HANEBJERG SKOLES TRIVSEL- OG ANTIMOBBESTRATEGI 2017

HANEBJERG SKOLES TRIVSEL- OG ANTIMOBBESTRATEGI 2017

Indhold Folkeskolens formålsparagraf... 2 Viden og forståelser om trivsel og læring... 2 Trivsel kan med fordel anskues fra et tredimensionelt perspektiv:... 3 Tegn på god trivsel... 4 Hvordan arbejder vi med trivsel i det daglige?... 4 Definition af begreberne omkring mobning m.m.... 5 De voksne er også medansvarlige for trivslen... 6 Klasserumsledelse... 7 Inklusionsbegrebet... 7 Socialfag på skemaet... 9 Skolens forventninger til forældrene... 9 Dialogværktøjer en del af Fælles børn Fælles ansvar... 11 Antimobbehandleplan - for Hanebjerg Skole... 13 Muligt skema til brug ved håndtering af mobning... 14 Forebyggelse af mobning:... 14 Links: Lov-materiale:... 15 Undervisning og information... 15 Denne vejledning koncentrerer sig om de trivselsforhold, som skolen har mulighed for at arbejde med. Side 1

3 vigtige værdier i samarbejdet mellem lærere, pædagoger, elever og forældre en gensidig forpligtigelse - Fællesskabet er et fællesanliggende - Vi danner for livet - Vi vil være fagligt ambitiøse og nysgerrige Folkeskolens formålsparagraf 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Viden og forståelser om trivsel og læring Trivsel er afgørende for den enkelte elevs velbefindende og er nært koblet til læring og udvikling. Trivsel og læringsmiljøet har flere sammenfaldende berøringsflader. Begrebet trivsel har mange facetter. Ifølge Psykologisk Pædagogisk Ordbog (Hans Reitzel, 2006) henviser trivsel til tilfredshedsbegrebet hos en person som en generel følelsesmæssig holdning eller tilstand. Begrebet anvendes ofte om børns almindelige velbefindende i skolen, blandt andet i forbindelse med betydningen af et godt fysisk og psykisk miljø. Trivselsbegrebet bruges ikke kun om enkelt personer men kan også omhandle grupper som fx skoleklasser. Elevers trivsel er under påvirkning af mange forskellige forhold som bl.a. hjemmemiljøet, fritidsinteresser og uddannelsesstedets læringsmiljø. Side 2

Trivsel kan med fordel anskues fra et tredimensionelt perspektiv: 1. Psykisk og fysisk velbefindende 2. Faglige og personlige kompetencer 3. Oplevelse af støtte og inspiration fra omgivelserne Ad 1. Psykisk velbefindende Psykisk velbefindende handler om oplevelsen af egen identitet og følelsen af tryghed. At tro på sig selv som menneske og opleve at være accepteret og del af et fællesskab er med til at øge tilliden til egne evner og muligheder. Det har positiv indflydelse på graden af elevens engagement og deltagelsen i skolelivet, hvis man oplever mening og glæde. Fysisk velbefindende handler om den kropslige sundhed som god appetit, lyst til bevægelse og gode søvnvaner. Disse faktorer har betydning for, om eleven oplever fysiske symptomer som fx træthed, ondt i hovedet, ondt i maven eller stress. Psykiske og fysiske velbefindende skal ses som sammenhængende faktorer, der kan på virke hinanden. Ad 2. Faglige og personlige kompetencer Trivsel handler også om faglige og personlige kompetencer om at udvikle og styrke en persons handlingskompetence og troen på at kunne lykkes. Både personlige og faglige kompetencer udvikles ud fra tidligere erfaringer og afhænger i høj grad af, om eleven og den studerende kan sætte sig et mål, gøre en indsats og tro på, at målet kan nås. En anden central personlig kompetence handler om evnen til at mestre og rejse sig efter modgang, traumer og nederlag og skal ses som en form for personlig robusthed. Endvidere handler kompetencebegrebet også om at kunne udvikle positive relationer, empati og det at kunne fungere i en gruppe. Der er tæt sammenhæng mellem det at kunne tage initiativ, være deltagende og en persons trivsel. Ad 3. Oplevelse af støtte og inspiration fra omgivelserne At opleve støtte og inspiration fra familie, klassekammerater, klassens andre forældre og lærere er også væsentlige faktorer for at kunne trives. Fx er gode kammerater i skolen, tillidsvækkende voksne og opbakning fra hjemmet betydningsfuldt i forhold til det at være i trivsel. Omgivelserne, herunder et godt fysisk, psykisk og æstetisk undervisningsmiljø, er centrale elementer i trivselsbegrebet. De omtalte trivselsfaktorer påvirker og påvirkes af hinanden konstant og må derfor ses i tæt sammenhæng. Side 3

Tegn på god trivsel Her er forskellige udsagn fra medarbejdere på Hanebjerg Skole: Trivsel er: Godt arbejdsklima, gode kollegaer, tydelig ledelse, at kunne lide sit arbejde og glæde sig til at komme på arbejde, at blive hørt, set og forstået, at have det sjovt og kunne grine sammen, forældre der er glade for skolen, at eleverne bekymrer sig om hinanden, at have det godt og trygt hvor man er, at der tales åbent om det at være en god ven, at børnene lærer noget og er videbegærlige, at børnene kan få værktøjer til at undgå mobning, at ens problemer tages alvorligt og forsøges løst, at vi laver noget sammen socialt, kollegaer der støtter - lytter og hjælper, at børn og kollegaer holder af at komme og være sammen. Tegn på god trivsel/målsætninger for fællesskaberne defineres lokalt i afdelingen. For at få størst muligt forståelse og ejerskab af Hanebjerg Skoles overordnede trivselsværdier, er det vigtigt, at man også lokalt definerer, hvad der er tegn på god trivsel. Når vi på skolen taler om dannelse og trivsel, så stiller vi os løbende følgende spørgsmål i arbejdet med fællesskaberne: Hvad er god trivsel for os? Hvilke trivselstegn vil vi gerne se? Hvilke mål har vi for klassefællesskaberne? Hvordan arbejder vi med trivsel i det daglige? Alle klasseteam på Hanebjerg Skole taler trivsel på de ugentlige teammøder. Vi arbejder aktivt med skolens trivsel- og antimobbepolitik. På de løbende teamudviklingssamtaler med ledelsen fremlægger teams klassens sociale status. Alle klasser arbejder med sociale fag og taler trivsel i den ugentlige klassetid. Fokus på trivsel for alle på skolen Årlig trivselsundersøgelse (DCUM) for elever og hvert andet år for medarbejdere (APV). Trivselsdage på tværs af årgange Trivselsspørgsmålet er en del af forældremøderne. Her spiller kontaktforældrenes fællesinitiativer en særlig ansvarsfuld rolle. Fokus på den daglige forankring, så anti-mobbestrategien får værdi i hverdagen Skolens trivselspolitik evalueres løbende af elevråd, medarbejderudvalg, skolebestyrelse og ledelsen. Den løbende forankring aftales og bringes i spil i skolens fora. Side 4

Definition af begreberne omkring mobning m.m. Illustrator Gabriel Diaz & kreativt oplæg og produktion Motor Agency http://www.maryfonden.dk/da/mobbefilm Definition: Der er mange myter om mobning. Ofte benyttes begrebet mobning i flere betydninger eller som synonym for mere uskyldige former for drillerier eller konflikter mellem børn. Det er derfor vigtigt at præcisere begrebet. Den norske professor i psykologi, Dan Olweus, definerer mobning på følgende måde: ` En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer. Negative handlinger kan f.eks. være: Direkte fysisk vold f.eks. skub, slag, spark etc. Handlinger ledsaget af trusler og hån samt det at sige ubehagelige og lede ting. Handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen eller ved ikke at efterkomme en persons ønsker for at irritere eller håne. Negative handlinger kan også udtrykkes mere indirekte gennem isolering og udelukkelse fra gruppen. Helle Rabøl Hansen, antimobbe-konsulent, fra `Projekt Mobbeland, har følgende definition: `Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne person er tvunget til at være. Det er disse ovenstående definitioner, som vi tager udgangspunkt i. Forskel på mobning, konflikter og drillerier: Der er en gradvis overgang fra drilleri og konflikter til egentlig mobning, og det viser sig i praksis ved, at mobning ofte kan starte som grovere drillerier. Drilleri: Almindeligt drilleri er ofte af spontan karakter og kærligt ment. Drilleri er ifølge Nudansk Ordbog: ` bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, at det er sjovt. Men det er ikke sikkert, at dén, drilleriet går ud over, synes, det er sjovt. For nogle børn betyder drilleri ikke så meget, mens andre bliver meget kede af det. Side 5

Konflikter: Konflikter opstår, når personer eller grupper er uenige, og blandt børn udvikler konflikter sig tit fra verbale til korporlige handlinger. Det er vigtigt at understrege, at der ifølge Olweus ikke er tale om mobning, når to fysisk eller psykisk lige stærke personer er involveret i en konflikt eller er oppe at slås. Mobning derimod er et overgreb, hvor der er tale om asymmetri i magtforholdet mellem de involverede, og hvor overgrebet foregår over længere tid. Hvilke former for mobning findes der?: Mobning kan finde sted på mange forskellige måder, og som det fremgår af definitionen, kan der være tale om mange forskellige negative handlinger. Traditionelt deles mobning op i den direkte og den indirekte mobning. Den direkte mobning kan karakteriseres ved fysiske handlinger mod offeret så som spark, slag eller verbale tilråb, mens den indirekte form kan karakteriseres ved psykiske `angreb og mere handler om at sprede rygter, lyve eller udelukke offeret fra fællesskabet. Mobningsformerne udvikler sig hele tiden. Inden for de seneste år er der således eksempler på mobning via mobiltelefon (smsbeskeder), facebook, Instagram e-mails eller ligefrem hadehjemmesider på nettet, rettet mod en bestemt person. Billedet af, hvilke børn der udfører eller deltager i mobning, og hvilke der er udsat for mobning, er ikke bare sort og hvidt. Der er nemlig mange mellemstadier, som er med til at gøre billedet broget og komplicere indsatsen for at modvirke mobning. Undersøgelser viser nemlig, at nogle børn både mobber andre og selv bliver mobbet. Vi ved, at mobningen ikke stopper ved skolegården eller ved overgang til HFO og klub, men følger med i resten af fritiden. Der er derfor brug for, at alle fokuserer på emnet også udenfor skolen, og alle voksne bør tage aktivt del i deres eget barns adfærd. Når mobning opstår Når mobning opstår, bliver vi ofte optagede af de direkte involverede børn i situationen. Det skal vi også vi skal drage omsorg for dem og forstå de positioner, som børnene har fået i mobningen. Samtidig er det vigtigt at holde for øje, at mobning ikke opstår på grund af enkelte børn. Mobning opstår på grund af uhensigtsmæssige mønstre i børnegruppen. For at stoppe mobning er det derfor nødvendigt at tage hånd om hele den børnegruppe, som mobningen opstår i. Mobning bliver både håndteret og forebygget ved at have vedvarende fokus på at opbygge positive fællesskaber med plads til alle De voksne er også medansvarlige for trivslen I skolen I undervisningen kan børnenes erfaringer og forslag inddrages løbende, når der arbejdes med emner om trivsel og mobning og relaterede emner. Det er trods alt eleverne, som ligger inde med ekspertisen på dette område, og hvis de initiativer, som skolen sætter i værk, senere skal sætte spor hos eleverne, er det vigtigt, at de føler, at de har medindflydelse på forløbet. Erfaringerne viser, at børnene har mange forslag og ideer til, hvordan trivslen kan øges. Side 6

Forældrene: Forældre har et personligt ansvar for deres barns adfærd og trivsel, men det kan være svært for forældre at vide, om deres børn har en rimelig adfærd, og hvordan de trives i skolen eller i HFO eller klub. Alligevel må forældrene støtte både barnet og skole/ institution i de fælles bestræbelser på at skabe gode relationer mellem børnene og på, at det enkelte barn opfører sig på en måde, så det kan indgå i fællesskabet. Uanset om ens barn er udsat for mobning eller mobber andre, er det forældrenes pligt at skride til handling, straks de bliver klar over det. Offeret har brug for al den støtte og kærlighed, som kun forældre kan give, mens mobberen skal gøres ansvarlig for sine gerninger og hjælpes og støttes til at udvise anden adfærd. Det er vigtigt, at man som den voksne, både pædagoger, lærere og forældre, omtaler andre mennesker positivt. Dvs. ikke taler dårligt om de andre børn, peger fingre eller er nedladende. Børn efterligner de voksne. Dette vil komme til udtryk i børnenes samvær med andre. Klasserumsledelse En god lærer skal være dygtig til sit fag, men han/hun skal også uddannes til at kunne lede en klasse og etablere tætte bånd til den enkelte elev. Sådan lyder et citat fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU. Med den stadigt større viden vi har om lærerens betydning for elevernes udbytte af deres skolegang, er det naturligt, at fokus for skoleudviklingen i overvejende grad lægges på, hvordan teamet kan lede en klasse med relationelle og (fag)didaktiske kompetencer. På Hanebjerg Skole understøttes teamet i dette arbejde gennem sparring med skolens ressourcecenter, rådgivere og sammen med ledelsen. Inklusionsbegrebet Danmark tiltrådte Salamancaerklæringen i 1994. Salamancaerklæringen danner grundlag for arbejdet med inklusion i folkeskolen. Uddrag af og fra Salamancaerklæringen Alle børns ret til uddannelse er nedfældet i Menneskerettighedserklæringen og blev endnu engang bekræftet ved Verdenskonferencen om Uddannelse for Alle. Ethvert menneske med handicap har ret til at realisere egne ønsker om uddannelse, for så vidt det overhovedet er muligt. Forældre har en naturlig ret til at blive spurgt til råds om den uddannelse, der passer bedst til deres børns behov, situation og ambitioner. Det overordnede princip, som præger dette handlingsprogram, er, at skolerne bør være i stand til at modtage alle børn uanset deres fysiske, intellektuelle, sociale, følelsesmæssige, sproglige situation. Side 7

Flere børn har indlæringsvanskeligheder og dermed særlige uddannelsesmæssige behov på et eller andet tidspunkt i løbet af deres skoletid. Skolerne bliver nødt til at finde metoder til at undervise alle børn, også dem der har alvorlige vanskeligheder og handicap. Der er i stigende grad konsensus om, at børn og unge med særlige uddannelsesmæssige behov skal indgå i de uddannelsesprogrammer, som er lavet for børn i almindelighed. Dette har ført til ideen om den inklusive skole. Den inklusive skole er indstillet på at møde udfordringen med at udvikle en børnecentreret pædagogik, som er i stand til at undervise/uddanne alle børn også svært handicappede børn. Værdien af sådanne skoler ligger ikke bare i, at de er i stand til at give alle børn kvalitet i uddannelsen; etableringen af dem er et vigtigt skridt i kampen for at ændre diskriminerende holdninger for at skabe rigtige fællesskaber og for at udvikle det inklusive samfund. En forandring i det sociale perspektiv er af afgørende betydning. Samfundet har alt for længe optrådt diskriminerende over for mennesker med handicap, fordi man har fokuseret på deres funktionshæmninger i stedet for på deres potentiale. Inklusion er ikke rummelighed eller integration men alene en forståelse af, at det er konteksten, der må forme sig efter aktørerne i den. Vi er opmærksomme på, at inklusion både dækker over en fysisk-, en faglig- og en social inklusion. Hanebjerg Skole arbejder ud fra en kvalitativ inklusion Inklusion er en dynamisk og vedvarende proces, der har til formål at udvikle mulighederne for ethvert menneskes tilstedeværelse i, og udbytte af, samfundets almene arenaer. I denne proces har man fokus på kvaliteten af det enkelte individs fysiske betingelser, sociale samspil og opgaveløsning inden for rammerne af en valgt kontekst. Der tages i den forbindelse særligt hensyn til dem, der er i farezonen for marginalisering og eksklusion. Rasmus Alenkær. Side 8

Inklusionsudvikling bliver til skoleudvikling: når der er mindre fokus på rammen og mere på indhold fokus på, at skolen tilpasser sig til fællesskabets behov fokus på kreativitet, den brede dannelse, nytænkning og socialt ansvar fokus på at løse udfordringer sammen! Positive fællesskaber giver tryghed til den enkelte til at turde afprøve og udvikle sig både fagligt, personligt og socialt. Socialfag på skemaet På Hanebjerg Skole arbejder vi i klassens tid med socialfag Undervisningen i socialfag/klassens tid kan indeholde: Dannelses- og adfærdsdiskussioner (fx baseret på film eller litteratur. Der diskuteres med henblik på samværsformer i klassen/skolen/samfundet ) Trivselsfokus Konflikthåndtering Girafsprog / ulvesprog Trin for trin Anti-mobningssamtaler Pige-, drengesamtaler Samarbejdsøvelser Social pejling Tackling Positiv-runder Fælleslege Udvikling af klasseregler Skolens forventninger til forældrene Skolen vil gerne give dit barn den bedst mulige skolegang. Folkeskoleloven skriver i 1, at skolen løser sin opgave i samarbejde med forældrene. Et godt samarbejde mellem skole og hjem er en forudsætning for, at fællesskabet og den enkelte kan lykkes som menneske. Samarbejdet må bygge på gensidig respekt og tillid til, at begge parter vil barnet det bedste. Ingen er fejlfrie, hverken forældre eller skolens personale. Derfor er det vigtigt, at problemer løses i åben og konstruktiv dialog også, når det er svært Side 9

Skolen og forældrene har hver deres opgaver i forbindelse med at give barnet den bedst mulige bagage med i livet. Det efterfølgende er baseret på skolens erfaringer med, hvordan forældre kan og skal give skolen de bedste forudsætninger for at løse sin del af opgaven. Skolen kan bedre opfylde sin dannelsesopgave og understøtte den fysiske, sociale og faglige inklusion: 1. Hvis eleven møder til tiden, veludhvilet og undervisningsparat. Det vil sige: - at barnet er udhvilet - at barnet har haft en rolig morgen - at barnet har fået næringsrig og sund morgenmad - at barnet har medbragt næringsrig madpakke og frugt - at barnet er velforberedt 2. Hvis eleven er opdraget til alderssvarende selvstændighed og ansvarlighed. Det vil sige: - at barnet udviser ansvarlig social opførsel - at barnet tiltaler både lærere og andre elever høfligt og i et pænt sprog - at eleven deltager aktivt i frikvarterer og i fælles samlinger - at eleven udviser respekt for skolens inventar - at eleven deltager respektfuldt i undervisningen 3. Hvis forældrene deltager i en konstruktiv og udviklende dialog med skolen. Det vil sige: - at forældrene er parat til at vurdere en sag fra flere sider - at forældrene henvender sig hurtigt og direkte i tilfælde af problemer i skolen eller hjemme - at forældrene viser deres påskønnelse. Lærere har også brug for at mærke, at forældrene ser det gode arbejde, der bliver udført både i hverdagen og ved særlige lejligheder - at forældrene bakker op om skolens ordensregler 4. Hvis forældrene hjælper barnet med at holde orden i skoletasken. Det vil sige: - at der altid er blyanter, viskelæder m.v. i penalhuset - at idrætstøjet medbringes, når der er idræt - at tjekke for sedler samt at melde tilbage til tiden til møder m.v. 5. Hvis forældrene bakker positivt op om barnets skolegang. Det vil sige: - støtter barnets læring med bl.a. lektiehjælp - at forældrene har realistiske forventninger til deres barn - at forældrene deltager i møder og arrangementer og dermed viser engagement og interesse for barnets hverdag i skolen - at forældrene læser skolens informationer 6. Hvis skolen respekteres som et alment- og fagligt dannelsessted for eleverne. Det vil sige: - at skolen har en høj prioritet i barnets tilværelse - at interesser og evt. erhvervsarbejde planlægges, så skolen ikke forsømmes - at enhver fritagelse fra undervisningen overvejes grundigt - at forældrene omtaler lærerne respektfuldt - at forældrene medvirker til at tale skolen op Side 10

7. Hvis forældrene tager medansvar for klassen som helhed, herunder dens sociale liv. Det vil sige: - at forældrene er parat til at samarbejde med klassens øvrige forældre om fælles normer og inklusion af alle børn - at forældrene tager et medansvar for eleverne vedrørende seksualoplysning, rygning, alkohol og andre rusmidler. - at vi tale åbent om handicaps og udfordringer - at forældrene tager et medansvar for børnenes adfærd Dialogværktøjer en del af Fælles børn Fælles ansvar På skolen arbejder vi fokuseret med den pædagogiske analyse omkring fællesskaberne og den enkelte elev. En vigtig del af dette arbejde understøttes af LP-modellen og aktionslærings-værktøjet, der bringes i spil i teamets arbejde med at fremme trivsel. Ydermere arbejdes der med indsatstrappen omkring det inkluderende læringsmiljø. Fraværstrappen er et værktøj, der skal understøtte fokus på løbende at undersøge og nedbringe fraværet hos det enkelte barn, da fravær ofte kan have sammenhæng til mistrivsel. Side 11

Hillerød kommunes fraværtrappe Hanebjerg Skoles indsatstrappe Side 12

Antimobbehandleplan - for Hanebjerg Skole Alle henvendelser om mobning tager vi alvorligt. Når en elev, en forælder eller en fagperson fortæller om mobning, er det tegn på, at mindst en elev ikke trives. Der er altid mange sider af en sag, men det væsentlige er at fokusere på, hvordan der kan ændres på situationen, så alle fremadrettet føler sig trygge og inkluderede i fællesskabet. Tre hovedpointer, når vi håndterer mistrivsel og mobning på skolen: 1. Undgå definitionsdiskussioner 2. Iværksæt initiativer over for klassen 3. Støt de direkte involverede i processen Hvis det konstateres, at der finder mobning sted på skolen, kan følgende handleplan sættes i kraft: 1. Mobberen/mobberne lokaliseres, og problemet skal afdækkes. Klasseteamet samtaler med klassens elever. Dette skal gøres hurtigst muligt og kan ikke afvente evt. samtaledage. Skolens ressourcecenter og evt. ledelse bistår klasseteamet. 2. Mobberens forældre (og mobberen) kontaktes med en orientering om mobberiet. Kontakten kan formidles af evt. flere lærere fra klasseteamet. Ofte vil også ledelsen kunne deltage i evt. møde. Der orienteres om hændelsesforløbet. Det meldes klart ud, at mobberens adfærd er uacceptabel, og at mobberiet skal ophøre straks. Samtidigt gøres klart, hvad konsekvensen vil være, hvis mobberiet ikke stopper. Dog er det vigtigt også at være opmærksom på mobberens forhistorie. Er der en grund til, at mobberen er blevet mobber? 3. Offerets forældre (og offeret) indkaldes eller høres. Dels om deres opfattelse af mobberiets karakter og der tages stilling til om f.eks. Ressourcecentret eller PPR skal inddrages. Rækkefølgen af møderne med henholdsvis mobber og offer og disses forældre vurderes i det konkrete tilfælde ligesom det vurderes, om det kunne være givtigt at holde et fælles møde for parterne. 4. Information om mobningen. I det konkrete tilfælde vurderes, hvordan de øvrige forældre skal informeres/inddrages. Det kan ske ved at indkalde til et forældremøde eller ved at informeres skriftligt. Der orienteres tydeligt. 5. Efterfølgende undervises eleverne i klassen i, hvordan de kommer videre og undgår mobning i fremtiden. Vigtigt er at få fat i medløbere og det tavse flertal. Undervisningen forestås af klasseteamet eller ressource-centeret. Side 13

Muligt skema til brug ved håndtering af mobning Sådan kan vi håndtere mobning eller uønsket adfærd: Deltagere Ansvarlig Opfølgning Tilskuer til mobning Vi taler med klasserne om, hvad vi kan gøre, hvis man hører om/ser mobning? Klassen/børnegruppen Vi taler med teamet og klassefællesskaberne om mulige handlinger, vi sammen kan iværksætte i det fællesskab, hvor der er ses eller opleves mobning. De involverede børn Vi arbejder med redskaber og værktøjer, der kan hjælpe de involverede elever og fællesskabet til at håndtere mistrivsel. Forældre og team Vi vil involvere forældre og de relevante klasseteam, når mistrivsel eller mobning kræver fælles handling og ansvarstagen Forebyggelse af mobning: For at forebygge mobning er det vigtigt, at eleverne har en god fællesskabsfølelse i deres klasser. For at styrke klasserne er der brug for, at elever, lærere og forældre samarbejder. Vi forebygger mobning med disse tiltag: Trivselsundervisning: Alle klasser bliver undervist i mobning, og i hvordan de som elever kan bidrage til at mindske mobningen. På hvert klassetrin er der en række informationer og øvelser, som alle klasser stifter bekendtskab med. Under disse forløb lærer eleverne også, at mobning er uacceptabelt her på skolen. Sociale arrangementer: Hver klasse arrangerer i løbet af skoleåret en række ture og sociale arrangementer, som giver eleverne mulighed for at lære hinanden at kende fra nye sider. Forældrerådet opfordres tillige til at arrangere sociale arrangementer udenfor skoletiden for alle klassens elever og forældre. Respektfuld omtale: Den måde skolen og lærerne omtales på i hjemmet er meget vigtigt i forhold til elevens indstilling til skolen. Jo mere respektfuldt skolen omtales, jo mere alvorligt vil eleven tage den. Hvis man som forælder er uenig med skolen, er det vigtigt at kontakte lærer/leder og tale om det i stedet for at tale skolen ned overfor eleven. Side 14

Links: Lov-materiale: Bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=163975 Undervisningsmiljøloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=188636 Bekendtgørelse om måling af elevers trivsel i folkeskole https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=174664 Undervisning og information Film og info: http://www.maryfonden.dk/da/mobbefilm Undervisningsmateriale: https://redbarnet.dk/skole/sikkerchat/ Undervisning og info: https://bornsvilkar.dk/fokus/mobning/mobning Undersøgelse: http://dcum.dk/undersoegelser/digitalmobning Side 15