Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 8. Efterår 2011



Relaterede dokumenter
Undervisningsplan Side 1 af 7

Forår Skibshovedfordelingsanlæg, Kurt Bodi, seneste udgave. Analog og digitalteknik, Kurt Bodi, seneste udgave

Forår Poul Erik Petersen: 5. udgave 2002 ISBN Poul Erik Petersen 4. udgave 2004 ISBN

M3 afvikles med 10 ECTS point

Undervisningsplan Side 1 af 5

Lektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 11. Underviser: EST/JBS. Efterår 2011

Undervisningsvejledning Undervisningsemne: El Side 1 af 33

Ejer: Forfatter: Godkender: Status: Side Stig Libori Brian Glyngø Thisvad Torben Dahl Godkendt 1 af 27

Udarbejdet af: RA/ SLI/KW/

Revisionsnummer: Udkast Udarbejdet af: EST/LRO

Elektroteknik 3 semester foråret 2009

Dokumentnavn: Bachelorprojekt - E2016 Dok.nr.: UV-vejl 014

Undervisningsplan Side 1 af 6

Udarbejdet af: PS-JFM-HSP

Hold: 1. semester Forår lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Udarbejdet af: PS. Ingen specielle forudsætninger. Semestrene tages i rækkefølge.

14858 Modul 1.6 Design og styring af lys elektriker

Udarbejdet af: KN/CK. Undervisningsemne tilrettelægges med i alt 20 ECTS point fordelt på M4 og M5. M4 afvikles med 10 ECTS point

Undervisningsplan Side 1 af 8

- Henføring af impedanser fra sekundærside til primærside og omvendt - Vektordiagram

Elektroteknik 3 semester foråret 2009

EL - LABORATORIEØVELSER

Undervisningsplan Side 1 af 11

Elfagets Praktikvejledning Specialet Installationsteknik

Personvognsmekaniker (udkast 4)

Undervisningsbeskrivelse for design & produktion - el

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Undervisningsplan Side 1 af 10

Spørgsmål Emne Afsnit (vejledende) Øvelse Emner, der ønskes behandlet ved eksaminationen 1 Elektriske grundbegreber og jævnstrømskredsløb

Lokal undervisningsplan for elektrikere

14854 Modul 1.2 Automatiske anlæg på maskiner Elektriker

Udarbejdet af: PS-LJP-KMA

14856 Modul 1.4 Intelligente bygningsinstallationer (centrale) og design af enkle brugerflader elektriker

Industritekniker-maskin HF1 og HF2 Læringsaktivitet Automation, Rutine Varighed (timer, dage eller uger samt

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

Elfagets Praktikvejledning Specialet Styrings- og reguleringsteknik

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Køletekniker. Lokal undervisningsplan for 3. hovedforløb. page 1 of 7

KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV)

Procedure og værktøjer EN SKP-VIRKSOMHED I SAMSPIL MELLEM FLERE FAG OG FLERE SKOLER

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs - og energimontør. 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge

Elektrikere. Lokal undervisningsplan. Erhvervsskolerne Aars. Strøm, styring og IT. Side 1 af 8

Undervisningsbeskrivelse

MULIGHEDERNES UDDANNELSE

Fredericia Maskinmesterskole

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Ledelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi

Skabelon for læreplan

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Elektriker

Undervisningsbeskrivelse

Elfagets Praktikvejledning Elmontør

Elektroteknik 3 semester foråret 2009

Feedback skema Kliniske underviseres rolle ved intern og ekstern prøve Temadag ledere og kliniske undervisere Praktikkoordinator Anne Karin Petersen

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Undervisningsvejledning Undervisningsemne: TM 3 Side 1 af 5

TEKNIKFAG HTX TEKNISK GYMNASIUM

Undervisningsbeskrivelse for fysik B 2. B 2011/2012

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

Bedømmelseskriterier Naturfag

Fredericia Maskinmesterskole Afleverings opgave nr 5

Teknikfag 3.g skoleåret

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Revisionsnummer: Udarbejdet af: TS

6. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

Undervisningsbeskrivelse

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet. Semesterbeskrivelse for 1. semester på HDR

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Erfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi. Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018

Studieordning for Maskinmesteruddannelsen ( professionsbachelor ) Fredericia Maskinmesterskole. Gældende for studiestart februar 2010 Revision nr.

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Transkript:

Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 8 Lektionsantal: ca. 162 Uddannelsesmål: 1. Formål. Den studerende skal, efter uddannelsens gennemførelse, have en elektroteknisk viden vedrørende elektriske maskiner i et sådant omfang, at vedkommende kan foretage valg af maskiner og udføre afprøvning, fejlfinding, reparation og vedligehold. Den studerende skal opnå en sådan viden og indsigt i elektroniske komponenter og deres anvendelse, at vedkommende ud fra manualer og kredsskemaer er i stand til at forstå virkemåden af anlæg, hvori komponenterne indgår. Maskinmesteren skal i overensstemmelse med de til enhver tid gældende standarder og regler kunne foretage afprøvning, fejlfinding og vedligehold af elektronisk udstyr, som indgår i styring, regulering og overvågning af industrielle og maritime procesanlæg. Den studerende skal have en elektroteknisk viden inden for områderne kredsløbsteori, almen elektroteknik og elektrokemi i et sådant omfang, at forudsætninger for at udføre afprøvning, fejlfinding og vedligehold af elektrisk udstyr tilvejebringes. Undervisningsvejledning: UV-vejl EL 2 Revisionsnr.3.2-10.01.2011 Undervisningsmaterialer: Bog 1 Bog 3 Bog 4 Bog 6 Elektricitet og magnetisme, Poul Erik Petersen, seneste udgave Elektriske maskiner, Poul Erik Petersen, seneste udgave Lys og varme, Poul Erik Petersen, seneste udgave El-tekniske beregninger, Poul Erik Petersen, seneste udgave Skibshovedfordelingsanlæg, Kurt Bodi, seneste udgave Analog og digitalteknik, Kurt Bodi, seneste udgave Formelsamling, seneste udgave Opgavesamling, Poul Erik Petersen og Niels W. Kringelum, seneste udgave

Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 2 af 8 Undervisningsemner og læringsmål: Emner Beregning af trefasede vekselstrømskredsløb: (LRO) Symmetriske og asymmetriske stjerneog trekantforbundne belastninger Effekt ved trefaset kredsløb Stjerne- trekant transformation Beregning af trefasede vekselstrømskredsløb med komplekse tal Læringsmål: definitioner - se sidst Viden(V4) Skal have viden om symmetriske- og asymmetriske tre fasede kredsløb og strømme og effekter i disse, herunder wattstrøm og wattløs strøm samt virkeeffekt, reaktiv - og tilsyneladende effekt. Færdigheder (F5) Kunne beregne strømme og effekter i symmetriske- og asymmetriske tre fasede kredsløb med komplekse tal, herunder også tegne og anvende vektordiagrammer. Kompetencer (K2, K3, K5 ) Fasekompensering: (LRO) Formål og baggrund for fasekompensering Beregning af 1-faset kompenseringsanlæg Beregning af 3-faset kompenseringsanlæg Fælleskompensering Automatisk indkobling Var - relæets arbejdslinie Spændingsfald: (LRO) Definition af spændingsfald Ledningers resistans, induktans, skineffekt og næreffekt Temperaturkorrektion Spændingsfald ved 3-faset symmetrisk belastning Spændingsfald ved redekamsledning, symmetrisk og usymmetrisk Spændingsfald ved usymmetrisk belastning i et 4-leder net Viden(V2 og V4) Skal vide hvornår der skal anvendes trekantforbundne henholdsvis stjerneforbundene kondensator batterier. Færdigheder (F5, F7 og F8) skal kunne dimensionere kondensatorbatterier i 1 fasede og 3 fasede systemer Kompetencer(K5 og K6) kunne beslutte hvornår og hvilke systemer der skal anvendes til fasekompensering Viden(V2 og V4) viden om spændingsfald i normalt forekommende installationer, symmetrisk og usymmetrisk belastet Færdigheder(F5, F7 og F8) skal kunne beregne spændingsfald i normalt forekommende installationer, symmetrisk og usymmetrisk belastet Kompetencer(K5 og K6) skal kunne vælge metoder til

Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 3 af 8 Redekam med uens belastede delafsnit Midler til formindskelse af spændingsfald Elektriske kredsskemaer: () Blokskemaer Enstregsskemaer for effektkredse Enstregsskemaer for signal og styreledninger Elektriske anlæg: Fordelingssystemer Systemspændinger Højspændingsanlæg Skibsgeneratorer: Skibsinstallationer Synkrongeneratorer Akselgeneratorer Isolationskontrol Koblingsudstyr: Lavspændingseffektafbrydere Højspændingseffektafbrydere Højspændingslastadskillere Højspændingskontaktor Tavleudstyr: Retureffektbeskyttelse Generatorbeskyttelse Synkroniseringshjælp Magnetiseringstabsrelæ Samleskinneovervågning Fasefølgeviser og fasefølgerelæ Lavspændingshovedfordelingsanlæg: Fordelingsanlæg med dieselnødgenerator manuel/auto drift Lysinstallationer og varmeanlæg: (SL) Det fysiske grundlag Lystekniske grundbegreber Lystekniske målinger, lysfordelingskurver m.m. Forskellige lyskilder Lysstyring, HF anlæg Udendørs belysningsanlæg. OBS! Beregning af indendørs belysningsanlæg efter NB/UGR metoden foretages i 4. 5. Semester. formindskelse af spændingsfald Viden:(V2 og V4) Kunne foretage beregninger på sammensatte elektriske anlæg. Kunne beskrive principper vedrørende opbygning af el-anlæg, herunder systemspændinger, opdeling, reserve- og nødforsyningsmuligheder. Kunne beskrive samspillet mellem drivmaskine, generator, magnetiseringsudstyr, synkroniseringsudstyr, beskyttelsesudstyr og koblingsudstyr. Færdigheder: (F5, F6, F8) Kompetencer:(K5 og K6) Kunne betjene og vedligeholde elfordelingsanlæg. Kunne betjene generatoranlæg og nødsystemer under såvel normale som unormale driftsforhold. Kunne betjene, foretage målinger på og fejlfinde på simple 3 fasede vekselspændingsinstallationer. Viden:(V4) have viden om lystekniske grundbegreber og komponenter kendskab til anvendte komponenter (lyskilder og armaturer mv.) Færdigheder: (F2, F4) Kompetencer: (K1, K3)

Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 4 af 8 Elektronik: (SL) Passive komponenter Lineære modstande Ulineære modstande Kondensatorer Spoler Transiente overspændinger Dæmpning af elektromagnetisk støj Halvledere P- og N-materialer Dioder Transistorer Styrede dioder Strømretterkredse Strømforsyning Strømretterteknik for flerfasede systemer Trefasede ensretterkoblinger Trefasede vekselretterkredse Statiske omformere Viden:(V2 og V4) Kunne beskrive principperne for strømretning. Kunne beskrive operationsforstærkeren og dens anvendelsesmuligheder i styrings- og reguleringskredsløb. Kunne beskrive logiske kredses anvendelsesmuligheder. Færdigheder:(F5,F7 og F8) Kunne anvende lineære og ulineære komponenter, herunder dioder og transistorer i simple, aktive, sammensatte kredsløb. Kunne forklare AD/DA-konvertering. Kompetencer: (K1, K2 ) Operationsforstærker Jævnspændingsforstærkning Generel operationsforstærkerteknik Stationær totalafvigelse (offset) Lineære koblinger med oprationsforstærker Operationsforstærkeren som regulator Måleforstærker Udgangstrin Digitale kredse Digitalteknik Logikelementer Regneregler for logiske kredse Terminalegenskaber Regenerative switch-koblinger Elektronisk analog afbryder Ind- og udgangskredse Fejlfinding og vedligehold på analogeog digitale kredsløb

Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 5 af 8 Undervisningsmetoder: Tavleundervisning, gruppearbejde, projekt- og case baseret undervisning, Studerende holder foredrag, samt laboratorium øvelser Hjemmearbejde: Der må påregnes ca. 1 times hjemmearbejde pr lektion Kursusarbejder: El-lab. Øvelser: EL 2.6:Relæer og kontaktorer EL 2.7:Dioder og deres anvendelse i strømretterkredse EL 2.8:Operationsforstærker EL 2.9:Tyristoren EL 2.10: Spændingsfald Ekskursioner: Ingen planlagt Bedømmelse: Undervisningen i EL-2 afsluttes med en 4 timers skriftlig eksamen efter M3. Tilladte hjælpemidler ved eksamen : Alle hjælpemidler, PC som skriveredskab. For at bestå modulet EL-2 skal karakteren være mindst 02, efter 7 trins skalaen. Prøverne udarbejdes og afholdes i henhold til Q systemet. Elevevaluering af undervisningen: Der gennemføres evaluering af undervisningen midtvejs i undervisningsforløbet. Pædagogiske forhold: Semesteret starter med en initialtest for at vurdere styrker og svagheder i klassen, som benyttes til at planlægge den første del af undervisningens forløb. For at undervisningen i Skibshovedfordeling får den vægt vi ønsker, holder de studerende foredrag om forskellige kredsløb fra bogen. Vi regner med, at timerne starter med et kort foredrag (ca 10 minutter), hvorefter vi tager fat på den øvrige undervisning.

Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 6 af 8 Derfor vil en dobbeltlektion ofte indeholde følgende elementer: Foredrag om skibshovedfordeling Gennemgang af hjemmeopgave(r) Gennemgang af ny teori Regneøvelse (ny hjemmeopgave)

Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 7 af 8 Definitioner: Overordnede mål for læringsudbytte for maskinmesteruddannelsen Viden 1) redegøre for metoder og teorier indenfor ledelse, sikkerhed, driftsoptimering og internationalisering, der anvendes i maskinmesterprofessionen, samt deres sammenhænge 2) beskrive principper for opbygning af maskin-, proces- og el-tekniske anlæg og installationer samt de sikkerhedsmæssige, optimeringsmæssige og ledelsesmæssige områder, der knytter sig til anlæggene og installationerne, og redegøre for samspillet mellem de disse 3) have viden om håndværksmæssige metoder for at drive og vedligeholde maskin-, proces- og eltekniske anlæg og installationer 4) have viden om de grundlæggende naturfaglige begreber, der anvendes i maskinmesterprofessionen 5) kan redegøre for det maritime erhvervs organisation, herunder ansvarsfordelingen mellem de forskellige sektorer, afdelinger og aktører 6) kan redegøre for lovgrundlaget for professionsudøvelsen 7) identificere og redegøre for udviklingsarbejde og forskningsresultater, der anvendes i maskinmesterprofessionen Færdigheder 1) analysere, hvordan teoretiske ledelsesmodeller kan anvendes i praksis og formidle resultatet til samarbejdspartnere og brugere 2) vurdere teoretiske økonomiske beregningsmodeller på tekniske anlæg og installationer og formidle resultatet til samarbejdspartnere og brugere 3) beregne og analysere driftsøkonomiske data med henblik på energi- og driftsoptimering 4) beregne og analysere data indenfor det miljømæssige område med henblik på energi- og driftsoptimering 5) udvælge og udføre relevante tekniske beregninger på maskin-, proces- og el-tekniske anlæg og installationer 6) betjene, drive og vedligeholde maskin-, proces- og el-tekniske anlæg og installationer 7) foretage målinger på og fejlfinde på maskin-, proces- og el-tekniske anlæg og installationer 8) anvende tekniske tegninger, processkemaer, elektriske kredsskemaer og styringsdiagrammer 9) formidle skriftlig og mundtlig på engelsk for at kunne virke i et internationalt miljø

Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 8 af 8 10) indsamle, vurdere og anvende ny viden indenfor maskinmesterprofessionen 11) anvende relevant videnskabelig metode til analyse af problemstillinger af betydning for professionen 12) håndtere og demonstrere projektorganiseret og udviklingsorienteret arbejdsmetode samt formidle resultatet af arbejdet til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer 1) tage initiativ til og planlægge arbejdsopgaver, der er relevante for maskinmesterprofessionen, og samarbejde med andre om udførelsen og evalueringen af resultatet 2) tage ansvar for drift og vedligehold ud fra sikkerhedsmæssige, driftsøkonomiske og miljømæssige hensyn 3) udvikle løsninger til drifts- og energioptimering på maskin-, proces- og el-tekniske anlæg og installationer 4) selvstændigt kunne indgå i ledelsesmæssige og samarbejdsmæssige sammenhænge med mennesker med forskellig uddannelsesmæssig og/eller kulturel baggrund 5) sammenholde erfaringer, praktiske færdigheder og teoretisk viden og formidle resultatet til samarbejdspartnere og brugere 6) selvstændigt tilegne sig en særlig indsigt i emner, områder og problemer, der er relevante for arbejdet i maskinmesterprofessionen 7) bedømme og anvende datamateriale, herunder relevante resultater fra forsknings- og udviklingsarbejder, i forhold til konkrete og komplekse opgaver indenfor maskinmesterprofessionen 8) tage ansvar for - og arbejde selvstændigt med - egen læringsstil og læringsbehov for at udvikle sig i professionen som maskinmester 9) kunne medvirke aktivt i et demokratisk samfund, herunder at diskutere udøvelsen af professionen set i lyset af organisatoriske og administrative rammer og samfundsmæssige vilkår