Administrationsgrundlag - GKO
Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel miljøregulering gennem: nationale vandmiljøplaner pesticidhandlingsplaner godkendelsesordninger for pesticider harmonikrav for husdyrgødning m.v tilladelser og godkendelsordninger for virksomheder og spildevandsanlæg m.v indsats mod jordforurening
Beskyttelse af grundvand og drikkevand 2. Den målrettede beskyttelse - Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning skal danne grundlag for en målrettet beskyttelse af drikkevandsressourcen, for fortsat at kunne opretholde, at det danske drikkevand baseres på en simpel rensning af grundvandet - Baseres på en kortlægning og udpegning af de områder, hvor en ekstraordinær indsats er nødvendig
Områder der skal kortlægges Områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) Indvindingsoplande til vandværker, der ligger uden for OSD
Kortlægningsforløb - Trin 1: Analyse af eksisterende data. Opsamling af viden om geologi, hydrologi, grundvandskemi, arealanvendelse og forureningskilder - Trin 2: Detailkortlægning/supplerende kortlægning Grundvandsressourcen - Trin 3: Detailkortlægning-arealanvendelse-forureningskilder Vurdering af påvirkninger - Trin 4: Afgrænsning af sårbare områder (nitratfølsomme indvindingsområder / indsatsområder.) Udarbejdelse/opdatering af kort - Trin 5: Anbefalinger til beskyttelsesbehov og overvågning Udarbejdelse af samlet redegørelsesrapport
Omfanget af kortlægningen For at kunne udpege de områder, hvor en ekstraordinær indsats er nødvendig skal man afgrænse og bestemme: Grundvandsmagasiner Dæklag over grundvandsmagasiner Vandkvaliteten De hydrologiske forhold, dvs. grundvandsdannelse og grundvandets strømningsretning Sammenholdes med arealanvendelsen og potentielle forureningskilder
Trin 1 Analyse af eksisterende data Opsamling af eksisterende viden og på baggrund heraf: - Vurdere sårbarheden i kortlægningsområdet - Udarbejde en problemformulering - Udarbejde konkrete begrundede forslag til indsamling af manglende viden Trin 1 som forudsætning for at gå i gang med de efterfølgende trin
Behovsstyret grundvandskortlægning Ressourcer Leverancer Tid
Kortlægning med SkyTEM
Grundvandsforekomster Regionale forekomster lag 7 Datagrundlag for tidligere udpegning af grundvandsmagasiner er filtersatte boringer
Grundvandsmodeller som grundlag for udpegning af grundvandsforekomster I grundvandsmodeller skal der indsættes geologi - også i områder uden informationer. Her ser vi tre lag gennemløbe et datatomt område.
Kortlægningens mangfoldighed
Sammenstilling af viden og nye resultater > 30 m 15-30 m 0-5 m 5-10 m ukendt lertykkelse 5-10 m 15-30 m 10-15 m 15-30 m 10-15 m 0 1 2 Kilometer 0 1 Kilometer 2 5-10 m
Udpegning af områder hvor der skal gøres en ekstra indsats 1.prioritet, 223 ha 2.prioritet, 512 ha Indsatsområde mht. nitrat ialt 735 ha
Grundvandskortlægning og vandplaner Kortlægningens resultater indgår i basisanalysen, men vi skal ikke: - Vurdere ressourcens størrelse (varetages i forbindelse med vandplanlægningen og ved kommunernes sagsbehandling af indvindingstilladelser) - Bestemme den kvantitative og kemiske påvirkning fra grundvand til overfladevand (varetages i forbindelse med vandplanlægningen) Moderat God Høj
Inddragelse af interessenter Formålet med inddragelsen er: Bedst mulig løsning af kortlægningsopgaven Informere om kortlægningens formål, indhold og resultater Interessenterne bidrager med viden om lokalområdet og data At give ejerskab til kortlægningsresultatet At sikre kommunerne det bedst mulige afsæt for indsatsplanarbejdet Teknisk følgegruppe etableres i Trin 1
Sikring af data En vigtig del af kortlægningen er sikring af data Jupiter Gerda Modeldatabasen Rapportdatabasen
Formidling af resultater Kortlægningsresultater skal formidles til offentligheden Gennem tekniske følgegrupper På BLST hjemmeside Hovedinteressenter er kommuner, rådgivende ingeniørfirmaer, vandværker I pressen, lokalt og nationalt