Evidens i social- og specialpædagogisk

Nummer 25 november 2016 10. årgang Videnscenter Sølund Skanderborg - Viden i fællesskab TEMA Dokumentation Et tidsligt perspektiv på pædagogisk praksis Effektmålinger og evalueringer har for længst gjort deres indtog i de fleste pædagogers faglige hverdag. Evidens i social- og specialpædagogisk praksis Siden slutningen af 1980 erne har der i socialog specialpædagogisk praksis været et stigende fokus på dokumentation. Resultatmåling -Gør det vigtige målbart! Der har den senere tid været en kritik af kravet om dokumentation i det offentlige, og dermed også i det pædagogiske arbejde. S. 4-7 S. 8-11 S. 26-28 KURSER I VINTEREN S. 11-23 Tegn-til-tale Temadag om narrativt inspireret pædagogik Efteruddannelser Når adfæren bøvler Neuropædagogisk introduktion Kommunikation Grundlæggende medicinkursus Robuste arbejdskulturer

Nummer 25 november 2016 10. årgang INDHOLDSFORTEGNELSE 03 04 08 26 Leder Et tidsligt perspektiv på pædagogisk praksis Evidens i social- og specialpædagogisk praksis Resultatmåling i Pædagogisk arbejde -Gør det vigtige målbart! KURSER SEPTEMBER - NOVEMBER 2016 11 12 14 15 17 19 20 21 22 23 30 VISS tilbyder Arbejdspladskurser Kommunikation Neuropædagogik Professionskompetencer Problemskabende adfærd Udviklingsforstyrrelser & psykiatriske lidelser Efteruddannelser Temadage Konsulentydelser Udbud efterår 2016 Redaktion Konstitueret Leder, Jette Lorenzen, Specialpædagogisk konsulent, Anna Marie Langhoff Nielsen Specialpædagogisk konsulent, Marianne Kirk Jepsen, Specialpædagogisk konsulent, Marianne Dalsgaard Specialpædagogisk konsulent, Marlene Theager Fotos Henriette Klausen Design og produktion SRPG Designbureau, Christian Christensen Tryk CS Grafisk A/S Deadline næste nr.: Den 01-12-2016 / Nr. 25 2016 Årgang 10 Videnscenter Sølund Skanderborg / Dyrehaven 10 C / 8660 Skanderborg Telefon 87 94 80 30 / viss@skanderborg.dk / www.viss.dk

[ Nr. 25 november 2016 ] Videnscenter Skanderborg Sølund 3 Leder ved Jette Lorenzen, Konstitueret Leder af VISS DOKUMENTATION Dokumentation, evaluering, evidens, New Public Management velkendte ord, som vi allerede har vænnet os til. Ifølge Hanne Krogstrup, professor ved AU, er et nyt styringsparadigme på vej. New Public Governance, hvor samskabelse mellem brugere og medarbejdere bliver sat i centrum. Det helt centrale er, at det er brugerne, der har ejerskabet i samspil med medarbejdere, hvorfor man kan forestille sig, at fremtidens evaluering bliver mere kontekstnær, end vi har set det de sidste mange år. Det ligger fint i forlængelse af de artikler, du kan læse i denne udgave af VISS. Vi bidrager med tre af slagsen, som på hver deres måde giver et indblik i og en forståelse for temaet. Pædagogisk praksis bør være vidensbaseret med en forankring i pædagogisk forskning, men det bør ikke ske på bekostning af den praksisorienterede tilgang, som driver al pædagogisk udvikling, er argumentet i den første artikel af Søren Lytzau, Et tidsligt perspektiv på pædagogisk praksis. Derfor er det nødvendigt at forstå de forskellige tidsligheder, som er præmissen for praksissen og teorien. Den historiske profil på udviklingen af dokumentation gennem tiden bliver bl.a. anskuet i artiklen, Evidens i social- og specialpædagogisk praksis, af Anna Marie Langhoff Nielsen. Her synliggøres, at de nye dokumentationsvinde er aktuelle, idet hun konstaterer, at mange har oplevet, at man i et forsøg på at højne kvaliteten i praksis har dokumenteret forhold, som ikke nødvendigvis har synliggjort effekten af en indsats, altså, hvilken betydning havde indsatsen egentlig for brugeren? Vi slutter af med artiklen, Resultatmåling i pædagogisk arbejde, af Marianne Dalsgaard, hvor hun konkluderer, at der på trods af mange faldgruber, er stor mulighed for læring og udvikling af den pædagogiske praksis. Hvis den læring og udvikling kommer borgeren til gode, så er vi måske allerede på vej mod det nye paradigme. Lad os lære af det vi gør og blive klogere derved! Jeg vil invitere dig til at se nærmere på vores mange spændende kurser og temadage. Bemærk også at vi invitere til neuropædagogisk konference den 13. til 14. september 2017 med temaet Robusthed i et neuropædagogisk perspektiv, se mere herom inde i bladet. God læselyst! Læs mere om VISS s tilbud s. 11 Følg os på Linkedin www.linkedin.com/company/viss Hvis du vil vide mere så klik dig ind på viss.dk her kan du bl.a. også tilmelde dig nyhedsmailen VISS Viden i fællesskab

Af Søren Lytzau, fysioterapeut og kandidat i pædagogisk sociologi ET TIDSLIGT PERSPEKTIV PÅ PÆDAGOGISK PRAKSIS Effektmålinger og evalueringer har for længst gjort deres indtog på den pædagogiske scene, og forskellige metoder og redskaber til dokumentation og effektmåling er blevet velkendte elementer i de fleste pædagogers faglige hverdag. Ovennævnte processer bidrager til indsamling af viden, hvor formålet er at højne kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Spørgsmålet er, om der findes en viden, som ikke kan indsamles og fastholdes med de nuværende metoder, og om dette ikke er med til at forvrænge billedet af den pædagogiske praksis. Enhver praksis finder sted i kronologisk ordnet rækkefølge, og man kan således tale om, at den tidslige forståelse af praksis er lineær. Således er det givet, at vi må hælde mælk op i glasset, før vi kan drikke det. Den omvendte rækkefølge er ikke mulig i praksis, og vil forekomme ligeså absurd, som når vi ser en videosekvens baglæns, hvor mælken tilsyneladende kommer ud af munden. På trods af det åbenlyse absurde i at invertere kronologien, så er dette ofte udgangspunktet for de fleste analyser af praksis, hvor der indledningsvis ses på, om det ønskede resultat er opnået, altså om vi fik noget at drikke i ovenstående eksempel. Praksis og evalueringens tidslighed Analysens og evalueringens tid er således ikke kronologisk ordnet, og man kan beskrive det, som at tiden bliver cirkulær. Det betyder, at vi kan analysere et hvilket som helst punkt i cirklen uden at tage hensyn til den oprindelige kronologiske rækkefølge. Sammenlignes den pædagogiske praksis med et stykke musik, så vil den have både rytme, tempo og orientering, og samspillet mellem disse faktorer vil skabe helhedsoplevelsen eller meningen, om man vil. Musik kan med andre ord ikke skilles ad, uden at det går ud over helhedsoplevelsen, da musik ligesom pædagogisk praksis er lineær. I pædagogikken skilles praksis ofte ad, når praksis flyttes ind i analysens og evalueringens felt, hvor tiden ikke længere afgrænser praksis. Praksis og evaluering befinder sig derfor i to forskellige verdener på grund af forskellen i tidslighed. Den franske sociolog Pierre Bourdieu beskriver dette som at; Videnskaben har en tidslighed, som ikke er praksissens (Bourdieu, 2007, s. 132), og man kan sætte spørgsmålstegn ved, om man kan forstå pædagogisk praksis retrospektivt uden at kende til dens rytme, tempo og orientering. Ifølge Bourdieus forståelse af praksissens logik er svaret nej, eftersom en praksis, der er taget ud af sin kontekst, vil bidrage begrænset til meningsskabelse, hvis man ikke kender til dens tidslige orientering. Dette må der tages hensyn til, når der arbejdes med analyse og evaluering, og således stilles der øgede krav til, hvordan en given indsats dokumenteres. Dokumentation skal forholde sig til praksis på dennes tidslige præmis, og i videst muligt omfang undgå at fortolke, da dette hører til i den analytiske fase. Den daglige dokumentation skal fremstå neutral, hvilket fordrer en evne til at beskrive uden at forklare og begrunde. Forklaringerne og begrundelserne har et cirkulært forløb, hvor resultatet er kendt på forhånd, og årsagerne fremstår retrospektive. Når vi spørges om, hvorfor vi for eksempel tog jakke på, så vil svaret måske være, fordi vi frøs, men svaret kunne også være, at vi forventede at komme til at fryse, hvis vi undlod jakken.

[ Nr. 25 november 2016 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 5 Det at være pædagog handler måske i virkeligheden både om at være refleksiv og analytisk, men også om at kunne improvisere samt at forudse begivenheder, før de sker.

Et tidsligt perspektiv på pædagogisk praksis fortsat Adspurgt til, hvorfor vi forventede at komme til at fryse, ville svaret nok ikke længere være så entydigt, da forventningen om et givent resultat ofte er komplekst, og i dette tilfælde ville bero på alt fra himlens udseende og skyernes bevægelser til vores egen sindstilstand. Det første svar er derfor udtryk for aktuel viden, mens andet svar er udtryk for erfaringsbaseret viden. Erfaringsbaseret viden Erfaringer er uafhængige af tiden, og når de først er erhvervet, benyttes de efter behov. Erfaringsbaseret viden er nært beslægtet med Bourdieus begreb om habitus, der defineres som før-bevidste kropslige dispositioner for handlinger (Bourdieu, 2007; Bourdieu & Wacquant, 2004), som er konstituerende for individets valg på alle niveauer. Den før-bevidste disposition betyder, at individet ofte ikke er direkte bevidst om sit valg, og dermed ikke umiddelbart kan italesætte dette. Der er med andre ord ikke nødvendigvis tale om valg, der kun er baseret på aktuel viden, men som ovenstående eksempel illustrerer, så bidrager erfaringer / habitus også afgørende til beslutningsprocessen. Ofte benyttes termen tavs viden om dette fænomen, som ifølge Randi Nygård Andersen(2011) tilsyneladende er særligt udbredt i det pædagogiske felt, og forklarer blandt andet dette med et manglende fokus på vidensbaserede tilgange, der bygger på pædagogisk forskning. Således betegnes det pædagogiske felt ofte som praksisorienteret, og teori og praksis kommer til at fremstå som dikotomier, hvilket giver anledning til at stille spørgsmålet, om der findes god praksis uden teori eller god teori uden praksis. Spørgsmålet er et paradoks for, jævnfør Bourdieu, så er teori og praksis ikke hinandens modsætninger men hinandens forudsætninger. Teori udspringer af praksis, og praksis udvikler teori, hvilket i grove træk beskriver deres komplementerende forhold. Mængden af tavs viden i det pædagogiske felt er stor, og som beskrevet tidligere, så er tavs viden ikke nødvendigvis vidensbaseret i forskningsmæssig forstand. Dette gør dog ikke den tavse viden ringere, men man skal naturligvis være opmærksom på, at personlige erfaringer og egen habitus ikke kommer til at fylde det hele, og dermed bliver en hindring for pædagogisk udvikling hos de borgere, man arbejder med. Vidensbaseret pædagogisk praksis Den pædagog, der står midt i en pædagogisk praksis, indretter sig ofte ikke efter det, som vedkommende ser, men efter det, som vedkommende forudser i den direkte oplevede nutid. Dette kan sammenlignes med fodboldspilleren, som må spille bolden til der, hvor denne forventer, at medspilleren vil nå frem til om et øjeblik. Han må med andre ord foregribe andres foregribelser, og på samme måde må pædagogen være på forkant med begivenhederne. Denne forudsigelighed kræver, at pædagogen handler på sin kropsligt inkorporerede viden eller habitus, da der sjældent i praksis er tid til at analysere og reflektere. Som tidligere beskrevet så er praksissens tid lineær, og pædagogen må acceptere dette ved at improvisere og konstant tilpasse sig i situationen. Den erfarne pædagog vil have en langt mere raffineret vidensbase at referere til end den nyuddannede, som kun har teorien og dens cirkulære tidslighed at referere til. Pædagogisk praksis bør være vidensbaseret med en forankring i pædagogisk forskning. Men dette bør ikke ske på bekostning af den praksisorienterede tilgang, som driver al pædagogisk udvikling. Derfor er det nødvendigt at forstå de forskellige tidsligheder, som er præmissen for praksissen og teorien. I dette arbejde bliver god dokumentationspraksis afgørende, når målet er at højne kvaliteten i den pædagogiske praksis. n

[ Nr. 25 november 2016 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 7 Litteratur: Andersen, R. (2011). Tavs viden og praktik: en diskussion af Polanyis teori om tavs viden i sygeplejeuddannelsen og i pædagoguddannelsen. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag.Bourdieu, P. (2007). Den praktiske sans. Hans Reitzels Forlag.Bourdieu, P. & Wacquant, L. J.D. (2004). Refleksiv sociologi mål og midler. Hans Reitzels Forlag.

Af Anna Marie Langhoff Nielsen, cand.pæd.ant. og socialpædagog, VISS Evidens i social- og specialpædagogisk praksis Siden slutningen af 1980`erne har der i social- og specialpædagogisk praksis været et stigende fokus på dokumentation, evaluering og resultatmåling. Ikke mindst har begrebet evidens vundet indpas i den faglige debat, som noget man enten er for eller imod. Baggrunden for begrebets aktualitet på det sociale område skal ses i lyset af de styringsmæssige forandringer, den offentlige sektor har gennemgået siden indførelsen af New Public Management i 1983 (Krogstrup, 2011).

[ Nr. 25 november 2016 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 9 Der har været tale om en omfattende decentraliseringsproces, hvor blandt andet budgetterne er blevet lagt ud først fra stat til amt, så fra amt til kommune og endelig fra kommune (region) til institution eller borger. Der blev i processen talt om at institutionerne skal have en pose penge, pengene ligger bedst i borgerens lomme, og pengene skal følge borgeren, underforstået at institution eller borger selv skal bestemme, hvordan pengene skal forvaltes. Udlægningen af budgetterne og en mindre central styring affødte, efter en tid, et behov for på politisk niveau at få sikker viden om, hvorvidt pengene nu også blev brugt på ansvarlig vis, forstået som: Får vi egentligt det, vi betaler for? og Vi vil vide, hvad der virker! Begrebet evidens Når praktikere taler om evidens, en evidensbaseret praksis og evidensbaserede metoder, er der på ingen måde sikkerhed for, at der tales ud fra samme definition af begrebet: kontrolgruppe, for at kunne dokumentere noget sikkert om lægemidlets effekt (Olesen, 2007). Når vi taler om evidens i en pædagogisk praksis, støder vi ind i det dilemma, at man vil bruge en naturvidenskabelig, kvantitativ tilgang i en praksis, der er forankret i humanvidenskaben, og hvor fænomener sædvanligvis undersøges gennem kvalitative tilgange. Problemstillingerne i praksis er ofte meget komplekse og er påvirket af faktorer, som er svære at kontrollere. For eksempel har relationer, kontekst, borgerens og pædagogens dagsform, dvs. forhold, der løbende ændrer sig, en afgørende betydning for effekten af en indsats. Problemstillingens kompleksitet fordrer derfor, at pædagogen fra minut til minut må udøve et professionelt skøn i forhold til indsatsen og de metoder, man er blevet enige om at benytte, hvilket skaber usikkerhed om metodens effekt. Begrebet anvendes derfor i en bred betydning, hvor der er tale om dokumentation, evaluering og effektmåling af anvendte metoder i praksis. Formålet er at erstatte subjektive antagelser (tro og synsninger) med en mere objektiv og sikker viden om, hvad der virker for hvem i en given sammenhæng. Det er naturligvis i alles interesse at finde ud af, hvad der virker, selvom det kan være vanskeligt at påvise evidens for en metode, som kan anvendes i forhold til en bred målgruppe. Ingen pædagog ønsker dog at anvende metoder, der ikke virker, og derfor har der også været gjort mange forsøg på at afdække forskellige metoders effekt. Der er med andre ord et ønske om at vidensbasere indsatsen og tilgangene hertil er mangfoldige. Uanset, hvilken tilgang der benyttes, vil det skærpe medarbejdernes evne til observation og systematik. Begrebet evidens stammer fra det engelske evidence og har her en bred betydning: Vidneforklaring, Vidneudsagn, Vidnesbyrd, Bevis, Bevismateriale (proof), Tegn, Spor, Øjensynlighed, Indlysende, Tydelighed, Klarhed. Det evidente er altså det øjensynligt indlysende. I en naturvidenskabelig sammenhæng anvendes evidensbegrebet i en mere snæver betydning og refererer til det stringent beviste (proof), som det ses indenfor RCT (Randomized Controlled Trials). Her afprøves fx et lægemiddel på to grupper af patienter, hvor den ene får det virksomme lægemiddel og den anden gruppe får en pille uden virkning, men uden at vide det (placebo). På denne måde kan man (antageligvis) bevise effekten af lægemidlet, idet forsøget systematisk kontrolleres for andre påvirkninger som fx lægens positive eller negative tilgang til patienten. RCT forsøg er dyre, da de ofte tager lang tid og også skal omfatte en stor gruppe deltagere, herunder en Mange af de metoder, der anvendes i praksis, vil på denne baggrund være vanskelige at undersøge effekten af i den snævre og mere stringente tilgang til evidens, ikke mindst på grund af kravet om en kontrolgruppe. En metodes effekt er i en social- og specialpædagogisk sammenhæng altid afhængig af, om borgeren har en god relation til medarbejderen, er motiveret og om konteksten understøtter borgerens ressourcer og kompenserer for de begrænsninger, der er i borgerens funktionsniveau. Kritikken af evidens går da også på, at det ikke er meningsfuldt at anvende begrebet i denne snævre betydning i en social- og specialpædagogisk praksis. Gennem årene er der udviklet en bred vifte af metoder til at målstyre og vurdere effekter af indsatser i den socialog specialpædagogiske praksis; for eksempel aktionslæring. Aktionslæring et eksempel på en tilgang til at udvikle metoder og måle metoders effekt i praksis. Kort beskrevet er aktionslæring en metode, hvor fokus er på at udvikle pædagogikken gennem forundring over praksis, og ved løbende at eksperimentere med og reflektere over observationer af konkrete pædagogiske indsatser. Aktionslæringen indebærer en systematik, som dermed også kan anvendes i dokumentation af praksis. Fortsættes efter kursusdelen s. 24

[ Nr. 25 november 2016 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 11 VISS TILBYDER I dette blad tilbyder vi kurser og længerevarende efteruddannelser med tilmeldingsfrist fra november 2016 til marts 2017. Arbejder du med børn, unge eller voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, finder du efteruddannelsestilbud, der passer til dig. Vi tilbyder efteruddannelse inden for 6 temaer: Udviklingsforstyrrelser Kommunikation Pædagogiske tilgange og metoder Problemskabende adfærd Arbejdspladskurser VISS rykker gerne ud og afholder kurser på din arbejdsplads, det kalder vi et arbejdspladskursus. Vi skræddersyr kurset eller fyraftensmødet, så det passer til jeres behov både i vore eller jeres egne lokaler. Bliv inspireret s. 12-13 Eller kontakt os med et ønske. Har du ønsker eller ideer, hører vi meget gerne fra dig. Er du blevet nysgerrig, og vil du have mere at vide om, hvem VISS er? Klik dig ind på www.viss.dk - her kan du bl.a. tilmelde dig nyhedsmailen: Noget at tale om God fornøjelse og nyd de smukke fotos. Fotograf: Henriette Klausen Neuropædagogik Professionskompetencer De kurser, der henvender sig til målgruppen er markeret som herunder: - Har du mere behov for supervision, faglig sparring eller rådgivning, så ring eller send en mail. Vi har konsulenter, der kan hjælpe, se mere s. 23. Børn & unge = Voksne = Når du deltager på VISS s kurser og efteruddannelser inkluderer prisen altid morgenkaffe med brød, frokost og eftermiddagskaffe. INDHOLDSFORTEGNELSE 11 12 VISS tilbyder Arbejdspladskurser KURSER NOVEMBER - MARTS 2017 14 15 17 19 20 21 22 23 30 Kommunikation Neuropædagogik Professionskompetencer Problemskabende adfærd Udviklingsforstyrrelser & psykiatriske lidelser Efteruddannelser Temadage Konsulentydelser Udbud efterår 2016

Kurser november - marts 2017 ARBEJDSPLADSKURSER Vores erfaring er, at en personalegruppe, der får samme kursus har større chance for at implementere det lærte i praksis. Vi tilbyder derfor alle kurser som arbejdspladskurser. Se et lille udvalg her og lad dig ellers inspirere af de øvrige kurser i bladet. Prisen for et arbejdspladskursus for op til 25 deltagere er 15.500,- kr. pr. dag, plus transport og køretid. Finder du ikke det, du søger, så kontakt VISS på viss@skanderborg.dk eller 8794 8030. Se flere arbejdspladskurser på www.viss.dk. Forflytningskursus Kurset har til hensigt at give medarbejdere en større viden om og praktisk erfaring med at hjælpe beboere/borgere med at flytte sig uden og med hjælpemidler, bl.a. i sengen, fra seng til (køre)stol, fra siddende til stående, gående og op fra gulv efter et fald. Ved Karin Juul Sølvsten, Fysioterapeut, Forflytningskoordinator, Landsbyen Sølund Pædagogiske redskaber til konfliktforebyggelse Det er oftest når vi ikke forstår baggrunden for en borgers adfærd, at en konflikt opstår. I det pædagogiske arbejde er det personalet, der har nøglen til forandring. Målet er ikke at lave borgeren om, men at udvikle egne faglige perspektiver og pædagogiske tilgange, der indirekte får betydning for borgerens handlemuligheder i situationen. Kurset har fokus på, hvordan det ud fra en neuropædagogisk synsvinkel er muligt at forstå, håndtere og ikke mindst forebygge de konflikter, der kan opstå på grund af begrænset viden og forståelse for borgerens udfordringer. Styr på livet - Eksekutive funktioner og eksekutive vanskeligheder Eksekutive vanskeligheder påvirker en persons hverdag markant, men er svære at få øje på og giver ofte anledning til misforståelser. Formålet med kurset er, at I som medarbejdere i forskellige sammenhænge bliver bedre til at identificere og hjælpe personer med eksekutive vanskeligheder. I får viden om eksekutive funktioner og vanskeligheder, og du får konkrete redskaber til at støtte personer med eksekutive vanskeligheder, så de i højere grad kan mestre eget liv. Ved Trine Lilliendahl og Anna Marie Langhoff Nielsen, specialpædagogiske konsulenter, VISS Demens og udviklingshæmning Hvilke tegn skal I være opmærksomme på i fht. demens? Ofte er sygdommen godt i gang, før personalet opdager, at en demenssygdom er på vej. I får indblik i, hvilke forandringer der kan forventes, når en udviklingshæmmet får en demenssygdom, samt forslag til redskaber/metoder der er relevante for at skabe de rette rammer og den rette indsats til målgruppen. Ved Marianne Kirk Jepsen og Marianne Dalsgaard, specialpædagogiske konsulenter, VISS Ved Marlene Theager, specialpædagogisk konsulent, VISS. Introduktion til sanseintegration Kurset belyser sammenhænge mellem sansning og perception, den kognitive proces, hvorved vi tolker og danner mening af sensoriske påvirkninger. Desuden indeholder kurset praksiseksempler og praktiske øvelser, som kan give jer indblik i, hvordan problemer med sansebearbejdning kan opleves, observeres og håndteres i praksis. Du vil desuden blive introduceret til sensoriske profiler og snoezelen. Ved Lilli Hansen eller Marlene Theager, VISS

[ Nr. 25 november 2016 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 13 ARBEJDSPLADSKURSER Gentle teaching Formålet med kurset er, at give dig et indblik i, hvad Gentle Teaching er, og hvordan du i dit daglige arbejde kan benytte tilgangen til at skabe større trivsel og udvikling for de mennesker du arbejder med. Gentle Teaching er en filosofi, hvortil der knyttes kontaktskabende pædagogiske metoder. Gentle Teaching er især velegnet i forhold til beboere, som skader sig selv, skader andre eller simpelthen bare giver op. Ved Anna Marie Langhoff Nielsen, specialpædagogisk konsulent, VISS Tænk ud af boksen I den social- og specialpædagogiske praksis arbejder pædagoger med børn, unge og voksne med komplekse problemstillinger. Nogle pædagoger lykkes i arbejdet med borgeren, andre gør ikke. Hvorfor er det sådan? Og hvordan skaber vi et fælles fodslag? I tilbydes en systematisk og ressourceorienteret tilgang til at udrede borgerens problemstillinger og undersøge, hvad der lykkes i praksis, hvordan dette kan udbredes til hele medarbejdergruppen, og hvordan vi fastholder de gode resultater, så borgerens trivsel fastholdes. Ved Anna Marie Langhoff Nielsen, specialpædagogisk konsulent, VISS

Kurser november - marts 2017 KOMMUNIKATION Musik som meningsfulde fællesskaber Kurset sigter mod at give dig forskellige redskaber til at arbejde med brugernes opmærksomhed på sig selv og på hinanden. Kurset tager udgangspunkt i Gentle Teaching og relationspædagogik med inspiration fra positiv psykologi. Desuden introduceres Anne Steens teori om De 5 Kontaktniveauer, som er et redskab til at indkredse de tidlige kommunikative udviklingstrin mellem 0 2 år. Skanderborg 14. marts 2017 17-27-S Frist 7. februar 2017 Ved Anne Steen, Musik terapeut, Landsbyen Sølund Tegn til tale øvede Kan du nogle tegn, men synes, at du indimellem mangler flere tegn og helst helt konkrete tegn til din kommunikation med borgere i din praksishverdag? Så kunne dette kursus være et tilbud til dig! Hensigten med kurset er, at du efterfølgende kan anvende Tegn Til Tale på et lidt højere niveau, og med et øget kendskab til tegn, der kan bruges i praksisnære dagligdags situationer og kontekster. Hvidovre 25. april 2017 17-17-H Frist 21. marts 2016 Kr. 1.550,- Skanderborg 4. maj 2017 17-16-S Frist 30. marts 2017 Tegn til tale begynderhold Det er oftest når vi ikke forstår baggrunden for en borgers adfærd, at en konflikt opstår. I det pædagogiske arbejde er det personalet, der har nøglen til forandring. Målet er ikke at lave borgeren om, men at udvikle egne faglige perspektiver og pædagogiske tilgange, der indirekte får betydning for borgerens handlemuligheder i situationen. Kurset har fokus på, hvordan det ud fra en neuropædagogisk synsvinkel er muligt at forstå, håndtere og ikke mindst forebygge de konflikter, der kan opstå på grund af begrænset viden og forståelse for borgerens udfordringer. Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS Hvidovre 30. marts 2017 17-15-H Frist 23. februar 2017 Skanderborg 28. marts 2017 17-14-S Frist 21. februar 2017 Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr. 1.780,- Hvidovre Kr. 1.550,- Skanderborg Jeg støttende samtaler Tør du arbejde med din egen kommunikation og personlighed, så du kan levere høj faglighed i en jeg støttende samtale eller nærvær? Et kursus, hvor du ser lige så meget på dine egne som borgerens udfordringer. Tør du, så er dette kursus noget for dig. Skanderborg 2. maj 2017 17-45-S Frist 28. marts 2017 Ved Marianne Kirk Jepsen og Marianne Dalsgaard, specialpædagogiske konsulenter, VISS Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr. 1.550,- Kr. 1.780,- Kr. 1.550,- Hvidovre Skanderborg

[ Nr. 25 november 2016 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 15 NEUROPÆDAGOGIK Neuropædagogisk introduktion Hensigten med kurset er at give dig en overordnet introduktion til neuropædagogikken og det teoretiske grundlag. Neuropædagogikken kan ses som en forståelses- og analyseramme, som bl.a. bygger på neuropsykologi. Kurset giver dig en introduktion til, hvordan viden om hjernens funktion og dysfunktioner kan bidrage med nye forståelser og handlemuligheder i det pædagogiske arbejde med mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse fx i form af udviklingshæmning. Skanderborg 3.-4. maj 2017 17-48-S Frist 27. februar 2017 Hvidovre 18.-19. januar 2017 17-06-H Frist 14. december 2016 Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS Det kan være en god ide at tage kurset som optakt til den neuropædagogiske efteruddannelse eller som en introduktion af neuropædagogik til nye medarbejdere. Kr. 2.995,- Kr. 3.200,- Skanderborg Hvidovre Skanderborg 1.-2. februar 2017 Frist 28. december 2016 Ved Marlene Theager, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr. 2.995,- 17-08-S Genopfrisk din neuropædagogiske viden Trænger du til at få genopfrisket og udvidet din neuropædagogiske viden, og samtidig reflektere over nogle af hverdagens udfordringer i et nyt perspektiv? Kurset introducerer de nyeste forståelser inden for neuropædagogikken, og henvender sig til dig, der i forvejen har en neuropædagogisk efteruddannelse. Med udgangspunkt i en ressourceorienteret og relationel tilgang, opsummeres viden om neuropsykologi og mentale processer, og du introduceres til beskrive- og analyseredskaber. Hensigten med genopfriskningen er at øge og lette implementeringen af neuropædagogik i hverdagen.

Kurser november - marts 2017 NEUROPÆDAGOGIK Introduktion til sanseintegration På dette kursus får du indblik i, hvordan hjernen bearbejder og integrerer sanseindtryk fra kroppens forskellige sanser, og hvordan vi observerer og forstår adfærdsmæssige indikatorer på problemer med sansebearbejdning. Du får belyst sammenhænge mellem sansning og perception, forstået som de kognitive processer, hvorved vi tolker sansernes budskab, så du bl.a. bedre kan forstå dine beboeres adfærdsreaktioner. Kurset indeholder praksiseksempler og øvelser til inspiration i den daglige pædagogiske praksis. Styr på livet - Eksekutive funktioner og eksekutive vanskeligheder Eksekutive vanskeligheder påvirker en persons hverdag markant, men er svære at få øje på, og giver ofte anledning til misforståelser. Formålet med kurset er, at du som medarbejder i forskellige sammenhænge bliver bedre til at identificere og hjælpe personer med eksekutive vanskeligheder. På kurset får du viden om eksekutive funktioner og vanskeligheder, og du får konkrete redskaber til at støtte personer med eksekutive vanskeligheder, så de i højere grad kan mestre eget liv. Hvidovre 22.- 23. februar 2017 Frist 18. januar 2017 17-10-H Hvidovre 27. februar 2017 Frist 23. januar 2017 17-35-H Ved Lilli Hansen, specialpædagogisk konsulent, VISS Ved Anna Marie Langhoff Nielsen, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr. 3.200,- Kr. 1.780,-

PROFESSIONSKOMPETENCER [ Nr. 25 november 2016 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 17 Grundlæggende medicinkursus På kurset får du en grundlæggende viden om medicintyper. Du får en afklaring af, på hvilken måde medicin påvirker kroppens funktioner, og hvorfor medicin kan påvirke beboere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser forskelligt. Kurset giver dig en større viden om medicin og dermed mere sikkerhed i den daglige medicingivning. Det er muligt at få individuel vejledning i forhold til de beboere, du arbejder med. Forflytningskursus Kurset har til hensigt at give medarbejdere en større viden om og praktisk erfaring med at hjælpe beboere/borgere med at flytte sig uden og med hjælpemidler, bl.a. i sengen, fra seng til (køre)stol, fra siddende til stående, gående og op fra gulv efter et fald. Skanderborg 24.-25. april 2017 Frist 20. marts 2017 17-23-S Skanderborg 20.-21. marts 2017 Frist 13. februar 2017 17-32-S Ved Annette Frederiksen, ledende sygeplejerske Ved Karin Juul Sølvsten, Fysioterapeut, Troels Gram Bruun, psykiater ph.d., Landsbyen Sølund Forflytningskoordinator, Landsbyen Sølund Kr. 3.210,- Kr. 3.210,- Kr. 3.410,- Kr. 3.200,- Robuste arbejdskulturer Hverdagen på det pædagogiske område er ofte presset og kravene er mange. Som følge heraf ses der i stigende grad problemer med nedsat arbejdsglæde, stress og udbrændthed. Konsekvenserne er væsentlige, ikke kun for den enkelte sygdomsramte, men også fordi manglende overskud har indflydelse på pædagogernes faglighed og relationskompetence. Begrebet robusthed er derfor det nye buzzword i pædagogiske, arbejds- og ledelsesmæssige sammenhænge. Robusthed kan beskrives som positiv tilpasning på trods af udsathed for modgang. Robuste arbejdskulturer kan trænes, og vi vil på kurset se på forskellige teorier og metoder til dette. Kurset er oplevelsesorienteret og er en vekselvirkning mellem teoretiske oplæg, praktiske øvelser, samt fælles diskussion. Skanderborg 30.-31. januar 2017 17-38-S Frist 26. december 2016 Hvidovre 19.-20. april 2017 17-39-H Frist 15. marts 2017 Ved Marianne Dalsgaard / Marianne Kirk Jepsen specialpædagogisk konsulent, VISS Kr. 2.995,- Skanderborg Kr. 3.200,- Hvidovre

Kurser november - marts 2017 PROFESSIONSKOMPETENCER Epilepsi og udviklingshæmning Når du, som pædagog arbejder med udviklingshæmmede, vil du ofte møde borgere, som har epilepsi. Det kan være svært at vide, hvordan du skal takle borgeren, når denne har anfald, og hvad du gør efter, det er overstået. Og ikke mindst hvad du skal være opmærksom på, for at forebygge anfald. Ofte oplever man, at borgere, der har epilepsi bliver fejlvurderet, fordi man ikke er opmærksom på, at det kan være epilepsi. Skanderborg 2. marts 2017 Frist 26. januar 2017 17-30-S Hvidovre 30. marts 2017 17-31-H Frist 23. februar 2017 Ved Annette Frederiksen, ledende sygeplejerske, Landsbyen Sølund Kr. 1.550,- Kr. 1.780,- Skanderborg Hvidovre Dokumentation og resultatmåling Der har de senere år været et øget fokus på at kvalitetssikre det pædagogiske arbejde gennem målsætning, evaluering og resultatmåling. I en tid, hvor den pædagogiske profession er udfordret af en høj grad af frivillighed og besparelser, er der behov for viden om, hvad pædagoger kan, hvad der virker, og dermed om vores arbejde bærer frugt. Målsætning, evaluering og dokumentation er nødvendig for at synliggøre dette. Hvidovre 18. april 2017 Frist 14. marts 2017 Ved Marianne Dalsgaard, specialpædagogisk konsulent, VISS 17-42-H Kurset klæder dig på til at kvalitetssikre dit arbejde, og du får konkrete værktøjer, der højner din faglige stolthed, fordi du kan måle på, om indsatsen virker. Kr. 1.780,-

[ Nr. 25 november 2016 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 19 PROBLEMSKABENDE ADFÆRD Pædagogiske redskaber til konfliktforebyggelse Skanderborg 16.-17. januar 2017 Frist 12. december 2016 17-36-S Det er oftest, når vi ikke forstår baggrunden for en borgers adfærd, at en konflikt opstår. Ved Marianne Kirk Jepsen og Marianne Dalsgaard, specialpædagogisk konsulenter, VISS I det pædagogiske arbejde er det personalet, der har nøglen til forandring. Målet er ikke at lave borgeren om, men at udvikle egne faglige perspektiver og pædagogiske tilgange, der indirekte får betydning for borgerens handlemuligheder i situationen. Dette kursus har fokus på, hvordan det ud fra en neuropædagogisk synsvinkel er muligt at forstå, håndtere og ikke mindst forebygge de konflikter, der kan opstå på grund af begrænset viden og forståelse for borgerens udfordringer. Hvidovre 28.-29. marts 2017 Frist 21. februar 2017 Ved Marianne Kirk Jepsen, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr. 2.995,- Skanderborg Kr. 3.200,- Hvidovre 17-37-H

Kurser november - marts 2017 UDVIKLINGSFORSTYRRELSER & PSYKIATRISKE LIDELSER Misbrug og funktionsnedsættelser Mennesker der både har en funktionsnedsættelse og et misbrug lander ofte mellem 2 stole. Den traditionelle misbrugsbehandling rummer dem ikke, og de pædagoger, der støtter borgeren i dagligdagen, har oftest ikke viden om misbrugsområdet, og ser derfor heller ikke opgaven som deres. Kurset giver dig, som er pædagog viden om stoffer og alkohols virkning og symptomer samt pædagogiske handlemuligheder til dit daglige arbejde omkring borgeren. Skanderborg 22. februar 2017 Frist 18. januar 2017 Hvidovre 14. marts 2017 Frist 7. februar 2017 Ved Marianne Dalsgaard, specialpædagogisk konsulent, VISS 17-40-S 17-41-H Kr. 1.550,- Kr. 1.780,- Skanderborg Hvidovre Når adfærden bøvler Du introduceres til en neuropædagogisk forståelse af ASF gennem teori og eksempler fra praksis. Vi kommer omkring forskellige former for autisme inden for spektret, så du får belyst de mange nuancer og variationer, der kan vise sig hos et menneske med nedsat funktionsevne. Skanderborg 4.-5. april 2017 Frist 28. februar 2017 17-12-S Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS Hvidovre 4.-5. april 2017 Frist 28. februar 2017 17-29-H Ved Trine Lilliendahl, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr. 2.995,- Kr. 3.200,- Skanderborg Hvidovre

[ Nr. 25 november 2016 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 21 EFTERUDDANNELSER Socialpædagogik og psykiatri arbejder sammen om det hele menneske Modul 1: 23.-24. marts 2017 kl. 9.00-15.30 17-25-S Efteruddannelsen i Socialpædagogik og psykiatri har til formål at give dig en grundlæggende forståelse af psykiatri og de mest dominerende diagnoser. Med afsæt i vore værdier og menneskesyn, vil du på efteruddannelsen blive præsenteret for forskellige socialpædagogiske og psykiatriske forståelsesrammer, og herigennem få redskaber til at møde det hele menneske. Uddannelsen er opbygget i 2 moduler af to dages varighed. Modul 2: 20.-21. april 2017 kl. 9.00-15.30 Frist 16. februar 2017 Ved Vivi Skou Storm, Faglig leder, Landsbyen Sølund og Troels Gram Bruun, psykiater ph.d., Sølund Kr. 5.800,- Hvidovre 28. februar 2017 kl. 9.00-15.00 Moduler i uge: 9, 11, 13, 16, 18, 20 - i 2017 Frist 1. december 2016 Skanderborg 10. januar 2017 kl. 9.00-15.00 Moduler i uge: 2,4,6,8,10,12,17 - i 2017 Frist 1. december 2016 Ved Neuroteamet, VISS Kr. 19.880,- Kr. 17.900,- Hold 2 Hvidovre Hold 1 Skanderborg 17-2-H 17-1-S Neuropædagogisk efteruddannelse Uddannelsen giver dig en grundlæggende viden om nervesystemets anatomi, kemi og fysiologi samt en indføring i neuropsykologien, hvor der er fokus på hjernens funktionelle systemer og de kognitive processer. I forløbet præsenteres du for forskellige observations- og analyseredskaber, og gennem arbejdet med metoderne, opøves din evne til systematik, analyse og hypotesedannelse. Du introduceres derudover til en lang række emner som nedsat psykisk funktionsevne, sanseintegration, psykiatriske lidelser, og du får på den måde en bred vifte af indgange til at forstå borgerens situation. Du vil gennem uddannelsen løbende arbejde med et projekt, hvor du tager udgangspunkt i en medbragt case. Uddannelsen er bygget op som 7 moduler. Modulerne er af 2 til 3 dages varighed. Uddannelse i sanseintegration og snoezelen Uddannelsen giver dig forudsætninger til at udrede borgerens sansebearbejdningsvanskeligheder, og målrettet kunne iværksætte en sensorisk diæt, således at borgerens aktivitetsniveau og sansebearbejdning bedres. Du vil få en grundviden om sansernes udvikling og funktion, og sansernes betydning for udvikling. Uddannelsen er målrettet borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Mere præcist er uddannelsen målrettet dem med lidt sværere funktionsnedsættelse, gennemgribende udviklingsforstyrrelser eller demens. Skanderborg 30.-31. januar 2017 13.-14. marts 17-47-S 3.-4. april, 2. maj og 6. juni kl. 9.00-15.00 Frist 21. december 2017 Ved Lilli Hansen, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr. 8.800,-

Kurser november - marts 2017 TEMADAGE Narrativt inspireret pædagogik - fortællingers betydning for identiteten og mulighederne i en narrativ pædagogik Det er ikke bare det, vi har oplevet, dem vi omgås, eller de gener vi er født med, som gør os til dem, vi er. Det er også måden, der bliver fortalt om erfaringer, relationer eller biologien, som har betydning for, hvad vi tænker om os selv og om verden, og dermed hvordan vi handler i verden. Vi handler på baggrund af det, vi kan, ved og vil i verden. Mennesker handler aldrig kun på grund af, men også med henblik på og disse intentioner peger på de værdier, som guider os i vores liv. Skanderborg 19. januar 2017 kl. 9.00-15.00 Frist 15. december 2016 Ved Martin Nevers, Underviser, terapeut og konsulent på DISPUK Kr. 1.900,- 17-05-S Narrativ praksis sætter fokus på, hvordan en stor del af vores viden om verden, og det vi kan lagres i fortællinger, og på den kraft, der bor i fortællinger. På denne temadag vil de væsentligste begreber fra narrativ praksis blive belyst igennem oplæg og øvelser, og deltagerne vil blive introduceret til nogle af de narrative greb, som kan bidrage til at udfolde og styrke en pædagogisk praksis, der søger at fremme menneskers fornemmelser for hvad de kan, ved og vil. KONFERENCE Du opfordres til allerede nu at sætte kryds i kalenderen den 13. til 14. september 2017. VISS inviterer til neuropædagogisk konference med temaet: ROBUSTHED I ET NEUROPÆDAGOGISK PERSPEKTIV -PSYKEN MELLEM NEURON OG MILJØ. Vi byder bl.a. på følgende hovedoplægsholdere: Svend Brinkmann, Troels Kjær, Kjeld Fredens og Susan Hart. Derudover kan du vælge imellem en række eksklusive oplæg. Tilmelding kan ske fra slutningen af januar 2017 på www.viss.dk, som løbende vil blive opdateret.

[ Nr. 25 november 2016 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & efteruddannelser 23 KONSULENTYDELSER Foredrag Ring og fortæl os om jeres ideer, så finder vi en konsulent, som kan hjælpe jer. Rådgivning Konsulenten anviser en løsningsmulighed på baggrund af jeres henvendelse, hvor I beskriver en faglig problemstilling, som I ønsker løst. Konsultation I indgår i en styret reflekteret proces med konsulenten over en faglig eller organisatorisk problemstilling. Supervision Vi tilbyder supervision individuelt og i grupper. Supervisionen er en kontraktstyret og pædagogisk orienteret samtale. Udredning Med udgangspunkt i jeres fremstilling af borgerens problemstilling laver konsulenten en samlet beskrivelse, undersøgelse, og vurdering af borgerens situation. Dokumentation og organisationsudvikling Har I behov for hjælp til dokumentationsopgaver eller organisationsforandringer kontakt VISS.

Evidens i social- og specialpædagogisk praksis fortsat Kort beskrevet kan et aktionslæringsforløb inddeles i fem faser, som griber ind i hinanden: 1. Formulering af forundring (problemstilling): Indkredsning og præcisering af et problem eller område, som ønskes nærmere undersøgt. 2. Iværksættelse af aktion (planlægning og gennemførelse af eksperiment): Aktionen knytter an til problemstillingen og er baseret på hypoteser om praksis. Aktionens formål er at lære af og forbedre praksis. 3. Iagttagelse af aktioner (eksperimenter): Her foretages systematiske og fokuserede iagttagelser af de valgte aktioner og deres konsekvenser for praksis. I observationerne kan benyttes både kvantitative og kvalitative tilgange. 4. Den reflekterende samtale I første del af samtalen er der fokus på en problemstilling, hvor praktikeren forsøger at sætte ord på egne intentioner og oplevelse af praksis. Samtalen ledes af en ordstyrer (konsulent), som interviewer pædagogen, og der er forinden valgt en referent, som tager referat af samtalen. I anden del af samtalen deltager hele teamet, hvor der fokuseres på et enkelt aspekt af problemstillingen. Derefter drøftes, hvad næste aktion skal være. Tredje del af samtalen handler om praktiske forhold, fx hvem gør hvad i forhold til at gennemføre næste aktion. 5. Bearbejdning af erfaringerne Her samles op på den forståelse af problemstillingen, der var før aktionen blev iværksat, og de erfaringer / erkendelser som aktionen faciliterede undervejs, samt hvilken betydning disse erfaringer har både før, nu og i fremtiden (Plougborg et al. 2007). Aktionslæring blev benyttet i et projekt i Landsbyen Sølund i forbindelse med indflytning af en ny borger, som havde det meget vanskeligt på sit tidligere bosted. Aktionslæringen muliggjorde, at pædagogerne kunne arbejde systematisk med at udvikle og effektmåle på de specifikke metoder, der fremmede denne borgers trivsel. Observationer og dataindsamling i forbindelse med de aftalte tiltag samt de reflekterende samtaler medførte at indsatsen løbende kunne tilpasses den udvikling, der sås hos borgeren. (Se hele rapporten på www.viss.dk ) Effektmåling er kommet for at blive, og det er derfor vigtigt, at man i praksis udnytter tiden optimalt og benytter metoder, der egner sig til præcist at måle det, man gerne vil vide noget om. Mange har sikkert oplevet, at man i et forsøg på at højne kvaliteten i praksis har dokumenteret (kontrolleret) forhold, som ikke nødvendigvis har synliggjort effekten af en indsats. Derfor skal de forskellige metoder vurderes nøje i forhold til formålet, så tiden bruges konstruktivt til gavn for borgeren. n

[ Nr. 25 november 2016 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 25 Litteratur: Krogstrup, Hanne Kathrine (2011): Kampen om evidens. Resultatmåling, effektevaluering og evidens. Hans Reitzels Forlag Olesen, Søren Peter (2007): Tidens optagethed af evidens. I: Vera nr. 39 maj 2007 Plouborg, Helle, Andersen, Jytte Vinther & Bayer, Martin (2007): Aktionslæring - Læring i og af praksis, Hans Reitzels Forlag

Af Marianne Dalsgaard, specialpædagogisk konsulent, VISS RESULTATMÅLING I PÆDAGOGISK ARBEJDE -Gør det vigtige målbart! Der har den senere tid været en del kritik af kravet om dokumentation i det offentlige, herunder i det pædagogiske arbejde. Kritikken retter sig især mod, at medarbejdere vælger at dokumentere det, der er let at måle på og som med sikkerhed giver resultater. Dette kan betyde, at der for borgere med komplekse problemstillinger ikke nødvendigvis arbejdes med det, der er det vigtigste for borgeren, men derimod udelukkende arbejdes med mål, som er lette at indfri.

[ Nr. 25 november 2016 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 27 Kritikken i indledningen er relevant. Med bevidstgørelse af disse risici og en vejledning til, hvordan det vigtige kan gøres målbart, er det muligt at måle på det vigtige. Det er tilfredsstillende at se, om der er resultater af indsatsen, da dokumentation formentligt dermed kommer til at forholde sig til om borgerne udvikler sig, og om kommunerne får det, de betaler for. Hvis det ønskede outcome indtræffer, er den ønskede effekt nået. Det er dog uvist om det kun er indsatsen, eller om andre faktorer som kontekst og relationer også har spillet ind. Vi kan derfor ikke sige, at det er evidensbaseret viden, vi opnår, men at vi med overvejende sandsynlighed har fået en bestemt effekt ud af en bestemt indsats. Når man beskæftiger sig med resultatmåling, vil den bagvedliggende faglige teori være en vigtig kilde til formulering af succeskriterier og indikatorer. Andre gange findes teorien ikke, og så bliver det med baggrund i egne faglige erfaringer. Der findes en række fordele ved resultatmålinger, men også kritikpunkter. Når der tales om dokumentation og målinger bruges ofte ord som: Evidens, effekt, evaluering og resultatmåling. Det er vigtigt at få skilt begreberne ad, så vi ved, hvad det er vi reelt får viden om ved målingerne, og hvad vi kan bruge denne viden og dermed resultatet til. Det er ikke enkelt at adskille dem, da der er indbygget modstridende logikker i begreberne, og der er uenighed om, hvad begreberne betyder. Når komplekse begreber reduceres til hverdagssprog, er der risiko for, at deres mening og indhold fortabes Citat: Hanne Krogstrup: Kampen om evidens. Alligevel er vi nødt til at definere den måde vi anvender ordene på, således at læsere og dem, der skal bruge resultaterne ved, hvad det er målingen viser. Denne artikel handler om resultatmåling som redskab og metode i det pædagogiske arbejde. Resultatmåling er grundlæggende en systematisk opgørelse af, hvorvidt og i hvilken udstrækning en konkret indsats har medført de ønskede resultater. Resultatmåling forholder sig således til et Outcome, som er en ønsket effekt ud fra en målsætning i det pædagogiske arbejde. Hvad kan vi så bruge det til? Vi kan vide, at er der et outcome, så er der sket en udvikling eller en effekt, hvilket ofte er det vigtigste for myndighederne. Samtidig er der stor sandsynlighed for, at indsatsen / aktiviteten virkede ud fra den faglige viden og andre erfaringer, vi har fra egen og andres praksis. Det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem det, man ønsker at vide, og det man måler på Altså: Det handler om at gøre det vigtige måleligt - ikke at gøre det målelige vigtigt. Ved at være opmærksom på dette, kan de fleste ulemper undgås. Fordele ved resultatmålingen kan være at: sætte fokus på læring og udvikling målretter fagligheden give mulighed for at fordele de begrænsede ressourcer til aktiviteter, der gør størst mulig nytte den klargør de enkelte elementer af indsatsen den giver et skematisk billede af, hvordan de enkelte aktiviteter spiller sammen den viser sammenhæng mellem de aktiviteter, der sættes i værk - og de forventede resultater den identificerer de områder, der skal måles på den definerer indsatsens succeskriterier den tydeliggør både processen, og de ønskede resultater Ulemper ved resultatmålingen kan være at: der går tid fra brugerne det vil føre til, at ingen vil tage de opgaver, som erfaringsmæssigt er svære at opnå gode resultater med evaluering og dokumentation af viden, ikke omfatter neutral viden ved dokumentation med ét fokus, kan man risikere at overse andre parametre aktører konkurrerer om at skabe evaluering og dokumentation som ydelser man dokumenterer noget, der ikke er pædagogisk behov for

Resultatmåling i Pædagogisk arbejde -Gør det vigtige målbart! fortsat Hertil kan Den Logiske Model anvendes, som præsenteres i nedenstående eksempel. Overordnet mål: At arbejde mod, at Lise får en viljestyret opmærksomhed, så hun bliver i stand til at fastholde fokus, og dermed få indre ro til læring. DELMÅL Det betyder at... AKTIVITET Det vil vi gøre ved at... SUCCESKRITERIER Det er succes når... INDIKATORER Jeg kan se det, når jeg kigger på... MÅLEMETODE Jeg vil måle det ved at... Lise skal deltage i daglige gøremål på afdelingen med en voksen Deltage i Madlavning Eksempel fra bogen: Pædagogisk resultatmåling. Lise er til stede under processen - deltager på sit udviklingsniveau Lise sidder på køkkenbordet og følger tilberedningen. Udfører små opgaver med at skære og snitte etc. I dagsbogsnotater at beskrive Lises indsats i 3 måneder. Derefter beskrives udviklingen på disse områder trinvist. Inden dokumentation af praksis sættes i gang, er det vigtigt at gøre sig klart, hvad formålet og målet med dokumentationen er. Resultaterne af dokumentationen kan anskues fra både borgers-, pædagogs- og myndighedsperspektiv. I princippet kan man, hvis man er kreativ i sit metodevalg, måle på næsten alt. Hvis evalueringen ud fra de data, der er fremkommet ved målemetoden viser, at der ikke er sket en udvikling/ forandring, er det tid til at reflektere over: Er målet sat for højt, eller er det aktiviteten, der ikke er den rigtige; det kan også være indikatorerne, der var for svære at måle på, eller de forkerte data, der er valgt. Afhængig af, hvad man når frem til, skifter man en af delene ud og starter processen forfra. På denne måde er modellen cirkulær. Der kan også være andre fejlkilder: At aktiviteten måske ikke er gennemført eller ikke er ensartet og regelmæssigt gennemført af alt personale At udefrakommende faktorer har påvirket resultatet At den valgte teori ikke hænger sammen med aktiviteten Som det fremstår af ovenstående er resultatmåling et komplekst men yderst relevant felt, hvor der er mange faldgruber, men også stor mulighed for læring og udvikling af den pædagogiske praksis. I denne artikel har det kun været muligt på et overordnet plan at præsentere emnet, og forhåbentlig vække nysgerrighed hos læseren. Ønskes yderligere viden henvises til kurset Dokumentation og resultatmåling som udbydes i april 2017 se s. 18. n

[ Nr. 25 november 2016 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 29 Litteratur: Pædagogisk resultatmåling: Svend H. Madsen og Lone Bro, oktober 2002, Socialpædagogernes Landsforbund Kampen om evidens, resultatmåling, effektevaluering og Evidens: Hanne Kathrine Krogstrup, 2011, Hans Reitzels Forlag

UDBUD Vinter 2016 Kursustitel Underviser & titel Dato Frist Kursusnr. Pædagogiske redskaber til konfliktforebyggelse Efteruddannelse i neuropædagogik (20 dage) Marianne K. Jepsen Marianne Dalsgaard VISS neuroteam 16-1-2017 17-1-2017 1. modul: 10-1-2017-12-1-2017 12-12-2016 17-36-S 1-12-2016 17-01-S Neuropædagogisk introduktion Marianne Dalsgaard 18-1-2017 14-12-2016 17-06-H 19-1-2017 Temadag: Narrativt inspireret pædagogik Martin Nevers 19-1-2017 15-12-2016 17-05-S Robuste arbejdskulturer Uddannelse i sanseintegration og Snoezelen (8 dage) Marianne K. Jepsen Marianne Dalsgaard Lilli Hansen 30-1-2017 31-1-2017 1. modul 30-1-2017 31-1-2017 26-12-2016 17-38-S 21-12-2017 17-47-S Genopfrisk din neuropædagogiske viden Marlene Theager 1-2-2017 28-12-2016 17-08-S 2-2-2017 Introduktion til sanseintegration Lilli Hansen 22-2-2017 18-1-2017 17-10-H 23-2-2017 Misbrug og mennesker med funktionsnedsættelser Marianne Dalsgaard 22-2-2017 18-1-2017 17-40-S Styr på livet Anna Marie L. Nielsen 27-2-2017 23-1-2017 17-35-H Efteruddannelse i neuropædagogik (20 dage) VISS neuroteam 1. modul: 28-2-2017-2-3-2017 1-12-2016 17-02-H Epilepsi og udviklingshæmning Annette Frederiksen 2-3-2017 26-1-2017 17-30-S Musik som meningsfulde fællesskaber Anne Steen 14-3-2017 7-2-2017 17-27-S Misbrug og mennesker med funktions- Marianne Dalsgaard 14-3-2017 7-2-2017 17-41-H nedsættelser Forflytningskursus Karin J. Sølvsten 20-3-2017 21-3-2017 13-2-2017 17-32-S Socialpædagogik og psykiatri (4 dage) Pædagogiske redskaber til konfliktforebyggelse Troels G. Bruun Vivi S. Skou 1. modul: 23-3-2017 24-3-2017 Marianne K. Jepsen 28-03-2017 29-03-2017 16-2-2017 17-25-S 21-02-2017 17-37-H Tegn-til-tale, begynder Birte Norlyk 28-3-2017 21-2-2017 17-14-S Tegn-til-tale, begynder Birte Norlyk 30-3-2017 23-2-2017 17-15-H Epilepsi og udviklingshæmning Annette Frederiksen 30-3-2017 23-2-2017 17-31-H Neuropædagogisk introduktion Marianne K. Jepsen 3-5-2017 4-5-2017 Når adfærden bøvler Birte Norlyk 4-4-2017 5-4-2017 Når adfærden bøvler Trine Lilliendahl 4-4-2017 5-4-2017 27-02-2017 17-48-S 28-2-2017 17-12-S 28-2-2017 17-29-H Dokumentation og resultatmåling Marianne Dalsgaard 18-4-2017 14-3-2017 17-42-H Robuste arbejdskulturer Marianne Dalsgaard 19-4-2017 20-4-2017 Grundlæggende medicin Troels G. Bruun Annette Frederiksen 24-4-2017 25-4-2017 15-3-2017 17-39-H 20-3-2017 17-23-S Tegn-til-tale, øvede Birte Norlyk 25-4-2017 21-3-2017 17-17-H Jeg-støttende samtaler Marianne K. Jepsen 2-5-2017 28-3-2017 17-45-S Marianne Dalsgaard Tegn-til-tale, øvede Birte Norlyk 4-5-2017 30-3-2017 17-16-S

Sansestimulerende hjælpemidler kan hjælpe til tryghed, ro og kropsafgrænsning ved udadreagerende adfærd, søvnproblematikker og andre følger af sanseforstyrrelser. Protac Kugledynen NYHED NYHED Protac MyBaSe Protac SensCircle Protac SenSit Protac KneedMe Børn og Unge n Dæmper ufrivillige bevægelser n Virker afspændende og afgrænsende n Øger trygheden og giver bedre søvn n Styrker kropsstabiliteten AV-løsninger der rører sanserne og øger livskvaliteten Læg dig ned og kig på den funklende stjernefyldte himmel. Mærk buldren fra en lavaspyende vulkan, se pingviner rutsje ned af et isbjerg eller oplev udsigten til en alpetop. Et sanserum kan være med til at blive mere tålmodig, at få lettere ved at koncentrere sig og blive bedre til at omgås andre mennesker. Nogle gange kan der reduceres i forbrug af medicin, når der arbejdes med sanserne. Mange beboere har derfor stor glæde af et sanserum. Et sanserum er fleksibelt og giver plads til mange muligheder. Herunder er blot nogle af de mange muligheder til inspiration. Slap af til rolig musik og synet af et smukt vandfald i junglen eller måske en solnedgang. Hop i båden og boldbadet og få en beroligende og tryg virkning, som især kontaktsvage kan have stor glæde af. Leg på en blomstereng eller gå en tur på havbunden og dril fiskene. Med fokus på brugervenlighed har vi designet et enkelt og let forståeligt kontrolpanel. Skal I have lavet et komplet sanserum eller bygget videre på et eksisterende sanserum, er I velkommen til at kontakte os for aftale om et uforpligtende besøg, hvor vi sammen gennemgår jeres behov. Ring til ProShop Europe på 70 25 25 86 Du kan også se mere om de mange andre spændende AV-løsninger vi tilbyder på vores website: www.proshopeurope.com

SPÆNDENDE FREMTID I februar 2017 udkommer næste blad, glæd dig til temaet om Robusthed og neuropædagogik. Modtag VISS gratis med posten fire gange om året, send din adresse til viss@skanderborg.dk. Du kan som sædvanlig downloade bladet på hjemmesiden, ligesom du kan få overblik over VISS s udbud via hjemmesiden. Hvis din arbejdsplads ikke modtager bladet, så kontakt os på 8794 8030. Tjek og tilmeld dig VISS s efteruddannelsestilbud på www.viss.dk Annoncér i VISS bladet VISS tilbyder s. 31 i bladet til annoncører, som producerer produkter, der er målrettet VISS s målgruppe. Interesserede kan rette henvendelse i VISS. VISS Viden i fællesskab Ønsker du viden og inspiration til det daglige arbejde med mennesker med udviklingshæmning og/eller andre psykiske funktionsnedsættelser, så tilmeld dig VISS s nyhedsmail på viss.dk VISS Dyrehaven 10 C 8660 Skanderborg Telefon 87 94 80 30 viss@skanderborg.dk www.viss.dk Følg os på Linkedin www.linkedin.com/company/viss