er ikke bare noget man har eller ikke har Program for elevløft Viden og netværksdag November 2018
Hvad forstår jeg ved begrebet motivation?
Mål for dette oplæg Med udgangspunkt i et afgrænset vidensgrundlag ønsker vi at få jer til at reflektere og debattere over egen praksis ift. motivation
Dagsorden Oplæg Refleksion Oplæg Refleksion (edderkopmodel) Check ud
Viden Cefu (Center for Ungdomsforskning) forskningsprojekt Unges lyst til læring Unges motivation i udskolingen
CeFUs forskning
Hvorfor taler vi om motivation?»hvis en skoledag ikke er spændende, kan den sagtens føles utrolig langt, selvom den kun varer til klokken 12 eller 13. Samtidig kan den føles kort, selvom den slutter kl. 15, hvis den er spændende og varieret. Jeg tror fuldt og fast på, at vi godt kan komme i mål med en mere motiverende skoledag, men i sidste ende er det op til det pædagogiske personale,«jakob Bonde Nielsen. Formand for danske skoleelever Politikens skoleliv d. 9.11 2017
Hvorfor taler vi om motivation?
Hvorfor taler vi om motivation? Det er en udfordring at motivere alle elever og skabe lige deltagelsesmuligheder Hvorfor er alle elever ikke motiveret for at deltage og koble sig på læringsprojektet? Mon børn og voksne forstår motivation ens?
Den årlige trivselsmåling (UVM 2015) viser: 26 % svarer at undervisningen er tit eller meget tit er spændende, 52 % engang imellem, 23 % sjældent eller aldrig 29 % er enige i at undervisningen giver dem lyst til at lære mere, 48 % er hverken enige eller uenige 34 % oplever tit eller meget tit, at undervisningen er kedelig, 54 % svarer engang imellem
Polariseringer De elever der overpræsterer - Høj præstation - Fare for ikke at slå til - Stress De skoletrætte - Fravær - Mistrivsel - Ligegyldighed - Lav faglighed
skabes i samspil Kan I genkende dette?
Vidensmotivation: Eleven har interesse for faget og vil gerne vide mere om det. Udfordring: Mangel på faglige koblinger, kedsomhed Mestringsmotivation: Eleven oplever at kunne løse opgaverne og får lyst til at lave/lære mere. Udfordring: Skoleudmattelse Involveringsmotivation: Eleven er med til at bestemme emner i undervisningen for eksempel gennem åbne læreprocesser som projektopgaver. Det giver ejerskab og lyst til at arbejde med stoffet. Udfordring: Opgivenhed, Mangel på selvtillid Præstationsmotivation: Eleven oplever, at en ekstra indsats giver pote i form af ros eller højere karakterer og får lyst til at præstere mere. Udfordring: Skoletræthed Relationsmotivation: Eleven føler sig som en del af fællesskabet i klassen og føler, at læreren ser og hører ham. Det giver motivation til at deltage i undervisningen. Udfordring: Manglende eller snæver læringsforståelse
Refleksionsspørgsmål Hvad blev jeg optaget af? Giver denne viden anledning til overvejelser om ny praksis? Hvad gør jeg fremadrettet for at skabe motivation?
Hvordan kobler vi de fem motivationsorienteringer på vores viden om virkningsfulde undervisningsformer?
Virkningsfulde undervisningsformer og -elementer
Peermedieret læring Peermedieret læring består af en struktureret læringsrelation mellem to elever eller en mindre gruppe elever Peermedieret læring indebærer en forventning om deltagelse og en gensidig forpligtelse mellem eleverne, som kan være med til at styrke disciplinen og øge engagementet blandt eleverne (Wexler et al. 2015).
Selvregulerende læringsstrategier Undervisningen kan indebære: hjælp til opstilling af mål udvikling og implementering af handlingsplaner for opnåelse af disse mål selvevaluering af fremskridt og revidering af mål eller handlingsplaner i overensstemmelse hermed
Forældreinddragelse Forældreinddragelse er et virkningsfuldt element i relation til tilrettelæggelsen af en særlig indsats Et løft af elever i matematik - og/ eller danskvanskeligheder kan understøttes gennem et samarbejde med elevernes forældre
Refleksionsredskab
Refleksionsredskab Gennemsnit 7 8 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 Vejledere Lærere Ledelse 6 4 5
Check ud Tak fordi. Næste gang vil det være rart med.
Tak for i dag