NOTAT Specialiserede sygeplejeopgaver i kommunerne 2017

Relaterede dokumenter
NOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner

NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene

NOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse

Mangel på vigtig viden om borgerne og patienterne

NOTAT Ukompenseret arbejde blandt sygeplejersker

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

Det siger FOAs medlemmer i hjemmeplejen om arbejdet hos demente borgere

NOTAT Patienter på gange, i opholdsrum og lignende på hospitaler

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane på arbejdspladsen

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Det siger FOA-medlemmer, der arbejder som social- og sundhedspersonale, om deres erfaringer med MRSA (resistente stafylokokker)

Vold og arbejdet med demente

Skænderier og konflikter

Arbejdstempo, bemanding og stress

Sygeplejerskers bijob

Notat: Socialsygeplejersker

Forekomst og karakter af uønsket seksuel opmærksomhed blandt sygeplejersker

Vold og trusler på arbejdspladsen

Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune

Flere borgere udskrives for tidligt fra sygehusene

Helbred og sygefravær

Sygeplejersker og stikskader

Alenearbejde blandt FOAs medlemmer. Udbredelse og konsekvenser af alenearbejde blandt FOAs medlemmer Alle sektorer.

Vold og trusler på arbejdspladsen

NOTAT Indberetning af utilsigtede hændelser blandt sygeplejersker

NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø

Notat: Genindlæggelser i psykiatrien

Mobning. 30. november 2017

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Erfaring med selvmordstruede borgere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Tekniske hjælpemidler

Seksuel chikane. 10. marts 2016

NOTAT Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø

Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

Muligheder for pleje og omsorg

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling

Forringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv.

Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene.

Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Ansvars- og kompetenceområde. for. sygeplejersken

NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres

Kun 37 procent er helt enige eller enige i, at de har tilstrækkelig tid til at yde pleje og omsorg til uhelbredeligt syge borgere/patienter.

Sygeplejerskers dokumentationspraksis 2017

NOTAT Personale ansat i almen praksis

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Spørgsmålene blev stillet til FOAs medlemspanel i perioden 25. november til 6. december 2016, hvor i alt medlemmer svarede.

Mange oplever færre magtanvendelser

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Overvågning. 18. juni 2018

Det siger FOAs medlemmer om faglig stolthed

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Procedurer for arbejde i glatføre

Sygeplejerskers dokumentationspraksis 2017

Faglig kritik og sparring

Den Nationale Plejecenterundersøgelse 2016

Vold og trusler i psykiatrien

Arbejde i weekender og på helligdage

Sygefravær og sygenærvær

FOA-medlemmernes brug af sociale medier

Uniformer i ældreplejen

Vold og trusler i psykiatrien

Konflikter med brugere/pårørende og arbejdspres

Forekomst af vold og trusler blandt sygeplejersker

Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren

Faglig udvikling og uddannelse

Velfærdsteknologi. 20. december 2017

Køretid og parkeringsmuligheder for ansatte i hjemmeplejen

Det siger medlemmer, der arbejder i ældreplejen, om flytning af opgaver mellem faggrupper

Krænkende adfærd overfor borgere

Det siger social- og sundhedspersonale i ældreplejen om deres erfaringer med epilepsi blandt borgere

Undersøgelse af implementeringen af Sundhedsplatformens konsekvenser for overlægernes tidsforbrug på konkrete arbejdsopgaver i Region Sjælland.

Undersøgelsen blev gennemført i perioden 22. juni 5. juli I alt medlemmer svarede på ét eller flere spørgsmål om indeklima.

Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Ældre sendes for tidligt hjem fra sygehusene

Syge børn i pasningstilbud

2 ud af 3 medlemmer har et fast antal timer næsten hver dag og 2 ud af 3 medlemmer har overvejende dagsarbejde.

Rygning på arbejdspladserne

Undersøgelse om værdighed i pleje, omsorg og behandling til ældre

Flere opgaver løses af frivillige på arbejdspladser med FOAmedlemmer

Januar 2015 ÅRSBERETNING 2015 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune

Det siger FOAs medlemmer om medicingivning

Det siger medlemmerne af FOAs lederpanel om udviklingen på deres ledelsesområde

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller

Stress og tabu. 5. november 2018

Arbejdsliv og privatliv

Undersøgelsen blev udført i marts 2016, og i alt medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel svarede på spørgsmålene om kærlighed på jobbet.

Hæmatologisk afsnit A120H (Vejle) Sygehus Lillebælt

Forhold til kolleger og ledelse

Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde

KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller

Gennemgang af søgekøen

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Transkript:

Louise Kryspin Sørensen (mlf@dsr.dk) August 2017 NOTAT Specialiserede sygeplejeopgaver i kommunerne 2017 Dansk Sygepleje har i samarbejde med det Faglige Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt sygeplejersker ansat i kommunerne om deres varetagelse af specialiserede sygeplejeopgaver i juni 2017. Ud af 5.492 deltog 3.308 sygeplejerske i undersøgelsen, hvilket medfører en svarprocent på 60%. De følgende resultater er baseret på sygeplejersker, der er ansat i hjemmesygeplejen hjemmeplejen, plejecentre, sundhedsklinikker, sundhedshuse og akutfunktioner med daglig klinisk borgerkontakt. Hovedresultaterne er følgende: - 85% har inden for det seneste år varetaget specialiserede sygeplejeopgaver, og 29% gør det hver dag eller næsten hver dag. Fx udfører 14% hjemmedialyse, 11% vakuumbehandling af sår og 4% suger svælg/trachea/tube mindst ugentligt - 60% angiver at mangle opgavespecifikke og/eller tværgående kompetencer for at kunne varetage specialiserede sygeplejeopgaver på et fagligt forsvarligt niveau Varetagelse af specialiserede sygeplejeopgaver i kommunerne 85% af de kommunale sygeplejersker har inden for det seneste år varetaget specialiserede sygeplejeopgaver 1, jf. tabel 1. Tabel 1. Har du inden for det seneste år varetaget specialiserede sygeplejeopgaver i din nuværende hovedbeskæftigelse? Ja 85% Nej 11% Ved ikke 4% Ikke relevant 0% Antal 2.523 Anm. Procenterne kan afvige fra 100 pct. pga afrundinger. Det er kun sygeplejersker der har angivet at de har daglig klinisk borgerkontakt, der har modtaget spørgsmålet. Kilde. Undersøgelsen om specialiserede sygeplejeopgaver 2017, DSR analyse. Blandt de sygeplejersker, der inden for det seneste år har varetaget specialiserede sygeplejeopgaver, angiver 29%, at de varetager specialiserede sygeplejeopgaver hver dag eller næsten hver dag. 19% gør det 3-5 dage ugentligt, 25% varetager specialiserede sygeplejeopgaver 1-2 gange om ugen og 19% 1-3 gange om måneden. Dette fremgår af tabel 2. 1 Forud for spørgsmålene er sygeplejerskerne bedt om at vurdere specialiserede opgaver ud fra følgende definition: Med specialiserede sygeplejeopgaver menes i denne sammenhæng opgaver, som ligger ud over grundlæggende sygepleje og kræver særlig viden og oplæring i færdigheder for at kunne varetage disse.

Tabel 2. Hvor ofte har du inden for det seneste år varetaget specialiserede sygeplejeopgaver i din nuværende hovedbeskæftigelse? Hverdag eller næsten hver dag 29% 3-5 gange om ugen 19% 1-2 gange om ugen 25% 1-3 gange om måneden 19% Sjældnere 5% Aldrig 0% Ved ikke/husker ikke 2% Antal 2.137 Anm. Procenterne kan afvige fra 100 pct. pga. afrundinger. Det er kun sygeplejersker der har angivet at de har daglig klinisk borgerkontakt, der har modtaget spørgsmålet og svarede Ja i tabel 1. Kilde. Undersøgelsen om specialiserede sygeplejeopgaver 2017, DSR analyse. Tryghed i varetagelsen af specialiserede sygeplejeopgaver I forlængelse af spørgsmålene om varetagelsen af specialiserede sygeplejeopgaver i kommunerne, oplever 40% af sygeplejerskerne sig i høj grad trygge ved at varetage disse. 50% gør i nogen grad og 10% er i mindre grad eller slet ikke trygge ved at varetage specialiserede sygeplejeopgaver, jf. tabel 3. Tabel 3. Er du tryg ved at varetage specialiserede sygeplejeopgaver i din nuværende hovedbeskæftigelse? Ja, i høj grad 40% Ja, i nogen grad 50% Ja, i mindre grad 8% Nej, slet ikke 2% Ved ikke 0% Antal 2.087 Anm. Procenterne kan afvige fra 100 pct. pga afrundinger. Det er kun sygeplejersker der har angivet at de har daglig klinisk borgerkontakt, der har modtaget spørgsmålet og svaret Hver dag til sjældent i tabel 2. Kilde. Undersøgelsen om specialiserede sygeplejeopgaver 2017, DSR analyse. Grunden til at sygeplejerskerne i mindre grad eller slet ikke føler sig trygge ved at varetage de specialiserede sygeplejeopgaver er beskrevet i en række fritekster. Hovedparten af friteksterne handler om mangel på oplæring, da der ikke er tid til dette. Friteksterne kan grupperes i følgende kategorier: 1. Mangel på rette kompetencer 2. Mangel på ressourcer (tid og personale): 3. Mangel på instruks fra hospital 4. For lav hyppighed 5. Står alene DSR Analyse Side 2 af 7

I nedenstående tabel supplerer disse kategorier med nogle sigende citater. Mangel på rette kompetencer - Da jeg gerne vil udføre korrekt og samvittighedsfuld sygepleje og ønsker borgeren den bedste behandling. Og der er nogle gange at det burde være gjort bedre hos en sygeplejerske med speciale indenfor det pågældende område - Det er især det specielle tekniske udstyr patienterne kommer hjem jeg synes kan være et problem, eksempelvis diverse pumper til medicinindgift, kemoudstyr osv. - Der kommer flere og flere specialiserede opgaver og uddannelse hertil følger ikke helt med. De gange der skal gøres noget anderledes eller nyt er jeg ekstra opnærksom og nogle nervøs for at lave fejl. Mangel på ressourcer (tid og personale): - Der er ikke personale (spl) nok til at man som spl. Siger fra overfor de specialiserede spl. Opgaver. Vi tvinges til at læse op og så gøre vores bedste, hvilket øger risikoen for uth. Mangel på instruks fra hospital - Det er ikke altid der følger ordentlig vejledning eller instruks med fra sygehuset ift hvis borgeren bliver udskrevet med en specifik special opgave (fx pleuradræn, ascitis dræn, sonder mm). Det er heller ikke altid der sendes materialer nok med hjem. - Jeg mangler ofte en medfølgende instruks fra sygehuset, når pt sendes hjem med et problem der kræver en specialiseret sygeplejeindsats det er utrygt at stå i et nyt hjem og ikke føle at jeg har den fornødne ekspertise til at løse opgaven tilfredsstillende.det der er almen praksis på en speciale afdeling er ikke nødvendigvis hverdagskost i hjemmesygeplejen - derfor er der også behov en grundig overlevering ved udskrivelse. - Det kan være udfordrende, hvis der ikke er den rette instruks med til opgaven. Oplever ind i mellem at stå i hjemmesygeplejen og skulle udføre en opgave, som umiddelbart er basal for et specialeafsnit, men kan svær at overskue i hjemmet. For lav hyppighed - For sjældent jeg udfører opgaven - Føler mig ikke tilstrækkelig klædt på fagligt. Der går for langt i mellem jeg har specifikke specialiserede opgaver, hvilket gør jeg ikke opnår en rutine ved opgaverne. Står alene - Fordi jeg ikke har prøvet det før, og ofte står alene i situationen. - I Hjemmesygeplejen står man meget alene, både uden sygepleje kollegaer og læger. Så ansvaret er tungt på ens skuldre. - Fordi man ikke har nogen at sparre med på stedet, plus det kan være sparsom information borgerne bliver sendt hjem med. DSR Analyse Side 3 af 7

Varetagelse af specifikke specialiserede sygeplejeopgaver Sygeplejerskerne er efterfølgende spurgt til hvorvidt de har udført 18 specifikke specialiserede sygeplejeopgaver seneste år og hvor ofte dette sker. I nedenstående figur er hyppighederne: Ja, hver dag eller næsten hver dag, Ja, 3-5 gange om ugen og Ja, 1-2 gange om ugen lagt sammen. I bilagsfigur 1 ses samtlige hyppigheder, som sygeplejerskerne er spurgt til samt en fordeling af de 18 specifikke opgaver for en række undergrupper (side 6). Figur 1. Har du inden for det seneste år udført en eller flere af nedenstående sygeplejeopgaver i din nuværende hovedbeskæftigelse? Beskæring af fodsår Skylning, propning og bandagering af CVK Anlæggelse af nasalsonde og indgift af Indgive IV-ernæring Anlæggelse af blærekateter på mænd Drænpleje Indgive IV-antibiotika behandling Hjemmedialyse Indgive IV-væsketerapi Vakuumbehandling af sår Vedligeholde og justere ilt-behandling Justere insulin fx efter titeringshjul 31% 20% 19% 18% 18% 16% 15% 14% 13% 11% 10% 9% Håndtere smertepumpe (indgive IV 8% Indgive peroral kemobehandling Sugning af svælg, trachea eller tube Tage blodprøver 5% 4% 3% Indgive IV-kemobehandling 1% Blodtransfusion 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% Ja, hverdag til 1-2 gange om ugen Ja, 1-3 gange om måneden Ja, men sjældnere Nej, aldrig Anm. N=2.523. Spørgsmålet er stillet til alle der har angivet at de har daglig klinisk borgerkontakt dog uanset om de har angivet at de har udført specialiserede sygeplejeopgaver seneste år eller ej, da det er muligt at nogle af sygeplejerskerne ikke opfatter figurens sygeplejeopgaver som specialiserede jf. den definition der er angivet tidligere i spørgeskemaet. Besvarelserne Ved ikke og ikke relevant er ikke medtaget i figuren. Kilde. Undersøgelsen om specialiserede sygeplejeopgaver 2017, DSR analyse. 42% af de adspurgte sygeplejersker angiver at de udfører andre specialiserede sygeplejeopgaver end de listede. Sygeplejerskerne har haft mulighed for at uddybe hvilke andre specialiserede sygeplejeopgaver der blev har løst seneste år. En gennemgang af disse fritekstbesvarelser viser en lang række af forskellige specialiserede opgaver. Dog er der nogle bestemte opgaver som går igen herunder at fjerne og frakoble kemopumpe, udføre akut sygepleje, opgaver relateret til top-kath., anlægge PEG/PVK og koordineringsopgaver. DSR Analyse Side 4 af 7

Tabel 4. Har du inden for det seneste år løst andre specialiserede sygeplejeopgaver i din nuværende hovedbeskæftigelse end de, der er angivet i foregående spørgsmål? Ja 42% Nej 26% Ved ikke 31% Ikke relevant 1% Antal 2.520 Anm. Procenterne kan afvige fra 100 pct. pga afrundinger. Kilde. Undersøgelsen om specialiserede sygeplejeopgaver 2017, DSR analyse. Behov for flere kompetencer til at varetage specialiserede sygeplejeopgaver fagligt forsvarligt 60% angiver at mangle opgavespecifikke og/eller tværgående kompetencer for at kunne varetage specialiserede sygeplejeopgaver på et fagligt forsvarligt niveau. 51% angiver, at de mangler opgavespecifikke kompetencer og 28% mangler tværgående kompetencer for at kunne varetage specialiserede sygeplejeopgaver på et fagligt forsvarligt niveau, jf. tabel 5. Hver fjerde (25%) mangler ingen kompetencer. De sygeplejersker der mangler kompetencer er bedt om at uddybe hvilke konkrete kompetencer de mangler for at kunne varetage specialiserede sygeplejeopgaver på et fagligt forsvarligt niveau. Der nævnes især konkrete opgavespecifikke kompetencer såsom oplæring i kemopumpe, pasning af dræn, CVK, sår med vakuum, hjemmedialyse. Men der nævnes også mangler på kompetencer inden for samarbejde mellem sektorer og faggrupper, forløbsmodeller, kommunikation med sygehuse m.m. Tabel 5. Mangler du nogle opgavespecifikke eller tværgående kompetencer for at kunne varetage specialiserede sygeplejeopgaver på et fagligt forsvarligt niveau i din nuværende hovedbeskæftigelse? Ja 60% Ja, jeg mangler opgavespecifikke kompetencer 51% Ja, jeg mangler tværgående kompetencer 28% Nej 25% Ved ikke 15% Antal 2509 Anm. Procenterne afvige fra 100 pct. da det har været muligt at sætte flere krydser. Kun opgavespecifikke, n=799 (53%), kun tværgående, n=220 (15%), Både opgavespecifikke og tværgående, n=478 (32%). Kilde. Undersøgelsen om specialiserede sygeplejeopgaver 2017, DSR analyse. DSR Analyse Side 5 af 7

Bilagsfigur 1. Har du inden for det seneste år udført en eller flere af nedenstående sygeplejeopgaver i din nuværende hovedbeskæftigelse? Anlæggelse af blærekateter på mænd Anlæggelse af nasalsonde og indgift af Drænpleje Vedligeholde og justere ilt-behandling Sugning af svælg, trachea eller tube Håndtere smertepumpe (indgive IV og/eller Blodtransfusion Tage blodprøver Hjemmedialyse Vakuumbehandling af sår Beskæring af fodsår Indgive IV-kemobehandling Indgive peroral kemobehandling Skylning, propning og bandagering af CVK Indgive IV-antibiotika behandling Indgive IV-væsketerapi Indgive IV-ernæring Justere insulin fx efter titeringshjul 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja, hver dag eller næsten hver dag Ja, 1-2 gange om ugen Ja, men sjældnere Ved ikke/husker ikke Ja, 3-5 gange om ugen Ja, 1-3 gange om måneden Nej, aldrig Ikke relevant Anm. N=2.523. Spørgsmålet er stillet til alle der har angivet at de har daglig klinisk borgerkontakt dog uanset om de har angivet at de har udført specialiserede sygeplejeopgaver seneste år eller ej, da det er muligt at nogle af sygeplejerskerne ikke opfatter figurens sygeplejeopgaver som specialiserede jf. den definition der er angivet tidligere i spørgeskemaet. Kilde. Undersøgelsen om specialiserede sygeplejeopgaver 2017, DSR analyse. DSR Analyse Side 6 af 7

Metode Udvikling og test af spørgerammen Rapporten er baseret på svar fra en spørgeskemaundersøgelse, hvor der er stillet en række spørgsmål om specialiserede sygeplejeopgaver, kompetencer og forebyggelse. Spørgeskemaet er udviklet af DSR analyse i samarbejde med professionsafdelingen, politisk sekretariat i Dansk Sygeplejeråd samt det faglige selskab for kommunale sygeplejersker. Undersøgelsen har været gennem en pilottest hos fire hjemmesygeplejersker, og spørgeskemaet er efterfølgende blevet korrigeret på baggrund af disse tilbagemeldinger. Undersøgelsespopulation Populationen i dette notat udgøres af medlemmer i Dansk Sygeplejeråd, som er ansat i kommunerne under hjemmesygeplejen, plejecentre, sundhedscentre eller akutfunktioner. Samtidig er populationen defineret således at de ikke er del af kongressen eller registreret som leder. Desuden skal de have angivet en mail for at kunne blive inviteret til undersøgelsen. Dataindsamling DSR analyse har stået for dataindsamlingen. Invitationen blev sendt medlemmer af Dansk Sygeplejeråd den 6. juni 2017 og undersøgelsen blev lukket 19. juni. I denne periode er der sendt to påmindelser. Ikke alle mailinvitationer nået frem til medlemmerne. Dette kan skyldes at mailen er forældet eller at mailboksen er fyldt. I alt gik 84 mails ikke igennem og er trukket fra populationen. Den reelle population, der er inviteret til undersøgelsen er derved nedjusteret til 5.492 medlemmer, hvoraf 3308 deltog i undersøgelsen. Dette svarer til en svarprocent på 60%. Analyser Der er anvendt frekvenstabeller og krydstabulering i det analysearbejde der henfører til de kvantitative resultater. Der er tale om bivariate deskriptive analyser, hvor der ikke kontrolleres for andre variable. Derved kan vi ikke udelukke, at der er andre faktorer, der spiller ind på sammenhængene, og vi kan heller ikke sige noget om retningen for sammenhængene. Analyserne er gennemført i SPSS. Analyserne af de fritekstbesvarelserne i undersøgelsen er gennemført ved en gennemlæsning af samtlige spørgsmål som derefter er blevet kategoriseret i et antal passende kategorier. Disse præsenteres i rapporten med et udvalgte sigende citater for at nuancere indholdet i den givne kategori. DSR Analyse Side 7 af 7