Beskrivelse af forskellene mellem WISC-V og WISC-IV

Relaterede dokumenter
WISC-IV og WPPSI IV / CELF 4 Bidrag til temaet: Hvem har definitionsretten til tale og sproglige vanskeligheder

Gælder udelukkende forsideslide og opsætning med billede: Billedestr.: Titel på power-point: Generelle retningslinjer: altid Når IQ en skygger...

Dato: Præsenteret af: e-stimate international. Powered by e-stimate

Udførte - Rigtige = Forkerte Justeret Percentil

KOGNITIVE FØLGER EFTER BRUG AF RUSMIDLER

Mental retardering. Jens Lund Overlæge dr.med. Region Nordjylland. Oktober 2014

HUK (Hukommelsestest)

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Appendiks. Til rapporten Skolestøtte til børn i familiepleje Et effektstudie, VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder. Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder.

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Neuropsykologiske betragtninger over APD.

Nina Nielsen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Start i cirklen med nummer 1 - følg derefter pilene:

SPROG OG ARBEJDSHUKOMMELSE

Dato: Præsenteret af: e-stimate international. Powered by e-stimate

Søren Sørensen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Læsning i matematik. For dansk- og matematiklærere. Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet

Thomas Thomsen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

CP HANDICAPPETS USYNLIGE SIDER

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

STYRK DIT FOKUS, NÅR DU SKAL IQ TESTES. Til forløbet: Brugen af test i rekrutteringen. Tips & Tricks til Løsning af logiske test

Indlæring hos drenge med Duchennes muskeldystrofi

Bilag 1: Neuropsykologiske tests anvendt i de inkluderede studier

Affektive lidelser og kognition

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Effektmåling af kognitiv træning af personer med demens

KOGNITIV PROFIL OG SVINGDØRSPATIENTER

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag

Læseplan for faget matematik klassetrin

Årsplan for matematik i 1. klasse

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Manual til eksperimentarie for skolestart

Analyser af øvelserne i psykiatri-programmet (Professionel Hjernetræning/Scientific Brain Training) Version 1.0

De mange intelligenser

Testen måler på fem områder.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Årsplan for matematik 3.klasse 2019/20

Karakterrapport Afgangsprøverne maj juni Ishøj Kommune

Kognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

Montreal cognitive assessment. (MoCA) Administration og scoringsinstruktion

De mange Intelligenser og Læringsstile

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Matematik

Forsøg: Stroopeffekten

Årsplan for 3.klasse 2018/19 Matematik

KOGNITIV PROFIL OG OMSORGSSVIGT?

Øget bevægelse i skolen kan. fremme. trivsel og læring

Matematik i børnehaveklassen. Hold og 5.11.

UDSALG GODE TILBUD 70 % rabat

PEOPLE TEST LOGIK. Et testværktøj til at vurdere arbejdsrelevante intelligens- og færdighedsparametre

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

Hukommelse. Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3

Matematik. Matematiske kompetencer

Fra bogstaver til billeder. februar UdviklingsForum 1. Min baggrund

Årsplan for 5. klasse, matematik

Ny version af Swift Analysis Aptitude og 3 helt nye færdighedstest

LEVEL 100: Give Lyde Mening

Montreal cognitive assessment. Administrations og scoringsinstruktion

Billedkunst 1. klasse 2016/2017

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

Spil og svar. Journal nr Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Kommuniker: Gennem Valg

Undervisningsplan for matematik

Hvordan og hvorledes med kompetence- og læringsmål?

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden

Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.

Matematik Matematik efter Lillegruppen (0-1 kl.)

Kreativ programmering

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Årsplan for 2.kl i Matematik

Ens eller forskellig?

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

KOGNITIV TERAPI SKALA

Den samlede erhvervsløsning i næste generation af NemID og NemLog-in3

Kikki Førsteliin Andersen/audiologopæd 1

SPEJL SPIL VEJLEDNING

Matematik i børnehaveklassen. Hold og 7.11.

Den Digitale Døttreskole

Årsplan for 2.klasse 2017/18 Matematik

Kognitions- og neuropsykologi

Instruktioner SYMBOLER: FARVER: ANTAL: MØNSTRE: SET ET HURTIGT CHECK Er det et SET? SET. SET PRISBELØNNET! LET START SET SPILLET SET SET SET

Inklusion og børn med ADHD Et neuropsykologisk perspektiv

3. klasse 6. klasse 9. klasse

Årsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet

Workshop mål 0. årgang:

TESTS I MAKROØKONOMI. Formål og indhold

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Sociallæring Hvorfor og med hvilket formål?

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET

Lær talmængder med øjne, ører, hænder, krop

Eksempler på apps til børnebrug i Georgs Æske

Design af IT-medier. Skriftlig prøve 27. august Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt.

Transkript:

Beskrivelse af forskellene mellem WISC-V og WISC-IV Nedenfor vises en oversigt over de forandringer, der er blevet gennemført i forbindelse med revideringen af WISC-IV til WISC-V. Først beskrives ændringer, som blev gennemført i terminologien og strukturen, derefter fokuseres der på de forskellige delprøver. Ændringer i skalaens struktur og terminologi Strukturen i WISC-V adskiller sig fra strukturen i WISC-IV. En ændring er, at WISC-V har en femfaktorstruktur med tillægget af en ny ræsonneringsfaktor. Denne faktor indeholder en ny delprøve (), samt en delprøve som i WISC-IV hørte til i Perceptuel Ræsonnerings Indeks (). Perceptuel Ræsonnerings Indeks er blevet omdøbt til Visuo-spatialt Indeks og indeholder samt en ny delprøve. Arbejdshukommelses Indeks (Arbejdshukommelse Indeks i WISC-IV) indeholder en ny delprøve,. Indeks (Forarbejdningshastighed Indeks i WISC-IV) er uforandret. Verbal Forståelse Indeks i WISC-IV hedder i WISC-V Verbal Forståelses Indeks og er uforandret med undtagelse af, at delprøven Ordræsonnering er udgået fra WISC-V. WISC-V har både primære (faktoranalytisk baserede) og sekundære (teoretisk baserede) indekser samt et helskalamål, HIK. De i alt 11 indekser og deres delprøver fremgår af figuren nedenfor. IK Hele skalaen Verbal Forståelses Indeks (VFI) Information Verbal ræsonnering Visuo-spatialt Indeks (VSI) Ræsonnerings Indeks (RSI) Arbejdshukommelses Indeks (AHI) Tal-bogstav rangordning Indeks (FHI) Udstregning Primære indekser Verbal Forståelses Indeks (VFI) Visuo-spatialt Indeks (VSI) Ræsonnerings Indeks (RSI) Arbejdshukommelses Indeks (AHI) Indeks (FHI) Sekundære indekser Kvantitativt Indeks (KVI) Auditiv Arbejdshukommelses Indeks (AAI) Kognitions Indeks (VKI) Generel Færdigheds Indeks (GFI) Kognitiv Effektivitets Indeks (KEI) Tal-bogstav rangordning Figur 1.1 Strukturen i WISC-V.

Det anbefales altid at administrere de ti primære delprøver, når man ønsker at foretage en omfattende vurdering af et barns kognitive funktioner. Foruden HIK kan også de fem primære indekser Verbal Forståelses Indeks, Visuo-spatialt Indeks, Ræsonnerings Indeks, Arbejdshukommelses Indeks og Indeks fastsættes. Til forskel fra WISC-IV er det i WISC-V også muligt at beregne såkaldte sekundære indekser; Kvantitativt Indeks, Auditiv Arbejdshukommelses Indeks, Kognitions Indeks, Generel Færdigheds Indeks og Kognitiv Effektivitets Indeks, som fastsættes på baggrund af kombinationer af primære og sekundære delprøver. Delprøverne i disse sekundære indekser kan, ved behov, administreres for at få et bredere billede af et barns kognitive funktioner. For at beregne HIK i WISC-V kræves syv delprøver mod 10 i WISC-IV. For at beregne alle fem primære indekser skal 10 delprøver administreres, og for at beregne alle fem sekundære indekser skal 12 delprøver administreres. En anden forskel fra WISC-IV er, at det i WISC-V kun er muligt at foretage én erstatning af en delprøve for at fastsætte HIK. Mulige erstatningsdelprøver er skrevet i kursiv i figuren (ved HIK). Foretager man en erstatning af en delprøve, skal denne gøres inden for et og samme indeks. Ingen andre erstatninger er tilladt. I tabellen nedenfor præsenteres de 11 indekser med korte beskrivelser. Tabel 1.3 Præsentation af de 11 indekser med forkortelser og korte beskrivelser Indeks Forkortelse Beskrivelse Hele skalaen IK HIK Indekset er et samlet mål for barnets kognitive funktion: Forståelse, logisk tænkning, problemløsningsevner, videnstilegnelse, arbejdshukommelse og forarbejdningshastighed. Verbal Forståelses Indeks VFI Indekset måler evnen til at forstå verbal information, at ræsonnere omkring verbale begreber, kommunikere tanker, ideer og tilegnet viden med ord. Visuo-spatialt Indeks VSI Indekset måler evnen til visuo-spatial bearbejdning, integrering af forholdet mellem helhed og dele, evnen til at rette fokus på visuelle detaljer, samt visuo-motoriske færdigheder. Ræsonnerings Indeks RSI Indekset måler evnen til at tænke logisk og abstrakt, udvikle nye tankemønstre, løse problemer på en kreativ måde, drage konklusioner og se relationer, mønstre og sammenhænge. Indekset måler også overordnet visuel evne og evnen til at bearbejde informationer simultant. Arbejdshukommelses Indeks AHI Indekset måler evnen til opmærksomhed, koncentration, mental kontrol samt både visuel og auditiv arbejdshukommelse af relativ enkel og ukompliceret information. Indeks FHI Indekset måler visuel korttidshukommelse, visuo-motorisk koordination, visuel diskriminering og afsøgning, opmærksomhed og koncentration, kognitiv fleksibilitet, øje-hånd koordination samt perceptuel hurtighed ved relativ enkel og ukompliceret information. Kvantitativt Indeks KVI Indekset måler evnen til hovedregning, evnen til at forstå og anvende kvantitative forhold, verbal problemløsning, abstrakt begrebsmæssig ræsonnering og arbejdshukommelse. Auditiv Arbejdshukommelses Indeks AAI Indekset måler hukommelsesspændvidde, udenadslære, opmærksomhed og koncentration, umiddelbar auditiv arbejdshukommelse, arbejdshukommelse, numerisk evne, auditiv sekvenseringsevne, planlægningsevne og mental manipulation. Kognitions Indeks VKI Indekset måler visuo-spatiale processer og forarbejdningshastighed. Generel Færdigheds Indeks GFI Indekset giver et mål for generel kognitiv funktion og kapacitet, som, sammenlignet med HIK, er mindre sensitiv over for indflydelse fra arbejdshukommelsens kapacitet og evnen til hurtig forarbejdning. Kognitiv Effektivitets Indeks KEI Indekset giver et mål for effektiviteten af informationsbearbejdningen ved indlæring, problemløsning og ræsonnering.

Ændringer i delprøver Det findes tre nye delprøver i WISC-V: (Visuo-spatialt Indeks), (Ræsonnerings Indeks) og (Arbejdshukommelses Indeks). I disse delprøver er opgaverne af visuel karakter. Delprøverne Billedfuldendelse og Ordræsonnering er udgået. Begreberne kerne- og supplerende delprøver anvendes ikke længere - i WISC-V anvendes i stedet begreberne primære og sekundære delprøver. Nedenfor præsenteres en kort beskrivelse af delprøverne i de primære indekser. Verbal Forståelses Indeks er en primær delprøve. Den består som tidligere af 23 opgaver. Af disse er 9 opgaver bevaret fra WISC-IV, 2 er ændret en smule og 12 opgaver er nye. Stopkriteriet er 3 svar til 0 point i træk (tidligere 5). er en primær delprøve. Den består af 29 opgaver: 4 billedopgaver (2 er bevaret fra WISC-IV og 2 opgaver er nye) og 19 verbale opgaver (tidligere 36). Af disse 25 verbale opgaver er 7 bevaret fra WISC-IV og 18 er nye. Stopkriteriet er 3 svar til 0 point i træk (tidligere 5). Information Information er en sekundær delprøve. Den består af 31 opgaver (tidligere 33). Af disse er 8 opgaver bevaret fra WISC-IV, 4 er ændret og 19 opgaver er nye. Stopkriteriet er 3 svar til 0 point i træk (tidligere 5). Verbal ræsonnering Verbal ræsonnering er en sekundær delprøve. Den består af 19 opgaver (tidligere 21). Af disse er 8 bevaret fra WISC-IV og 11 er nye. Stopkriteriet er 3 svar til 0 point i træk (tidligere 4). Visuo-spatialt Indeks er en primær delprøve. Den består af 13 opgaver (tidligere 14). En opgave er ny, hvor mønstret er opdelt. Foruden tidsbonus er der nu yderligere en processcore korrekthed. Point gives på hver opgave ud fra hvor mange klodser der er korrekt placeret i det endelige mønster inden for tidsgrænsen, uanset om mønstret er korrekt eller. Stopkriteriet er 2 svar til 0 point i træk (tidligere 3). er en primær delprøve. Den består af 29 opgaver. Stopkriteriet er 3 svar til 0 point i træk. Barnet skal vælge de 3 svarmuligheder (ud af 6) som tilsammen danner det komplette puslespil. Ræsonnerings Indeks er en primær delprøve. Den består af 32 opgaver (tidligere 35). Stimulusbillederne består nu gennemgående af geometriske former. Stopkriteriet er 3 svar til 0 point i træk (tidligere 4 svar til 0 point i træk eller efter 4 svar til 0 point i 5 opgaver i træk).

er en primær delprøve. Den består af 34 opgaver. Stopkriteriet er 3 svar til 0 point i træk. Barnet skal vælge den svarmulighed (ud af 5), der får vægten til at være i ligevægt. er en sekundær delprøve. Den består som tidligere af 34 opgaver: 5 billedopgaver (en opgave har nye stimuli) og 29 verbale opgaver. De verbale opgaver kan være modificerede i de verbale formuleringer, men er stort set uforandrede i indhold. Nyt er at Opgave 20 34 må gentages én gang under administreringen. Stopkriteriet er 3 svar til 0 point i træk (tidligere 4). Arbejdshukommelses Indeks er en primær delprøve. Den består nu af yderligere en del, Rangordning. Inden Rangordning administreres gives en kvalificeringsopgave til børn i alderen 6:0 7:11 år. Barnet skal tælle til mindst tre for at den del af delprøven administreres. Som tidligere afbrydes hver del efter 0 point i begge forsøg i en opgave. Processcorerne er de samme som tidligere, og kan også beregnes for Rangordning. er en primær delprøve. Den består af 26 opgaver. topkriteriet er 3 svar til 0 point i træk. Barnet skal under en kort eksponeringstid se på billeder (1 8 stk.), huske dem og derefter udpege dem på en svarside blandt 2-12 svarmuligheder. Der gives 2 point hvis barnet udpeger de korrekte svarmuligheder i samme rækkefølge som de blev præsenteret. 1 point gives hvis barnet udpeger de korrekte svarmuligheder, men i forkert rækkefølge. Der findes også to processcorer: en for antallet af objekter på stimulussiden på den sidste opgave hvor barnet opnåede 2 point ( Længste Stimulus) og en for antallet af objekter på svarsiden på den sidste opgave hvor barnet opnåede 2 point ( Længste Svar). Tal-bogstav rangordning Tal-bogstav rangordning er en sekundær delprøve. Den består af 10 opgaver, som ligesom tidligere består af 3 forsøg i hver. Også kvalificeringsopgaverne for børn i alderen 6:0 7:11 er de samme. Som tidligere afbrydes delprøven efter 0 point i alle tre forsøg i en opgave. Processcoren er den samme som tidligere. Indeks er en primær delprøve. A består af 75 opgaver (tidligere 65) og tidsfristen er 120 sekunder. B består af 117 opgaver (tidligere 119) og tidsfristen er også her 120 sekunder. Tidsbonuspoint er udgået fra WISC-V. Bemærk, at har et andet grænsesnit på Q-interactive. er en primær delprøve. A består af 40 opgaver (tidligere 45) og tidsfristen er 120 sekunder. B består, som tidligere, af 60 opgaver og tidsfristen er også her 120 sekunder. Der gives tidsbonuspoint. En forskel fra WISC-IV er at barnet skal markere en N-rude, i de opgaver hvor målfiguren eller målfigurerne ikke findes i søgegruppen. Bemærk, at har et andet grænsesnit på Q-interactive.

Udstregning Udstregning består, som tidligere, af to opgaver: Opgave 1 Tilfældig og Opgave 2 Struktureret. Begge opgaver har en total råscore på 64 (tidligere 68 inklusive tidsbonuspoint). Tidsbonuspoint er udgået fra WISC-V. Opdateret digital scoring og mulighed for digital administrering De tidligere scoringsprogrammer, som blev installeret lokalt på brugerens computer, erstattes nu med Q-global, Pearsons webbaserede platform til scoring og resultatsammenfatning. For at generere en resultatsammenfatning ud fra en testning med WISC-V uden at skulle anvende tabellerne i Vejledning Del 1, indtastes råscorerne i Q-global og en resultatsammenfatning genereres. I modsætning til WISC-IV kommer vi således ikke til at have et scoringsprogram på CD-rom. WISC-V er mulig at administrere helt digitalt. Pearsons webbaserede platform Q-interactive tilbyder en digital mulighed for individuelt-administrerede test, hvilket blandt andet indebærer, at behovet for papirmateriale kraftigt reduceres. Ud over to ipads har WISC-V-anvendere kun behov for klodserne til delprøven samt opgavehæftet til delprøven Udstregning.