppen blev søerne fodret med forsøgsblandingerne i drægtigheds- og farestalden. Der blev skiftet fra drægtighedsfoder til diegivningsfoder, når søerne blev overført til farestalden i gennemsnit fem dage før forventet faring. Fodertildeling Løbestald og Drægtighedsstald: Alle søer både kontrol og forsøg - tildeltes 3,5 liter kontrolfoder to gange dagligt i løbeafdelingen, svarende til cirka 4,5 FEso pr. dag. Gyltene indgik i afprøvningen i forbindelse med indsættelse i drægtighedsstalden. De drægtige søer i begge grupper blev fodret efter foderkurverne, der er angivet i tabel 1 og 2. Det var medarbejderne i besætningen, som valgte, hvilken foderkurve den enkelte so skulle følge og om de skulle skifte foderkurve i løbet af drægtighedsperioden. Rygspækmålingerne understøttede medarbejdernes beslutning og målet var, at søerne skulle have mellem 16 og 19 mm rygspæktykkelse ved faring. Forskellen mellem strategierne i de to grupper bestod i, at foderstyrken var hævet til 4,0 FEso pr. dag fra drægtighedsdag 88 til drægtighedsdag 114 i forsøgsgruppen. Tabel 1. Foderkurver til drægtige søer (kontrol) Søer, FEso pr. dag Gylte, FEso pr. dag Drægtighedsdag Fede Middel Tynde Fede Middel Tynde Rygspæktykkelsen ved løbning, mm Over Under 13 Over Under ,5 3,0 4,0 2,3 2,3 2,5 28 2,5 3,0 4,0 2,3 2,3 2,5 33 1,8 2,3 3,7 2,4 2,5 3,0 83 1,8 2,3 3,7 2,4 2,5 3,0 88 3,5 3,5 4,0 3,3 3,3 3, ,5 3,5 4,0 3,3 3,3 3,3 Tabel 2. Foderkurver til drægtige søer (forsøg) Søer, FEso pr. dag Gylte, FEso pr. dag Drægtighedsdag Fede Middel Tynde Fede Middel Tynde Rygspæktykkelsen ved løbning, mm Over Under 13 Over Under ,5 3,0 4,0 2,3 2,3 2,5 28 2,5 3,0 4,0 2,3 2,3 2,5 33 1,8 2,3 3,7 2,4 2,5 3,0 83 1,8 2,3 3,7 2,4 2,5 3,0 88 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4, ,5 3, ,3 3,3 3,3 4

5 Fodring i farestalden Farestald: Alle søerne fulgte foderkurverne vist i tabel 3 og 4. Tabel 3. Kurver fra indsættelse i farestalden og frem til faring Dag Søer (FEso pr. dag) Gylte (FEso pr. dag) 114 3,5 3, ,0 3, ,0 3, ,0 3,0 Tabel 4. Foderstrategi til diegivende søer Dag Foderstyrke ved 14 grise hos soen (FEso pr. dag) Korrektioner ved flere eller færre hos soen 1 3,00 16 grise hos soen: 110 % foder 2 3,60 15 grise hos soen: 105 % foder 3 4,20 13 grise hos soen: 100 % foder 4 4,80 12 grise hos soen: 90 % foder 5 5,40 11 grise hos soen: 85 % foder 6 6,00 10 grise hos soen: 80 % foder 7 6,50 9 grise hos soen: 75 % foder 14 9,00 Osv. 16 9, ,50 Korrektionerne gælder fra dag , ,00 Foderforbrug Drægtighedsstalden: I foderstationerne blev foderregistreringen nulstillet for den enkelte so ved indsættelse i drægtighedsstalden. Når soen overførtes til farestalden, blev den samlede foderoptagelse i drægtighedsperioden og antal foderdage registreret. Farestalden: I Spotmix blev foderregistreringen nulstillet for den enkelte so ved indsættelse i farestalden. Ved fravænning blev den samlede foderoptagelse i diegivningsperioden + antal foderdage registreret for den enkelte so. Rygspækmåling Ved indsættelse i drægtighedsstalden, efter 5 uger, efter 10 uger og ved indsættelse i farestalden blev rygspæktykkelsen i P2 målt med en LEAN-MEATER og registreret. Billede 1 angiver punktet P2, hvor rygspækmålingen blev foretaget. P2 er punktet på den lodrette linje fra bagerste del af bagerste ribben (røde prikker) og på denne linje 7 cm ud fra rygsøjlen. De blå prikker angiver torntappene på rygsøjlen. 5

6 Billede 1. Placering af skanningspunktet P2 Fødselsvægt Alle fødte grise i kuldet blev vejet individuelt i faringsdøgnet og for hver gris blev dato, soens nummer samt om grisen blev født levende eller død registreret. Randklipning af nyfødte grise Der udvalgtes to ensartede (alder) hold á fem søer udvalgte søer - fra henholdsvis kontrol- og forsøgsgruppen i hvert ugehold. Alle levendefødte grise fra de udvalgte søer blev randklippet ved fødsel. Der anvendtes samme kuldudjævningsstrategi i begge grupper. Sofoder Kontrol- og forsøgsblandingerne var hjemmeblandet foder baseret på mineralske foderblandinger fra Vilomix. Blandingerne var optimeret af Vilomix og forsøgsblandingerne var sammensat efter Danish Agro s anvisninger. Kontrolblandingerne overholdte gældende normer for aminosyrer og mineraler pr. FEso og var sammensat efter SEGES Svineproduktions anvisninger. For aminosyrernes vedkommende var niveauet lidt højere end normen, da der blev skelet til, hvilket niveau der normalt anvendes af foderstoffirmaer og hjemmeblandere. Forsøgsblandingerne overholdte også gældende normer for aminosyrer og mineraler pr. FEso, men havde et højere indhold af aminosyrer i drægtighedsblandingen og var tilsat gærplus (gærceller og probiotika) og roepiller. Recepterne var faste i afprøvningsperioden og blev kun ændret som følge af nye kornanalyser. Recepterne er vedlagt i Appendiks 1. Foder til pattegrisene Der anvendtes samme foder til pattegrisene i farestalden og foderet tildeltes efter samme strategi i de to grupper. Foderanalyser Der blev udtaget foderprøver af både drægtigheds- og diegivningsfoderet hver tredje uge. Én gang 6

7 hver niende uge blev der udtaget en samleprøve, som blev sendt til fuldstændige foderstofanalyse for protein, fedt, aske, calcium, fosfor, lysin, methionin, cystin, treonin og FEso hos Eurofins Steins Laboratorium A/S. Statistik De primære registreringer i denne afprøvning var individuel vægt af alle fødte grise i kuldet og antal døde grise af totalfødte grise fra fødsel til fravænning pr. kuld. Totalfødte og levendefødte grise samt variable for rygspæktykkelse blev analyseret i lineære mixed modeller i SAS med proceduren proc mixed. I modellerne indgik gruppe og kuldnummer som systematiske effekter, hvor pariteter over 6 blev slået sammen, da der generelt var for få søer med over seks kuld. Hold indgik som tilfældig effekt. Modellen for rygspæktykkelse ved faring blev korrigeret for rygspæktykkelse ved løbning. I modellen for levendefødte grise blev der inkluderet en systematisk effekt af rygspæktykkelse ved faring. Individuel pattegrisvægt (vægt pr. totalfødt, levendefødt eller dødfødt) kommer fra en normalfordeling og blev analyseret i en lineær mixed model i SAS med proceduren proc mixed. Gruppe og kuldnr. indgik som systematiske effekter, dog var pariteter over 6 slået sammen, da der var få observationer af individuelle pattegrisvejninger for paritet Der blev korrigeret for totalfødte grise, og kuldet indgik som tilfældig effekt. I modellerne for vægt pr. totalfødt og vægt pr. levendefødt blev der også inkluderet en systematisk effekt af rygspæktykkelse ved løbning. Overlevelsesraten er udregnet som forskellen mellem fravænnede grise og totalfødte grise. Overlevelsen er udregnet på holdniveau med 31 gentagelser. Procent fravænnede grise ud af totalfødte (overlevelsesrate) er analyseret i en logistisk regressionsmodel i SAS med proceduren proc glimmix. Gruppe indgik som systematisk effekt og hold som tilfældig effekt. Resultater og diskussion Foderanalyserne viste rimelig god overensstemmelse mellem det forventede og analyserede indhold af næringsstoffer. Det var kendetegnende for både drægtigheds- og diegivningsblandingerne, at indholdet af protein generelt var højere end planlagt. Dette betød, at der var en niveauforskydning i de planlagte niveauer, men den planlagte forskel mellem kontrol- og forsøgsgruppen i drægtighedsperioden blev opnået. Analyseresultaterne fremgår af Appendiks 2. Alle rygspækmålingerne og den samlede foderoptagelse i drægtighedsstalden er vist i tabel 5. Besætningen gennemførte en ensartet og systematisk huldstyring og spredningerne i rygspæktykkelsen var meget lave (SEM) mellem søerne på alle fire måletidspunkter. Der var ikke forskel mellem rygspæktykkelsen i de to grupper, selv om foderstyrken blev hævet med 0,5 FEso pr. dag mere i forsøgsgruppen end i kontrolgruppen for søer fra drægtighedsdag 88 (undtagen de tynde 7

8 søer). Ud fra de registrerede foderoptagelser og gennemsnitlige foderanalyser kan det beregnes, hvad den gennemsnitlige daglige forsyning med fordøjeligt lysin til søerne har været. Kontrolsøerne fik 14,7 gram pr. dag fra drægtighedsdag 88 til 111. I samme periode fik forsøgssøerne 23,2 gram fordøjeligt lysin pr. dag, så det er lykkedes at skabe en markant forskel mellem grupperne. Fra drægtighedsdag 111 til 114 fik søerne i begge grupper 25,5 gram fordøjeligt lysin pr. dag, mens den daglige forsyning blev reduceret med cirka 4 gram, når foderstyrken blev sat ned to dage før faring. En dansk undersøgelse [5] konkluderede, at drægtige søer havde et behov på cirka 15 gram fordøjeligt lysin pr. dag frem til dag 108 og derefter steg det markant og var fordoblet ved faring, så kontrolgruppen var tæt på at opfylde dette. Tabel 5. Drægtighedsstald rygspæktykkelse og foderoptagelse Behandling Kontrol Forsøg P-værdi SEM Antal søer Rygspæktykkelse ved løbning, mm 13,2 13,3 0,554 0,10 Rygspæktykkelse 5 uger efter løbning, mm 14,3 14,4 0,673 0,10 Rygspæktykkelse 10 uger efter løbning, mm 14,7 14,7 0,544 0,10 Rygspæktykkelse ved indsættelse i farestald, mm 18,0 18,0 0,973 0,13 Dage i drægtighedsstalden Samlet foderoptagelse i drægtighedsstalden, FEso Gennemsnitlig foderoptagelse pr. dag, FEso 2,62 2, I tabel 6 er udtagningsårsagerne fra drægtighedsstalden vist og i tabel 7 er kuldresultaterne og fødselsvægten vist. Der var ikke forskel mellem grupperne, så de to forskellige foderstrategier har ikke påvirket søernes reproduktion, kuldstørrelse eller fødselsvægt. Tabel 6. Udtagning fra drægtighedsstald Behandling Kontrol Forsøg Antal søer indsat i drægtighedsstalden Udtaget til farestald Udtaget til løbeafdeling (omløber) 4 5 Udtaget til sygesti årsag ben 14 8 Udtaget til sygesti anden årsag 6 7 8

9 Tabel 7. Farestald kuldniveau Behandling Kontrol Forsøg P-værdi Antal søer Kuldnummer 3,6 3,6 Antal vejede grise i alt Totalfødte grise pr. kuld, stk. 21,0 20,8 0,482 Fødselsvægt pr. totalfødt gris, kg 1,28 1,29 0,659 Levendefødte grise pr. kuld, stk. 18,9 18,8 0,702 Fødselsvægt pr. levendefødt gris, kg 1,31 1,31 0,999 Dødfødte grise pr. kuld, stk. 2,0 1,9 0,476 Fødselsvægt pr. dødfødt gris, kg 1,01 1,05 0,240 I tabel 8 er fordelingerne af pattegrisenes fødselsvægt indenfor grupperne vist og der var ikke forskel mellem grupperne. Tabel 8. Fordeling af fødselsvægt Behandling Kontrol Forsøg Fødte pattegrise under 800 g, % 10,8 11,1 Fødte pattegrise mellem 800 og g, % 13,1 12,6 Fødte pattegrise over g, % 76,1 76,3 Levendefødte pattegrise under 800 g, % 8,4 9,0 Levendefødte pattegrise mellem 800 og 1000 g, % 12,6 12,2 Levendefødte pattegrise over g, % 79,0 78,8 Dødfødte pattegrise under 800 g, % 33,3 31,8 Dødfødte pattegrise mellem 800 og g, % 17,7 16,8 Dødfødte pattegrise over g, % 49,0 51,4 I tabel 9 er søernes foderoptagelse i farestalden og frekvensen af fødselshjælp vist og her var ikke forskel mellem grupperne. Ud fra de registrerede foderoptagelser og de deklarerede fiberindhold i foderblandingerne kan det beregnes, hvad den gennemsnitlige daglige forsyning med fibre til søerne har været. Kontrolsøerne fik 135 gram opløselige og 460 gram uopløselige fibre pr. dag fra drægtighedsdag 88 til 114. I samme periode fik forsøgssøerne 200 gram opløselige og 560 gram uopløselige fibre pr. dag, så der var en markant forskel mellem grupperne. I de sidste to dage før faring blev foderstyrken sat ned til 3,0 FEso pr. dag, så den daglige fiberforsyning blev også reduceret. Overlevelsesraten for levendefødte grise er vist i tabel 10 og her var ikke statistisk sikker forskel mellem grupperne, selv om overlevelsen var numerisk højest i forsøgsgruppen. Denne numeriske forskel fandtes efter 8. diedag og frem til fravænning. Det kan skyldes, at forsøgsfoderet var tilsat gærceller og/eller ekstra fibre i foderet. En dansk undersøgelse [6] har tidligere konkluderet, at ekstra fibre i sen-drægtigheden reducerede både antallet af dødfødte grise og totaldødeligheden, men det kunne ikke genfindes entydigt i denne afprøvning. 9

10 Tabel 9. Farestald og foderoptagelse Behandling Kontrol Forsøg Antal hold Faringer i alt Dage i farestalden Samlet foderoptagelse i farestalden Gennemsnitlig foderoptagelse pr. dag i FEso 7,5 7,5 Søer, der modtog faringshjælp, stk. 9 7 Tabel 10. Farestald - overlevelse Behandling Kontrol Forsøg P-værdi Antal hold Overlevelsesraten af totalfødte grise, % 75,9 77,1 Konfidensinterval [73,6;78,1] [74,8;79,3] 0,249 Sum levendefødte grise Døde grise af levendefødte grise frem til diegivningsdag 7, % 10,4 10,4 - Døde grise af levendefødte grise fra diegivningsdag 8 til fravænning, % 3,4 2,5 - Døde grise flyttet til søer uden for hold, % 2,8 3,4 Konklusion Afprøvningen blev gennemført i en besætning med indsættelse af søerne i gennemsnit fem dag før forventet faring og konsekvent og ensartet huldstyring. Her kan det konkluderes, at anvendelse af drægtighedsfoder med ekstra protein, aminosyre, fibre og gærceller ikke påvirkede reproduktionsresultaterne eller fødselsvægten for den enkelte gris. Det kan også konkluderes, at efterfølgende anvendelse af diegivningsfoder med ekstra fibre og gærceller ikke påvirkede pattegriseoverlevelsen statistisk sikker. Ekstra næringsstoffer i de sidste fire uger af drægtighedsperioden koster flere penge i denne besætning var foderudgiften 70 kr. højere pr. årsso i forsøgsgruppen, derfor kan det ikke anbefales i besætninger, som flytter søerne ind i farestalden fem dage før forventet faring og har en ensartet og systematisk huldstyring. Ud fra denne afprøvning kan det ikke konkluderes, at besætninger med uens foderoptagelse i drægtighedsstalden og som overfører søerne til farestalden tre dage før faring, ikke opnår en effekt på fødselsvægten og pattegriseoverlevelsen af at øge foderets indhold af næringsstoffer ud over SEGES Svineproduktions anbefalinger for at sikre, at alle de drægtige søers behov for næringsstoffer er opfyldt. 10

11 Referencer [1] Johansen, M. (2013): Lav fødselsvægt udgør en stor risiko for at dø, SVIN, september 2013 [2] Sørensen, G. (2012): Ekstra foder til drægtige søer i fire uger før faring. Meddelelse nr. 956, Videncenter for Svineproduktion. [3] Sørensen, G. (2008): Ekstra aminosyrer til drægtige søer. Meddelelse nr. 821, Dansk Svineproduktion. [4] Samuel, R.S.; Moehn, S; Percharz, P.B. and Ball, R.O. (2015): Dietary lysine requirement of sows increases in late gestation. J. Anim. Sci : [5] Feyera, T. and Theil, P. (2017) Energy and lysine requirements and balances of sows during transition and lactation, Livestock Science [6] Bruun, T. S. (2015): Fodertilskud i sen drægtighed reducerede dødfødte grise i en besætning. Meddelelse nr. 1041, Videncenter for svineproduktion. Deltagere Statistiker: Julie Krogsdahl Bache Tekniker: Hanne Nissen og Mimi Lykke Mølgaard Eriksen Afprøvning nr Aktivitetsnr.: //LISH// 11

12 Appendiks 1 Foderblanding, fordeling i Drægtighedsfoder Diegivningsfoder procent Kontrol Forsøg Kontrol Forsøg Byg 41,5 37,7 35,4 32,7 Hvede 41,4 37,6 35,4 32,6 Havre 8,0 8,0 0,0 0 Sojaskrå 5, ,1 15,9 Fedt 0,5 0,5 1,2 2,2 Mineralsk foder 2,9 7,1* 3,9 6,6** * tilsat 4,15 % fiberprodukt (med 72 % roepiller) ** tilsat 2,8 % fiberprodukt (med 72 % roepiller) 12

13 Appendiks 2 Planlagt og analyseret indhold af næringsstoffer i Kontrolfoder og forsøgsfoder til drægtige søer Foderblanding Kontrol Forsøg Planlagt Analyseret Planlagt Analyseret Antal analyser, stk. 6 6 Kemisk sammensætning Protein, % pr. kg 11,9 12,2 13,3 13,6 Lysin, g pr. kg 4,8 5,3 7,3 7,1 Methionin, g pr. kg 1,9 1,8 2,2 2,2 Treonin, g. pr. kg 4,3 3,7 4,5 5,0 Fedt, % pr. kg 2,9 2,9 3,0 2,8 Aske, % pr. kg 4,7 4,2 4,6 4,3 Calcium, g pr. kg 6,9 7,4 6,9 7,0 Fosfor, g pr. kg 4,1 4,1 4,1 4,2 FEso pr. 100 kg , Beregnet næringsstofindhold Fordøjeligt protein, g pr. FEso Fordøjeligt lysin, g pr. FEso 4,1 4,2 6,1 5,8 Planlagt og analyseret indhold af næringsstoffer i Kontrolfoder og forsøgsfoder til diegivende søer Foderblanding Kontrol Forsøg Planlagt Analyseret Planlagt Analyseret Antal analyser, stk. 5 5 Kemisk sammensætning Protein, % pr. kg 15,1 15,4 15,4 15,9 Lysin, g pr. kg 9,7 8,9 9,9 9,1 Methionin, g pr. kg 3,1 2,7 3,2 2,8 Treonin, g. pr. kg 6,2 6,0 5,8 6,3 Fedt, % pr. kg 3,7 3,4 4,7 4,1 Aske, % pr. kg 5,3 4,6 5,4 4,6 Calcium, g pr. kg 8,1 7,7 8,1 7,1 Fosfor, g pr. kg 5,4 5,3 5,4 5,1 FEso pr. 100 kg Beregnet næringsstofindhold Fordøjeligt protein, g pr. FEso Fordøjeligt lysin, g pr. FEso 7,7 7,3 7,8 7,4 13

14 Tlf.: Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 14