Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Relaterede dokumenter
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Næringsstoffer i vandløb

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima

Næringsstofbelastningen til vandområder omkring år 1900

Effekt af vådområder på kort og lang sigt

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Kortlægning af sårbarhed for N udledning

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Nitrat retentionskortlægningen

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden

EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Målinger af kvælstoftransport i vandløb med kendt teknik

Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Foreløbig konklusion:

Validering af fosformodellen

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads

LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT,

Emissionsbaseret regulering

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Odense Å, Kratholm Kontrol oplande

Følgende notat er udarbejdet af Leif Knudsen og Carl Åge Pedersen (SEGES)

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?

Ad. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Nitrat N-udledning for typeoplande og havbelastningsoplande med målt kontinuert tidsserie

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer

Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

Velkomst og præsentation af projektets mål

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Limfjordens økosystem en fjord i balance

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner

KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER?

Grundvand og terrestriske økosystemer

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?

Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb

Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark

Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Transkript:

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen Windolf Aarhus Universitet Institut for Bioscience BKR@BIOS.AU.DK AU AARHUS UNIVERSITET AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI PLANTEKONGRES 17. JANUAR 2017 17. JANUAR 2017

Hvorfor fastlægge en historisk kvælstof koncentration og belastning anno 1900 Vandrammedirektivet (WFD) siger: Kvælstofbelastningen i en reference situation er vigtig for at kunne fastlægge de forhold som dagens tilstand og belastning skal måles mod jf. Vandrammedirektivet (WFD, annex II.3). AU AARHUS UNIVERSITET AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 17. JANUAR 2017

En lang række forhold influerer på estimering af landbaseret N belastning af marine vande omkring år 1900 Arealanvendelsen (dyrkningsgrad) påvirkning Dyrkning herunder gødskning og N-overskud N-udvaskning Byernes og industriens spildevand N-udledning af N Atmosfærisk deposition N-udvaskning Klimaet - nedbør og temperatur N-udvaskning Vandafstrømningen N-transport Dræningen N-retention Afvandingen N retention AU AARHUS UNIVERSITET AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 17. JANUAR 2017

Metoder: Officielle metoder i Vandplan udarbejdelsen til fastlæggelse af reference forhold Anvende målinger fra eksisterende uforstyrrede steder eller steder med kun lille forstyrrelse Anvende historiske data og information Anvende modeller Anvende ekspert skøn Der er også mulighed for at anvende målinger og data fra andre EU lande indenfor samme økoregioner AU AARHUS UNIVERSITET AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 17. JANUAR 2017

N-kredsløbet Nu og år 1900 N-udvaskning? Dræning? Kvælstofbelastning? Punktkilder? Afvandingen?

Den af DCE foreslåede proxy for total kvælstof koncentrationer i vandløb stammer fra nutidige målinger i mindre vandløb der afvander næsten uforstyrrede oplande (N-overskud 20-30 kg N/ha) Kvælstofkoncentrationen varierer fra 0,6 mg N/L i sandede områder til 1,5 mg N/L i lerede områder vægtet landsgennemsnit = 1,2 mg N/L AU AARHUS UNIVERSITET AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Fra Bøgestrand et al., 2014 DCE-Notat, AU 17. JANUAR 2017

Sammenligning med udenlandske målinger og modellerede værdier fra litteraturen mg N/L 3 Nitrat-N mg N/L Total N 2 1 0 Historiske målinger Model beregnede Proxy fra DCE, AU Historiske målinger Model beregnede Proxy fra DCE, AU

Klima og afstrømning dengang og nu mulige effekter Lufttemperatur Månedlig nedbør - Karup Antal frostdøgn reduceret ift i dag mindre N-mineralisering, perkolation og N-udvaskning Mindre overskudsnedbør da nedbør især er steget i efterår og vinter mindre N-udvaskning

Ændring i årlig vandafstrømming I Ribe Å og nedbør målt ved Nordby Årlig vandafstrømning (mm) Nedbør Vandafstrømning? Årlig nedbør Vandafstrømningen var 20-25% mindre omkring år 1900 end i dag estimeret fra model og trendanalyser

Model for nitratkoncentrationen i iltet grundvand og kvælstoftilførslen i landbruget (fra aldersdatering af grundvand) NO3/L) NOVANA 2015: ca. 4,2 Susåen 1939/40: ca. 2,1 1900 1940 2015 År 1900: ca. 1,1 Omtegnet fra Hansen & Larsen, 2016 Rapport fra GEUS

Model for kvælstofoverskud mod N-koncentration fra diffuse kilder i kvælstofbelastning til kystvande i Danmark

Model for kvælstofoverskud mod N-koncentration i mindre vandløb i landbrugsoplande

Afvandingens betydning illustreret ved tabet af vådområder i ådalene fra afvandingen Odense Å, Kratholm oplandet I dag 1410 ha År 1900 3770 ha Genskabte

Modelberegnet øgning i kvælstoffjernelsen ved genskabelse af vådområderne i landskabet omkring år 1900 Odense Å, Kratholm I dag År 1900 Stigning fra gennemsnitlig 28% til 64% retention af kvælstof i overfladevand fra i dag til omkring år 1900

Sammenfatning Kvælstof koncentrationen i vandløb omkring år 1900 har, skønnet ud fra anvendelse af forskellige metoder, været på: Udenlandsk litteratur målinger og modeller: Typisk < 1 mg N/L Beregnet historiske nitratkoncentrationer i grundvand overført til vandløb med dagens grundvandsretention af kvælstof (64%): 1,0-1,5 mg N/L Modelberegnede koncentrationer ud fra sammenhænge mellem NOVANA målinger og N-overskud -ekstrapoleret tilbage til år 1900: 1,2-1,9 mg N/L Målinger i minimalt forstyrrede vandløb I dagens Danmark: 0,6-1,5 mg N/L Modelberegninger viser at afvandingen har fjernet en meget vigtig N-buffer I vores ådale vådområder og våde enge en del af den fremadrettede løsning at genskabe denne kvælstofbuffer og sink!!