Opgavens byggesten v/ Christina Juul Jensen, pædagogisk konsulent Pædagogisk Center Samfundsvidenskab www.samf.ku.dk/pcs Fredag d. 19. februar 2010
Byggesten i videnskabelige tekster problemlegitimering / motivation problemformulering, fagligt spørgsmål metode, fremgangsmåde teoripræsentation præsentation af empirisk felt, herunder eventuelt historik indsamlede data analyse resultater, løsningsforslag, tolkninger vurdering, diskussion konklusion perspektivering Og indholdsfortegnelse, bilag og litteraturliste evt. abstract.
Den gode indledning.. Præsenterer emnet Præsenterer det faglige formål og aktualitet Indeholder problemformulering Præsenterer eventuelle hypoteser Giver et omrids af konklusionen Definerer centrale begreber Præsenterer empiri og teorivalg (kort) Redegør for metode (ofte eksplicit i separat kapitel) Beskriver en evt. synsvinkel Redegør for afgrænsninger Redegør for opgavens struktur er en varedeklaration
Problemformulering -både styrepind og varedeklaration er et spørgsmål, der skal besvares eller et udsagn, der skal diskuteres (evt. med underspørgsmål /-udsagn) har ét klart fokus er interessant for skribenten er fagligt relevant - og dermed også interessant for de andre på faget giver mulighed for argumentation er til at konkludere på (afgrænset) er sprogligt præcis er kort, men ikke for kort!
Det gode projekt Problemformulering Dårlige projekter Kortlægger Refererer Beskriver Redegør Gode Projekter Analyserer Sammenstiller Diskuterer Vurderer
Problemformulering Er der en modsætning mellem regeringens integrationspolitik og befolkningens holdning til fremmede i deres nærmiljø? Hvilke modsætninger er der mellem regeringens integrationspolitik og befolkningens holdning til fremmede i deres nærmiljø? Hvilke modsætninger er der mellem regeringens politik om integration uden ghettodannelser og befolkningens holdning til fremmede i deres nærmiljø, udtrykt gennem læserbreve i dagblade, lokalaviser og på nettet? Vi vil undersøge modsætningerne mellem regeringens politik om integration uden ghettodannelser og befolkningens holdning til fremmede i deres nærmiljø, udtrykt gennem læserbreve i dagblade, lokalaviser og på nettet. Denne analyse skal give en mere nuanceret forståelse af befolkningens oplevelse af en kløft mellem debatten på Christiansborg og den der foregår i lokalmiljøet.
Problemformulering Vi vil diskutere forholdet mellem politisk holdning og privat praksis Vi undrer os over, at privatbilismen er stigende i Danmark i en tid, hvor der er meget fokus på miljøet. Hvorfor er privatbilismen i Danmark stigende på trods af, at der både i medier og blandt folketingspolitikere har været en øget opmærksomhed på miljøet i det seneste årti? Hvorfor er privatbilismen i Danmark stigende på trods af, at der i både medierne og blandt folketingspolitikere har været øget opmærksomhed på miljøet i det seneste årti. Herunder: Er der en sammenhæng mellem mediernes og politikernes øgede opmærksomhed og befolkningens holdning til miljøet? Er der en sammenhæng mellem befolkningens holdning til miljøet og befolkningens befordringsadfærd
Præcision som kriterium (Kilde: Signe Skov, Akademisk skrivecenter, KU) Hvilken af disse to formuleringer er den mest præcise om den undersøgelse der skal foregå? A. Jeg vil i denne opgave undersøge nogle af de mange aspekter af børns brug af computerspil som også mange forskere har beskæftiget sig med B. Jeg har valgt at undersøge det sociale fællesskab omkring 3 drenges brug af computerspil og gør i den forbindelse særlig brug af Johnsons forskning (Johnson, 2003)
Hvem gør hvad? (Kilde: Signe Skov, Akademisk skrivecenter, KU) Hvilke af disse to formuleringer er den mest klare i sin beskrivelse af, hvem der gør hvad i opgaven? A: I opgavens tredje del foreslås en vinkling på problematikken. Den foreslåede vinkel vil blive kommenteret, og der drages en konklusion på opgavens problemstilling B: I opgavens tredje del foreslår jeg en vinkling på problematikken. Jeg kommenterer den foreslåede vinkel og drager en konklusion på opgavens problemstilling
Den gode konklusion Kan læses uden alt for mange overraskelser Binder opgavens byggesten sammen og bekræfter dermed strukturafsnittet i indledningskapitlet Refererer eventuelle delkonklusioner Opsummerer argumentationen Svarer på problemformuleringen Begrunder svaret Angiver konklusionens begrænsninger eller troværdighed fremhæver den røde tråd
Den gode konklusion genkendes på følgende karakteristika: Pædagogisk Center Samfundsvidenskab - Problemstilling: Den opsummerer problemfeltet samt problemstillingen og gentager evt. problemformuleringen - Kort og præcis: Den er ikke for lang, men går lige til biddet. Man skriver præcist hvad man kan konkludere i forhold til problemformuleringen - Dristig, men ikke overmodig: Vær ikke for absolut eller generaliserende, men konkluder på virkeligheden så andre kan undres og kritisere - Veldokumenteret: Mange gange kan man ikke konkludere med fuld sikkerhed, da det drejer sig om fortolkninger. Vær i denne situation selvkritisk. Referer til metodeafsnittet - Selvkritisk: man må diskutere, hvor langt konklusionerne rækker, og den sikkerhed, hvormed de drages
Skriveøvelse Fortsæt sætningen: Mit bedste nuværende bud på en konklusion er
Perspektivering Vurderer brugbarhed og perspektiver af resultaterne Angiver konsekvenser eller hvilke handlinger resultaterne bør føre til
Opgavens byggesten v/ Christina Juul Jensen, pædagogisk konsulent Pædagogisk Center Samfundsvidenskab www.samf.ku.dk/pcs
Begrebet teori TEORI = FORKLARINGSMODEL Hjælper til forståelse og overblik af virkeligheden Generalisering på tværs af enkeltheder Sammenhænge og tendenser Temaer Fortolkning En eller flere teorier?
Problemformulering eksempel på teoretisk problemformulering International politik som sikkerhedspolitisk emneområde, herunder undersøges krydsfeltet mellem neo-realisme og kriseteori Teoretiske problemformuleringer: Definitionsopgaver: hvad ligger der i begreb x? Teorihistorie: Udviklingen i x modeller/begreber/teorier i årene x til y Teoriintegration: En integration af tre teoriers analyse af x Teorianalyse: en påpegning af en interne inkonsistens i x teori Teoridiskussion: En diskussion mellem retning x og retning y
Begrebet metode 1. Videnskabsteoretisk ståsted 2. Dataindsamlingsmetoder kvalitative/kvantitative metoder, design, sampling m.m. Litteratursøgning søgestrategier, klassificering, afgrænsning Brug af egne erfaringer - Bias 3. Brug af teori og empiri Eklektisk eller stringent teoritilgang? Operationalisering (processen) Analysemetode/-strategi Ikke Opgavestruktur!!
Læsning som metode Selve tekstanalysen er foretaget med en hermeneutisk metode af vekslen mellem åbne læsninger og søgning efter tekstlige belæg for generalisering af de indtryk, den åbne læsning har givet (Villadsen, 2002).
Læsning som metode Metoden er en litteratur- og kildelæsningsmetode. Kilderne læses ikke med henblik på at afklare bestemte historiske hændelser eller at forsøge at gætte, hvad KL egentlig mener, når de skriver omstilling (Andersen 1994c:55) Den går ud på at forsøge at læse teksterne uden at overse deres indforståethed og ubegrundede udsagn (samme:50). De centrale begreber registreres og analyseres med henblik på at finde ud af, hvilke forskelle de sætter (samme:56).
Mellemting og overgange manual Metode metodeteori metodeerfaringer analysemodel Teori Fortolkninger Operationalisering Empiri
Eksempler på metatekst Som det fremgår af indledningen, har jeg valgt at anvende betegnelsen senmoderne om vores samtid. Selvom den moralske sans nemt kan lede tankerne hen på en forestilling om en indre essens, er det min vurdering at Taylor argumenterer for For mig at se peger ovenstående diskussion i retning af, at man kan stille sig kritisk overfor en moral, der funderes på fornuften. Endelig kan man stille spørgsmålstegn ved om stadig destabilisering af normer og værdier er sundt for subjektet. Dette vil jeg kort præsentere. Herefter vil jeg primært beskæftige mig med den del af artiklen, som vedrører, hvordan og i hvilken grad det moderne individ finder sammenhæng, mål og mening i dets liv.
Metakommunikation er vigtigt bl.a. fordi det: Sammenkæder afsnit og kapitler Kommenterer fremstillingen ved at fortælle, hvordan den er opbygget og hvorfor Introducerer og peger ud, hvorfor data er værd at bemærke Forklarer, definerer, præciserer, tydeliggør begreber og tankegange Udtrykker forfatterens handlinger, opfattelser, vurderinger og hensigter Viser forfatterens forbehold Holder forfatteren og kilderne adskilt Forbereder det nye og sammenfatter det allerede sagte Kilde: Formidlingscentret, KUA
Metakommunikation peger i tre retninger 1. Ned i stoffet: Metakommunikation kommenterer, kategoriserer, vurderer og transformerer informationer. 2. Ind i skriveren selv: Brugen af metakommunikation gør, at man bliver mindet om at forholde sig til stoffet og ikke bare reproducere den eksisterende faglige viden. 3. Ud til læseren: Metakommunikation viser læseren, hvordan han eller hun skal læse, forstå og bruge informationer.
Metakommunikation finder sted på alle niveauer Metaafsnit, fx indledninger og opsamlinger Metasætninger, fx temasætninger som angiver emne og formål i et afsnit Metaord, fx forbinderord Metategn, fx punktopstillingstegn Metatypografi, fx fremhævelse med kursiv og understregning
Strukturmarkeringer Fordi...så... For senere i opgave at kunne...vil jeg nu... Først vil jeg...senere...til sidst... For at vi kan forstå... vil jeg inddrage... Som et led i diskussionen... Det jeg især mener, man bør bemærke, er......vil blive uddybet senere Heraf kan man konkludere... Opsummerende:...
Videnskabelige forventninger Mister aldrig emne og problemformulering af syne Viser konsekvent, sammenhængende og forståelig ræsonnement Skelner klart mellem forfatteren og kilderne Klart og korrekt sprogbrug Velstruktureret disposition Løbende opsamlinger, der peger tilbage til problemformuleringen KORT SAGT: KLARHED, GENNEMSIGTIGHED, PRÆCISION, KORREKTHED, FOKUSERING. Og ikke nødvendigvis: underholdende, fyldt med interessante holdninger, lækkert sprog
Referencer Bilag og henvisninger på www.samf.ku.dk/pcs Den Gode Opgave af Rienecker og Jørgensen (Samfundslitteratur) fås i bogladen Hæfter fra Samfundslitteratur med titler som: Problemformulering på de samfundsvidenskabelige uddannelser Formalia i opgaver på videregående uddannelser
Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Vores hjemmeside: www.samf.ku.dk/pcs/ Vores kontor: CSS 5.1.08 NÆSTE KURSER: Alle kurser er fredage kl. 12.30-14.30 Alle kurser afholdes i lokale CSS 7.0.34 Opgavens argumentation: 26.feb. Læsestrategier og læsemåder: 5.marts Notatteknik: 12. marts Synopsiseksamen: 7. maj