ERHVERVSFREMME UNDER LUP HVIDOVRE KOMMUNE

HVIDOVRE KOMMUNE

Erhvervsfremme under lup Hvert år vejledes mere end 50.000 iværksættere og virksomheder i den lokale erhvervsservice i Danmark. Det er vigtigt, at vejledningen skaber værdi for virksomhederne, og at kommunernes investeringer i lokal erhvervsfremme giver resultater. I form af flere arbejdspladser, øget vækst, færre konkurser, mv. Hidtil har vores viden om effekterne af den lokale erhvervsservice været begrænset. Både på landsplan og i den enkelte kommune. Analyserne i Erhvervsfremme under lup er baseret på en ny, fælles metode til at opgøre aktiviteter og resultater i den lokale erhvervsservice og til at sammenligne indsatsen på tværs af kommuner. Samtidig indeholder publikationen fakta om erhvervslivets sammensætning i den enkelte kommune og om kommunens erhvervspræstationer i forhold til resten af landet. Formålet er at skabe et faktabaseret videngrundlag, som kan anvendes til at videreudvikle ogstyrke den lokale erhvervsfremme. Metoden og datagrundlaget er baseret på de nyeste tilgængelige registerdata og særkørsler fra Danmarks Statistik, en spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne af den lokale erhvervsservice, samt en række dybdegående kvalitative interview med lokale virksomheder, som har benyttet sig af et eller flere af kommunens supplerende erhvervsfremmetiltag. INDHOLD i. Hovedresultater ii. Læsevejledning 1. Fakta om brugen af lokal erhvervsserivce Antal vejledte Vejledte i procent af alle iværksættere Andel vejledte inden for de forskellige brancher Hovedstadens Iværksætterprogram. Brugernes udbytte af lokal erhvervsservice Den lokale vejlednings bidrag til kompetence- og forretningsudvikling Tilfredsheden med den lokale erhvervsservice blandt iværksætterne Førstarternes udbytte og tilfredshed med den lokale vejledning. Aktivitetsniveau og værdiskabelse af udvalgte erhvervsfremmetiltag Hvidovres erhvervsnetværk Erhvervskontaktudvalget Erhvervsteamet Mød en virksomhed Erhvervsnyt. Fakta om kommunens erhvervsliv Generel erhvervsstruktur Generelle erhvervspræstationer Erhvervsmæssig specialisering Internationalisering Bilag Bilag 1: Erhvervsspecialisering og udvikling Bilag : Datagrundlag og metode Bilag : Spørgeskemabesvarelser

HOVEDRESULTATER Fokus på vejledning af Iværksættere og førstartere I Hvidovre Kommune tilbydes iværksættere og personer, der overvejer at starte egen virksomhed (førstartere) uvildig sparring og vejledning. Hvidovre kommune har købt en iværksættervejleder fra Iværksætterhuset til at foretage vejledningerne. Det vil blive betegnet som lokale erhvervsservice i denne analysen. På årsbasis vejledes omkring 8 iværksættere og førstartere. Relativt få vejledte Andelen af vejledte er relativt få målt i forhold til sammenligningskommunerne. Siden 015 er det ca. syv procent af iværksætterne i Hvidovre Kommune, som har modtaget vejledning. I sammenligningskommunerne udgør andelen af vejledte ni procent af alle iværksættere. Betydelige effekter af lokal erhvervsservice Brugerne i Hvidovre Kommunes erhvervsservice oplever betydelige effekter af vejledningen. 9 ud af 10 iværksættere oplever at få styrket deres kompetencer og forretningsgrundlag, mens 8 ud af 10 førstartere oplever, at vejledningen har bidraget til afklaring og et forbedret opstartsgrundlag. Det er en højere andel end i sammenligningskommunerne. Mindre fokus på netværksopbygning blandt iværksætterne Iværksættere og førstartere udtrykker en høj grad af tilfredshed med iværksættervejlederens viden og kompetencer samt vejledningens relevans. Dog er det kun en relativt beskeden andel af brugerne, som oplever at få styrket deres netværk til andre virksomheder. God dialog med virksomhederne om den lokale erhvervspolitik Hvidovre Kommune har en tæt dialog med kommunens virksomheder gennem en vifte af netværksaktiviteter, hvor politikere, embedsfolk ogvirksomhedsledere mødes. Der er generelt pænt fremmøde til netværksarrangementerne. Deltagelsen i kommunens netværksaktiviteter er på niveau med eller lidt over tilsvarende aktiviteter i relevante sammenligningskommuner. Der er en høj grad af tilfredshed med kommunens netværksaktiviteter og flere virksomheder oplever, at netværksaktiviteterne er værdiskabende dog primært kommunens større virksomheder. Pæne erhvervspræstationer Hvidovre Kommune har oplevet pæn fremgang i kommunens erhvervsliv. Siden 009 har der været en fremgang i beskæftigelsen og i antallet af private arbejdspladser. Hvidovre er endvidere kendetegnet ved en relativ høj iværksætterrate, en høj andel af vækstvirksomheder og en stor andel af virksomheder med høj produktivitet.

LÆSEVEJLEDNING OG INTRODUKTION TIL ANALYSEN Sammenlignings- og omegnskommuner I del 1 og bliver brugerne og udbyttet af den lokale erhvervsservice i kommunen sammenlignet med en kategori, der kaldes sammenligningskommuner. Denne kategori udgør gennemsnittet for de andre kommuner, der har fået gennemført Erhvervsfremme under lup. Dvs. at de har fået foretaget en tilsvarende kortlægning og spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne af den lokale erhvervsservice. I denne analyse består sammenligningskommuner af følgende kommuner: Ballerup, Fredensborg, Guldborgsund, Holbæk, Køge, Lolland, Randers, Roskilde og Aalborg. I del bliver Hvidovres erhvervsstruktur og erhvervspræstationer bl.a. sammenlignet med en kategori, der kaldes omegnskommuner. Denne kategori udgør gennemsnittet for følgende kommuner, der alle vægter lige meget: Albertslund, Ballerup, Gladsaxe, Herlev, Høje Taastrup, Rødovre og Vallensbæk Kommuner. Definition af brugertyper I analysen opererer vi med tre typer af brugere af den lokale erhvervsservice: Førstartere: Vejledte personer, som på vejledningstidspunktet ikke havde et CVR-nummer. Iværksættere: Vejledte virksomheder, som på vejledningstidspunktet højest er tre år gamle. Etablerede virksomheder: Vejledte etablerede virksomheder, som på vejledningstidspunktet er mere end tre år gamle. Hvad omfatter analysen? Effektvurderingen (del 1-) fokuserer på den del af den lokale erhvervsserviceindsats, der vedrører individuel vejledning af førstartere og iværksættere. Del har fokus på en række centrale elementer i Hvidovre Kommunes erhvervsfremmeindsats, som supplerer kommunens tilbud om vejledning og sparring Endelig fokuserer del på generelle erhvervspræstationer, hvor kommunen sammenlignes med andre kommuner på nøgleindikatorer for iværksætteri, vækst, eksport, erhvervsspecialisering, mv. Analysernes samlede datagrundlag Den samlede analyse er baseret på følgende forskellige datakilder (se også bilaget): 1) Bruger- og CVR-data indhentet hos Iværksætterhuset, ) Registerdata fra Danmark Statistik, ) Spørgeskema blandt vejledte i Iværksætterhuset og ) Interview med i alt 8 lokale virksomheder, som har benyttet sig af et eller flere af kommunens supplerende erhvervsfremmetiltag.

FAKTA OM BRUGEN AF LOKAL ERHVERVSSERVICE 1 1. FAKTA OM BRUGEN AF LOKAL ERHVERVSSERIVICE Antal vejledte Vejledte i procent af alle iværksættere Andel vejledte inden for de forskellige brancher Hovedstadens Iværksætterprogram (HIP) HIP-workshops for iværksættere

FAKTA OM BRUGEN AF LOKAL ERHVERVSSERVICE 1. FAKTA OM BRUGEN AF LOKAL ERHVERVSSERIVICE Introduktion Del 1 giver først et overblik over antallet af førstartere og iværksættere fra Hvidovre Kommune, som har fået vejledning af iværksættervejlederen i perioden fra 015 til 1 maj. 017 Dernæst vises andelen af vejledte iværksættere i forhold til den samlede antal iværksættere i Hvidovre Kommune. Desuden præsenteres der et overblik over andelen af vejledte inden for de forskellige brancher. Afslutningsvis vises antal workshopbrugere af Hovedstadens Iværksætterprogram (HIP) fra Hvidovre Kommune. Hvad viser data? Få vejledte førstartere og iværksættere Iværksætterhuset, der udfører vejledning til førstartere og iværksættere på vegne af bl.a. Hvidovre Kommune, vejleder på årsbasis 8 brugere i både 015 og 016. Det samlede antal vejledninger fordeler sig nogenlunde lige på førstartere og iværksættere. Iværksætterhuset vejleder modsat mange andre sammenligningskommuner ikke etablerede virksomheder. Det vil sige virksomheder, der er mere end tre år gamle. I absolutte tal er det få fra Hvidovre Kommune, der har fået vejledning. Men alt i alt svarer det til, at syv procent af alle iværksættere i Hvidovre Kommune er blevet vejledt siden 015. Det er lidt under sammenligningskommunerne, hvis gennemsnitlige andel er ni procent. Mange vejledte service- og handelsiværksættere De vejledte i Iværksætterhuset fordeler sig på få brancher. Næsten otte ud af ti vejledte iværksættere tilhørte branchekategorierne videnservice, private velfærdsinstitutioner og kultur eller detailhandel. De tre brancher er overrepræsenteret i Hvidovre i forhold til den samlede erhvervsstruktur. Ligeledes er mange brancher underrepræsenteret i vejledningerne. Førstartere og iværksættere benytter også HIPworkshops Udover den lokale erhvervsservice tilbydes Hvidovres førstartere og iværksættere også at deltage i workshops udbudt af Hovedstadens Iværksætterprogram (HIP). Siden september 015 har i alt 7 førstartere og iværksættere deltaget. Det er kun en tredjedel af disse, der også er blevet vejledt i den lokale erhvervsservice. Tre ud af fire har deltaget 1- gange, mens resten er mere hyppige workshopdeltagere. Dermed når kommunens tilbud bredere ud til erhvervslivet, end det samlede antal vejledninger af førstartere og iværksættere giver indtryk af.

FAKTA OM BRUGEN AF LOKAL ERHVERVSSERVICE ANTAL BRUGERE VEJLEDT I DEN LOKALE ERHVERVSSERVICE I KOMMUNEN 0 5 Figuren viser antallet af brugere, der har modtaget vejledning i den lokale erhvervsservice i de senere år. Kilde: CVR-data fra lokal erhvervsservice Note: Etablerede virksomheder får typisk vejledning ved at gå via Erhvervsteamet eller direkte til de programmer og tilbud der udbydes af Væksthuset, Gate1, og EU-kontoret. *Er en prognose for hele 017. Prognosen er udregnet pga. foreløbig data for 017 frem til d. 1/5. 0 15 10 5 0 7 1 18 1 1 10 015 016 017* Førstartere Iværksættere UDVIKLINGEN I ANDELEN AF VEJLEDTE FØRSTARTERE OG IVÆRKSÆTTERE 100% Figuren viser vejledte i kommunen fordelt på type for perioden 015-017. Tal for sammenligningskommunerne er udregnet som den gennemsnitlige fordeling af en treårig periode. Kilde: CVR-data fra lokal erhvervsservice Note: Etablerede virksomheder får typisk vejledning ved at gå via Erhvervsteamet eller direkte til de programmer og tilbud der udbydes af Væksthuset, Gate1, og EU-kontoret. *Data dækker frem til d. 1/5, 017 90% 80% 70% 60% 50% 0% 0% 0% 10% 0% 6% 6% 50% 50% % 56% % % % 015 016 017* Sammenligningskommuner Førstarter Iværksættere Etablerede virksomheder 7

FAKTA OM BRUGEN AF LOKAL ERHVERVSSERVICE ANDEL VEJLEDTE IVÆRKSÆTTERE I FORHOLD TIL DEN SAMLEDE IVÆRKSÆTTERBESTAND 10% 9% 8% Figuren viser hvor stor en andel af kommunens iværksættere, der er blevet vejledt i den lokale erhvervsservice. Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) og CVR-data fra lokal erhvervsservice 7% 6% 5% % % 6,8% 9,0% % 1% 0% Hvidovre Kommune Sammenligningskommuner ANDEL VEJLEDTE I DE ENKELTE BRANCHER SAMMENLIGNET MED BRANCHERNES STØRRELSE Videnservice Private velfærdsinstitutioner og kultur Detailhandel Information og kommunikation Industri Andre serviceydelser mv. Transport Operationel service Landbrug, skovbrug, fiskeri, råstof, forsyning Hoteller og restauranter Finansiering, forsikring og ejendeomshandel Engroshandel Bygge og anlæg 0% 5% 10% 15% 0% 5% 0% Vejledte i Hvidovre Kommune Virksomhedsbestand i Hvidovre Kommune i 015 Figuren viser branchefordelingen for vejledte iværksættere i kommunen (015-017) sammenholdt med branchernes størrelse i forhold til den samlede virksomhedsbestand i kommunen. Data for virksomhedsbestanden er seneste tilgængelige data. Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel), NN Markedsdata og CVR-data fra lokal erhvervsservice 8

FAKTA OM BRUGEN AF LOKAL ERHVERVSSERVICE HOVEDSTADENS IVÆRKSÆTTERPROGRAM Hovedstadens IværksætterProgram (HIP) er et regionalt program til førstartere og iværksættere i Region Hovedstaden. HIP er et supplement til den lokale 1:1 vejledning. En del af HIP er at tilbyde et målrettet forløb med en række sammenhængende workshops, der fx handler om regnskab og moms, sociale medier, jura, salg mv. Førstarterne og iværksætterne kan selv vælge, hvorvidt de vil anvende 1:1 vejledning og/eller workshops. HIP drives af Væksthus Hovedstadsregionen med Københavns Erhvervshus som projektpartner og med 6 af regionens kommuner som deltagere. HIP får finansiering fra EU's Social Fond, Vækstforum Hovedstaden samt partnerkommunerne. Nedenstående tabel og figur viser hvor mange workshopdeltagere, der kommer fra Hvidovre samt antallet af gange, at de har deltaget i en eller flere workshops. ANTAL DELTAGERE AF HOVEDSTADENS IVÆRKSÆTTERPROGRAM Tabellen viser antal HIP-workshopdeltagere fra kommunen for perioden september 015 til maj 017. Tabellen inkluderer både iværksættere og førstartere. Kilde: Data fra lokal erhvervsservice Hvidovre Kommune Antal unikke HIP-deltagere 7 Antal unikke HIP-deltagere, der også har anvendt Iokal erhvervsservice Andel unikke HIP-deltagere, der også har anvendt Iokal erhvervsservice i procent. 16 % ANTAL DELTAGELSER I HIP-WORKSHOPS Figuren viser for Hvidovre Kommune og regionen antal gange deltagerne har deltage i en af HIP s workshops. Kilde: Data fra lokal erhvervsservice og Slutevaluering af HIP (015) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 0% 0% 0% 10% 0% 7 5 5 Hvidovre Kommune Region Hovedstaden 1- deltagelser -5 deltagelser Over 5 deltagelser 9

BRUGERNES UDBYTTE AF DEN LOKALE ERHVERVSSERVICE 1. BRUGERNES UDBYTTE AF DEN LOKALE ERHVERVSSERVICE Den lokale vejlednings bidrag til iværksætternes kompetence- og forretningsudvikling Tilfredsheden med den lokale erhvervsservice blandt iværksættere Førstarternes udbytte og tilfredshed med den lokale vejledning

BRUGERNES UDBYTTE AF DEN LOKALE ERHVERVSSERVICE. BRUGERNES UDBYTTE AF LOKAL ERHVERVSSERVICE Introduktion Del handler om, hvad førstarterne og iværksætterne får ud af den lokale vejledning i kommunen. Der fokuseres bl.a. på brugernes udbytte og tilfredshed med vejledningen. Hvad viser data? Brugerne har stort udbytte af vejledningen Førstarterne og iværksætterne vurderer, at de får stort udbytte af vejledningen. Hele 88 procent af iværksætterne mener, at de har fået styrket deres kompetencer og forretningsgrundlag på mindst ét område. 80 procent af førstarterne oplever ligeledes, at den lokale vejledning har bidraget til at afklare deres opstartsgrundlag på mindst et område. I forhold til andre kommuner oplever iværksætterne i Hvidovre i særlig høj grad at blive styrket i forhold til: Salg ogmarkedsføring Viden om andre erhvervsfremmeaktører Strategi eller forretningskoncept Til gengæld oplever de i mindre grad end i sammenligningskommunerne, at vejledningen bidrager til bedre netværk til andre virksomheder. Førstarterne oplever i særlig høj grad at få afklaret styrker og svagheder i forretningsidéen. De oplever samtidig, at vejledningen har betydning for deres beslutning om start af virksomhed. Det opnåede udbytte ligger for begge gruppers vedkommende på nogenlunde samme niveau som i sammenligningskommunerne. Stor tilfredshed med vejledningen Førstarterne og iværksætterne er samlet set tilfredse med vejledningen i Iværksætterhuset. Både iværksætterne og førstarterne udtrykker høj tilfredshed med Iværksætterhusets kompetencer og viden samt relevansen af de ydelser, de har fået af iværksættervejlederen. Iværksætternes og førstarternes tilfredshed med ovenstående er på cirka samme niveau som i sammenligningskommunerne. Dog oplever en lidt højere andel af Hvidovre Kommunes brugere af iværksættervejledningen, at der er plads til at forbedre opfølgningen på kontakten og dialogen. Alt i alt fremstår tilfredsheden med den lokale erhvervsservice til at være på et højt niveau, som matcher niveauet i de kommuner som udgør sammenligningskommunerne.

BRUGERNES UDBYTTE AF DEN LOKALE ERHVERVSSERVICE VEJLEDNINGENS BIDRAG TIL UDVIKLING AF IVÆRKSÆTTERE 100% 90% 80% Figuren viser andelen af iværksættere, der angiver, at de via vejledningen i høj eller i nogen grad har fået styrket kompetencer og forretningsgrundlag på mindst et af de områder, der er angivet i tabellen neden under. Kilde: Spørgeskema blandt brugere af lokal erhvervsservice. 70% 60% 50% 0% 0% 0% 10% 50% % 8% 7% 0% Hvidovre Kommune I høj grad I nogen grad Sammenligningskommuner VEJLEDNINGENS BIDRAG TIL UDVIKLING AF KOMPETENCER OG FORRETNINGSGRUNDLAG PÅ KONKRETE OMRÅDER Hvidovre Kommune Sammenligningskommuner Tabellen viser andelen af vejledte virksomheder, der svarer i høj eller i nogen grad til, hvorvidt brugen af den lokale erhvervsservice har styrket deres kompetencer og forretningsgrundlag på en række områder. Kilde: Spørgeskema blandt brugere af lokal erhvervsservice Note: Bemærk at tallene for sammenligningskommunerne både dækker iværksættere og etablerede virksomheder. Strategi eller forretningskoncept 50% 9% Ledelse af virksomheden 5% % Drift og arbejdsprocesser 8% % Netværk til andre virksomheder 1% % Salg og markedsføring 88% 0% Innovation 1% 11% Smidigere kontakt til eller bedre samarbejde med offentlige myndigheder 9% 16% Viden om andre erhvervsfremmeaktører 57% 1% 1

BRUGERNES UDBYTTE AF DEN LOKALE ERHVERVSSERVICE IVÆRKSÆTTERNES TILFREDSHED MED VEJLEDNINGEN I HVIDOVRE KOMMUNE Iværksættervejlederen havde de rette kompetencer og faglige viden til at vejlede netop min virksomhed. 8% 50% 1% Figuren viser iværksætternes holdning til en række udsagn om tilfredsheden med vejledningen i den lokale erhvervsservice. Iværksættervejlederen var god til at sætte sig ind i min virksomheds behov, udfordringer og situation. Iværksættervejlederens tilbud var af relevans for min virksomhed. 8% 8% 5% 1% 1% 1% 8% 1% 1% Kilde: Spørgeskema blandt kommunens brugere af lokal erhvervsservice Iværksættervejlederen har været god til at følge op på vores kontakt og dialog. 1% 1% 5% 5% 5% Samlet set er jeg tilfreds med de ydelser, jeg har gjort brug af 8% 8% 1% 1% 0% 0% 0% 60% 80% 100% Helt enig Delvist enig Delvist uenig Helt uenig Ved ikke/ikke relevant IVÆRKSÆTTERES TILFREDSHED MED VEJLEDNINGEN I SAMMENLIGNINGSKOMMUNERNE Den lokale erhvervsservice har de rette kompetencer og faglige viden til at vejlede netop min virksomhed. 1% 8% 6% 6% 9% Figuren viser iværksætternes holdning til en række udsagn om tilfredsheden med vejledningen i den lokale erhvervsservice i sammenligningskommunerne. Den lokale erhvervsservice er gode til at sætte sig ind i min virksomheds behov, udfordringer og situation. Den lokale erhvervsservice' tilbud er af relevans for min virksomhed. 6% % % % 10% 7% 1% 5% 8% Kilde: Spørgeskema blandt brugere af lokal erhvervsservice Den lokale erhvervsservice har været gode til at følge op på vores kontakt og dialog. 5% 8% 1% 15% 8% Samlet set er jeg tilfreds med de ydelser, jeg har gjort brug af i den lokale erhvervsservice 6% % 11% 6% 5% 0% 0% 0% 60% 80% 100% Helt enig Delvist enig Delvist uenig Helt uenig Ved ikke/ikke relevant 1

BRUGERNES UDBYTTE AF DEN LOKALE ERHVERVSSERVICE FØRSTARTERE: OM DE HAR STARTET VIRKSOMHED EFTER VEJLEDNINGEN OG VEJLEDNINGENS BETYDNING Figuren viser, om førstarterne har startet virksomhed efter vejledningen hos den lokale erhvervsservice, samt hvilken betydning kontakten til den lokale erhvervsservice har haft for beslutningen om at starte virksomhed. Kilde: Spørgeskema blandt brugere af lokal erhvervsservice Note: Derudover oplyste tre førstartere, at de allerede inden kontakten med iværksættervejlederen havde etableret virksomhed. Jeg har ikke etableret virksomhed efter vejledningen hos iværksættervejlederen, og jeg forventer ikke at starte virksomhed. Jeg har etableret virksomhed efter vejledningen / Jeg forventer snart at starte virksomhed. Stor eller nogen betydning 0% 71% 60% 9% 0% 10% 0% 0% 0% 50% 60% 70% 80% 90%100% Begrænset eller ingen betydning FØRSTARTERE: VEJLEDNINGENS BIDRAG TIL AFKLARING OG OPSTARTSGRUNDLAG FOR FØRSTARTERE Hvidovre Kommune Sammenligningskommuner Afklaret styrker og svagheder i forretningsidéen Afklaret økonomiske potentialer i forretningsidéen 67% 59% 0% 8% Tabellen viser andelen af førstartere, der svarer i høj eller i nogen grad til, hvorvidt brugen af den lokale erhvervsservice har bidraget til afklaring og et bedre opstartsgrundlag. Kilde: Spørgeskema blandt brugere af lokal erhvervsservice Afklaret fordele og ulemper ved opstart 7% 5% Afklaret økonomiske forudsætninger % 50% Afklaret personlige styrker og begrænsninger 7% % Afklaret mål og ambitioner 60% 60% Afdækket ikke-erkendte udfordringer og muligheder 5% 5% Fået adgang til information om etablering af egen virksomhed Fået viden om og kontakt til relevante ressourcepersoner 7% 6% 7% 5% Mindst et område 80% 87% 1

BRUGERNES UDBYTTE AF DEN LOKALE ERHVERVSSERVICE FØRSTARTERNES TILFREDSHED MED VEJLEDNINGEN I HVIDOVRE KOMMUNE Iværksættervejlederen havde tilstrækkelig viden til at rådgive og udfordre mig. 7% 7% 1% 7% Figuren viser førstarternes holdning til en række udsagn om tilfredsheden med vejledingen i den lokale erhvervsservice. Kilde: Spørgeskema blandt kommunens brugere af lokal erhvervsservice Iværksættervejlederen havde god forståelse af mine behov og min situation i forhold til at starte virksomhed. Iværksættervejlederens vejledning og information var relevant ift. mine overvejelser om at starte virksomhed. Iværksættervejlederen var god til til at følge op på vores kontakt og dialog. 67% 7% 7% 0% 1% 7% 7% 7% 7% 7% 7% 7% 7% 7% 0% Samlet set er jeg tilfreds med mit udbytte af kontakten til iværksættervejlederen 7% 7% 1% 7% 0% 0% 0% 60% 80% 100% Helt enig Delvist enig Delvist Uenig Helt uenig Ved ikke/ej relevant FØRSTARTERNES TILFREDSHED MED VEJLEDNINGEN I SAMMENLIGNINGSKOMMUNERNE Den lokale erhvervsservice havde tilstrækkelig viden til at rådgive og udfordre mig. 51% 1% 9% 6% Figuren viser førstarternes holdning til en række udsagn om tilfredsheden med vejledingen i den lokale erhvervsservice i sammenligningskommunerne. Den lokale erhvervsservice havde god forståelse af mine behov og min situation i forhold til at starte virksomhed. Den lokale erhvervsservice' vejledning og information var relevant ift. mine overvejelser om at starte virksomhed. 5% 7% % % 8% 5% 9% 7% Kilde: Spørgeskema blandt kommunens brugere af lokal erhvervsservice Den lokale erhvervsservice var gode til til at følge op på vores kontakt og dialog. % 7% 9% 11% 9% Samlet set er jeg tilfreds med mit udbytte af kontakten til den lokale erhvervsservice 5% 9% 1% 5% 0% 0% 0% 60% 80% 100% Helt enig Delvist enig Delvist Uenig Helt uenig Ved ikke/ej relevant 15

AKTIVITETSNIVEAU OG VÆRDISKABELSE AF UDVALGTE ERHVERVSFREMMETILTAG 1. AKTIVITETSNIVEAU OG VÆRDISKABELSE AF UDVALGTE ERHVERVSFREMMETILTAG Hvidovres erhvervsnetværk Erhvervskontaktudvalget Erhvervsteamet Mød en virksomhed Erhvervsnyt

AKTIVITETSNIVEAU OG VÆRDISKABELSE AF UDVALGTE ERHVERVSFREMMETILTAG Introduktion I del er fokus på at vurdere indhold og mulige effekter af en række centrale elementer i Hvidovre Kommunes erhvervsfremmeindsats, som supplerer kommunens tilbud om vejledning og sparring til iværksættere og førstartere. Figuren neden for opridser kort de fem aktiviteter. Hvidovre Erhvervsklub og Erhvervsforum Hvidovre. Forum for erhvervspolitisk dialog mellem kommune og virksomheder, som samtidig styrker forretningsnetværk mellem virksomhederne. Erhvervskontaktudvalget. Samarbejdsforum for kommunalbestyrelsen og erhvervsliv med fokus på Hvidovres arbejds-, erhvervs- og uddannelsesmæssige udvikling. Hvidovre Kommune Erhvervsteam. Tværgående indsats i kommunen, som tager sig af kommunal erhvervsbetjening. Mød en virksomhed. Messe for virksomheder, der mangler arbejdskraft, og uddannelsessøgende unge og deres forældre. Erhvervsnyt. Digitalt nyhedsbrev, som bringer historier fra det lokale erhvervsliv. På de følgende sider uddybes indholdet af de fem aktiviteter. Fokus er på at beskrive og vurdere aktivitetsniveau og brugernes tilfredshed. For hvert område gives endvidere konkrete eksempler på den værdiskabelse, som aktiviteterne bidrager til blandt udvalgte virksomheder i kommunen. Hovedkonklusioner Det samlede billede af de udvalgte erhvervsfremmetiltag er: Overordnet er den samlede vifte af tilbud relevante og værdiskabende for virksomhederne. Hvor de større virksomheder i lidt højere grad ser Erhvervsklubben som en mulighed for at påvirke den erhvervspolitiske udvikling gennem dialog med kommunen, har de mindre virksomheder mere fokus på at få nye kunder og samarbejdspartnere gennem Erhvervsforum (herunder kommunen som kunde). Der er generelt en høj grad af tilfredshed med både Erhvervsklubben og Erhvervsforum. Over 90 pct. af brugerne angiver således, at de er tilfredse med mødernes indhold og format, og omkring 60 pct. vurderer, at de har fået et stort eller en del udbytte af at deltage. Der er et pænt fremmøde til netværksaktiviteterne. Erhvervsklub og Erhvervsforum har en deltagelse på niveau med lignende aktiviteter i sammenligningskommuner som Hillerød, Roskilde, Glostrup, Vallensbæk, Brøndby og Albertslund. Gennemsnitligt deltager 1, pct. af Hvidovre Kommunes virksomheder pr. netværksmøde mod 1, pct. af virksomhederne i ovenstående kommuner under ét. For at styrke værdiskabelsen af erhvervsfremmetiltagene, kan kommunen arbejde med at udbrede kendskabet og tilslutningen til aktiviteterne. Dette gælder fx for Erhvervsforum, hvor deltagerantallet er faldet støt siden etablering. Her kan der evt. være behov for at udvikle indhold og/eller format mhp. at sikre, at de mindre virksomheder opnår et større forretningsmæssigt udbytte af netværksmøderne 17

AKTIVITETSNIVEAU OG VÆRDISKABELSE AF UDVALGTE ERHVERVSFREMMETILTAG HVIDOVRES ERHVERVSNETVÆRK Om Erhvervsklubben og Erhvervsforum Aktivitetsniveau - Erhvervsklub Hvidovre Erhvervsklub og Erhvervsforum Hvidovre er kommunens netværk for ledere fra virksomheder i Hvidovre Kommune med hhv. over og under 0 ansatte. Erhvervsklubben blev etableret i 01, mens Erhvervsforum startede op i 015. Begge netværk har til formål at styrke dialogen mellem kommunen og virksomhederne, som her kan drøfte det lokale erhvervslivs udvikling og udfordringer. Målet er desuden at styrke netværket mellem virksomhederne, give nye ideer og inspiration til fx forretningsudvikling og styrke kendskabet til kommunens tilbud til erhvervslivet. Hvidovre Kommune faciliterer netværksmøderne, som er åbne for alle virksomheder i målgruppen og afholdes ca. hvert halve år. Udover virksomhedslederne deltager borgmesteren og andre medarbejderrepræsentanter fra kommunen på møderne. Fx deltager kommunaldirektøren i Erhvervsklubben. Møderne er organiseret, så 1/ handler om orientering og drøftelse af aktuelle kommunale forhold (fx udvidelsen af Avedøre Holme), 1/ vedrører et fagligt tema (fx kommunale udbud og it-sikkerhed), og 1/ består af networking. Der udsendes invitationer til ca. 10 virksomheder inden hvert møde i Erhvervsklubben. Tabellen neden for giver et overblik over mødefrekvens og deltagelse på møderne. 01 01 015 016 017 I alt Gennemførte møder 1 10 Deltagere pr. møde * Nytårskur. 0 15 15* 1 15 0* 10 8* 1 19 (gns. 19, pr. møde) Aktivitetsniveau - Erhvervsforum Frem til i dag har Erhvervsklubben afholdt i alt 10 møder. Der er relativt stor variation i antallet deltagere, som spænder fra 10 til 0 deltagere pr. møde. Gennemsnitligt er der ca. 19 deltagere pr. møde. Forud for hvert møde i Erhvervsforum udsendes invitationer til mellem 550-850 virksomheder. Derudover annonceres mødet i Hvidovre Avis og på Facebook. Tabellen neden for giver et overblik over mødefrekvens og deltagelse på Erhvervsforums gennemførte netværksmøder. 015 016 017 I alt Gennemførte møder 1 5 Deltagere pr. møde 69 5 9 9 18 190 (gns. 8 pr. møde) 18

AKTIVITETSNIVEAU OG VÆRDISKABELSE AF UDVALGTE ERHVERVSFREMMETILTAG Aktivitetsniveau Erhvervsforum fortsat Sammenligning med andre kommuner Frem til i dag er der afholdt i alt fem netværksmøder med mellem 18 og 69 deltagere pr. møde. Der har imidlertid været en faldende tilslutning til møderne siden opstarten, og på det seneste møde var deltagelsen reduceret med over / i forhold til det første møde. Hvidovre Kommune klarer sig fint, når aktivitetsniveauet i Erhvervsklubben og Erhvervsforum sammenholdes med aktivitetsniveauet i tre udvalgte netværksaktiviteter, som går på tværs af i alt seks kommuner. Tabellen nedenfor viser hvor stor en andel af virksomhederne i hhv. Hvidovre Kommune og de udvalgte sammenligningskommuner under ét, der gennemsnitligt deltager pr. netværksmøde. Hvidovre Kommune Sammenligningskommuner Deltagere ift. antal virksomheder 1, % 1, % Som det fremgår af tabellen, deltager gennemsnitligt 1, pct. af Hvidovre Kommunes samlede antal virksomheder pr. møde i Erhvervsklubben og Erhvervsforum, mens den gennemsnitlige deltagelse pr. møde er 1, pct. af den samlede virksomhedsbestand i sammenligningskommunerne. Hvidovre Kommune ligger således lidt over sammenligningskommunernes gennemsnitlige deltagerniveau pr. møde. Netværksaktiviteterne i sammenligningsgrundlaget omfatter netværksmøder i hhv. Erhvervsforum Roskilde Kommune, C Netværket i Hillerød Kommune samt Erhvervssammenslutningen, som går på tværs af Glostrup, Vallensbæk, Brøndby og Albertslund Kommuner. Fælles for disse netværksmøder er, at de er åbne for alle virksomheder på tværs af brancher, og at de har fokus på forskellige faglige emner fra gang til gang. Møderne bruges også i varierende omfang som forum for dialog mellem virksomheder og de respektive kommuner. Endelig er alle netværk lokaliseret i et geografisk område, hvor virksomhederne generelt har adgang til mange af de samme erhvervsfremmeaktiviteter. Det har ikke været muligt at finde netværksaktiviteter, som er identisk med indhold, format og organisering af Erhvervsklubben og Erhvervsforum. Fx organiseres netværksmøderne i sammenligningskommunerne af medlemsbaserede organisationer, som virksomhederne betaler et kontingent for at være en del af (dog er netværksmøderne i Hillerød åbne for alle kommunens virksomheder). Dette kan forventes at påvirke aktivitetsniveauet i nogen grad, da betalende medlemsvirksomheder formentlig er mere motiverede til at deltage i de afholdte arrangementer. 19

AKTIVITETSNIVEAU OG VÆRDISKABELSE AF UDVALGTE ERHVERVSFREMMETILTAG Tilfredshed og værdiskabelse - Erhvervsklub Generelt viser kommunens evaluering af Erhvervsklubben og IRIS Groups interview stor tilfredshed med møderne. Ifølge kommunens evaluering er alle adspurgte deltagere tilfredse med mødernes form, og 9 pct. er tilfredse med indholdet. Samtidig vurderer 9 pct. af virksomhederne, at møderne giver et stort udbytte, mens 6 pct. oplever en del udbytte. 9 pct. angiver, at møderne giver et lidt udbytte. Samtidig viser IRIS Groups interview, at Erhvervsklubben især er værdiskabende for virksomhederne, fordi de 1) giver mulighed for at præge den erhvervspolitiskeudvikling i kommunen gennem tætte dialoger med kommunens øverste ledelse, ) kan bruges til at skabe synlighed og styrke virksomhedernes brand og ) bidrager med ny viden og inspiration. Virksomhederne bruger i mindre grad netværket som kanal til at finde nye kunder og samarbejdspartnere. Neden for uddybes den konkrete værdiskabelse i to af de virksomheder, der deltager i Erhvervsklubben. Aarsleff er en entreprenørkoncern, som løser opgaver inden for bl.a. infrastruktur, miljø, energi for både offentlige og private kunder. Virksomheden har i alt 6.700 ansatte, hvoraf ca. 00 arbejder på Avedøre Holme i Hvidovre. Aarsleffs vicedirektør prioriterer især at deltage i Erhvervsklubben, fordi der er god mulighed for at diskutere og præge kommunens erhvervspolitiske dagsorden, herunder den nye lokalplan. Her har Aarsleff bl.a. haft mulighed for at drøfte virksomhedens konkrete udfordringer med infrastrukturen omkring Avedøre Holme. Samtidig kan Aarsleff bruge møderne til at synliggøre, at den gerne vil rådgive kommunen om, hvordan infrastrukturen kan styrkes, og hvad det vil koste, så kommunen er bedre klædt på til at løse udfordringen i samarbejde med Vejdirek-toratet. Derudover deltager vicedirektøren, fordi det styrker virksomhedens netværk og udvikler hans kompetencer som leder. Det er lærerigt at høre om, hvad andre virksomheders mål og ambitioner er, og hvordan de håndterer konkrete udfordringer. Fx har direktøren ladet sig inspirere af en af de andre virksomheders grønne agenda, hvilket bl.a. har styrket hans evner til at stille krav til virksomhedens leverandører af tryksager. Danske Bank har en filial i Hvidovre med 6 medarbejdere, som rådgiver 0 pct. af Hvidovre Kommunes borgere om privatøkonomi og derudover er kommunens bank. Filialdirektøren vurderer, at møderne giver værdi på flere områder. Først og fremmest er deltagelsen med til at styrke bankens image. Gennem møderne kan banken vise udadtil, at den interesserer sig for byens udvikling, hvilket er særligt vigtigt, når den varetager økonomien for knap halvdelen af byens borgere. Derudover giver møderne et tættere forhold til kommunens politiske og administrative niveau. Gennem Erhvervsklubben har banken mulighed for at opbygge nære, personlige relationer til fx borgmesteren. Alt dette giver banken oplevelsen af, at hvis banken eller kommunen på et tidspunkt har behov for hinandens støtte til at løse en konkret udfordring, så kan de nemt og ubureaukratisk gå i dialog med hinanden. 0

AKTIVITETSNIVEAU OG VÆRDISKABELSE AF UDVALGTE ERHVERVSFREMMETILTAG Tilfredshed og værdiskabelse Erhvervsklub fortsat Endelig bidrager møderne generelt med ny viden og inspiration om de udvalgte faglige temaer, ligesom de giver et indblik i, hvordan andre virksomhedsledere håndterer konkrete problemstilligner i relation til temaet. Danske Bank deltager ikke i møderne mhp. at få nye kunder eller få input til forretningsudvikling, men filialdirektøren vurderer til gengæld, at møderne viser et positivt engagement fra bankens side, som indirekte styrker bankens position i markedet. Tilfredshed og værdiskabelse Erhvervsforum Kommunens egen evaluering samt IRIS Groups interview med virksomheder, der har deltaget i netværksmøderne, viser en pæn tilfredshed med Erhvervsforum som dog ligger lidt lavere end tilfredsheden med Erhvervsklubben. Ifølge kommunens evaluering er 9 pct. af de adspurgte virksomheder tilfredse med både form og indhold på møderne. 7 pct. af virksomhederne har fået et stort udbytte af at have deltaget på møderne, og 5 pct. har fået en del udbytte af møderne. Dog vurderer 0 pct., at møderne kun giver et lille udbytte, hvilket kan være en af årsagerne til den faldende tilslutning, jf. tabellen nederst på s. 18. IRIS Groups interview viser desuden, at Erhvervsforum især skaber værdi for virksomhederne ved at styrke synlighed og branding af virksomheden, give adgang til nye kunder og samarbejdspartnere (herunder kommunen som kunde) samt ny faglig viden og inspiration. Dog efterspørger nogle virksomheder, at møderne i endnu højere grad bruges til dialog om, hvordan de kan få det offentlige som kunde, og hvad kommunen lægger vægt på i sin vurdering af private aktørers tilbud om at løse en opgave. Nedenfor uddybes den konkrete værdiskabelse i to af de virksomheder, der deltager i Erhvervsforum. Hvidovre El er en virksomhed med ca. 10 ansatte, der varetager alment el-arbejde for både private borgere og kommunen. Direktøren for Hvidovre El deltager især i Erhvervsforum, fordi møderne er med til at styrke forholdet til kommunen, som er en af virksomhedens største kunder. Dette var en særlig vigtig motivationsfaktor på de første netværksmøder, da virksomheden lige havde tabt et større kommunalt rammeudbud og derfor havde behov for at være synlige overfor kommunen, så den fortsat blev inviteret til at byde på kommunale el-opgaver. Derudover vurderer direktøren, at møderne er en god mulighed for at opbygge et tættere netværk til potentielle kunder blandt de øvrige virksomheder. Efter at have tabt rammeudbuddet, begyndte virksomheden i stigende grad begyndt at orientere sig mod mulighederne for at løse opgaver for private erhvervskunder og her var møderne en oplagt mulighed for at udbygge sit virksomhedsnetværk. Hvidovre El har endnu ikke fået nye erhvervskunder gennem netværket, men vurderer dog stadig, at møderne en god måde at skabe synlighed omkring virksomheden hvilket på sigt kan føre til nye kunder. 1

AKTIVITETSNIVEAU OG VÆRDISKABELSE AF UDVALGTE ERHVERVSFREMMETILTAG Grøn Entreprise er en anlægsgartner med 0 ansatte, som løser opgaver inden for gartneri, anlæg, kloak og dræn. Virksomheden har primært for lokale kunder, som både omfatter kommunen, virksomheder og private borgere. For ejeren af Grøn Entreprise har Erhvervsforum skabt værdi for virksomheden på flg. områder: Nye samarbejdspartnere. Gennem deltagelsen i Erhvervsforum (og Messen Mød en virksomhed) har Grøn Entreprise etableret kontakt til to andre håndværksvirksomheder, som de i dag samarbejder med om konkrete opgaver, hvor de har behov for kompetencer udefra (fx på el-området). Styrket branding af virksomheden. På netværksmøderne kan ejeren udbrede kendskabet til Grøn Entreprise, herunder virksomhedens værdier (fx dens fokus på CSR) og spidskompetencer. Selvom ejeren generelt har et stærkt netværk til andre kunder og samarbejdspartnere i lokalområdet, giver netværksmøderne god mulighed for at styrke og fastholde synligheden omkring virksomheden. Øget kendskab til udviklingen i det lokale erhvervsliv. Gennem netværksmøderne kan ejeren holde sig opdateret om, hvad der sker i det lokale erhvervsliv også inden for andre brancher end sin egen. Det kan fx handle om konkrete udfordringer i andre brancher, og hvordan de løses. Ny inspiration og viden. Endelig består en del af værdiskabelsen i, at virksomheden får tilført ny viden gennem de faglige oplæg på møderne. Gennem de løbende diskussioner med de øvrige deltagere får ejeren input til, hvordan konkrete problemstillinger i relation til det faglige tema kan løses. Særligt ifm. temaet om fastholdelse af medarbejdere og samarbejdspartnere var der gode diskussioner af, hvordan man fastholder socialt udsatte medarbejdere i virksomhedspraktikstillinger, og hvad kommunen evt. kan gøre for bedre at "screene og sortere i praktikanterne, inden de sendes ud i virksomhederne.

AKTIVITETSNIVEAU OG VÆRDISKABELSE AF UDVALGTE ERHVERVSFREMMETILTAG ERHVERVSKONTAKTUDVALGET Om erhvervskontaktudvalget Aktivitetsniveau Tilfredshed og værdiskabelse Erhvervskontaktudvalget er Hvidovre Kommunes formelle samarbejdsforum mellem kommunalbestyrelsen og det lokale erhvervsliv, som har til formål at styrke den arbejds-, erhvervs- og uddannelsesmæssige udvikling i Hvidovre. Udvalget har i alt 16 medlemmer med indgående lokalkendskab gennem tillidsposter, bopæl eller arbejdsplads i Hvidovre Kommune. Medlemmerne omfatter bl.a. borgmesteren, kommunalbestyrelsesmedlemmer samt øvrige repræsentanter fra kommunens medarbejdere, erhvervs- og arbejdsmarkedsorganisationer samt erhvervsuddannelsesinstitutioner. Erhvervskontaktudvalget mødes fire gange årligt for at drøfte og følge op på kommunens erhvervspolitik. I 016 har fokus primært været på udviklingen af Avedøre Holme, at få flere til at vælge uddannelser, hvor der mangler arbejdskraft og endelig udarbejdelse og drøftelse af resultaterne af en større erhvervsanalyse, som kommunen udarbejdede i 017. Kommunen har ikke udarbejdet analyser af tilfredsheden med og værdiskabelsen af erhvervskontaktudvalget, men IRIS Groups interview med et af medlemmerne kan dog illustrere, hvordan udvalget er med til at skabe værdi for både virksomheder og de organisationer, som medlemmerne repræsenterer. Keolis er en stor virksomhed med 1500 ansatte, som udbyder kollektiv trafik (primært busdrift) i hele Danmark. Virksomhedens direktør er tidligere formand i Erhvervskontaktudvalget som repræsentant for Dansk Industri (DI), som Keolis er medlem af. Som repræsentant for DI har deltagelsen i Erhvervskontaktudvalget i høj grad handlet om at præge den erhvervspolitiske agenda i kommunen, herunder at skabe gode rammebetingelser for erhvervslivet på Avedøre Holme. For DI var det væsentligt at fastholde Avedøre Holme som et attraktivt erhvervsområde, hvor der er plads til alle typer virksomheder herunder industrivirksomheder, som typisk larmer og sviner lidt mere på skæve tidspunkter af døgnet end andre typer virksomheder, der fx kun har brug for kontorlokaler. Gennem Erhvervskontaktudvalget har DI således haft god mulighed for at udfordre kommunens lokalplaner, som kan være relativt strikse ift. fx støjniveau. Generelt vurderer direktøren, at erhvervskontaktudvalget fungerer godt som forum for erhvervspolitisk dialog mellem kommunen og centrale interessenter. Det har således stor værdi, at interessenterne gennem udvalget kan få direkte indflydelse på de politiske beslutninger i kommunen uden at skulle invitere sig selv. Eksempelvis vurderer direktøren, at de gennem dialogen i erhvervskontaktudvalget kom frem til en god model for udviklingen af Avedøre Holme, som tog hensyn til alle interesser så der både er plads til industri-, handels-, transport- og rådgivningsvirksomheder.

AKTIVITETSNIVEAU OG VÆRDISKABELSE AF UDVALGTE ERHVERVSFREMMETILTAG ERHVERVSTEAMET Om erhvervsteamet Aktivitetsniveau Erhvervsteamet er en tværgående indsats, som tager sig af kommunal erhvervsbetjening af virksomheder på områder lige fra vejledning om kommunale tilladelser til rekruttering af medarbejdere. Formålet er at sikre virksomhederne en effektiv og smidig sagsbehandling ved at: Fungere som én indgang til kommunen, så virksomheden ikke behøver at henvende sig flere steder. Tilbyde én kontaktperson gennem hele forløbet. Varetage erhvervsbetjeningsopgaver, der ikke har naturlig ejer i kommunen. Dele viden om erhvervsaktiviteter og fokusområder i kommunens erhvervsnetværk. Erhvervsteamet blev etableret i 01 og består af tre medarbejdere fra hhv. Jobcenteret og Afdelingerne Plan og Miljø samt Udvikling, Erhverv og Kommunikation. Henvendelser til erhvervsteamets generelle mail screenes af det ene teammedlem, og afhængig af henvendelsens karakter behandles den af et af erhvervsteamets medlemmer eller videreformidles til andre fagpersoner i kommunen. Erhvervsteamet mødes en gang om måneden for at dele viden om større sager og koordinere opgaver. Tabellen neden for giver et overblik over, hvor mange og hvilke typer af henvendelser erhvervsteamet har modtaget pr. mail i 016 og 017. En del henvendelser finder sted pr. telefon, men disse registreres ikke. Type henvendelse Antal 016 Antal 017 Forespørgsel pa ledige lokaler 6 Udvidelse og anvendelse af grund og lokaler 5 Etablering af virksomheder, hvor kommunen sætter rammen 8 1 Byggesager undervejs 5 Iværksættere og sociale virksomheder Ledige jobs 1 Øvrige henvendelser fx om rammeaftaler, trafikken, tilbud om kurser/møder til virksomheder, erhvervsfremmeaktører, skiltning, husnummerering, erhvervsannoncering, mv. 16 1 I alt 6 Erhvervsteamet modtog i 016 i alt henvendelser pr. mail, mens teamet godt inde i første halvdel af 017 har fået 6 henvendelser. Der er stor forskel på indholdet i henvendelserne, men en del handler om adgang til og brug af lokaler samt etablering af virksomhede, der kræver tilladelser fra kommunen (fx affaldssortering, vandpibecafeer, mv.)

AKTIVITETSNIVEAU OG VÆRDISKABELSE AF UDVALGTE ERHVERVSFREMMETILTAG Tilfredshed og værdskabelse Kommunen har ikke gennemført evalueringer af brugernes tilfredshed med erhvervsteamet, men IRIS Group har interviewet virksomheden LF El-beregning, som med støtte fra erhvervsteamet fik rekrutteret en ny medarbejder. LF El-beregning er en lille virksomhed med 9 medarbejdere, som beregner priser på elarbejde for private el-installatører. LF El-beregning er en virksomhed i vækst, som har oplevet udfordringer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft i form af el-installatører og elektrikere. Denne udfordring har virksomheden fået hjælp til at løse med støtte fra en af konsulenterne fra Hvidovre Erhvervsteam. Konkret skrev en af partnerne i virksomheden en mail til erhvervsteamet, da virksomheden havde behov for at få besat en deltidsstilling, hvor han kort skitserede de kompetencer, som virksomheden efterspurgte. To arbejdsdage senere blev partneren ringet op af en erhvervsteamets konsulenter, som spurgte uddybende ind til jobbets indhold og format. Og allerede et døgn efter denne dialog havde konsulenten fundet et bud på en medarbejderkandidat blandt kommunens ledige borgere, som ledte efter et fleksjob. Konsulenten inviterede derfor til et møde mellem parterne et par dage senere. På mødet deltog både partneren, erhvervskonsulenten og medarbejderkandidaten, som sammen havde en dialog om borgerens faglige profil, kompetencer og historik (herunder hvad der havde ført til, at borgeren ledte efter et fleksjob). På mødet havde konsulenten en central rolle ift. at orientere om mulighederne for fleksjob og tilskud, ligesom han var god til at stille uddybende spørgsmål til bl.a. jobindhold, mødetider, stressniveau, mv. for derigennem at sikre, at der var det rette match mellem virksomheden og kandidatens kompetencer og ressourcer. Efter mødet besluttede virksomheden at ansætte kandidaten, som startede i det nye job allerede ugen efter og stadig arbejder i virksomheden i dag. En uge efter ansættelsen fulgte erhvervskonsulenten desuden op for at høre, hvordan det gik med samarbejdet med den nye medarbejder og om ansættelsen indfriede forventningerne. Virksomheden vurderer generelt, at samarbejdet med erhvervsteamet har været meget positivt, og at det på effektiv og professionel vis har givet dem adgang til en ny, kvalificeret medarbejder. Alt i alt gik der kun omkring 10 dage fra virksomhedens første henvendelse til erhvervsteamet, til at medarbejderen startede i det nye job og virksomheden vurderer, at det ville have krævet langt flere ressourcer, hvis de selv skulle have stået for rekrutteringsprocessen. Samarbejdet er smidigt, effektivt og professionelt. Erhvervsteamet forstår, hvad vores behov drejer sig om og taler samtidig borgerens sag. De stiller kritiske spørgsmål og er gode til at følge op på, hvordan det går med ansættelsen, og om den lever op til forventningerne. De har ikke bare sat et flueben ved en borger, og så er han videre i systemet. Michael Piper, LF Beregning 5

AKTIVITETSNIVEAU OG VÆRDISKABELSE AF UDVALGTE ERHVERVSFREMMETILTAG MØD EN VIRKSOMHED Om Mød en virksomhed Aktivitetsniveau Mød en virksomhed er en messe, der har til formål at skabe kontakt mellem virksomheder, der mangler arbejdskraft, og unge og deres forældre, så de får øje på muligheder for deres fremtidige arbejdsliv. Den primære målgruppe er elever i 8.-9. klasse. Messen er arrangeret i et samarbejde mellem kommunen og UU Center Syd i Hvidovre. På messen har hver af de deltagende virksomheder en stand med medarbejderrepræsentanter, som de unge og deres forældre kan komme rundt og tale med. Derudover er der opstillet et fortællerhjørne, hvor udvalgte unge holder oplæg om deres vej til uddannelse. Messen er i alt blevet holdt i alt to gange i hhv. 015 og 016. Tabellen neden for giver et overblik over antal deltagere på de to afholdte messer. Deltagere Antal 015 Antal 016 Unge og forældre 10 7 Virksomheder 1 16 Antal medarbejdere fra virksomheder 5 70 I alt (ekskl. antal virksomheder) 165 På den seneste messe deltog i alt 7 unge og deres forældre, hvilket ca. er en fordobling ift. året forinden. I 016 var i alt 16 forskellige offentlige og private virksomheder repræsenteret på messen, og herfra deltog ca. 70 medarbejdere antallet af medarbejderrepræsentanter er også således steget betydeligt. Tilfredshed og værdiskabelse Kommunens evalueringer af messerne viser en relativt stor tilfredshed med arrangementet både blandt de unge, forældre og virksomhederne. Eksempelvis har 9 virksomheder deltaget på messerne i både 015 og 016. Og 1 ud af de i alt 1 virksomheder, som deltog på messen i 016, angav i evalueringen, at de gerne vil deltage igen til næste år. Det store antal gengangere indikerer således, at virksomhederne får værdi ud af at deltage i messerne. IRIS Groups interview viser desuden, at messen især bidrager til at styrke virksomhedernes rekrutteringsmuligheder ved tidligt at åbne de unges øjne for de karrieremuligheder, som deres virksomhed og branche rummer. Samtidig styrker det deres brand som en virksomhed, der tager et socialt ansvar også for de unge i lokalområdet hvilket indirekte styrker deres markedsposition. Nedenfor uddybes den konkrete værdi, som virksomhederne JD-Transport og Grøn Entreprise oplever at have fået ud af at deltage på messen. JD-Transport er en flytteforretning med ca. 5 medarbejdere, som primært løser flytteopgaver for private erhvervskunder og offentlige institutioner, herunder kommunen. JD-Transport deltager på Mød en virksomhed, fordi virksomheden generelt har udfordringer med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft ikke mindst pga. flyttebranchens 6

AKTIVITETSNIVEAU OG VÆRDISKABELSE AF UDVALGTE ERHVERVSFREMMETILTAG Tilfredshed og værdiskabelse fortsat dårlige ry. Virksomheden oplever således, at mange unge afholder sig fra at gå ind i flyttebranchen, fordi de ser det som en usexet branche, der ikke rummer mange fremtidsmuligheder, og som er præget af sort arbejde og kriminalitet. For JD-Transport giver det derfor stor værdi, at de gennem arrangementer som Mød en virksomhed får mulighed for at formidle den gode historie til både de unge og deres forældre om, at der findes sobre og socialt ansvarlige flyttefirmaer, og at flyttebranchen rummer mange muligheder for at få en faglært uddannelse, et udviklende og velbetalt job og gode kollegaer. Eksempelvis er det vigtigt for virksomheden at synliggøre, at det at være flyttemand ikke bare handler om at flytte tunge ting, men at mange af deres medarbejdere har varierende arbejdsopgaver inden for logistik, salg, planlægning, mv. Samtidig vurderer virksomheden, at det er vigtigt at få denne positive historie formidlet tidligt til de unge dels for at give dem lyst til at gå ind i flyttebranchen, dels for at påvirke dem positivt, inden de får smag for sorte penge, som særligt karakteriserer flyttemarkedet, der servicerer private kunder. Endelig vurderer virksomheden, at det at deltage i arrangementer som Mød en virksomhed generelt er med til at styrke virksomhedens brand som en (af de få) socialt ansvarlige virksomheder i flyttebranchen, hvilket indirekte kan fastholde og tiltrække nye kunder og dermed konsolidere virksomhedens markedsposition. JD-transport har ikke rekrutteret nye medarbejdere (fx lærlinge eller praktikanter) som følge af deltagelsen i messen, men virksomheden håber, at det på sigt er med til at styrke virksomhedens adgang til kvalificeret arbejdskraft. Grøn Entreprise er en anlægsgartner med 0 ansatte, som løser opgaver inden for gartneri, anlæg, kloak og dræn. Virksomheden har primært lokale kunder, som både omfatter kommunen, virksomheder og private borgere. Grøn Entreprise er en virksomhed med stort fokus på Corporate Social Responsibility (CSR) bl.a. gennem en stor andel lærlinge. Virksomheden bruger derfor Mød en messe til at skabe synlighed blandt byens unge om de mange karrieremuligheder, som en håndværksuddannelse rummer, da mange unge pr. autopilot vælger at gå vælger at gå i gymnasiet, men bagefter fortryder deres valg. Ved at deltage på messen er det Grøn Entreprises mål at tiltrække unge lærlinge fra lokalområdet, som har både hoved og hænder godt skruet på, og som virksomheden kan oplære og bagefter fastholde som faglærte medarbejdere. Virksomhedens erfaring er nemlig, at de ved at få fat i de unge i en tidlig alder kan oplære nogle dygtige håndværkere, som bagefter kommer virksomheden til gavn, og som generelt har gode jobmuligheder. Endelig vurderer virksomheden, at den ved at deltage i arrangementer som Mød en virksomhed styrker sit samarbejde med og forhold til kommunen, som er en vigtig kunde. Gennem deltagelse på den seneste messe fik Grøn Entreprise ansat en ny lærling. 7

AKTIVITETSNIVEAU OG VÆRDISKABELSE AF UDVALGTE ERHVERVSFREMMETILTAG ERHVERVSNYT Om Erhvervsnyt Aktivitetsniveau Erhvervsnyt er Hvidovre Kommunes digitale nyhedsbrev, der siden 015 har bragt historier fra erhvervslivet i Hvidovre og leveret informationer om vigtige tiltag på erhvervsområdet i kommunen. Nyhedsbrevet sendes ud til abonnenterne pr. mail og er desuden tilgængelige på kommunens hjemmeside. Nyhedsbrevet er frem til i dag udkommet fire gange årligt. Fremover vil det udkomme seks gange årligt på opfordring fra Erhvervskontaktudvalget. Alle kan tilmelde sig nyhedsbrevet via kommunens hjemmeside. Nye virksomheder tilmeldes i kommunen tilmeldes automatisk, samtidig med at de får en velkomstmail fra kommunen. Tabellen neden for giver et overblik over, hvor mange gange nyhedsbrevet er sendt ud og åbnet ifm. de seneste tre udgivelser. Deltagere Dec. 016 Marts 017 Maj 017 Udsendelser 90 65 77 Unikke åbninger 0 6 9 Åbninger i alt 777 86 60 Tilfredshed og værdiskabelse Klik videre til Hvidovre Kommune (hvor artikler ligger i fuld længde) 109 (1 %) 10 (1 %) 51 (8,5 %) Alene fra december til maj er antallet af udsendte nyhedsbreve steget fra 90 til 77 (svarende til ca. 7. pct.). Samtidig er antallet af unikke læsere, som åbner brevet, steget fra 0 til 6 i perioden december til marts. At nyhedsbrevet for maj ikke har lige så mange åbninger (både unikke og i alt) skal formentlig ses i lyset af, at nyhedsbrevet kun har være i æteren i et par uger. Endelig viser tallene, at mange læsere åbner det samme nyhedsbrev flere gange, og at hhv. 1, 1 og 8 pct. pct. af læserne klikker sig ind på kommunens hjemmeside, hvor de kan læse artiklerne i fuld længde. Tallene indikerer således, at mange læsere finder indholdet interessant og relevant og derfor vender tilbage for at læse i nyhedsbrevet flere gange. Tilsvarende viser IRIS Groups interview med virksomheder, der abonnerer på nyhedsbrevet, at de ser det som en god måde at holde sig opdateret om, hvad der generelt sker i kommunen hvad enten det er ændringer i infrastrukturen eller ledige kontorlokaler. Enkelte efterspørger dog større fokus på, at nyhedsbrevet også bruges til at annoncere offentlige udbud. De fortæller fx: I Erhvervsnyt står ting, jeg gerne vil vide. Det kan fx være en vej, der lukker ned. Det er en fordel at vide, hvis jeg fx skal hilse på en kunde, som siger vi bor der, og de er ved at lave stranden om osv., så kan jeg sige nå ja, det har jeg da læst om, de er ved at pumpe sand, og hvordan går det med det? Med mine privatkunder giver det mening at være orienteret. Karsten Wegner, Filialdirektør Danske Bank I Erhvervsnyt kan man følge med i, hvad der sker lokalt. Jeg skimmer det igennem, hver gang jeg får det. Sidst var der noget interessant omkring lokaler, da jeg overvejer at finde et lokale. Det kunne også være værdiskabende, hvis kommunen annoncerede offentlige udbud her, men jeg har ikke set det. Bo Nielsen, Ejer Argos Regnskab

FAKTA OM KOMMUNENS ERHVERVSMÆSSIGE PRÆSTATIONER 1. FAKTA OM KOMMUNENS ERHVERVSLIV Generel erhvervsstruktur Generelle erhvervspræstationer Erhvervsmæssig specialisering Internationalisering FAKTA, EFFEKTER OG BENCHMARKING MED ANDRE KOMMUNER 9

FAKTA OM KOMMUNENS ERHVERVSLIV. FAKTA OM KOMMUNENS ERHVERVSLIV Introduktion Del er baseret på de nyeste data fra Danmarks Statistik og indeholder en række tabeller og figurer, som er opdelt på fire hovedområder; Generel erhvervsstruktur. Det vil sige, hvor mange private årsværk og arbejdssteder der er i Hvidovre i alt og inden for de forskellige brancher, samt hvordan udviklingen har været fra 009 til 015. Generelle erhvervspræstationer. Herunder hvordan Hvidovre klarer sig inden for en række indikatorer for iværksætteri, vækst og uddannelse. Erhvervsmæssig specialisering. Det vil sige, hvordan Hvidovre beskæftigelsesmæssigt er specialiseret sammenligning med andre kommuner. Internationalisering. Herunder eksport, udenlandske virksomheder og arbejdskraft. Hvad viser data? Erhvervslivet vokser i Hvidovre Siden 009 er både den private beskæftigelse og virksomhedspopulationen vokset i Hvidovre Kommune. Det er særligt brancher som bygge & anlæg, operationel service og engroshandel, som har haft fremgang i beskæftigelsen. Det er samtidigt også brancher, som Hvidovre er særligt specialiseret inden for sammenlignet med resten af landet. Høj produktivitet og mange vækstvirksomheder To vigtige indikatorer for udviklingen i vækst og velstand er omfanget af vækstvirksomheder og produktivitet. Høj grad af internationalisering Cirka syv procent af alle virksomheder i Hvidovre er udenlandsk ejet, og de beskæftiger 7 procent af den private beskæftigelse. Hvilket er over regions- og landsgennemsnit. Hvidovre har også mange udenlandske medarbejdere i erhvervslivet cirka,6% er udenlandske, hvilket er den største andel blandt sammenligningsgrundlaget. NB: Bemærk at bilaget indeholder en samlet afbildning af kommunens erhvervsspecialisering ogudviklingen heri. Hvidovre har en af landets største andel virksomheder med høj produktivitet. Og cirka 10 procent af virksomhederne i Hvidovre er vækstvirksomheder, hvilket er over både regions- og landsgennemsnit. FAKTA, EFFEKTER OG BENCHMARKING MED ANDRE KOMMUNER 0

FAKTA OM KOMMUNENS ERHVERVSLIV GENEREL ERHVERVSSTRUKTUR ÅRSVÆRK OG UDVIKLINGEN FORDELT PÅ DE 10 STØRSTE BRANCHER I HVIDOVRE Branche Antal 009 Antal 015 Andel 015 Hvidovre Kommune Udvikling 009-015 Omegnskommuner Region Hovedstaden Hele Landet Bygge & anlæg.869.8 0% 1% 1% 1% -% Transport.58.0 1% -% 1% -1% -% Engroshandel 1.98.18 1% 8% -5% % 0% Operationel service 1.71 1.5 10% 1% 7% 17% 17% Detailhandel 1.07 1.06 7% -19% -7% -% -6% Finansiering og forsikring 88 896 6% 7% -6% -% -10% Kemisk-, medicinal- og plastindustri 56 59 % 9% % 9% % Levnedsmiddelindustri 7 50 % % -8% -% -1% Rådgivning, forskning og udvikling 9 8 % 0% 5% 1% 9% Hoteller og restauranter 11 50 % 1% % 7% 1% Øvrige branche.157.808 18% -11% 0% 1% -% I alt 1.560 15.791 100% % 7% % -1% Tabellen viser de ti største brancher i kommunen opgjort på antal årsværk i 015 samt de resterende øvrige brancher under ét. Først vises det absolutte antal årsværk for hver branche, dernæst hvor meget branchen udgør af hele den private beskæftigelse, og til sidste vises den procentvise udvikling 009-015 for kommunen, omegnskommuner, regionen og hele landet. Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) 1

FAKTA OM KOMMUNENS ERHVERVSLIV GENEREL ERHVERVSSTRUKTUR BRANCHER DER VOKSEDE MEST I ANTAL ÅRSVÆRK FRA 009-015 Branche Vækst i procent Vækst i antal årsværk Råstof, energi og forsyning mv. 1% 0 Maskin- og transportmiddelindustri 88% 67 Ejendomshandel og udlejning 5% 106 Rådgivning, forskning og udvikling 0% 99 Levnedsmiddelindustri % 10 Operationel service 1% 6 Tabellen viser de brancher i kommunen, der har den største vækst i procent i perioden 009-015. I tabellen sidste kolonne vises væksten i antal årsværk. Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) ÅRSVÆRK FORDELT PÅ HOVEDSEKTORER 015 7% 0% 0% 1% 1% 88 50% 5% Figuren viser årsværk fordelt på de overordnede hovedsektorer i 015. Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) Note: Primære erhverv dækker over erhverv, der frembringer råstoffer fra naturen uden at forarbejde dem. Fx landbrug, fiskeri og råstofudvinding.

FAKTA OM KOMMUNENS ERHVERVSLIV GENEREL ERHVERVSSTRUKTUR ANTAL ARBEJDSSTEDER OG UDVIKLINGEN FORDELT PÅ DE 10 STØRSTE BRANCHER I HVIDOVRE Andel 015 Udvikling 009-015 Branche Antal 009 Antal 015 Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Omegnskommuner Omegnskommuner Region Hovedstaden Hele landet Bygge & anlæg 76 61 17% 1% -% % -% -7% Detailhandel 1 10% 1% -9% -1% -6% -7% Transport 1 0 10% 7% -5% -8% -15% -16% Operationel service 160 186 9% 8% 16% 11% 9% 11% Engroshandel 189 18 9% 8% -% -% -5% -% Rådgivning, forskning og udvikling 10 19 7% 7% 6% 8% 1% 10% Sundhedsvæsen 118 11 5% 6% -% -7% -10% -7% Andre serviceydelser mv. 90 10 5% % 16% 1% 17% 10% Hoteller og restauranter 79 100 5% % 7% 1% 1% 5% Tele, IT og information 68 97 5% 6% % 10% 5% 5% Øvrige brancher 81 18 0% % 10% 6% 1% -% I alt.011.119 100% 100% 5% % 5% -1% Tabellen viser de ti største brancher i kommunen opgjort på antal arbejdssteder i 015 samt de resterende øvrige brancher under ét. Først vises det absolutte antal årsværk for hver branche, dernæst hvor meget branchen udgør af hele virksomhedsbestanden, og til sidste vises den procentvise udvikling 009-015 for kommunen, omegnskommuner, regionen og hele landet. Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel)

FAKTA OM KOMMUNENS ERHVERVSLIV GENERELLE ERHVERVSPRÆSTATIONER UDVIKLINGEN I IVÆRKSÆTTERRATEN 1% Figuren viser udviklingen i iværksætterraten for private virksomheder i perioden 007 til 01. Iværksætterraten er et udtryk for andelen af nye iværksættervirksomheder (der er etableret i det pågældende år) ud af den samlede virksomhedsbestand. Tallene i grafen viser den samlede antal nye iværksættervirksomheder i året i kommunen. Primo 017 var iværksættertallene for 01 de senest tilgængelige hos Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) 11% 10% 9% 8% 7% 6% 05 198 19 176 187 15 155 18 007 008 009 010 011 01 01 01 Hvidovre Kommune Omegnskommuner Region Hovedstaden Hele landet BRANCHERNES IVÆRKSÆTTERRATE Undervisning 6 Operationel service 195 Figuren viser andelen af nyetablerede private virksomheder (dvs. iværksætterraten) inden for de forskellige brancher i kommunen og hele landet. Andelen er et gennemsnit for årene for 007-01. Videnservice Information og kommunikation Hoteller og restauranter Andre serviceydelser 6 167 116 7 Tallene for enden af søjler viser det samlede antal iværksættere, der startede virksomhed i perioden. Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) Bygge og anlæg Sundhed og socialvæsen Transport Handel 66 8 115 191 Industri 5 Ejendomshandel og udlejning 1 0% 5% 10% 15% 0% Hvidovre Kommune Hele landet

FAKTA OM KOMMUNENS ERHVERVSLIV GENERELLE ERHVERVSPRÆSTATIONER UDVIKLING I OVERLEVELSESRATEN TRE ÅR EFTER OPSTART Grafen viser udviklingen i overlevelsesraten for iværksættere fra 007 til 01. Overlevelsesraten er et udtryk for andelen af de nystartede iværksættervirksomheder, der stadig eksisterer tre år efter etablering. Tallene i grafen viser det samlede antal overlevere i kommunen tre år efter etablering. Primo 017 var iværksættertallene for 01 de senest tilgængelige hos Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) 60% 58% 56% 5% 5% 50% 8% 6% % % 0% 81 105 77 79 88 007-010 008-011 009-01 010-01 011-01 Hvidovre Kommune Omegnskommuner Region Hovedstaden Hele landet BRANCHERNES OVERLEVELSESRATE Figuren viser overlevelsesraten tre år efter etablering blandt iværksættere i kommunen sammenlignet med landsgennemsnittet. Overlevelsesraten er beregnet som et gennemsnit af fem årige-perioder (jf. ovenstående figur). Tallene for enden af søjler viser det samlede antal iværksættere, der overlevede perioderne. Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) Ejendomshandel og udlejning Industri Finansiering og forsikring Sundhed og socialvæsen Hoteller og restauranter Information og kommunikation Transport Undervisning Bygge og anlæg Videnservice Operationel service Kultur og fritid Handel Andre serviceydelser 18 1 5 11 87 58 5 1 0% 10% 0% 0% 0% 50% 60% 70% 80% Hvidovre Kommune Hele landet 5

FAKTA OM KOMMUNENS ERHVERVSLIV GENERELLE ERHVERVSPRÆSTATIONER KOMMUNENS VIRKSOMHEDER MED HØJ ELLER LAV PRODUKTIVITET Andel med høj produktivitet Andel med lav produktivitet Bedste placering Gentofte Bedste placering Solrød Reg. H. Omengsko mmuner Hvidovre Omegnsko mmuner Reg. H. Hvidovre Lolland 0% 5% 10% 15% 0% 5% 0% 5% 0% 5% Syddjurs 0% 5% 10% 15% 0% 5% 0% 5% Figuren viser kommunes placering i forhold til alle kommuner i hele landet, når det gælder andelen af virksomheder med henholdsvis høj og lav produktivitet i 015. En virksomhed har høj produktivitet, hvis den er blandt de 5 procent mest produktive i dens branche. En virksomhed har lav produktivitet, hvis den er blandt de 5 procent mindst produktive i dens branche. Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) 6

FAKTA OM KOMMUNENS ERHVERVSLIV GENERELLE ERHVERVSPRÆSTATIONER ANDEL VÆKSTVIRKSOMHEDER I KOMMUNEN Figuren viser andelen af vækstvirksomheder i procent af alle virksomheder inden for internationalt konkurrerende erhverv. Figuren er opgjort som gennemsnittet for perioden 01-015. Virksomheder med høj vækst er defineret som virksomheder med en gennemsnitlig vækst i omsætningen på over 0 procent i de tre seneste år og absolut vækst på minimum 1 mio. kr. årligt. Virksomheder med moderat vækst er defineret som virksomheder med en gennemsnitlig vækst i omsætning på 10-0 procent per år de seneste tre år og med absolut vækst på 1 mio. kr. årligt. Vækstvirksomhederne og virksomhedsbestanden er afgrænset til internationalt konkurrerende erhverv. Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) 1% 10% 8% 6% % % 0% 5,0% 5,0%,%,1% 5,1% 5,%,%,% Hvidovre Kommune Omegnskommuner Region Hovedstaden Hele landet Virksomheder med høj vækst Virksomheder med moderat vækst ANDEL ÅRSVÆRK I VÆKSTVIRKSOMHEDER I KOMMUNEN Figuren viser andel årsværk i vækstvirksomhederne ud af alle årsværk i virksomheder inden for internationalt konkurrerende erhverv. Figuren er opgjort som gennemsnittet for perioden 01-015. Virksomheder med høj vækst er defineret som virksomheder med en gennemsnitlig vækst i omsætningen på over 0 procent i de tre seneste år og absolut vækst på minimum 1 mio. kr. årligt. Virksomheder med moderat vækst er defineret som virksomheder med en gennemsnitlig vækst i omsætning på 10-0 procent per år de seneste tre år og med absolut vækst på 1 mio. kr. årligt. Årsværk i vækstvirksomhederne og virksomhedsbestanden er afgrænset til internationalt konkurrerende erhverv. Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) 0% 5% 0% 15% 10% 5% 0% 1% 11% 1% 1% Hvidovre Kommune Omegnskommuner Virksomheder med høj vækst 1% 15% Region Hovedstaden 1% 1% Hele landet Virksomheder med moderat vækst 7

FAKTA OM KOMMUNENS ERHVERVSLIV GENERELLE ERHVERVSPRÆSTATIONER DEN PRIVATE BESKÆFTIGELSES UDDANNELSESNIVEAU Figuren viser den private beskæftigelse i 015 fordelt på hhv. personer uden kompetencegivende uddannelse, erhvervsfaglige uddannelser, korte videregående uddannelser (KVU), mellemlange videregående uddannelser (MVU) + bachelor (BA) samt lange videregående uddannelser (LVU) + Ph.d. Kilde: Danmarks Statistik (HFUDD15) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 0% 0% 0% 10% 8% 1% 10% 19% 9% 11% 11% 7% 7% 1% 7% 7% 6% % 6% % 0% 9% 6% 7% 0% Hvidovre Kommune Omegnskommuner Region Hovedstaden Hele landet Ufaglært Erhvervsfaglig uddannelse KVU MVU + Bach. LVU + Ph.d. KOMMUNENS ANDEL AF DEN SAMLEDE PRIVATE FULDTIDSBESKÆFTIGELSE Figuren viser udviklingen i kommunens andel af den samlede private fuldtidsbeskæftigelse på henholdsvis regionalt og nationalt plan i 009 og 015. Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) Hvidovre Kommunes andel af den samlede regionale fuldtidsbeskæftigelse Hvidovre Kommunes andel af den samlede nationale fuldtidsbeskæftigelse 009 015,8%,8% 0,98% 1,0% 8

FAKTA OM KOMMUNENS ERHVERVSLIV ERHVERVSSPECIALISERING KOMMUNENS MEST SPECIALISEREDE BRANCHER Transport Bygge & anlæg Engroshandel Operationel service Finansiering og forsikring 0 0,5 1 1,5,5 En specialisering over 1 er udtryk for, at den pågældende branches andel af beskæftigelsen i kommunen er større end i resten af landet. En specialiseringsgrad på betyder, at kommunen er dobbelt så specialiseret som resten af landet. Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) SPECIALISEINGSGRADEN BLANDT DE 10 BESKÆFTIGELSESMÆSSIGT STØRSTE BRANCHER Branche Specialiseringsgrad Bygge & anlæg,5 Transport,56 Engroshandel 1,51 Operationel service 1,9 Detailhandel 0,58 Finansiering og forsikring 1,5 Kemisk-, medicinal- og plastindustri 1,01 Levnedsmiddelindustri 1,18 Rådgivning, forskning og udvikling 0, Hoteller og restauranter 0,5 En specialiseringsgrad over 1 er udtryk for, at den pågældende branches andel af den samlede beskæftigelse i kommunen er større end i resten af landet. En specialiseringsgrad på betyder, at kommunen er dobbelt så specialiseret som resten af landet. Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) 9

FAKTA OM KOMMUNENS ERHVERVSLIV INTERNATIONALISERING ANDEL UDENLANDSK EJEDE VIRKSOMHEDER I 009-01 9% 8% Grafen viser andelen af udenlandsk ejede virksomheder ud af den samlede virksomhedsbestand i perioden 009-01. Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) 7% 6% 5% % % 009 010 011 01 01 01 Hvidovre Kommune Region Hovedstaden Omegnskommuner Hele landet UDVIKLINGEN I UDENLANDSKE VIRKSOMHEDERS ANDEL AF DEN SAMLEDE BESKÆFTIGELSE 009-01 5% % 1% 9% Grafen viser udviklingen i udenlandsk ejede virksomheders andel af den samlede beskæftigelse. Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) 7% 5% % 1% 19% 17% 15% 009 010 011 01 01 01 Hvidovre Kommune Region Hovedstaden Omegnskommuner Hele landet 0

FAKTA OM KOMMUNENS ERHVERVSLIV INTERNATIONALISERING UDVIKLINGEN I ANDELEN AF VIRKSOMHEDER MED EKSPORT 16% 15% 1% Figuren viser den gennemsnitlige andel af virksomheder med eksport for perioden 009-015. Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) 1% 1% 11% 10% 9% 8% 009 010 011 01 01 01 015 Hvidovre Kommune Region Hovedstaden Omegnskommuner Hele landet ANDEL UDENLANDSKE MEDARBEJDERE I ERHVERVSLIVET,0%,5% Figuren viser andelen af de private, udenlandske fuldtidsbeskæftigede ud af den samlede private fuldtidsbeskæftigelse. Andelen er opgjort pba. af relevante opholdstilladelser og er opgjort som et gennemsnit for perioden 01-015. Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel) og job-indsats.dk,0%,5%,0% 1,5% 1,0% 0,5%,6%,5%,%,6% 0,0% Hvidovre Kommune Omegnskommuner Region Hovedstaden Hele landet 1

BILAG BILAG Bilag 1: Erhvervsspecialisering og udvikling Bilag : Datagrundlag og metode Bilag : Spørgeskemabesvarelser

BILAG BILAG 1: ERHVERVSSPECIALISERING OG UDVIKLING Ændring i årsværk 009-015 00 Operationel service Antal årsværk Bygge & anlæg 500 1000 000 50, ; +59 00 Rådgivning, forskning og udvikling 150 Ejendomshandel og udlejning Engroshandel Maskin- og transportmiddelindustri 100 Levnedsmiddelindustri Hoteller og restauranter Finansiering og forsikring Råstof, energi og forsyning 50 mv. Tele, IT og information Kemisk-, medicinal- og Specialiseringsgrad plastindustri Landbrug, skovbrug og fiskeri Reklame og øvrig 015 erhvervsservice 0 0,0 0, 0, 0,6 0,8 1,0 1, 1, 1,6 1,8,0, Undervisning Kultur og fritid Sundhedsvæsen -50 Andre serviceydelser mv. Elektronikindustri Møbel og anden industri mv. -100 Forlag, tv og radio Tekstil, træ og papirindustri mv. Transport,6 : -56 Metalindustri-150 Private velfærdsinstitutioner Detailhandel 0,6 ; - -00 Figuren viser kommunens erhvervsmæssige specialisering gennem tre indikatorer: Cirklens størrelse illustrerer størrelsen målt på fuldtidsbeskæftigede i den pågældende branche. Placeringen langs den vandrette aksen viser branchens specialiseringsgrad. En specialiseringsgrad over 1 er udtryk for, at den pågældende branches andel af den samlede beskæftigelse i kommunen er større end i resten af landet. Placeringen langs den lodrette aksen viser udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede de sidste fem år. Kilde: Danmarks Statistik (særkørsel)

BILAG BILAG : DATAGRUNDLAG OG METODE Del 1) er baseret på CVR-data over virksomheder og brugerdata over førstartere, som i perioden 015 til 017 (Frem til d. 1/5, 07) er blevet vejledt af Iværksætterhuset. Data er udleveret af den lokale erhvervsservice. Kommunens virksomhedsbestand består af private virksomheder, som ikke kan betegnes som hobby-virksomhed. På baggrund af den udleverede liste er brugernes branchefordeling opgjort gennem CVRregisteret. Sammenligningsgrundlaget til brugernes profil er også en særkørsel fra Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske register (ESR) og Beskæftigelse for Lønmodtagere (BFL), hvor der er blevet renset for eksempelvis hobby-virksomheder, offentlige virksomheder og virksomheder, hvis hovedaktivitet ikke ligger i kommunen. Del ) er baseret på et spørgeskema udsendt til førstartere og iværksættere, der har gjort brug af den lokale erhvervsservice i 015-017. Svarprocenten for førstartere er procent og iværksætterne 5 procent. Spørgeskemaet er gennemført af IRIS Group. Del ) er baseret på dybdeinterviews med 8 virksomheder, der har benyttet sig af et eller flere af kommunens supplerende erhvervsfremmetiltag, herunder de to erhvervsnetværk, Erhvervskontaktudvalget, Erhvervsteamet, messen Mød en virksomhed og nyhedsbrevet Erhvervsnyt. Del ) baserer sig primært på særkørsler fra Danmarks Statistik. Der er indhentet data fra alle danske kommuner, regioner og for hele landet. Al data er afgrænset til private virksomheder, der ikke kan betegnes som en hobby-virksomhed. Grundet diskretionshensyn i Danmarks Statistik er en række mindre brancher lagt sammen og givet nye branchenavne. Produktivitet er målt som værditilvækst pr. fuldtidsmedarbejder i 015. For ikke at lade produktivitetsindikatoren blive afgjort af de mange små virksomheder, har Danmarks Statistik udeladt: 1) Virksomheder uden omsætning og ) små virksomheder (under 5 medarbejdere). Forsidebillede af fotograf, Ebbe Forup

BILAG BILAG : SPØRGESKEMABESVARELSER Førstartere Iværksættere Samtlige spørgeskemaundersøgelser 8 Inaktive e-mails 1 1 Respondenter, der ønskede at blive taget ud af populationen 1 0 Samlet respondentpopulation 6 Besvarede spørgeskemaer 15 10 Svarprocent % 5% Tabellen giver et overblik over spørgeskemaundersøgelsens population og besvarelser, dvs. hvor mange spørgeskemaer, der samlet er sendt af sted, hvor mange e-mails der var inaktive, samt hvor mange respondenter der har besvaret skemaet. Opgørelsen er fordelt på de to typer vejledte førstartere og iværksættere 5

Jorcks Passage, opgang B,. sal DK-116 København K www.irisgroup.dk