K Ø B E N H A V N S K O M M U N E S G R Ø N N E R E G N S K A B 1 9 9 9
Et forbedret grønt regnskab Sidste år præsenterede Københavns Kommune det første grønne regnskab for kommunens egne aktiviteter. Regnskabet medførte en frugtbar og konstruktiv dialog om miljøforholdene både på politisk niveau og i forvaltningerne. Regnskabet synliggjorde også, hvor der er behov for en yderligere indsats, og hvor der mangler konkrete miljømål, som kan være retningsgivende for arbejdet. Det grønne regnskab 1999 følger op på nogle af de initiativer, som blev præsenteret i sidste års grønne regnskab og fortæller selvfølgelig også, hvilke nye aktiviteter de enkelte forvaltninger og forsøgsbydele satte i værk i 1999 for at bidrage til et renere miljø. Forvaltninger og bydele har i 1999 gjort en stor indsats for at levere bedre data til det grønne regnskab. Vi kan derfor i år dokumentere, hvordan de enkelte forvaltningers og bydeles forskellige aktiviteter bidrager til de væsentligste ressourceforbrug. Det er også i år muligt at præsentere tal for tjenestecykler. Med dette vil vi gerne opmuntre kommunens ansatte til at bruge cyklen som et godt og naturligt transportmiddel i det daglige arbejde. Det grønne regnskab er allerede et vigtigt internt instrument i den politiske debat om mål og midler. Det er vores vision for fremtiden, at vi får fastsat miljømål for indsatsen inden for alle relevante miljøforhold. Kommunen har i 2 afsat midler til at indføre miljøledelse, hvor erfaringerne skal indgå i perspektivet for at registrere København efter EU s forordning Environmental Management and Audit Scheme (EMAS). Målet er bl.a. at sikre bedre overordnet styring og opfølgning på vores politik og mål for miljøarbejdet, et mere gennemskueligt beslutningsgrundlag og en mere rationel planlægning og prioritering af indsatsområder. Miljøindsatsen er særlig effektiv, når initiativerne gennemføres i fællesskab med andre. I de kommende år vil kommunen derfor indgå i et mere forpligtende samarbejde med andre kommuner i hovedstaden. For kun når vi har fælles målsætninger, gør en fælles indsats og tør gennemføre målinger og revision af resultaterne, kommer vi for alvor videre. Jens Kramer Mikkelsen Overborgmester 2
Miljøledelse i København Opbygning af et miljøledelsessystem i København stiller store krav til nytænkning. Ingen anden by har forsøgt sig, så der er kun få erfaringer at trække på. Kommunen har i 1999 arbejdet tæt sammen med EU-Kommissionen for at afklare de særlige forhold, der skal gælde, hvis en by indfører EMAS. København har allerede via sit eksisterende miljøarbejde en del af de elementer, der skal indgå i et miljøledelsessystem. Det gælder fx kravet om en miljøgennemgang, hvor de grønne regnskaber og rapporten "Miljøet i København" er et godt udgangspunkt. Miljøledelsesprojektet kan også drage nytte af de aktiviteter og aftaler, der allerede kører, fx i forbindelse med Agenda 21 og Rådet for Bæredygtig Udvikling. Miljøledelse handler i høj grad om at ændre miljøadfærd hos alle byens parter. Kommunen lægger derfor stor vægt på at skabe et netværk af alliancepartnere og ambassadører, som kan medvirke til at kommunikere miljøbudskaber til hele byen. Kommunen har allerede i 1999 afholdt møder med mange af de parter, som vil blive centrale i projektet - blandt andre boligselskaber og virksomheder. Rådet for Bæredygtig Udvikling I 1999 holdt Rådet for Bæredygtig Udvikling sit første møde. Rådet består af personer fra bl.a. miljøorganisationer, lokale Agenda 21-grupper, arbejdsmarkedets parter, forsøgsbydelene, trafikog uddannelsesområdet samt forbruger- og sundhedsområdet. Rådet skal i første omgang indkredse, hvordan København kan arbejde frem mod at blive en bæredygtig by. Rådet vil foreslå mål inden for temaerne global og lokal luftforurening, jord, vand, materialer, byens rum og menneskelige ressourcer. I 2 vil Rådet have særlig fokus på borgerinddragelse. Rådet vil bl.a. afholde en konference i efteråret 2 om samspillet mellem borgerne og de etablerede miljøsystemer i København. Læs mere på rådets hjemmeside www.rbu.kk.dk. Københavnernes grønne regnskab Kommunen udarbejder også et grønt regnskab, som viser hvordan byens brugere borgerne, pendlerne, turisterne og erhvervslivet påvirker Københavns miljø. I københavnernes grønne regnskab finder du nøgletal for forbruget af energi og vand, affaldsmængder, trafikudvikling samt miljøtilstanden i byens grønne områder og vandområder. Og ideer til hvordan man selv kan bidrage og handle. I år sætter regnskabet også fokus på forurenet jord, miljørigtigt byggeri og lokal bæredygtighed. 3
Klik på det ønskede afsnit På tværs af Københavns miljø...side 6-7 Økonomiudvalget...side 8-9 Kultur- og Fritidsudvalget...side 1-11 Uddannelses- og Ungdomsudvalget...side 12-13 Sundheds- og Omsorgsudvalget...side 14-15 Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget...side 16-17 Bygge- og Teknikudvalget...side 18-19 Miljø- og Forsyningsudvalget...side 2-21 De fire bydelsforsøg...side 22-23 4
Sådan læser du regnskabet Regnskabet henvender sig først og fremmest til politikere og ansatte i kommunen. Men andre er velkomne til at læse med og præge debatten om kommunens miljøarbejde. Hvert udvalg har igen i år fået et opslag til at præsentere deres indsats og resultater i miljøarbejdet, mens de fire forsøgsbydele deler det sidste opslag. I år er der lagt vægt på at vise nøgletal for de enkelte forvaltningers og bydeles ressourceforbrug. Hver forvaltning/bydel har desuden udvalgt et par historier, der illustrerer miljøindsatsen i 1999. Det grønne regnskab beskriver ikke kommunens arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøforholdene kan du læse om i Personale Politisk Regnskab 1999. Forbedret datagrundlag Til dette års grønne regnskab er der sket væsentlige forbedringer i datagrundlaget, men areal- og forbrugsopgørelserne er dog stadig forbundet med en del usikkerhed. Kommunen er ved at opbygge et grønt register for kommunens bygninger og institutioner. Det grønne register er det første skridt til en bedre samordning af forbrugs- og arealoplysninger. Bygningsoplysningerne bygger hovedsageligt på data fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) og Københavns Kommunes Bygningsfortegnelse. Etagemeter for de enkelte forbrugssteder bygger på indberetninger fra Kultur- og Fritidsforvaltningens Ejendomsservice og forvaltningerne. Data for forbrug af el, varme og vand bygger på en samkøring af data fra en række registre. Forbruget er hovedsageligt opgjort af Københavns Energi og Københavns Vand. Elforbruget er normalt opgjort for forbrugsstedet på adresseniveau, dvs. for den enkelte institution eller bygning. Varme- og vandforbruget er normalt opgjort mere overordnet for en hel bygning eller ejendom under et, uanset at der er flere forbrugssteder i samme ejendom. Varmeforbruget er alene fjernvarmeforbrug, som er korrigeret for udsving i antal graddage. Hvert forbrug er relateret til de tilsvarende etagemeter bygningsareal. Kommunens større bygninger er omfattet af EnergiLedelsesOrdningen (ELO), som overvejende varetages af Københavns Kommunes Rådgivende Ingeniører og Arkitekter (RIA). ELO pålægger ejere af private og offentlige ejendomme og erhvervslejemål på mere end 1.5 m2 at udarbejde en energiplan for ejendommen samt at registrere det månedlige forbrug af el, varme og vand. En gang om året skal registreringerne vurderes af en godkendt energiledelseskonsulent, som også skal gennemgå driften og udarbejde et energimærke og en energiplan med de mest relevante spareforslag. Bygninger, som har frivillig miljø- eller energiledelse, er talt med i opgørelsen af bygninger med ELO. I København er bygningernes samlede etageareal til bolig og erhverv på ca. 37 mio. m2. Heraf råder kommunen over ca. 2,4 mio. m2. Det grønne regnskab omfatter både forbruget i kommunens egne bygninger og kommunale eller selvejende arbejdssteder med kommunal overenskomst, der ikke ligger i kommunale bygninger. Kommunale bygninger og selvejende institutioner, som ligger uden for Københavns Kommune er ikke med i opgørelsen. Det drejer sig om ca. 11% af de kommunale bygninger, der hovedsageligt huser døgninstitutioner og offentlige værker. Bygninger, som indgår i Hovedstadens Sygehusfællesskab, er også udeladt. Har du spørgsmål til det grønne regnskab, eller vil du vide mere om miljøarbejdet i forvaltningerne og forsøgsbydelene, kan du kontakte: Birgit Skødt, Økonomiforvaltningen, tlf. 33 66 21 9 Knud Rasmussen/Flemming Andersen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, tlf. 33 66 23 49 Margit Lund, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, tlf. 33 66 43 83 Erna Svendsen, Sundhedsforvaltningen, tlf. 35 3 37 6 Else Jensbøl, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, tlf. 33 17 32 92 Britta Krogh-Lund, Bygge- og Teknikforvaltningen, tlf. 33 66 34 43 Jeanne Eghoff, Miljø- og Forsyningsforvaltningen, tlf. 33 66 59 8 Pernille Ibsen, Indre Østerbro Bydel, tlf. 35 29 88 88 Henriette Skovgaard, Indre Nørrebro Bydel, tlf. 35 3 66 34 Karin Bakhti, Kongens Enghave Bydel, tlf. 36 14 84 Claus Ravn, Valby Bydel, tlf. 36 18 88 Peter Krygell, Statistisk Kontor, tlf. 33 66 28 39 Kield Schmidt, Rådgivende Ingeniører og Arkitekter, tlf. 33 66 36 3 5
På tværs af Københavns miljø Energi og vand Københavns Kommune har fokus på at nedbringe forbruget af energi og vand. Produktion af el og varme medfører store miljø- og affaldsproblemer i form af lokal og global luftforurening og restprodukter som aske og slagge. Vandindvinding kan medføre faldende grundvandsstand og dermed udtørring af vandløb og søer til skade for naturområder og dyreliv samt forringet grundvandskvalitet. Samtidig er der store økonomiske gevinster ved at styre og nedsætte forbruget. 1 m 2 55 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Figur 1: Etagemeter 1999 Økonomi 4 154 1 186 81 9 Kutur og Fritid 71 421 2 Uddannelse og Ungdom 16 276 15 Sundhed og Omsorg 163 72 86 Familie og Arbejdsmarked Bygge og Teknik 23 19 58 23 42 71 Miljø og Forsyning 23 44 7 Indre Østerbro 14 35 7 Indre Nørrebro 14 23 Kongens Enghave 28 1 57 Valby kwh/m 2 Figur 2: Elforbrug pr. etagemeter 1998-99 1.25 1.24 1.247 1. 75 5 25 6865 55 56 32 32 7579 6868 5551 Økonomi Kutur og Fritid Uddannelse og Ungdom Sundhed og Omsorg Familie og Arbejdsmarked Bygge og Teknik Miljø og Forsyning 5254 3737 5857 4344 Indre Østerbro Indre Nørrebro Kongens Enghave Valby Små bygninger Store bygninger med ELO 1998 1999 Store bygninger uden ELO Det samlede areal af kommunens bygninger var i 1999 på ca. 2,4 mio. m 2. Rådhuset er regnet med under Økonomiforvaltningen. Kommunens samlede elforbrug var i 1999 på ca. 433 GWh. Det er en stigning på 1% i forhold til 1998. Miljø- og Forsyningsforvaltningens store elforbrug skyldes kraftvarmeværkernes forbrug til drift af pumper, blæsere m.v. kwh/m 2 Figur 3: Varmeforbrug pr. etagemeter 1998-99 liter/m 2 Figur 4: Vandforbrug pr. etagemeter 1998-99 3 3.5 25 2 193195 195183 17171 168 15 165 139138 147 139 135 138 133 1 11 12 13 138121 16 19 5 Økonomi Kutur og Fritid Uddannelse og Ungdom Sundhed og Omsorg Familie og Arbejdsmarked Bygge og Teknik Miljø og Forsyning Indre Østerbro Indre Nørrebro Kongens Enghave Valby 3. 2.5 2. 1.5 1.1891.186 1. 83847 74574 897 5 844 287293 286284 Økonomi Kutur og Fritid Uddannelse og Ungdom Sundhed og Omsorg Familie og Arbejdsmarked 2.631 2.617 Bygge og Teknik Miljø og Forsyning 789 746 513495 494 511 398 399 Indre Østerbro Indre Nørrebro Kongens Enghave Valby 1998 1999 1998 1999 6 Kommunens samlede varmeforbrug var i 1999 på ca. 379 GWh. Det er et fald på 2% i forhold til 1998. Kommunens samlede vandforbrug var i 1999 på ca. 2,2 mio. m 3. Det er et fald på 1% i forhold til 1998. Miljøog Forsyningsforvaltningens store vandforbrug skyldes kraftvarmeværkernes forbrug til fjernvarmenettet, kedler, køling m.v.
Figur 5: Status for anvendelse af økologiske fødevarer i Københavns Kommune 1999 ( - betyder ikke oplyst) Udvalg/bydel Konkrete mål Igangsatte Omfattede Grad af omlægning aktiviteter/forsøg serviceområder Økonomi Nej - Personale - Kultur og Fritid Nej Ja Personale Delvis Uddannelse og Ungdom (Ja) Ja Især kolonier - Sundhed og Omsorg Nej Ja Plejehjem Delvis Familie og Arbejdsmarked (Ja) Ja Især daginstitutioner Delvis Bygge og Teknik (Ja) - - - Miljø og Forsyning Ja Ja Personale Fuld i 21 Indre Østerbro - - - - Indre Nørrebro - - - - Kongens Enghave Nej Ja - Valby (Ja) Ja - Miljø- og Forsyningsudvalget har som mål, at mere end 3% af fødevarerne i forvaltningens 7 kantiner er økologiske inden juli 2, og at mere end 7% er økologiske inden marts 21. Uddannelses- og Ungdoms-, Familie- og Arbejdsmarkeds- og Bygge- og Teknikudvalgene har udlagt beslutningen om at fastlægge mål til de enkelte institutioner. De fleste udvalg har igangsat forsøg med økologiske fødevarer. Fx har Sundheds- og Omsorgsudvalget igangsat et forsøg med økologisk mad på to plejehjem med tilsammen 142 boliger. Under Økonomiudvalget ønsker Skatte- og Registerforvaltningen, der yder tilskud til driften af 2 kantiner, at fremme anvendelsen af økologiske fødevarer bl.a. ved at lade en arbejdsgruppe undersøge muligheder og konsekvenser. Økologiske fødevarer Københavns Kommune besluttede i 1998, at kommunens køkkener og kantiner skal anvende økologiske fødevarer. De enkelte udvalg skal selv tilrettelægge, hvordan man vil indføre økologiske fødevarer og opstille mål for hvor meget, der skal være økologisk. I slutningen af 1999 har udvalgene gjort status over for Økonomiudvalget. Biler og cykler Trafikken giver et væsentligt bidrag til luftforureningen i København. Københavns Kommune ønsker derfor at fremme mindre miljøbelastende transport. Kommunen bruger cykelbude til transport af hastebreve og -pakker, og flere forvaltninger og bydele har tjenestecykler. Hvor biler er nødvendige, og det daglige kørselsbehov ligger under 1 km, er elbiler en miljørigtig løsning. Elbiler kører omkring 8 km på en opladning og er især energiøkonomiske i bytrafik med mange stop, hvor benzinbiler kører forholdsvist kort på literen. I forhold til benzinbiler er dieselkøretøjer både økonomisk og miljømæssigt fordelagtige. Dieselmotoren udnytter brændstoffet 1 2% bedre end benzinmotorer, og den udleder derfor mindre CO2 pr. kørt km. Den væsentligste ulempe ved dieselmotoren er udledning af sundhedsskadelige partikler i udstødningsgassen. Derfor besluttede Borgerrepræsentationen i oktober 1999, at de dieselkøretøjer, forvaltningerne indkøber efter 1. januar 2, skal have partikelfiltre, samt at eksisterende dieselkøretøjer inden 1. januar 23 skal have monteret partikelfiltre, hvor det er miljømæssigt fornuftigt. Forvaltningerne skal endvidere stille samme krav til transportører, der arbejder for kommunen. Figur 6: Elbiler, køretøjer (inkl. lejede og leasede biler) og tjenestecykler i Københavns Kommune 1999 ( - betyder ikke oplyst) Udvalg/bydel Elbiler Køretøjer under 3,5 tons Køretøjer over 3,5 tons Tjenestecykler Økonomi 6 2 Kultur og Fritid 23 5 2 Uddannelse og Ungdom 1 25 6 - Sundhed og Omsorg 2 39 - Familie og Arbejdsmarked 4 161 11 134 Bygge og Teknik 22 495 127 38 Miljø og Forsyning 18 383 61 89 Indre Østerbro 2 5 2 Indre Nørrebro 2 2 41 Kongens Enghave 58 Valby 87 I alt 51 1.139 21 471 I 1999 steg antallet af elbiler i den kommunale bilflåde med 8 elbiler. Kommunens elbiler har i 1999 tilsammen kørt mere end 2. km og har derved sparet byen for meget os og støj. Indre Østerbro Bydel benytter elbiler i hjemmeplejen i både aften- og nattevagterne. Elbilerne kan dog ikke udnyttes 1%, fordi de skal oplade 8 timer efter 1 1/ 2 døgns brug. I Kultur- og Fritidsforvaltningen bruger håndværkerne cyklerne flittigt, når de skal ud for at reparere kommunens ejendomme i centrum. Også Betjentservice cykler ved postomdeling og vægtertjeneste. 7
Ø konomiudvalget Under Økonomiudvalget hører ansvaret for sekretariatsbetjeningen af Borgerrepræsentationen og Overborgmesteren. Økonomiudvalgets opgaver vedrører desuden kommunens finanser, personale, fysisk planlægning og informationsvirksomhed. Endelig har Økonomiudvalget en række driftsopgaver, som er organiseret i Skatte- og Registerforvaltningen, Københavns Kommunes Kursuscenter, Løn- og Pensionsanvisningen og Københavns Erhvervscenter. Grøn politik sætter spor i budgettet En række nye poster i Københavns Kommunes budget 2 viser tydeligt, at kommunen fortsætter sin grønne politik. Som noget nyt er der afsat en byudviklingspulje på 5 mio. kr. Midlerne skal bruges til at forskønne de offentlige byrum, så de fremstår som attraktive og rekreative arealer, der bliver holdt pænt i stand. Der er særlig fokus på at plante nye gadetræer. Københavns Kommune indgik i 1998 en aftale med staten om at afvikle brugen af kemisk ukrudtsbekæmpelse. En anden ny budgetpost er derfor en pulje på 3 mio. kr. til projekter, som skal styrke mekanisk ukrudtbekæmpelse. En tredje ny post er 1 mio. kr. til at indføre miljøledelse i København. Miljøledelse omfatter bl.a. opstilling af mål for den fremtidige udvikling. Erfaringerne med miljøledelse skal indgå i perspektivet for at EMAS-registrere København. En stor grøn post i budgettet er 2 mio. kr. til at gennemføre en handlingsplan for forbedring af såvel den kollektive trafik som afvikling af den individuelle trafik i København. Borgerrepræsentationen har besluttet, at der også i hvert af årene 21-23 afsættes 2 mio. kr. til handlingsplanen. Endelig er der afsat 1 mio. kr. til at udvide de grønne guiders aktiviteter. Aktiviteterne skal bruges til at styrke og støtte det lokale miljøarbejde i byen. Intern energiafgift støtter energibesparelser Københavns Kommune har i 1999 besluttet at oprette en energipulje for at synliggøre energiforbruget og tilskynde udvalgene til at investere i energibesparende foranstaltninger i de kommunale institutioner. Puljen er i år 2 på 5 mio. kr. Pengene hentes via en intern energiafgift på de enkelte udvalgs forbrug af benzin, diesel, elektricitet, fjernvarme, olie og gas m.v. Jo større andel af det samlede energiforbrug et udvalg har, desto mere skal der betales til energipuljen. Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen tager én gang om året stilling til hvilke aktiviteter, der skal støttes. Energipuljen er øremærket til udgifter, der kan føre til besparelser på energi og til energimærkning af de kommunale institutioner. Det kan være støtte til: udgifter til energirigtige indkøb pilotprojekter, der afprøver miljørigtig teknologi sparekampagner rettet mod de kommunale institutioner energibesparende bygningsforbedringer installation af energibesparende anlæg og styringssystemer 8
Økonomiforvaltningen råder over 91. m 2, hvoraf langt hovedparten er administration. Væsentligste administrationsbygning er Rådhuset, der også rummer administrative funktioner for de øvrige forvaltninger. På grund af store fællesarealer er det svært at fordele Rådhusets lokaler på forvaltninger, og hele Rådhuset er derfor regnet med under Økonomiforvaltningen. Så godt som alle lokalerne ligger i store bygninger på over 15 m 2. 1. m 2 Figur 7: Etagemeter 1999 1 8 6 78 4 2 8 Figur 8: Elforbrug pr. kwh/m 2 etagemeter 1998-99 1 9 8 7 6 54 5 51 4 3 2 1 Små bygninger Store bygninger med ELO 1998 1999 Store bygninger uden ELO I 1999 var forvaltningens samlede elforbrug på ca. 6 GWh og det samlede varmeforbrug på ca. 9 GWh. Det samlede vandforbrug var på ca. 27. m 3. kwh/m 2 3 25 2 15 Figur 9: Varmeforbrug pr. etagemeter 1998-99 Figur 1: Vandforbrug pr. liter/m2 etagemeter 1998-99 1.5 1.25 1. 75 1 5 96 99 5 25 287293 1998 1999 1998 1999 Figur 11: Indgåede aftaler for kommunale indkøb samt aftaler med miljøhensyn 1998-99 Kategori Aftaler i alt 1998 Aftaler i alt 1999 Aftaler med miljøhensyn 1998 Aftaler med miljøhensyn 1999 Inventar 5 12 5 1 Kontormaskiner 5 3 1 Kontorudstyr 11 14 6 5 Fødevarer 1 1 1 1 Papirvarer 4 3 3 2 Diverse 7 6 1 2 I alt 33 39 17 2 Omkring halvdelen af de rammeaftaler Københavns Kommunes Centrale Indkøbsafdeling indgik eller fornyede i 1999 omfattede miljø- og arbejdsmiljøkrav. Aftalerne indeholder generelt flere miljørigtige produkter end tidligere som fx kontorartikelaftalen, hvor der i 1998 var ca. 1/3 grønne produkter mod ca. 3/4 i 1999. Diverse dækker bl.a. aftaler om flyrejser, togrejser, billeje, edb-software, telefoni, radio, TV, bøger og tidsskrifter, hvor det kan være vanskeligt at stille miljøkrav. Primo 2 har Borgerrepræsentationen vedtaget en indkøbspolitik for Københavns Kommune, hvori der lægges vægt på, at der købes energi- og miljørigtig ind. Det betyder, at kommunen vælger produkter og tjenesteydelser, der fremstilles og distribueres på den mest miljøvenlige måde, belaster miljøet mindst muligt under brug og kan skaffes af vejen på den mest miljøvenlige måde. I år 2 skal der udarbejdes en handlingsplan for, hvordan man indfører miljøbevidste indkøb i hele kommunen. 9
K ultur- og Fritidsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget har ansvaret for biblioteker, idræts- og fritidsfaciliteter, museer, folkeoplysning, KUC (Københavns Ungdomscentre), herunder medborgerhuse, samt de kommunale ejendomme, herunder beboelsesejendomme. Ejendomsdriftens opgaver vedrører hovedsagelig andre kommunale forvaltninger og deres institutioner. Biblioteker på gaden med grøn formidling Vesterbro Bibliotek spillede en aktiv rolle under Vesterbro Kulturuge i august 1999. Temaet var byøkologi, så bibliotekarerne fik rejst et telt på Enghave Plads, hvor der blev sat fokus på bæredygtighed. Her kunne bydelens borgere orientere sig i alle bibliotekets bøger og pjecer om byøkologi og natur i mere bred forstand. Der var også en udstilling om Grøn By, lavet af Vesterbros grønne guide, og en udstilling om cykelpolitik i København, som Cykellogisk Institut stod for. Men der var også tænkt på andet end åndelig føde. I en butik i teltet blev der solgt økologiske fristelser til de mange besøgende. Når christianshavnerne holder økologisk marked den første lørdag i sommermånederne, er Christianshavns Bibliotek også på banen. Biblioteket stiller en informationsbod op langs kanalen. Her kan nysgerrige forbipasserende få pjecer eller låne bøger om økologi og natur. Det er også biblioteket, som er vært, når bydelens Lokal Agenda 21-netværk holder offentlige møder. Miljørigtig Rengøringsservice Ejendomsdriftens Rengøringsservice, der servicerer 13 rengøringssteder svarende til et rengøringsareal på 21. m 2, tænker også i miljø. For at nedbringe vandforbruget anvender man så vidt muligt maskiner til gulvvask og olieklude til tørrengøring. Rengøringsservice samarbejder med bedriftssundhedstjenesten om at afprøve nye vaskemetoder til rengøring af kommunens ejendomme. Man forventer at kunne nedbringe både vand- og kemikalieforbruget med hele 75%. Rengøringsservice bruger fortrinsvis rengøringsmidler med det nordiske miljømærke Svanen. Kan det ikke lade sig gøre, køber man i stedet for de mindst miljøskadelige produkter. Der bliver udelukkede købt papirprodukter, som er fremstillet af genbrugspapir, der ikke er bleget med klor. Når det gælder plastposer, bliver der kun købt kvaliteter, der er fremstillet af genbrugsplast, og som er nedbrydelige i miljøet. Rengøringsservice indsamler og sender alt papiraffald til genanvendelse via Makir-Averhoff. 1
Kultur- og Fritidsforvaltningen råder over 38. m 2, hvoraf idrætshaller og svømmehaller udgør godt 1/3. Størst er Grøndalscentret og Nørrebrohallen. Ejendomsdrift varetager administration af kommunens eksterne udlejning til erhvervsformål. 3% af bygningsarealet udlejes, primært til lejemål i Kødbyen. Bygninger til kulturformål udgør også en væsentlig del. Det er især bibliotekerne, medborgerhusene og museerne. en er spredt over en række adresser. 89% af lokalerne ligger i store bygninger på over 15 m 2. Store erhvervsejendomme med produktionsbygninger som fx Kødbyen er ikke omfattet af ELO. 1. m 2 Figur 12: Etagemeter 1999 15 6 125 8 1 112 75 15 8 5 6 25 7 25 2 27 2 13 8 16 Erhverv Kultur Små bygninger Store bygninger med ELO 1998 1999 Store bygninger uden ELO Idræt kwh/m 2 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Figur 13: Elforbrug pr. etagemeter 1998-99 3737 Erhverv 89 93 93 84 Kultur 39 42 658 Idræt I 1999 var forvaltningens samlede elforbrug på ca. 21 GWh og det samlede varmeforbrug på ca. 74 GWh. Det samlede vandforbrug var på ca. 322. m 3. Figur 14: Varmeforbrug pr. Figur 15: Vandforbrug pr. kwh/m 2 etagemeter 1998-99 liter/m 2 etagemeter 1998-99 3 1.5 267266 1.2671.268 25 1.25 2 197 26 185 186 1. 15 151 165 144145 75 566 599 1 5 631667 5 25 246 29 249 285 Erhverv Kultur Idræt Erhverv Kultur Idræt 1998 1999 1998 1999 11
U ddannelses- og Ungdomsudvalget Uddannelses- og Ungdomsudvalget har ansvaret for opgaver inden for undervisning og fritidstilbud. Opgaverne omfatter folkeskolerne, gymnasier og voksenuddannelse samt fritidstilbud for børn og unge i alderen 6 17 år, dvs. fritidshjem, klubber m.m. Energihjulet kører videre I januar 1999 startede Projekt Energihjulet som afløser for Energiprojekt EBF 2. Hermed fastholder forvaltningen sit fokus på energiområdet. Målet er at spare yderligere 8% på det samlede energiforbrug inden udgangen af 23. EBF 2 indførte energistyring på alle skoler. Med Energihjulet udvides energistyringsordningen til også at omfatte fritidshjem og klubber. Der skal stadig arbejdes på at forbedre de tekniske installationer. Men Energihjulet vil i langt højere grad fokusere på at ændre brugernes adfærd gennem bl.a. informationskampagner og videreuddannelse af skolebetjente og medhjælpere. Besparelser i energiforbrug får den enkelte institution en del af selv, mens en anden del går til en fælles energipulje. Midlerne i puljen bruges til investeringer i energibesparende foranstaltninger på de institutioner, hvor de største besparelser kan opnås. Der er oprettet en særlig pulje, hvor skoler, fritidshjem og klubber kan få midler til udvikling af aktiviteter og undervisningsmateriale om miljø- og energispørgsmål. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen er desuden medlem af Elsparefonden. Det betyder, at både forvaltningen og institutionerne forpligter sig til primært at købe de mindst energiforbrugende elapparater på markedet. Forvaltningen samarbejder med Elsparefonden om energioptimering af ventilationsanlæg på to skoler. Samarbejdet giver forvaltningen nyttig viden om, hvordan ventilationsanlæg skal vedligeholdes i fremtiden. Miljøtjenesten skaber miljøbevidste børn og unge Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Miljøog Forsyningsforvaltningen vil skabe en ny generation af miljøbevidste borgere i København. Derfor har man i 1999 startet en miljøtjeneste for børn og unge - foreløbig for en toårig periode. Miljøtjenesten samarbejder med miljøinstitutionerne om at udvikle besøgsordninger med spændende aktiviteter, der engagerer eleverne. Det kan være besøg på byens vandværker, renseanlæg, kraftvarmeværker og genbrugsstationer. Miljøtjenesten vil perspektivere skolens og familiens bidrag til ressourceforbrug og miljøpåvirkninger og derigennem give børn og unge en større forståelse for, hvordan man værner om ressourcer og miljø. 12
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen råder over det største bygningsareal på 511. m 2. Folkeskoler og gymnasier udgør 81% og daginstitutioner dvs. fritidshjem, fritidsklubber mv. udgør 14%. 86% af lokalerne ligger i store bygninger på over 15 m 2. 1. m 2 Figur 16: Etagemeter 1999 45 7 4 35 3 25 2 391 15 1 5 3 18 14 59 12 Figur 17: Elforbrug pr. kwh/m 2 etagemeter 1998-99 1 9 8 7 67 64 6 5 47 49 4 3 27 27 2 1 Små bygninger Store bygninger med ELO 1998 1999 Store bygninger uden ELO I 1999 var forvaltningens samlede elforbrug på ca. 16 GWh og det samlede varmeforbrug på ca. 7 GWh. Det samlede vandforbrug var på ca. 145. m 3. Figur 18: Varmeforbrug pr. Figur 19: Vandforbrug pr. kwh/m 2 etagemeter 1998-99 liter/m 2 etagemeter 1998-99 3 1.5 25 2 15 1 11 1 139137 147162 1.25 1. 75 5 775 733 5 25 255 23 245248 1998 1999 1998 1999 Forvaltningen besluttede i 1999, at skolerne fremover skal sortere en langt større del af affaldet. Målet er at øge genanvendelsen af restaffaldsmængden med 15% i 2 hhv. 3% i 21 i forhold til genanvendelsesniveauet i 1998. Som pilotprojekt har 19 skoler, gymnasier, fritidshjem og klubber etableret miljøstationer, hvor de kan sortere affaldet i 9 fraktioner. Erfaringerne fra pilotprojektet skal bruges til at indføre affaldssortering på andre skoler og gymnasier. 13
S undheds- og Omsorgsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget varetager opgaver inden for omsorgsydelser, plejeegnede boliger, kontantydelser for ældre, børne- og omsorgstandpleje samt sygesikringsydelser. Opgaverne består både af administrative opgaver samt drift af institutioner, plejehjem og centre. Hospitalerne indgår i dag i Hovedstadens Sygehusfællesskab og er derfor ikke med i det grønne regnskab. Kviksølv tynger mindre i tandplejen Sølvamalgam, der anvendes som materiale i tandfyldninger, indeholder en stor mængde kviksølv. Kviksølv belaster både miljø og arbejdsmiljø. For at mindske miljøbelastningen bruger Børne- og Ungdomstandplejen så vidt muligt andre fyldningsmaterialer. De nye materialer er især velegnede til mælketænder. Fra 1996-99 er antallet af sølvfyldninger i mælketænder faldet med 4%. I samme periode er anvendelsen af de nye fyldningsmaterialer mere end fordoblet. Hvor sølvamalgam er nødvendigt, bruges nu udelukkende sølvamalgam i kapsler for at nedbringe spredning af kviksølvpartikler i arbejdsmiljøet til et minimum. Huset William funkler Nye rengøringsmetoder har givet et opsigtsvækkende fald i forbruget af vand og rengøringsmidler på det selvejende plejehjem Huset William. I 1999 har man fundet frem til et effektivt gulvrengøringssystem med en nyanskaffet gulvvaskemaskine, som suppleres med mikrofibermoppe og en lille kantskuremaskine. Brugen af gulvvaskemaskinen i køkkenet har nedbragt vandforbruget fra 4 liter om dagen til kun 2-3 liter, bl.a. fordi man tidligere spulede gulvene. Samtidig er forbruget af rengøringsmidler til gulvvask nedsat fra omkring 25 liter til 1 liter om året. Brugen af mikrofiberklude har også reduceret forbruget af rengøringsmidler kraftigt. I det omfang, der er brug for rengøringsmidler, fungerer brun sæbe godt. Som en ikke uvæsentlig sidegevinst er arbejdet blevet lettere, og samtidig bliver der gjort bedre rent i Huset William end nogen sinde før. Plejehjemmet havde i 1999 et mål om at nedbringe fedtudledningen fra køkkenet til kloak med 25 kg ved i højere grad at bruge ovnen frem for stegepander. Dette mål var opfyldt allerede efter seks måneder, og den samlede udledning blev fra 1998 til 1999 nedsat fra 1.25 kg til 75 kg. I september 1999 begyndte plejehjemmet at indføre økologiske fødevarer - først mælk og brød og i december også økologisk kød. Beboerne blev fra starten taget med på råd, og på de månedlige beboermøder, hvor halvdelen af beboerne normalt deltager, bliver de spurgt om, hvad de synes om maden, og om de har særlige ønsker. Beboerne er overvejende positive. Også selvom hamburgerryggen ikke længere er rød, men bleg. Manglen på salt var man dog mindre begejstret for. 14
Sundhedsforvaltningen råder over 397. m 2, hvoraf 94% af bygningerne er døgninstitutioner, primært plejehjem for ældre. Men også væresteder og hjemmeplejefunktioner indgår her. Mange plejehjem er selvejende institutioner. Enkelte døgninstitutioner ligger uden for Københavns Kommune og er derfor ikke talt med. 96% af lokalerne ligger i store bygninger på over 15 m 2. 1. m 2 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Figur 2: Etagemeter 1999 9 26 15 6 7 kwh/m 2 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Figur 21: Elforbrug pr. etagemeter 1998-99 82 77 57 57 Små bygninger Store bygninger med ELO 1998 1999 Store bygninger uden ELO I 1999 var forvaltningens samlede elforbrug på ca. 31 GWh og det samlede varmeforbrug på ca. 73 GWh. Det samlede vandforbrug var på ca. 47. m 3. Figur 22: Varmeforbrug pr. Figur 23: Vandforbrug pr. kwh/m 2 etagemeter 1998-99 liter/m 2 etagemeter 1998-99 3 1.5 25 2 15 197 183 14 153 1.25 1. 75 1.2251.218 1 5 5 25 373359 1998 1999 1998 1999 15
F amilie- og Arbejdsmarkedsudvalget Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget varetager kommunens sociale og arbejdsmarkedsmæssige opgaver for børn, unge og voksne. Arbejdet omfatter forebyggende foranstaltninger, indkomstoverførsler, revalidering, aktivering, dagpasning for børn fra - 5 år, døgnanbringelser af børn og unge, handicappede, psykisk syge, social indsats over for misbrugere, boligsocialt arbejde, boliganvisning og integration af flygtninge. Hvor skal vi hen, du? Børnene i børnehaveafdelingen på Utterslev Kirkes Børnegård fik i efteråret 1999 en ny grøn legeplads at boltre sig på. Seks deltagere i et aktiveringsprojekt under Center for Aktivering og Beskæftigelse brugte godt tre uger på at forvandle den gamle asfalterede legeplads til et nyt og spændende område, hvor børnene er omgivet af naturlige og miljørigtige materialer. De gamle firkantede sandkasser med gamle jernbanesveller er nu fjernet, og i stedet har man bygget nye sandkasser af lærketræ i nye sjove former. Børnene har også fået en Hugo-bane, hvor de ligesom TV-trolden Hugo kan hoppe fra træstub til træstub og en cykelbane med rundkørsel og bløde hjørner. Den store legeplads er nu brudt op i mindre arealer bl.a. af to smedejernsportaler, der skal fungere som espalier. Der er kommet græs på en del af arealet og blomsterkummer, hvor børnene til foråret skal komme med hver deres plante og følge dens udvikling sommeren igennem. Rumlepotter de rullende daginstitutioner For at de københavnske børnehavebørn kan komme ud i naturen, har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen etableret forskellige busordninger: Udflytterbørnehaver, skovbørnehaver, minibusser og rumlepotter. En rumlepotte er en ombygget bus, der fungerer som en rullende daginstitution med plads til 2 børn. Rumlepotterne har eksisteret siden 1995, og i 1999 var fem rumlepotter i drift hele året. Målet er otte rumlepotter. Børnene oplever mange nye steder og tilbringer mange timer udendørs. De bliver mere fortrolige med at færdes i naturen og lægger mærke til årstidernes skiften, dyr, insekter, m.v. De får masser af frisk luft og albuerum til fysisk udfoldelse. Og pædagogerne udnytter de særlige pædagogiske muligheder, der er i naturen. Der bliver bygget huler, lavet flitsbuer, kogt brændenældesuppe, fældet træer, fanget fisk osv. Børnene lærer at sætte pris på naturen, så de også, når de bliver voksne, værner om miljøet. På minussiden er så, at de fem rumlepotter tilsammen i 1999 kørte ca. 6. km og brugte ca. 12. liter diesel. 16
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen råder over 322. m 2, hvoraf daginstitutioner, der omfatter en række selvejende vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner, udgør 46%. og administration optager hver 1/4 af lokalerne. ne omfatter bl.a. behandlingscentre, forsorgsinstitutionen Sundholm og bofællesskaber for psykisk og fysisk handicappede. Under administrationen hører bl.a. de lokale centre, Center for aktivering og beskæftigelse og Institutet for blinde og svagsynede. Kun 49% af lokalerne er store på over 15 m 2. 1. m 2 Figur 24: Etagemeter 1999 175 15 125 1 75 5 25 16 32 3 5 4 33 1 15 139 9 kwh/m 2 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Figur 25: Elforbrug pr. etagemeter 1998-99 83 84 69 68 49 47 61 58 Små bygninger Store bygninger med ELO 1998 1999 Store bygninger uden ELO I 1999 var forvaltningens samlede elforbrug på ca. 21 GWh og det samlede varmeforbrug på ca. 55 GWh. Det samlede vandforbrug var på ca. 272. m 3. Figur 26: Varmeforbrug pr. Figur 27: Vandforbrug pr. kwh/m 2 etagemeter 1998-99 liter/m 2 etagemeter 1998-99 3 25 1.5 1.39 1.363 1.25 2 15 25 198 194 172 164172 142 138 1. 75 945 837 1 5 5 25 28328 388487 1998 1999 1998 1999 I 1999 købte de kommunale vuggestuer og børnehaver ca. 17. liter rengøringsmidler. Rengøringssektionen stiller store krav til de produkter, som anvendes ved rengøring i de københavnske daginstitutioner. Dels skal de være anerkendt af Astma-Allergiforbundet, dels skal de have det nordiske miljømærke Svanen. Målet for de kommende år er at nedbringe forbruget af vand og rengøringsmidler med ca. 1%. Bl.a. ved at indføre nye rengøringsmetoder. 17
B ygge- og Teknikudvalget Bygge- og Teknikudvalget varetager opgaver som lokalplaner, byfornyelse, støttet byggeri samt opgaver på det tekniske område. Udvalget har ansvaret for veje, pladser, parker, kirkegårde og brandvæsen. Derudover varetages rådgivende arkitekt- og ingeniøropgaver samt kørsels- og håndværksvirksomhed. Miljørigtigt byggeri Københavns Kommune har vedtaget retningslinier for miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri. Retningslinierne omfatter både minimumskrav, som skal efterleves for at få del i de økonomiske midler, der er afsat til byfornyelse og støttet nybyggeri, og mere vidtgående anbefalinger og visioner for fremtidige løsningsmodeller. Det, der i dag er anbefalinger, skal helst blive morgendagens minimumskrav og det, der lige nu er visioner, skal gerne blive til løsninger, som både teknisk og økonomisk kan føres ud i livet. Kommunen vil gøre sit til at skubbe til udviklingen også inden for det private byggeri. Københavns Kommunes Byøkologiske Fond har i 1999 støttet udgivelsen af en bygherrehåndbog for kommunale bygherrer. Håndbogen skal styrke projektledere i kommunens forvaltninger i rollen som miljøbevidste bygherrer ved udbud, aftaleindgåelse og styring af rådgivere. En byøkologisk database er et andet forsøg fra kommunens side på at fremme miljørigtigt byggeri. På www.byokologi.dk kan både offentlige og private bygherrer, boligforeninger og rådgivere få inspiration til byøkologiske løsninger. Systematisk miljøarbejde i Vej & Park I 1999 har Vej & Park kortlagt miljøpåvirkningerne fra Vej & Parks aktiviteter samt mulige indsatsområder og løsninger, der kan nedbringe de negative miljøpåvirkninger. En stor del af Vej & Parks miljøpåvirkninger kommer fra de opgaver, der udføres af entreprenører og underleverandører. Vej & Park bestiller anlægsopgaver for ca. 75 mio. kr. om året og drifts- og vedligeholdelsesopgaver for ca. 38 mio. kr. Den vigtigste miljøindsats er derfor at uddanne medarbejderne i at indarbejde miljøkrav i kontrakter og udbudsmaterialer. Driften af Vej & Parks egne kontorer påvirker også miljøet. Der arbejdes derfor med at indføre miljøkrav ved køb af varer og udskiftning af materiel og inventar samt at give de 22 medarbejdere bedre miljøvaner. Miljøstyrelsen støtter miljøledelsesarbejdet med 3. kr. 2/3 af kommunens boliger har i dag et uacceptabelt højt støjniveau over 55 db(a). Derfor undersøger kommunen nye metoder til at mindske trafikstøjproblemet. I 1999 har kommunen afprøvet en ny type støjdæmpende asfalt, der giver en støjdæmpning på op til 7 db(a). Den nye asfalt skal højtryksspules to gange om året og holder kun halvt så længe som almindelig asfalt. Prisen bliver dermed 3 gange højere. Det kan dog stadig vise sig at være en bedre og billigere løsning end støjskærme og facadeog vinduesisolering. 18
Bygge- og Teknikforvaltningen råder over 17. m 2, hvoraf 71% anvendes til teknik- og serviceformål, bl.a. brandstationer, kirkegårde og Kommuneteknik København. 27% anvendes til administrative funktioner, der primært er samlet i Njalsgade på Islands Brygge og Ottiliavej i Valby. 2/3 af bygningerne er på over 15 m 2. Forvaltningen fører selv energitilsyn på en række bygninger til teknik- og serviceformål. 1. m 2 Figur 28: Etagemeter 1999 125 1 51 75 8 5 4 62 25 34 9 Teknik og Service kwh/m 2 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Figur 29: Elforbrug pr. etagemeter 1998-99 51 44 Teknik og Service 54 52 Små bygninger Store bygninger med ELO 1998 1999 Store bygninger uden ELO I 1999 var forvaltningens samlede elforbrug på ca. 9 GWh og det samlede varmeforbrug på ca. 29 GWh. Det samlede vandforbrug var på ca. 126. m 3. Figur 3: Varmeforbrug pr. Figur 31: Vandforbrug pr. kwh/m 2 etagemeter 1998-99 liter/m 2 etagemeter 1998-99 3 1.5 25 2 15 1 5 194196 12 15 1.25 1. 75 5 25 8969 365346 Teknik og Service Teknik og Service 1998 1999 1998 1999 km Figur 32: Km cykelstier 1989-99 Figur 33: Fældede og plantede træer 1998-99 31 I 1999 lykkedes det at Træer I alt plante flere træer, end 3 Fældet 1998 1. der blev fældet. Der er desuden fjernet 438 29 Plantet 1998 5 træer efter stormen i december. I budget 2 er der afsat 3 mio. 28 Fældet 1999 635 kr. ekstra til at plante nye gadetræer. 27 Plantet 1999 956 26 1989 199 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 I 1999 er cykelstierne udbygget med 3,4 km og københavnerne har også fået 1 km cykelbaner i Indre By. Cykelbanerne er en hurtig og billig løsning til at skaffe plads til cyklisterne. Da det er de første cykelbaner i København, skal de evalueres i år 2, hvor det bl.a. skal vurderes, om de respekteres af bilisterne. For at gøre både den daglige tur til arbejde og søndagsudflugten mere attraktiv skal der endvidere anlægges i alt 1 km grønne cykelruter i København. Den første cykelrute - Nørrebroruten - er ved at blive anlagt. For dem, der ønsker at kombinere cykel med bus og tog, bliver cykelparkeringen ved trafikterminaler i Indre By forbedret. Den første forbedring er sket i Jernbanegade ved Rådhuspladsen, og i år 2 forbedres cykelparkeringen ved Vesterport. Figur 34: Forbrug af vejsalt Vinter Tons 1995/96 12.345 1996/97 3. 1997/98 4.2 1998/99 5.85 1999/2 3.5 Forbruget af salt på de københavnske veje afhænger primært af vejret. Vejsaltet gør forholdene svære for byens træer og planter. Derfor prøver kommunen at minimere forbruget, blandt andet ved at fugte saltet, inden det spredes. Når saltet er halvt opløst, skal der nemlig bruges mindre for at smelte sne og is. På fortove anvendes hovedsageligt grus iblandet ca.1% salt. 19
M iljø- og Forsyningsudvalget Miljø- og Forsyningsudvalget har ansvaret for at forsyne borgere og virksomheder med vand og energi samt overvåge miljøtilstanden. Opgaverne varetages af Københavns Vand, Københavns Energi (tidligere Københavns Belysningsvæsen) og Miljøkontrollen. Miljøstyring engagerer medarbejderne Miljøkontrollens miljøstyringsarbejde har i 1999 fokuseret på at påvirke medarbejderne til bedre miljøvaner. Opslag på strategiske steder i bygningen opfordrer medarbejderne til at spare på fx papir og el, som der har været særlig fokus på i 1999. Miljøstyringsprojektet har også fået deres egen hjemmeside på Miljøkontrollens intranet. Her kan man finde informationer om fx miljøkortlægning, miljøpolitik, handlingsplaner og de seneste resultater af anstrengelserne. Herudover informeres medarbejderne om resultater og planer på kvartalsmøder. For nyansatte er miljøstyring et tema på det obligatoriske grundkursus. Medarbejderne er meget opmærksomme på miljøstyringsarbejdet. Miljøstyringsgruppen får ofte henvendelser fra medarbejdere med ris og ros til projektet eller forslag til emner, som gruppen kan arbejde videre med. Miljøbevidste indkøb 1999 blev året, hvor Miljø- og Forsyningsforvaltningen tog fat på at gennemføre handlingsplanen for miljøbevidste indkøb. Medarbejdere, som primært beskæftiger sig med indkøb, fik et todages kursus i, hvordan man tager miljøhensyn ved indkøb, og hvordan man bruger miljø- og energimærker og Miljøstyrelsens miljøvejledninger til at stille miljøkrav til leverandører. For de decentrale indkøbere er der afholdt tre temamøder om transport, PVC og vedligeholdelse af bygninger. Der var 15-2 deltagere ved hvert møde. Deltagerne har efterfølgende fået et checkskema, som de kan støtte sig til, når de skal inddrage miljøspørgsmål ved indkøb. De foreløbige resultater viser, at det ikke er lige let at ændre indkøbsvaner inden for alle områder. Mens målet om at købe de mindst miljøbelastende computere er opfyldt 1% i nogle institutioner, så er det til trods for en fremgang vanskeligere at købe PVC-frie kabler. Her nævnes økonomien som en barriere. Københavns Vands 55 kildepladser for vandindvinding dækker landarealer på over 4 km2. For at sikre, at kildepladsarealerne plejes, så man tager mest muligt hensyn til miljø og landskab, er der fra 1995-99 udarbejdet plejeplaner for de 13 kildepladser. På 5 arealer omfatter miljørigtig pleje bl.a. brug af dyr til at forhindre, at området gror til med træer, buske og ikke mindst den aggressive kæmpebjørneklo. Græsning er samtidig med til at skabe en stor artsrigdom af planter og dyr. 2