Nyhedsmagasin for kommuner Nr. 01/2013 horten yder full-service juridisk rådgivning til kommuner, offentlige og private virksomheder Nye muligheder for offentlig-private selskaber nye muligheder for finansiering af klimainvesteringer skærpede betingelser for førtidspension gode råd i den immaterielle jungle
Klavs V. Gravesen Afdelingsleder, Indholdsfortegnelse Side 4 Nye muligheder for finansiering af klimainvesteringer Klimaforandringerne giver øget behov for at investere i anlæg, der kan sikre mod oversvømmelser. En lovændring giver mere fleksible muligheder for at finansiere disse anlæg. Side 6 Indførelse af ressourceforløb skærper betingelserne for førtidspension Den 1. januar 2013 trådte nye og strammere regler om tilkendelse af førtidspension i kraft. Vi ser nærmere på hovedtrækkene i de nye regler om ressourceforløb og deres konsekvenser for tilkendelsen af førtidspension. Leder Side 7 Nye regler om udbud af forsyningspligtbevillinger Folketinget vedtog den 21. december 2012 en lovændring, der betyder, at bevillinger til Når kommuner samarbejder og samarbejdsmodeller Kommunerne presses af anlægslofter og låne rammer og oplever samtidig stigende krav om service og kvalitet. Vi oplever, at det eksterne pres giver øget interesse for at udvikle nye, innovative organiserings former for løsningen af kommunernes opgaver. Ikke sådan at forstå, at de nye organiseringsformer i sig selv fjerner lofter eller udvider rammer, men en ny organisering kan være det afgørende skridt hen imod at gentænke opgaveløsningen. Flere kommuner har således samlet deres opgaver på erhvervsfremme- og turisme området i større enheder. I stedet for at nabokommuner kæmper om turisternes gunst, kan kommunerne i fællesskab sende budskabet om, at turisterne bør besøge deres område. Opgaven ændres herved dels fordi fokus ændres til, at kommunerne i dette tilfælde kan udvikle et fælles brand, der er baseret på en større regional sammenhæng, og dels fordi der i større enheder er mulighed for en dybere specialisering og udvikling af stærkere kompetencer. Også på beredskabsområdet ser vi en stærk udvikling. Kommunerne er interesserede i at samle flere opgaver i kommunale fællesskaber. Dette kan øge fagligheden og kan bidrage til en bedre ressourceanvendelse. Det samme ser vi inden for madproduktion, tandpleje, vej- og parkområdet samt andre driftsområder. På forsyningsområdet sker der også en rivende udvikling i samarbejdet mellem kommunerne. Vi er stolte over at have bistået i forbindelse med etableringen af HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab), der består af otte vandselskaber og seks spildevandsselskaber, samt af Københavns Kommunes øvrige forsyningsselskaber inden for vind, fjernvarme, bygas og fjernkøling. Det har været en kompleks og spændende proces, som vi tror, vil inspirere og præge udviklingen i de kommende år ikke alene inden for forsynings området, men også inden for andre kommunale områder. forsynings pligts virksomhed fremover skal tildeles efter udbud på både elforsyningsområdet og naturgasforsyningsområdet. Side 8 Håndhævelse af udbudsreglerne skal effektiveres, mener Erhvervs- og Vækstministeriet For at effektivisere håndhævelsen af udbudsregler er annonceringspligten for de såkaldte bilag II B- tjenesteydelser er blevet afskaffet. Desuden er der lagt op til ændringer af bekendtgørelsen om Klagenævnet for Udbud. Vi gennemgår de foreslåede ændringer til den gældende håndhævelseslov. Side 10 Gode råd i den immaterielle jungle Husk at sikre dine immaterielle rettigheder Kommunernes og de kommunalt ejede selskabers virke er bredt, og der kan opstå en bred vifte af immaterielle rettigheder mv. i kommunerne. Vi ser nærmere på nogle af de faldgruber, som kommuner med fordel kan være opmærksomme på. Side 12 Nye muligheder for offentlig-private selskaber Kommuner og regioner har fået styrkede muligheder og øget incitament til at deltage i offentligprivate selskaber. Det er konsekvensen af en nyligt gennemført lovændring, der øger offentlig-private selskabers adgang til at sælge produkter og tjenesteydelser til private. Side 14 Vigtige kendelser fra Klagenævnet for Udbud Vi gennemgår to nyligt afsagte kendelser fra Klagenævnet for Udbud. Ret & Indsigt udgives af: Horten partnerskab Philip Heymans Allé 7 Box 191 2900 Hellerup, København Telefon 3334 4000 Telefax 3334 4001 www.horten.dk Ansvarshavende redaktør: Klavs V. Gravesen, kvg@horten.dk Enhver gengivelse, mangfoldiggørelse eller kopiering af indhold fra denne publikation er betinget af forudgående skriftlig tilladelse fra udgiver og/eller andre rettighedshavere. Indholdet i dette nyhedsmagasin kan ikke sidestilles eller erstattes med juridisk rådgivning. Horten er ikke ansvarlig for ukorrekte eller ufuldstændige tekster og figurer. Horten Ret & Indsigt produceres af 727 Redaktionen er afsluttet den 20. februar 2013 Titel: Ret & indsigt ISSN (Papirform): 1903-2617 ISSN (Online): 1903-2609 Side 16 Kommunale vandhandleplaner Med Natur- og Miljøklagenævnets underkendelse af de statslige vandplaner faldt også de kommunale vandhandleplaner på gulvet. Når de vedtagne statslige vandplaner ligger på bordet, skal kommunerne i gang igen. Side 17 Kort Nyt SIDE 02 RET & INDSIGT/LEDER SIDE 03 RET & INDSIGT/indholdsfortegnelse
Mogens Moe Rikke Søgaard Berth Line Markert Nye muligheder for finansiering af klimainvesteringer Klimaforandringerne giver øget behov for at investere i anlæg, der KAN sikre mod oversvømmelser. En lovændring giver mere fleksible muligheder for at finansiere disse anlæg. Den 2. juli 2011. En dato, som mange i hovedstadsområdet forbinder med et skybrud, der var voldsommere og mere langvarigt end typiske regnskyl her til lands. Og dagene efter: Oversvømmede kældre, omfattende økonomiske tab både for borgere og virksomheder. Ny type klimatilpasning Skybruddet i 2011 var noget ganske særligt, men meget tyder på, at vi fremover vil se øgede nedbørsmængder med voldsommere og hyppigere regnperioder. Det er derfor nødvendigt at udbygge regnvandsbassiner, ledningsnet mv. for at undgå oversvømmelser. Der kan også inddrages nye metoder til at opmagasinere regnvandet det kan være en skaterbane, der under regn ændrer karakter til bassin, eller en sti, der kan lede vandet til et regnvandsbassin, så afledningen af regnvand til kloak mindskes. Derudover kan eksisterende anlæg ændres for eksempel kan høje kant sten bidrage til at lede vandet derhen, hvor det gør mindst skade. Nødvendigt at investere! Tiltagene for at mindske risikoen for oversvømmelser kræver investeringer i nye anlæg og i ændring af eksisterende anlæg. Det er som udgangspunkt en kommunal opgave at finansiere og vedligeholde rekreative områder mv., og hidtil har spilde vands selskaberne ikke haft mulighed for at bidrage til at finansiere klimatilpasninger af anlæg. Det betyder, at spildevandsselskaberne ofte har måttet udbygge ledningsnettet under jorden for at skabe den nødvendige kapacitet til at modtage regnvandet. Det er dyrt, og samlet set vil det til tider være mere omkostnings effektivt at foretage forebyggende investeringer over jorden. Spildevandsselskaberne kan være med, hvis En ændring af betalingsloven, der blev vedtaget med lov nr. 61 af 29. januar 2013, giver nu spildevandsselskaberne mulighed for at bidrage til at finansiere de nævnte anlæg 1. Selskabernes finansiering kan dog alene rette sig imod de dele af anlægget, som vedrører klimatilpasningen. Eksempelvis kan et spilde vandsselskab ikke medfinansiere belægningen på en skaterbane, men kan derimod finansiere foranstaltningerne, der etableres for at kunne opmagasinere regnvand. Det er frivilligt for det enkelte spildevandsselskab, om det ønsker at bidrage til et konkret projekt med en kommune eller en privat part, der ejer det relevante anlæg. Hvis selskabet ønsker at deltage i finansieringen, er det en betingelse, at selskabet kan dokumentere, at udgifterne til klimatilpasningsanlægget vil være mindre, end det vil være at investere i traditionelle anlæg. Det valgte projekt skal samlet set være billigere over hele anlæggets levetid, dvs. både anlæg og drift. De nærmere krav til dokumentationen vil blive fastsat i bekendtgørelsesform. Komplekse samspil Samspillet mellem kommunerne og spildevandsselskaberne bliver komplekst. Det samme gælder samspillet mellem skybrudsplaner, de mange plansystemer og de mange tilladelseskrav. Det vil være kommunen, der som bygherre skal sørge for, at alt er i orden med hensyn til planer og tilladelser. I begyndelsen kan projekterne sættes i gang, uden at kommunalbestyrelserne skal vedtage tillæg til spildevandsplanerne. Det hjælper lidt i forhold til processen. Senere skal klimainvesteringer af denne karakter fremgå af spildevandsplanerne, for eksempel gennem tillæg til eksisterende planer. Konsekvensen for taksterne Spildevandsselskabernes takster er underlagt prislofter, som fastsættes af Forsyningssekretariatet. Det vil være afgørende for spildevandsselskaberne, at de kan indregne deres del af projektomkostninger i taksterne, og at omkostningerne indregnes i deres prislofter. De selskaber, der ønsker at bidrage til finansiering af klimatiltag i 2013, skal derfor have fastsat nye prislofter. Kun de nødvendige udgifter, der relaterer sig til håndtering af tag- og overfladevand kan afholdes af spilde vandsselskabet og indregnes i taksterne. Udgiften indregnes i prisloftet som en drifts omkostning til opnåelse af miljø- og servicemål. Mange investeringer vil være til gavn for borgere og virksomheder i flere forskellige spildevandsselskabers områder. Det må derfor forventes, at selskaberne vil gå sammen om at bidrage til at finansiere anlæg, der vil spare selskaberne for at skulle udbygge deres lednings net mv. Der er ikke i lovforslaget taget stilling til fordelingen af udgifterne mellem selskaberne indbyrdes, men det vil givetvis fremme selskabernes interesse i at bidrage til at gennemføre klimatilpasningstiltag, at der findes en hensigtsmæssig metode i disse sager. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Mogens Moe, mm@horten.dk, advokat Rikke Søgaard Berth, rsb@horten.dk, eller advokat Line Markert, lma@horten.dk. 1 Der er udstedt en række bekendtgørelser i forlængelse af vedtagelsen: Bekendtgørelse nr. 68 af 25. januar 2013 om kommunernes låntagning, bekendtgørelse nr. 89 af 30. januar 2013 om medfinansieringsordningen og bekendtgørelse nr. 97 af 30. januar 2013 om indhold og behandling af spildevandsplanerne. SIDE 04 RET & INDSIGT/Nye muligheder for finansiering af klimainvesteringer SIDE 05 RET & INDSIGT/Nye muligheder for finansiering af klimainvesteringer
Lars Carstens Klavs V. Gravesen Peter Prehn-Olesen fuldmægtig René Frisdahl Jensen Indførelse af ressourceforløb skærper betingelserne for førtidspension Den 1. januar 2013 trådte nye og strammere regler om tilkendelse af førtidspension i kraft. I denne artikel beskriver vi hovedtrækkene i de nye regler om ressourceforløb og deres konsekvenser for tilkendelsen af førtidspension. Lovændringernes mål er, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv. Det skal ifølge lovens forarbejder blandt andet sikres ved, at adgangen til førtidspension begrænses og ved at indføre ressourceforløb, der skal søge at sikre en tidligere tværfaglig og sammenhængende indsats. Grundlæggende krav om ressourceforløb Lovændringen indfører ifølge lovens forarbejder et grundlæggende krav om, at en person først skal gennemgå (mindst) et ressourceforløb for at kunne blive tildelt førtidspension. Et ressourceforløb kan iværksættes, når alle muligheder i beskæftigelseslovgivningen kan anses for udtømte. Selvom lovens forarbejder angiver, at der skal være tale om en tidligere indsats, sættes ressourceforløbet ind på et tidspunkt, hvor alle andre relevante muligheder for en aktiv indsats i den ordinære beskæftigelseslovgivning er afprøvet eller vurderet formålsløse. Alle muligheder i beskæftigelses lovgivningen, herunder revalidering, skal således være udtømte. På dette tidspunkt ville en person normalt overgå til reglerne om førtidspension efter de gældende regler. Et ressourceforløb vil ofte bestå af en kombination af beskæftigelsestilbud, sociale tilbud og sundheds mæssige tilbud og har en varighed på mellem ét og fem år ad gangen, og det er fremover som udgangspunkt en forudsætning for tilkendelse af førtidspension, at det dokumenteres, at borgeren på trods af gennemførelsen af (mindst) et ressourceforløb ikke kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Kun hvis det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, kan et ressource forløb undlades. I bemærkningerne til lovforslaget nævnes som sådanne eksempler: personer med en betydeligt nedsat funktionsevne som følge af udviklings hæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller en person med alvorlige lidelser, hvor medicinske behandlings muligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller at sygdommen er hastigt accelererende. Personer under 40 år Lovændringen indebærer, at personer under 40 år som udgangspunkt ikke kan tilkendes førtidspension. Disse personer skal i stedet gennemføre et eller flere ressourceforløb. Ifølge loven kan der iværksættes flere på hinanden følgende ressource forløb, indtil personen runder 40 år. Efter lovens forarbejder betyder det, at en person, der har gennemgået et ressourceforløb uden, at det har ført til en øget tilknytning til arbejdsmarkedet, skal gennemføre et nyt. Kun hvis det er åbenbart formålsløst at gennemføre (endnu) et ressourceforløb, kan sagen overgå til behandling efter reglerne om førtidspension. For personer mellem 18 og 39 år har lovændringen udover indførelsen af reglerne om ressourceforløb skærpet betingelserne for tilkendelse af førtidspension. Fremover kan disse personer alene tilkendes førtidspension, hvis det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres. Hermed menes reelt det samme, som menes, når et ressourceforløb ikke skal iværksættes, fordi det må anses som åbenbart formålsløst. Der henvises således i lovens forarbejder til de samme eksempler på sådanne situationer, som på situationer, hvor et ressourceforløb kan undlades. Personer over 40 år Personer over 40 år skal, ligesom personer under 40 år, gennemføre et ressourceforløb for at kunne blive tilkendt førtidspension, medmindre gennemførelsen er åbenbart formålsløs. Kommunen kan dog ikke tilbyde disse personer mere end ét ressourceforløb, medmindre de pågældende selv ønsker det. Efter gennemførelsen af ét ressourceforløb, kan kommunen således træffe afgørelse om førtidspension efter de samme regler som hidtil. Fremtidige retssager om førtidspension Det er vores forventning, at de nye regler vil medføre færre retssager om førtidspension. Kravet om gennemførelse af et eller flere ressourceforløb og de nye, skærpede betingelser for tilkendelse af førtidspension for personer under 40 år gør det nemlig betydeligt sværere i en retssag at bevise, at kommunen skulle have truffet afgørelse om tilkendelse af førtidspension. Særligt forekommer tærsklerne for, hvornår gennemførelsen af (endnu) et ressourceforløb kan undlades og for, hvornår en person under 40 år kan tildeles førtidspension, ifølge de nævnte eksempler fra forarbejderne, særdeles høje. Har du spørgsmål om førtidspension, er du velkommen til at kontakte advokat Lars Carstens, lc@horten.dk, eller advokatfuldmægtig Peter Prehn-Olesen, ppo@horten.dk. Nye regler om udbud af forsyningspligtbevillinger Folketinget vedtog den 21. december 2012 en lovændring, som har ændret reglerne om tildeling af bevillinger til forsyningspligtige virksomheder på både elforsyningsområdet og naturgasforsyningsområdet. Lovændringen trådte i kraft den 1. januar 2013 og betyder, at bevillinger til forsyningspligtsvirksomhed fremover skal tildeles efter udbud. Baggrunden for ændringen af reglerne Danmark er på både elforsyningsområdet og naturgasforsyningsområdet inddelt i en række geografisk afgrænsede bevillingsområder, hvor forsyningspligtige virksomheder har fået bevilling til at levere henholdsvis el og naturgas til de forbrugere i området, som ikke har valgt anden leverandør. Der er p.t. 36 bevillingsområder for forsyningspligtige virksomheder på elforsyningsområdet og tre bevillingsområder for forsyningspligtige virksomheder på naturgasforsyningsområdet. Bevillinger til forsyningspligtig virksomhed er hidtil blevet tildelt og fornyet til den eksisterende bevillingshaver efter ansøgning, når bevillingsperioden udløb. Bevillingerne blev tildelt for en femårig periode. Med den nævnte lovændring skal bevillingerne fremover sendes i udbud. Reglerne om udbud af forsyningspligtbevillingerne skal sikre, at tildeling af bevillingerne opfylder EU-rettens krav om, at tildelingen skal ske på ikke-diskriminerende og gennemsigtige vilkår. Det forventes, at antallet af forbrugere, der fremadrettet vil aftage el eller naturgas efter reglerne om forsyningspligt, vil blive reduceret som konsekvens af lovændringen. Indholdet af de nye regler om udbud af bevillingerne Med de ændrede regler fastlægges en ny ordning for udstedelse af forsyningspligtbevillinger baseret på udbud, hvor kriteriet for at vinde bevillingen i et givet område er den lavest vægtede pris på henholdsvis el og naturgas. Bevilling til forsyningspligtig virksomhed vil således blive tildelt den virksomhed, som kan tilbyde forbrugerne den laveste pris, og som i øvrigt opfylder generelle krav til teknisk og finansiel kapacitet. Der stilles endvidere en række krav til kundehåndtering mv. Tilbudsgivere skal byde separat på de enkelte bevillingsområder. Det er muligt at byde på flere områder. Opfyldelse af kravet om teknisk kapacitet Energistyrelsen stiller følgende mindstekrav til tilbudsgivernes tekniske kapacitet: --Virksomheden skal være godkendt som elleverandør i Energinet.dk s aktørregister. --Virksomheden skal råde over et adækvat og tilstrækkeligt kundehåndteringssystem. Opfyldelse af kravet om økonomisk og finansiel kapacitet Energistyrelsen stiller følgende mindstekrav til tilbudsgivernes økonomiske og finansielle kapacitet: --Virksomhedens kapitalberedskab udgør mindst 10 % af virksomhedens forventede samlede omsætning ekskl. eventuelle energiafgifter og moms. --Virksomhedens omsætningsaktiver skal overstige virksomhedens kortfristede gæld på tidspunktet for afgivelse af tilbuddet. Mulighed for fortsættelse af de nuværende kundeforhold Hvis de nuværende forsyningspligtige virksomheder ikke vinder udbuddet af forsynings pligtbevillingen i deres hidtidige bevillingsområde, kan de fortsætte deres aktuelle kundeforhold, hvis kunderne fortsat ønsker dette og ikke vælger andre produkter eller leverandører. Desuden bliver kunderne i de pågældende områder orienteret om deres muligheder for at vælge leverandører og produkter. Der er således ikke tale om, at de hidtidige bevillingshavere skal overdrage deres kundekartoteker til den fremtidige bevillingshaver. Det aktuelle udbud og varigheden af de nye bevillingsperioder Det aktuelle udbud omhandler 24 forsyningspligtbevillinger til el og tre forsyningspligtbevillinger til naturgas. Bevillingsperioden for de udbudte bevillinger gælder generelt fra den 1. maj 2013. Bevillingsperioden for el vil løbe frem til og med den 30. september 2014 og for naturgas frem til og med den 30. april 2016. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Klavs V. Gravesen, kvg@horten.dk eller advokat René Frisdahl Jensen, rfj@horten.dk. Se kort over de udbudte forsynings pligtbevillinger på Energistyrelsens hjemmeside under Om Energistyrelsen > Udbud SIDE 06 RET & INDSIGT/Indførelse af ressourceforløb skærper betingelserne for førtidspension SIDE 07 RET & INDSIGT/Nye regler om udbud af forsyningspligtbevillinger
Andreas Christensen Martin Stæhr Anne-Sophie Svane fuldmægtig Håndhævelse af udbudsreglerne skal effektiveres, mener Erhvervs- og Vækstministeriet Den 21. december 2012 sendte Erhvervs- og Vækstministeriet et udkast til ændring af lov om håndhævelse af udbudsreglerne i høring. Ændringen, der har til formål at skabe et mere effektivt klagesystem, er blot en del af en større effektiviseringsindsats på udbudsområdet. I december 2012 vedtog Folketinget således en ændring af tilbudsloven, der blandt andet medførte, at annonceringspligten for de såkaldte bilag II B-tjenesteydelser er blevet afskaffet 1. Derudover har Erhvervs- og Vækstministeriet også lagt op til en ændring af bekendtgørelsen om Klagenævnet for Udbud. Disse ændringer forventes blandt andet at omfatte en forhøjelse af klagegebyret og ændring af den nuværende model for tildeling af sagsomkostninger, således at det bliver muligt for Klagenævnet at pålægge klageren at betale sagsomkostninger, hvis denne ikke får medhold i sin klage. I denne artikel gennemgås alene de foreslåede ændringer til den gældende håndhævelseslov. Forkortelse af klagefrister Lovforslagets mest markante ændring er forkortelsen af de lovfæstede klagefrister i relation til EU-udbud. Fristerne er absolutte, således at klager, der indgives efter fristernes udløb, vil blive afvist. Indførsel af klagefrister for klage vedrørende tilbudsloven I tillæg til forkortelsen af de allerede gældende frister ved EU-udbud foreslår lovforslaget, at der indsættes lovfæstede frister for klager over ordregiveres overtrædelse af tilbudsloven. Klage Klage over overtrædelser, herunder tildeling af kontrakter Klage over rammeaftaler Både forkortelsen af de eksisterende frister ved EU-udbud og indførslen af frister for klage over tilbudsloven har til formål at tvinge potentielle klagere til hurtigere at tage stilling til, om de har anledning til at klage. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at Frist 30 kalenderdage resultatet heraf vil være, at Klagenævnet for Udbud ikke skal anvende ressourcer på sager, hvor der for længst er indgået kontrakt. Fokus skal være på aktuelle sager 2. Fristen regnes fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har underrettet de berørte tilbudsgivere om, hvem ordregiveren ønsker at indgå kontrakt med, hvis underretningen opfylder kravene hertil. 6 måneder Fristen regnes fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har underrettet de berørte ansøgere og tilbudsgivere, hvis underretningen opfylder kravene hertil. Klage Gældende regler Lovforslaget Klage over ikke at være blevet prækvalificeret Øvrige klager, herunder klage over tildeling af kontrakt 30 kalenderdage 15 kalenderdage 6 måneder 30 kalenderdage Klage over indgåelse af rammeaftale 12 måneder 6 måneder 1 Dette betyder, at ordregivende myndigheder ikke længere vil være underlagt en lovfæstet pligt til at annoncere en række forskellige kontrakter om for eksempel visse anlægsgartnerydelser, hotel- og restaurantvirksomhed, jernbanetransport, sundheds- og socialvæsen og juridiske ydelser. Læs mere om indholdet i denne lovændring i Ret & Indsigt, december 2012. Sanktionen uden virkning Den gældende håndhævelseslov giver Klagenævnet mulighed for at erklære en kontrakt uden virkning for allerede foretagne leverancer, når særlige forhold taler herfor. Med lovforslaget foreslås denne mulighed ophævet. Det skal således alene være muligt for Klagenævnet at erklære en kontrakt uden virkning for fremtidige leverancer. Kan Klagenævnet undlade at behandle en klage? Det følger af Klagenævnets faste praksis, at Klagenævnet kan undlade at behandle en sag, for eksempel hvis klagen er åbenbart grundløs. Lovforslaget præciserer denne adgang, således at det bliver tydeliggjort direkte i loven, at Klagenævnet kan afvise en sag eller afgøre den i realiteten helt eller delvist. Dette vil for eksempel være muligt, hvor en klage er udsigtsløs eller åbenlyst ubegrundet. Fejl i rammeaftaler indgået af en indkøbscentral Der har i praksis været en vis uklarhed omkring, hvordan en ordregivende myndighed, der anvender en indkøbscentrals rammeaftale, er stillet, når der konstateres fejl ved udbuddet af rammeaftalen. I et forsøg på at sikre en bedre retsstilling for rammeaftalernes brugere, lægger lovforslaget op til, at en kontrakt, der indgås på baggrund af en indkøbscentrals rammeaftale på et tidspunkt, hvor der ikke foreligger en afgørelse om annullation af indkøbscentralens tildelingsbeslutning vedrørende rammeaftalen, ikke skal kunne erklæres for uden virkning. Har du har spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Andreas Christensen, ac@horten.dk, advokat Martin Stæhr, mst@horten.dk, eller advokatfuldmægtig Anne-Sophie Svane, ans@horten.dk. 2 Almindelige bemærkninger til lovforslaget pkt. 2.1. SIDE 08 RET & INDSIGT/Håndhævelse af udbudsreglerne skal effektiveres SIDE 09 RET & INDSIGT/Håndhævelse af udbudsreglerne skal effektiveres
Heidi Steen Jensen Anne Jacobsen Dorte Kolding fuldmægtig Gode råd i den immaterielle jungle Husk at sikre dine immaterielle rettigheder Kommunernes og de kommunalt ejede selskabers 1 virke er bredt, og der kan opstå en bred vifte af immaterielle rettigheder mv. i kommunerne. Immaterialretten er et retsområde, som kan ligge under radaren, indtil en tvist opstår. Det kan imidlertid ende med at være en omkostningstung affære, hvis man ikke har været på forkant og har sikret sig i forhold til immaterielle rettigheder. Denne artikel vil kort gennemgå nogle af de faldgruber, som kommuner med fordel kan være opmærksomme på. Opfindelser Kommunerne står for en væsentlig del af udviklingen på flere kommercielt interessante områder. Som eksempel kan man nævne renovation og miljø. I den forbindelse skabes der også nye opfindelser, som gerne skulle være til gavn for kommunen. Det er derfor en god idé at få opfindelsen beskyttet, eventuelt ved at søge patent på opfindelsen. På den måde opnår kommunen eneret til at bruge opfindelsen erhvervsmæssigt. Dette vil enten kunne ske i henhold til de uskrevne grundsætninger i kommunalfuldmagten, der giver mulighed for at afsætte biprodukter, eller i et selskab etableret med hjemmel i lov 548 (Læs mere i artiklen Nye muligheder for offentlig-private selskaber på side 12). Men hvem får egentlig rettighederne til en opfindelse, som en ansat har skabt i forbindelse med sit arbejde den ansatte eller kommunen? Hvis opfindelsen lever op til kravene for at blive patenteret, er det den person, der har gjort opfindelsen, der får patentretten. Medmindre andet er aftalt, er det altså som udgangspunkt den ansatte, der får rettighederne til opfindelsen og dermed også muligheden for at overdrage opfindelsen til andre. Kommunen kan imidlertid kræve at få retten til en opfindelse, som er skabt af kommunens ansatte, overdraget til sig mod at betale en rimelig godtgørelse til den ansatte. Det er dog et krav, at opfindelsen falder inden for kommunens arbejdsområde. 2 Design Hvis en ansat i kommunen derimod i forbindelse med sit arbejde har designet et produkt, der opnår designmæssig beskyttelse, overgår designretten automatisk til kommunen. Dette gælder i hvert fald så længe, produktet ikke også nyder ophavsretlig beskyttelse. Hvis produktet lever op til originalitetskravet og derfor nyder ophavsretlig beskyttelse, gælder de ophavsretlige regler også. Dette betyder, at arbejdsgiveren (kommunen) kun får de dele af ophavs-/designretten, der var nødvendige for arbejdsgiverens almindelige virksomhed på det tidspunkt, hvor produktet blev skabt. Varemærker Kommunerne vil ofte have forretningskendetegn såsom navne, ord, billeder mv., som kommunerne bruger som symboler for deres varer og tjenesteydelser. Det kan være relevant at sørge for at få registreret disse varemærker. Dette gælder 1 De betragtninger og hensyn, der nævnes i artiklen, gælder også for andre offentlige og halvoffentlige enheder. I det følgende henvises kun til kommunerne, men det skrevne gælder ligeledes kommunalt ejede selskaber og andre offentlige og halvoffentlige enheder. 2 Der gælder specielle regler for opfindelser gjort af lærere og andet videnskabeligt personale ved universiteter og andre højere læreanstalter samt andre arbejdstagere ved universiteter, sektorforskningsinstitutioner, offentlige sygehuse mv. ikke mindst, når kommunen udskiller en del af sin virksomhed til et nystiftet selskab, som typisk vil bruge mange ressourcer på at skabe nye varemærker såsom navn og logo. Man kan også opnå beskyttelse af sine varemærker i Danmark blot ved at bruge dem erhvervsmæssigt. Det må dog typisk anbefales, at man foretager registrering af sit varemærke, da det blandt andet gør det nemmere at bevise rettens eksistens, og hvornår retten er opstået, ligesom en registrering kan have en væsentlig præventiv effekt. Domænenavne I forlængelse af ovenstående er det også hensigtsmæssigt, at kommuner overvejer, hvilke domænenavne det kan være nyttigt at få registreret. Den, der først registrerer et domænenavn, opnår som udgangspunkt retten til det. Det kan derfor være en god idé også at tænke domænenavne ind, når man overvejer fremtidige planer og projekter. Godt nok er det ulovligt at registrere andres varemærker/kendetegn som domænenavne. Det vil sige, at hvis nogen skulle have nået at registrere domænenavnet Roskilde Kommune inden kommunen selv, så ville Roskilde Kommune kunne kræve domænenavnet overdraget til sig. Men hvad med for eksempel www.rk.dk eller www.roskilde.dk? Disse domænenavne vil ikke nødvendigvis være forbeholdt Roskilde Kommune. Man kunne også tænke sig, at en kommune i forbindelse med sin markedsføring eller branding ønsker at gøre brug at et domæne navn. Man kunne eksempelvis forestille sig, at Vejle Kommune ville kunne drage nytte af at have registreret www. jellingstenene.dk og så videre. Herudover bør det sikres, at relevante domæne navne er registreret af kommunen selv og ikke af enkelte medarbejdere, da dette kan give anledning til udfordringer i forbindelse med ophør af ansættelse. Cookies Mens vi nu befinder os i den digitale verden, er det også værd at nævne de relativt nye cookieregler. Stort set alle hjemmesider anvender cookies. Brugen af cookies kan have en række forskellige formål for eksempel personalisering og udvikling af mere brugervenlige tjenester, generering af analyser om brugen af en hjemmeside eller målretning af adfærdsbaseret markedsføring til brugerne. Det er nu et krav, at brugeren (for eksempel borgeren i en kommune) af et website, som benytter cookies, bliver informeret om, at brug af websitet vil medføre, at der bliver lagret cookies på brugerens computer. Ligeledes er det et krav, at brugeren har givet samtykke til, at der bliver lagret cookies på brugerens computer, inden lagringen sker. Disse regler gælder også for kommunale hjemmesider. Sammenfatning Det kan altså være særdeles hensigtsmæssigt for kommuner og kommunalt ejede selskaber at være opmærksomme på deres immaterielle rettigheder og pligter også i forhold til deres ansatte medarbejdere. Generelt er det altså vigtigt for arbejdsgiveren at afklare, hvilken beskyttelse de ansattes opfindelser mv. kan opnå, og om der skal gøres noget aktivt, så som registrering eller ansøgning, for at opnå beskyttelsen. Ligeledes er det vigtigt på forhånd at lave aftaler med de ansatte om overdragelse af rettighederne til kommunerne eller de kommunalt ejede selskaber, i det omfang det er muligt. Derudover kan det være relevant for kommunerne at beskytte ikke kun deres nuværende varemærker og domænenavne, men også at tænke fremtiden ind og være opmærksomme på varemærker og domænenavne, der kan være nyttige i kommunernes branding og markedsføring. Sidst, men ikke mindst, må det anbefales, at kommunerne er opmærksomme på, om deres hjemmesider lever op til reglerne for brug af cookies. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Heidi Steen Jensen, hsj@horten.dk, advokat Anne Jacobsen, aja@horten.dk eller advokatfuldmægtig Dorte Kolding, dko@horten.dk. SIDE 10 RET & INDSIGT/Gode råd i den immaterielle jungle SIDE 11 RET & INDSIGT/Gode råd i den immaterielle jungle