Aa+ Energirenovering af Aarhus Kommunes bygninger

Relaterede dokumenter
Aa+ Udvikling i areal i Aa+ TEKNIK OG MILJØ Administration og Ejendomme Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 23.

Kommentarerne har givet anledning til en enkelt præcisering i indstillingen, se til sidst i nærværende notat.

Bilag 4: Overblik over udgifter

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI

Grøn styring i Rødovre Kommune

Grøn styring i Rødovre Kommune

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

Fordeling af KOMBIT-udlodning til udgifter i forbindelse med monopolbruddet Budgetnotat. BORGMESTERENS AFDE- LING Fælles Service Aarhus Kommune

BC for samlet energiledelse i Aarhus kommune

Indstilling. Investeringer i energioptimeringer i Børn og Unge. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Justering af fordelingsnøgler for afdelingernes finansieringsbidrag samt regulering af det samlede bidrag til Fælles IT i perioden

Indstilling. Nye fælles løsninger caféer som samlende drivkraft. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

Bilag 2 Energiledelse i Aarhus Kommune: Organisering og snitflader

Grøn styring i Rødovre Kommune

ENERGIRAPPORT. 1. Overordnede resultat af energianalyser. Hasle Skole Viborgvej Århus V. Genereret: August 17, :40

Grøn styring i Rødovre Kommune

Handleplan for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Sagen blev henvist til behandling i Teknisk Udvalg på byrådsmødet 26. april 2017, hvor sagen var punkt 1 på dagsordenen.

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Kommunale ejendomme

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

Statusnotat: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Horsens Kommune

GRØNT REGNSKAB 2014 R Ø DOV R E KO M M U N E

MTM: Opsummering af høringssvar vedr. samling af opgaver på bygningsområdet samt bemærkninger til høringssvarene

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Indstilling. Kortlægning og håndtering af PCB i kommunens bygninger. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8.

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Notat. Til Teknisk Udvalg. Punkt 2 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 25. februar Ejendomsforvaltningen. Den 22.

Sagsnr.: Åbent punkt Dokumentnr.:

Grønt Regnskab Overordnede tendenser

Nedenfor foretaget derfor beregninger for en yderligere stramning af energiforbrug i statslige bygninger på 5 procent.

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010

Forlængelse af overenskomst med Fonden Egå Marina

Analyse af kommunernes vedligeholdelsesefterslæb

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

Indstilling Aarhus Kommune Finansiering af samlet og koordineret PC-anskaffelse i Aarhus Kommune 1. Resume

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen

Bilag 1: Opgørelse af budgetter til vedligehold og genopretning

Status på tælleugen 2015

- XV - Bilag 17. Opfølgning på business case - korrekte CPR-registrering på det sociale område

Investeringsmodel for energirenoveringer i de kommunale bygninger - bilag 2

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme

Status på hjerteområdet i Region Syddanmark

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Indstilling. Dimensionering af optagelsespladser på pædagoguddannelserne 2012/2013 i Region Midtjylland. KKR Midtjylland samt regionsrådet

Grøn styring i Rødovre Kommune

Indstilling. Evaluering af Huslejemodellen. 1. Resume Evalueringen af Huslejemodellen fremgår af vedlagte rapport. Til Aarhus Byråd via Magistraten

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008

Indstilling. Til Byrådet via Magistraten. Den 12. oktober 2012

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Indstilling. Energirenovering af Aarhus Kommunes bygninger. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 7.

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

- Behandling af genbrugsaffald efter bortskaffelse - Skolebusser, offentlig og privat transport, samt specialtransporter og lign.

Forlængelse af overenskomst med Fonden Egå Marina

1 Analyse af energibesparelserne

Notat. KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune. Udvidelse af Filmby 3 Aarhus. Kulturudvalget Orientering Kopi til

Jakob Næsager har den 16. august efterspurgt de nominelle tal på udviklingen på parkeringsområdet.

Kommunens grønne regnskab 2012

Handlingsplan for Hillerød Kommune

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Status for energimærkningsordning for bygninger

Status på tælleugen SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune. 1. Resultater for MSB. Dato 3. december 2014

Uddannelseshjælp - antal borgere

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Bilag 1 - Notat vedr. solceller i det innovative energispareprojekt

Notat Efterslæb på vedligeholdelse af kommunale bygninger i Egedal Kommune

Estimat 2, 2011 tages til efterretning og godkendes som gældende forventning til resultat

Forstudie Høje Taastrup Kommune

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

Handlingsplan for Hillerød Kommune

ENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk

Kvalitetstal for energimærkninger

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken Indholdsfortegnelse.

CO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune

Beregning over Viva Energi A/S solcelleanlæg

Fælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2017

Jørgen Lange Partner, Ingeniør

Energitjek til boligforeninger Martin Dam Wied Kuben Management

Notat vedr. registrering af lægers bibeskæftigelse 2015

CO 2 -REGNSKAB FOR STEVNS KOMMUNE Side 1 af 8

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Region Midtjylland. Økonomirapport oktober Bilag. til Regionsrådets møde den 24. oktober Punkt nr. 11

Transkript:

Punkt 6 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 1 Orientering til Teknisk Udvalg Aa+ Energirenovering af Aarhus Kommunes bygninger Side 1 af 10 Indledning Teknisk Udvalg modtog den 16. januar 2017 en orientering om status på Aa+ - Energirenovering af Aarhus Kommunes bygninger for 2016. På mødet blev omfanget af magistratsafdelingernes fravalg af mulige energirenoverings og ejendomme til energirenovering drøftet. I forhold til omfanget af fravalg af ikke-rentable og hvorvidt dette påvirker den samlede CO 2 målsætning, blev Aa+ bedt om at melde tilbage til Teknisk Udvalg årligt. Ligeledes blev der bedt om at melde tilbage på omfang af fravalg af ejendomme. I notatet her gives en kort status på projektet, herunder på niveauet af fravalgene, og konsekvenserne heraf. Indhold Indledning... 1 Kort status på projektet... 1 Status på fravalg af bygninger... 5 Status på fravalgte :... 8 Opsamling på opmærksomhedspunkter... 10 TEKNIK OG MILJØ Administration og Ejendomme Aarhus Kommune Bygninger Grøndalsvej 2 8260 Viby J Direkte telefon: 2920 8543 E-mail: admejd@aarhus.dk Direkte e-mail: kmads@aarhus.dk www.aarhus.dk Sagsbehandler: Karen Margrethe Høj Madsen Kort status på projektet Generelt: Aa+ har været i stabil drift siden primo 2015. Der har været enkelte personaleudskiftninger, som løbende er blevet håndteret, og en del nyansættelser for at mande op til det nuværende, nødvendige niveau. Generelt er Aa+ programmet i en god gænge, og får mange positive tilbagemeldinger fra brugerne i bygningerne om et forbedret indeklima efter deltagelse i Aa+, og nu også fra driftspersonalet, som oplever nemmere drift. Som nedenstående to grafer (graf a og b) viser, er projektet oppe på at have 963.000 m2 i projektet, fordelt på 462 ejendomme. Det er mere end den første Deloitte analyse estimerede, man ville kunne nå i alt, ud fra det datagrundlag, man havde dengang.

May-15 Jul-15 Sep-15 Nov-15 Jan-16 Mar-16 May-16 Jul-16 Sep-16 Nov-16 Jan-17 Mar-17 May-17 Jul-17 Sep-17 Nov-17 Udvikling i areal i Aa+ 1,200,000 1,000,000 800,000 600,000 400,000 200,000 - Side 2 af 10 Udbudt Energiscreening Projektering og udførelse Færdig Graf a Graf b, nedenfor, viser status pr december 2017, for areal (m2), der indgår i de forskellige faser, i de forskellige afdelinger. I alt har vi 79% af det nuværende estimat på samlet areal inde i projektet nu. Graf b

Energibesparelse [%] Besparelse i procent [%] Som nedenstående graf viser, er der forskel på energispare-potentialet i de forskellige magistratsafdelinger. Data for MTM er dog behæftet med nogen usikkerhed, idet størstedelen af bygningsmassen i de pågældende afdelinger endnu ikke er analyseret. Hvor der er høj CO 2 reduktion, er der relativt flere el-besparelser end varme-besparelser. Status for kwh- og CO 2 -besparelser Energibesparelse (%) CO2 Besparelse (%) 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 16% 22% 26% 22% 18% 18% 19% 21% 16% 17% 19% 15% Side 3 af 10 Graf c Graf c og d er desuden et udtryk for at der er flere marginale bygninger med, dvs. bygninger hvor den procentmæssige energibesparelse ikke er så stor. Til gengæld er den samlede estimerede energibesparelse for Aa+ med 31,5 MWh større end oprindelig forudsat for energirenoverings alene i 40% scenariet 1 (12% mere). 100.0% 90.0% 80.0% Energibesparelse på færdige bygninger 70.0% 60.0% 50.0% 40.0% 30.0% 20.0% 10.0% 0.0% - 50,000 100,000 150,000 200,000 250,000 Areal MBU Institutioner MBU Skoler MKB MSB MSO MTM Graf d 1 De oprindelige Deloitte rapporter, som dannede grundlag for byrådsindstillingen, forudsagde en energibesparelse på 28 MWh for energirenoverings alene. Energibesparelsen for solceller var estimeret til 13,1 MWh.

Tidsplan: Siden sidste møde har tidsplanen for projektet været drøftet i detaljer. Det blev besluttet på Aa+ Styregruppemøde den 3. maj 2017 at indstille at projektet forlænges til ultimo 2019. Dette er indarbejdet i MTMs bemærkninger til forventet regnskab 2017. Side 4 af 10 Tidsplanforlængelsen skyldes flere forhold. Det samlede omfattede areal er øget fra oprindelig estimat på 911.000 m 2 til estimeret 1,3 mio. m 2, svarende til ca. 30%. Den relative andel af mindre ejendomme (under 1.000 m 2 ) er langt større end forudsat. De mindre ejendomme er mere tidskrævende pr m 2 end de store. Dette kunne ikke forudses ud fra kommunens daværende datagrundlag. Datakvalitet har generelt været en ressourcekrævende udfordring. Det giver udfordringer for Aa+ at medtage bygninger, som enten lejes af Aarhus Kommune, rummer/er ejet af selvejende institutioner eller hvor Aarhus Kommune lejer bygninger ud til erhvervsformål. Det skyldes at der for alle disse kategorier skal forhandles individuelle aftaler på plads i forhold til finansiering af ene med hver enkelt lejer / selvejende institution / udlejer. Stort set alle kontrakter/lejemæssige forhold har vist sig at være forskellige. Derfor prioriterer projektet sammen med afdelingerne, hvilke bygninger det kan svare sig at indlede en forhandling om. Dette har indflydelse på det samlede omfattede areal / antal bygninger. Økonomi: En indstilling om indførelse af energiledelse blev vedtaget i september 2017, hvilket betyder at budgetposter vedr. energiledelse flyttes fra Aa+ og til energiledelse. Herunder følger nøgletal på en række målepunkter i projektet: Emne Status Mål/skøn kwh reduktion 17,2% 25% CO 2 reduktion 23% 30% Omfattet bygningsareal 2 963.093 m 2 / 79% Ca. 1.226.000 m 2 Omfattet antal bygninger 462 (70%) Ca. 660 (oprindelig ca. 650) Entreprisesum 137 mio.kr. 367 mio. kr. Nutidsværdi 61 mio.kr 165 mio. kr. Tabel A Tabellens skøn over totaler er baseret på en skalering af den forventede bygningsmasse i projektet, som på nuværende tidspunkt er analyseret. Det er derfor vigtigt at pointere, at tallene er behæftet med usikkerhed. 2 Bemærk at det totale areal, der skal med i projektet, er noget usikkert.

Status på fravalg af bygninger Generelt er der et godt samarbejde med magistratsafdelingerne om at få bygningerne med i projektet. Aa+ teamet har ikke presset hårdt på for at få bygninger med, men har forsøgt med motivation, vedholdenhed og samarbejde i stedet. Generelt er status som følger af nedenstående tabel B. Overblik Total areal Total antal % areal % antal Total areal minus fravalg 1.226.135 659 100% 100% Igangværende 754.280 278 62% 42% Afsluttede 208.813 184 17% 28% Afventer / uafklaret 263.042 197 21% 30% Side 5 af 10 Fravalgte 397.241 414 32% 63% Tabel B Forklaring til tabel: Kolonnen Totalt areal angiver det samlede bygningsareal på tværs af magistratsafdelingerne, og Totalt antal angiver det samlede antal ejendomme. Rækken Totalt areal minus fravalg angiver det samlede areal i projektet, fordelt på rækkerne under ( igangværende = ejendomme, som enten skal screenes, er under screening, eller er under udførelse)( Afsluttede er færdige ejendomme)( Afventer / uafklaret er ejendomme, hvor der er tvivl om de skal indgå i projektet). Rækken fravalgte angiver hvor meget areal hhv. antal ejendomme, der af forskellige årsager ikke vil blive energirenoveret. Bemærk at areal for fravalgte ikke er retvisende, da Aa+ teamet mangler informationer om areal for en del ejendomme i denne kategori. Fordelingen af arealer på de forskellige magistratsafdelinger fremgår af nedenstående graf e: 600,000 Fordeling af arealer 0 1 2 3 4 5 6 120% 500,000 100% 400,000 80% 300,000 60% 200,000 40% 100,000 20% - Total areal minus fravalg Igangværende Afsluttede Afventer / uafklaret Fravalgte 0% MSO MSB MKB MBU Skoler MBU Daginst. MTM Procent af totalt antal Graf e Den vandrette streg angiver den procentvise andel se også procenter på den højre y-akse. Arealerne er angivet på den venstre y-akse.

FRAVALGTE, ANDEL AF TOTALT AREAL MTM 37% MSO 6% MSB 11% Graf f MBU Daginst. MBU Skoler 11% 2% MKB 33% Side 6 af 10 Når man går ind i fordelingen af fravalg mellem de forskellige magistratsafdelinger, ser billedet ud som ses på graf f, ovenfor. I de efterfølgende, mere detaljerede grafer over fravalgt bygninger, måles der ikke på areal, men på antal ejendomme. Det skyldes at der mangler data for arealer på en række fravalgte ejendomme, og at graferne derfor ville være misvisende. Bygninger fravælges enten af Aa+ teamet eller af magistratsafdelingen. Den eneste grund til at Aa+ teamet fravælger en bygning, er at enkelte bygningers besparelsespotentiale er så lille, at det ikke giver mening at udføre energirenovering på bygningen. For at undgå at for mange små bygninger falder fra, har Aa+ styregruppen besluttet, at bygninger med et areal under 400 m 2, eller hvor entreprisesummen er under 70.000 kr., ikke skal betale fællesomkostninger. Deres respektive andel af fællesomkostningerne pålægges så bygninger med et noget større besparelsespotentiale. Det ventes ikke at have en voldsom effekt på antallet af små bygninger, der tages med i projektet, og dermed heller ikke at kunne mærkes på de øvrige bygninger. Bygningsejer, dvs. magistratsafdeling, kan have andre årsager til at fravælge en bygning til Aa+ energirenovering. Det er typisk som fremgår herunder: 120 100 80 Antal fravalgte bygninger pr type fravalg 60 40 20 0 MTM MBU inst. MBU skoler MKB MSB MSO

Den store mængde bygninger, der er fejlregistreret, er bl.a. ejendomme, som er ejet af andre magistratsafdelinger men som har været registreret forkert i diverse systemer. Eller ejendomme, som har været registreret som ejet af Aarhus Kommune, men som i virkeligheden var ejet af en ekstern part. Det er et udtryk for udfordringen med manglende datakvalitet på bygningsområdet noget som MTM arbejder målrettet på at rette op på, på vegne af Aarhus Kommune. Udlejningsejendomme er oftest erhvervslejemål, hvor det ikke har været muligt at opnå en frivillig aftale om energirenovering, bl.a. fordi lejemål ikke har været langvarige. Selvejende institutioner (er registreret i samme kategori) indgår for en stor dels vedkommende i projektet. Der er stor forskel på selvejende institutioners tilknytning til Aarhus Kommune lige fra at Aarhus Kommune ejer bygning og jord, og betaler udgifterne i den ene ende af skalaen, til at den selvejende institution ejer det hele, og kun modtager driftstilskud i den anden. Side 7 af 10 For en række selvejende institutioner har det dog ikke været muligt eller ønskværdigt at opnå en frivillig aftale om energirenovering. Enkelt ejendomme er nyopførte eller nyrenoverede, og giver derfor ikke mening at energirenovere. Andre er der aktuelle planer om salg eller nedrivning af. Der er forskel på hvor mange bygninger, de enkelte afdelinger har fravalgt, og hvorfor, som grafen herunder viser. 200 Antal fravalgte bygninger pr afdeling 180 160 140 120 100 80 60 40 20 Afvist - ikke rentabel Forkert registrering - ikke ejet af AaK, eller er registreret under anden mag.afd. Udlejningsejendom/selvejende institution Nybyggeri Skal sælges eller nedrives Årsag ikke registreret 0 Graf h MSO MSB MKB MBU skoler MBU inst. MTM Registreringerne af begrundelsen for fravalg er noget mangelfuld på daginstitutionsområdet, hvilket bl.a. skyldes at området var et af de første til at komme i gang i Aa+, hvor der ikke var fokus på disse registreringer. MTM har særligt mange ikke rentable ejendomme, hvilket skyldes at der er mange små bygninger, uden varmeforbrug og med et meget begrænset elforbrug, f.eks. toiletbygninger. Ligeledes er der mange erhvervslejemål i MTM. Aa+ sekretariatets indtryk er, at afdelingerne generelt gerne vil have deres bygninger med i Aa+, og at fravalg som oftest er velbegrundede. Det kan

muligvis give mening at gennemgå listen over fravalgte daginstitutioner med MBU igen, for at afklare om de ikke-oplyste fravalg stadig giver mening. Status på fravalgte : Den vejledning om ikke-rentable, som blev udviklet i 2015, er blevet taget godt imod i magistratsafdelingerne. Samtlige magistratsafdelinger har bygninger i projektet nu. Af disse har fire valgt at fravælge, hvor Aa+ anbefaler et tilvalg (jf. vejledning), og hvor den samlede businesscase hænger sammen 3. Tabellen vist nedenfor angiver en samlet oversigt over de fravalgte, og konsekvenserne set i forhold til den totale mængde godkende ejendomme, for de pågældende magistratsafdelinger. Magistratsafdeling Samlet antal fravalgte Tiltag fravalgt pga. økonomi Andel fravalgte ud af samlet antal Andel af ejendomme med fravalg Procent CO2 reduktion ekskl. mag.afd. fravalg Procent CO2 reduktion med alle anbefalede Side 8 af 10 Fald i CO2 udledning, procentpoint MBU 17 8 1,0% 6,6% 29,5% 29,7% 0,2% MKB 3 0 2,2% 15,8% 20,9% 21,4% -0,5% MSB 7 5 3,9% 21,9% 23,7% 23,9% -0,2% MSO 10 2 6,2% 45,5% 22,7% 25,7% -3,0% MTM 0 0 0,0% 0,0% 28,5% 28,5% 0,0% I alt 37 15 1,7% 11,0% 26,8% 27,3% -0,5% Tabel C Læsevejledning til tabellen: Første kolonne viser de, der af den ene eller anden grund er fravalgt af mag.afd., selvom Aa+ anbefaler gennemførelsen af et. Anden kolonne viser, hvor mag.afd. alene begrunder fravalget ud fra et økonomisk hensyn. Tredje kolonne viser andelen af fravalgte ud af den samlede mængde, der er anbefalet af Aa+ på de godkendte ejendomme. Fjerde kolonne viser hvor mange ejendomme, der indeholder fravalgte, ud af den samlede mængde godkendte ejendomme Femte kolonne viser hvor stor en CO 2 reduktion, der er godkendt af mag.afd., samlet set fra byrådsgodkendelsen indtil nu. Sjette kolonne viser den CO 2 reduktion, Aa+ har anbefalet gennemført, fra byrådsgodkendelsen indtil nu. Sidste kolonne viser det fald i CO 2 reduktionsprocenten, i procentpoint, der skyldes mag.afd.s fravalg ifht. det anbefalede niveau. Udviklingen i fravalg fremgår af nedenstående graf. Det, grafen viser, er at der har været fravalgt langt flest i starten af projektet (den relative andel af fravalgte falder sammenlignet med det totale antal ). Dermed er udviklingen positiv i forhold til at flere og flere tilvælges. At MTM ikke har nogen fravalgte skyldes sandsynligvis kun at Aa+ ikke for alvor ruller i MTM endnu. 3 Det vil sige overholder retningslinjerne om mindst positiv nutidsværdi og forrentning over 3%

14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Graf i Andel fravalgte ud af samlet antal MBU MKB MSB MSO MTM 2015 2016 2017 Side 9 af 10 Her ses data for alene fravalgt af økonomiske grunde. Data er alene angivet for ejendomme, hvor der er fravalgt af økonomiske årsager: Magistratsafdeling Antal fravalgt pga. økonomi Procent CO2 reduktion med fravalg Procent CO2 reduktion uden økonomiske fravalg Fald i CO2 udledning, procentpoint Samlet investering for fravalgte Samlet nutidsværdi for fravalgte MBU 8 29,7% 29,6% -0,1% 2.912.754-584.693 MSB 0 21,4% 21,4% 0,0% - - MSO 5 23,9% 23,8% -0,1% 234.039-6.128 I alt 2 25,7% 25,6% 0,0% 82.969-38.496 Tabel D Læsevejledning til tabellen: Første kolonne viser antallet af, der er fravalgt alene af økonomiske årsager. Anden kolonne viser den samlede CO 2 reduktion for de ejendomme, hvor mag.afd. har fravalgt alene med økonomisk begrundelse. Tredje kolonne viser hvad CO 2 reduktionen ville have været uden de økonomiske fravalg. Fjedre kolonne viser det fald i CO 2 reduktionsprocenten, i procentpoint, der skyldes mag.afd.s fravalg ifht. det anbefalede niveau alene af økonomiske årsager Femte kolonne viser den samlede investering for de fravalgte alene. Sidste kolonne viser den samlede nutidsværdi for de fravalgte (ejendommenes nutidsværdi er positiv, men reduceres med nutidsværdien for de fravalgte ). Den altovervejende grund til at Aa+ anbefaler ovenstående gennemført, er indeklima. Der er typisk tale om isolering og udskiftning af vinduespartier eller ruder. Det sker indimellem at fravælges af økonomiske årsager af magistratsafdelingerne, på trods af brugernes ønske om at få udført et. Også selvom det normalt er brugernes økonomi, der belastes af den let forringede økonomi på ejendommen som helhed pga. decentraliseringsprincipperne. Som indtrykket fra ovenstående tabel viser, er der ikke udfordringer med fravalg af længere. Projektet oplever en god samarbejdsvilje fra samtlige afdelinger i kommunen nu, til en grad hvor nogle brugere rykker for hvornår Aa+ kommer til dem.

Opsamling på opmærksomhedspunkter Generelt kan det konkluderes, at fravalg af ikke udgør et stort problem på det samlede projekt, mens fravalg kan have ikke uvæsentlig betydning på den enkelte ejendom. Det kan virke som om der fravælges mange ejendomme, men Aa+ teamets indtryk af samarbejdet med magistratsafdelingerne er, at hvert eneste fravalg er velbegrundet. Der ses således ikke en generel udfordring med fravalg af ejendomme. Samlet set er følgende hændelser sandsynlige for det kommende år: - Færdiggørelse af et eller flere segmenter (bl.a. er MSB tæt på færdiggørelse). - ELENA projektperioden udløber 20. oktober 2018, hvilket betyder at projektet skal have så mange entreprisekontrakter i hus inden, for at få så høj en støtte som muligt. Side 10 af 10