Faldworkshop. Læringsseminar I Sikre Hænder, Kolding 16. maj Ph.d., adjunkt, Lotte Evron 16/05/17

Relaterede dokumenter
Faldforebyggelse. Sund By Netværk Aalborg 1.nov Lotte Evron, ph.d., lektor Professionshøjskolen Metropol

Sønderborg Kommune Fald session den 17. maj 2018

Sønderborg Kommune Fald session den 19. april 2017

Arkitektur, indretning og udsmykning

Ansættelser Forsker i Palliativt Videncenter

Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?

Model for praktisk færdighedsudøvelse. Uddannelsesansvarlige Irene Sommer Hjertesygdomme og Karin Larsen Diabetes og Hormonsygdomme AUH

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Udviklingsprojekt til sikring af faldforebyggende tiltag hos ældre faldpatienter i skadestuen

Model for praktisk færdighedsudøvelse

Forskningsrådet DASYS Udviklingschef, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup

Guide til Harvard - standard Udarbejdet af Professionshøjskolen Absalon, biblioteket august 2019

Forskningsstrategi for sygeplejen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen. Forskningsstrategi for sygeplejen

Faldtypologier som forståelse af faldforebyggelse i alderdommen

Forskningsrådet DASYS Postdoc, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup

PATIENTERS OPLEVELSE AF INVOLVERING I DEN POSTOPERATIVE SYGEPLEJE EFTER EN NYRETRANSPLANTATION

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Søvns rolle for ældre i det ortopædkirurgiske patientforløb

SMERTER OG HVERDAGSREHABILITERING NETVÆRKSMØDE Helle Møller Hansen

De pårørende og deres udfordringer - restitution i egen hjem efter apopleksi

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Hverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn

Hvad er sundhed og trivsel?

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Hospice et levende hus

Forskningsrådet DASYS Udviklingschef, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Patienter med KOL kan også have palliative behov

Indledning. Velkomst v/ Hanne Brusgaard, funktionschef for Træning og Aktivitet i Aalborg Kommune

University College Sjælland 24. maj 2011

Aktiv aldring En annullering af alderdommen?

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

Sygeplejefaglig referenceramme

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Helle M. Christensen

Ældre patienters oplevelse af medinddragelse og medbestemmelse i den primære sundhedssektor i Danmark.

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

Overgange i ældrelivet: Mareridt, mode og mestring Frygt, fordomme og forventninger

Alvorlig sygdom et familieanliggende. Familiesamtaler

Social bæredyg5ghed i Paamiut Asasara

Diabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen

Det personlige netværksmøde for patienter med hjernetumorer og deres familier. En alvorlig form for kræft Forandringer i hjernens funktion

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

At være døende hjemme - hverdagsliv og idealer

Tværfaglige Uddannelsesgrupper. Status september Hanne Lisby, Uddannelseskonsulent, Aalborg Universitetshospital

Anette Højer Mikkelsen Specialist i sexologisk rådgivning Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur. Klinik Kvinde- Barn og Urinvejskirurgi

Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget kommunikation (AnneMarie, Margit og Susanne M).

visioner for fremtiden

NÅR BRUGER-INDDRAGELSEN IKKE

DIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM

med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr

Rehabilitering dansk definition:

TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE. Karin Bundgaard, Postdoc, Klinik Hoved-Orto & Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Udskyd tidlig demens

Træning i arbejdstiden - Lyngparken og Carolineparken

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi

Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

DINE MEDARBEJDERE HAR KOMPETENCER, DE IKKE UDNYTTER JULIE BORUP JENSEN, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR LÆRING OG FILOSOFI

Udvikling af en patientcentreret model ved multisygdom Et samarbejde mellem almen praksis, kommune og hospital

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Roskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student

Studieplan, Sexologi i rehabilitering, Modul 13, uge 10-11, forår 2012

Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering

Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland

FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Erfaringer fra DANBIO databasen

Patientinvolvering. Hvilken betydning har det for - Patientsikkerhed - Forventninger - Personale

Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde?

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

VILJEN ER DER (men hvorfor er nogle bedre til at inddrage end andre?)

Program : Drøftelse: fra udfordringer til mål og indsatser (10 min oplæg, 20 min gruppearbejde)

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

NoSB kongres - Nordisk kongres for børnesygeplejersker. Stockholm september 2014 Lyssna til Barnen

Resultater og anbefalinger fra sidste år

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Forskningsprogrammet kommunikation og etik

Patientdeltagelse i klinisk praksis

Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau

Alternativ Behandling Kræft. Nanna Cornelius Projektleder for Alternativ Behandling dokumentation og udvikling Patient- og Pårørendestøtte

Opsporing og forebyggelse af depression

Stilling Organisatorisk placering Emne/område for ph.d Partnerorganisation

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Sygeplejeintervention der virker! Klinisk Forskning I Sygepleje! BRITTA HØRDAM Seniorforsker, Ph.D, Cand Cur., SD.

Transkript:

Faldworkshop Læringsseminar I Sikre Hænder, Kolding 16. maj 2017 1

Agenda Jeres oplevelser Historiesk perspektiv på fald Faldforståelser over tid Forståelser af alderdommen Faldtypologier 2

Jeres oplevelser af fald...... 3

Fald som livsvilkår Adjunkt, Lotte Evron

Falddefinition Biomedicinsk Et fald er en utilsigtet hændelse, der resulterer i, at en person kommer til at ligge på jorden/gulvet/et lavere niveau Faldpatienten i den kliniske hverdag, Sundhedsstyrelsen 2006 Humanistisk Nedadgående bevægelse Negativ karakter Symboliserer overgang til alderdommen Tab af frihed i voksenlivet Tab af færdigheder Katz S. Hold on! Falling, embodiment, and the materiality of old age. In: Casper MJ. Palgrave PC eds. Corpus: An interdisciplinary Reader on Bodies and Knowledge. New York: Palgrave MacMillan US; 2011. Evron, L. (2014). Egenomsorg som selvteknologi i multifaktoriel faldforebyggelse. et feltstudie med diskursanalyse. Aalborg Universitetsforlag. 5

Forståelser af fald i litteraturen Før 1960: Naturlig del af aldringsprocessen - biologi 1960-1980ies: Et forebyggelig uheld - miljø 1980 2000ies: Symptom på sygdom sygdom 2005-?: Folkesundhedsproblem livsstil (inaktivitet) 6

Øvelse to-og-to Fortæl om et fald hos en borger fra din praksis hvordan skete faldet? Beskriv hvordan der blev handlet eller ikke handlet på det hvad gjorde borgeren? hvad gjorde personalet? Diskuter hvilke forståelser af fald blev der handlet ud fra 16 maj 2017 Ph.d., adjunkt Lotte Evron

Billedet ffundet på internettet. Kunstner ikke nævn 8

Lotte Evron, Metropolitan University Colleges 9

Forståelser af alderdommen Ældre som ressource Kulturelt og socialt fænomen Kroppen er plastisk Livslang læring Alder kun et tal Heterogen gruppe Værdifulde erfaringer Ældre som byrde Biologisk og mentalt forfald Kroppen degenererer Dalende kompetencer Alder en kategori Homogengruppe Pleje, passes, besvær 10

Øvelse to-og-to Hvordan opfattes ældre mennesker i din praksis? - som ressource eller byrde aktive eller passive? Hvordan er personale og borger med til at forme den rolle? - forventninger fra borgeren til personalet? - forventninger fra personalet til borgeren? 16 maj 2017 Ph.d., adjunkt Lotte Evron

Atleten - aktiv aldring Bruger kroppen fysisk til at styre faldet med. Accepterer ikke/overskrider kroppens grænser Løbe ud af faldet, rullefald, cykelhop mm. Faldet kommer udefra. Det gælder om at holde sig i form. Alder er kun et tal. (biologisk alder) 12

Skuespilleren - æstetik Ser faldet lige før det sker. En film der kører i hovedet. Tænker strategisk, vil ikke at ligne en tåbe - elegance. Performance i fokus. Det æstetiske - forfængelighed - blikket fra andre - fravælger beklædning, hjælpemidler mm hvis de ikke appellerer til æstetisk sans 13

Rationalisten forsigtighed Lytter til rådgivning Tager forholdsregler Accepterer hjælp Ændrer livsstil Ændrer boligindretning Fald i alderdommen som uansvarlig opførsel Kroppens grænser overskrides ikke 14

Rebellen - autonomi Afviser/fravælger tilbud Risikoadfærd kamufleres (måske ikke) Har viden om faldforebyggelsesteknikker Italesætter retten at dø af alder/livsstil Uafhængig livsstil Fald er et vilkår Kroppen udfordres 15

Englen - skæbne Lader faldet ske Giver slip Kroppens begrænsninger Overskridelse af psyken Altid en der passer på Ikke herre over skæbnen 16

Patienten - overvågning Kroppen som skrøbelig og syg Blackouts - kan intet huske Vil gerne forebygge, men kan ikke Bange ønsker hjælp/overvågning Føler sig ofte for syg til træning Behandling Nødkald, ældrebolig mm 17

Øvelse to-og-to Hvilke faldtypologier genkender du fra din praksis? Forklar hvordan du i fremtiden måske kan forbedre din samtalen om fald med disse/denne type borgere. 16 maj 2017 Ph.d., adjunkt Lotte Evron

Referencer Evron L (2016). Den sundhedsprofessionelles rolle som (tvangs-)motivator. I: S Glasdam & JW Jørgensen (red.): Det nære sundhedsvæsen perspektiver på samfundsudvikling og møder mellem mennesker. København, Munksgaard. S. 237-244. Evron L & Tanggaard L (2016). Faldforebyggelse konstrueret som medicinsk overvågning og selvovervågning. Klinisk Sygepleje 30(2):114-128. Evron L & Tanggaard L. (2016). Faldforebyggelse konstrueret som medicinsk overvågning og selvovervågning. Klinisk Sygepleje 30(2):114-128. Evron, L. (2015). Faldtypologier som forståelse af faldforebyggelse i alderdommen. Nordisk Sygeplejeforskning. 1(5): 46-60. Evron, L. (2014). Egenomsorg som selvteknologi i multifaktoriel faldforebyggelse. et feltstudie med diskursanalyse. Aalborg Universitetsforlag. Evron, L. (2014). At falde ind i lyset: om faldforebyggelse og selvudvikling. Klinisk Sygepleje, 28(1), 75-77. Evron, L (2013). Falling Into the Light: About Falls Prevention and Self-development. 15.05.2014, http://profane.co Evron, L. (2011). Gør plads til rebellen i faldforebyggelse. Sygeplejersken, 20. Evron, L., Schultz-Larsen, K., & Fristrup, T. (2009). Barriers to participation in a hospital-based falls assessment clinic programme: an interview study with older people. Scandinavian Journal of Public Health, 37 (7), 728-735. Evron, L., Schultz Larsen, K., & Egerod, I. (2009). Establishing a new falls clinic conflicting attitudes and inter sectorial competition affecting the outcome. Scandinavian journal of caring sciences, 23 (3), 473-481. 19