Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier, malerier og relieffer. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Et kik på langskibet viser med det samme, at det midterste stykke er den oprindelige kirke, idet det er opført af kampesten, med tilhugne kvadre i enderne. Denne gamle romanske granitkirke må være den, der omtales, da vi første gang hører om Hornslet kirke i 1355, men kirken er ældre, formodentlig fra første halvdel af 1200-tallet. I 1355 nævnes den som indviet til Vor Frue og Allehelgener. I dag er der i denne oprindelige del af kirken bevaret de to vinduer mod nord, hvorimod døren mod nord er muret til i munkesten. Døren mod syd er stadigvæk i brug, gennem det senere tilføjede våbenhus. Granitkirken er i anden halvdel af 1400-tallet blevet forlænget mod vest, med fire fag krydshvælv. Våbenhuset er kommet til omtrent på samme tid. Senere er der bygget til mod øst. Hornslet kirke set fra syd, i midten det høje våbenhus, til højre Rosenkrantz-gravkapellet. Foto VFH 2012
Rosenkrantzernes kirke Våbenhuset blev i slutningen af 1500-tallet forhøjet og står nu i to etager. Overbygningen skyldes formodentlig Jørgen Rosenkrantz s indretning af et bibliotek på anden etage. I det hele taget præger Jørgen Rosenkrantz s og hans hustru Dorte Lange kirken. Han købte gården Holm i 1559 og byggede 20 år senere sin nye gård, som han kaldte Rosenholm. Til den nye flotte gård, opført i tidens renæssancestil, hørte naturligvis også en standsmæssig kirke. Formodentlig er det også Jørgen Rosenkrantz, der i 1500-tallets sidste årtier har forlænget kirken mod øst og lidt senere til denne østforlængelse af skibet har føjet et gravkapel for Rosenkrantzerne mod syd, og det spinkle, men elegante tårn med svajet pyramidespir mod vest. De første ejere af Rosenholm efter at Jørgen Rosenkrantz lod gården opføre i 1579-82: Jørgen Rosenkrantz til sin død i1596. Jørgen Rosenkrantz var også lensmand på Kalø. Holger Rosenkrantz den Lærde (søn) 1596 1642 Erik Rosenkrantz (søn) 1642 1681 Margrethe Krabbe (enke) 1681 1716 Her på nordsiden ses tydeligt den oprindelige romanske granitkirke i midten, med de to senere tilføjelser i munkesten mod øst og vest. Den tilmurede norddør aftegnes af munkesten midt i granitten. Foto VFH 2012.
I kapellet finder vi et epitafium (mindetavle) med Jesu opstandelse i midtfeltet og i fløjene den knælende Rosenkrantz-familie: Jørgen Rosenkrantz, hans hustru Dorte Lange, to sønner og en datter. To alterstager bærer Jørgen Rosenkrantz s og hustru Dorte Langes navne og årstallet 1592. På predellaen (forstykke til altertavle) ses også netop disse tos våben og navne. Jørgen Rosenkrantz lod også opsætte et storslået epitafium over sin oldefar og tipoldefar. Også de følgende Rosenkrantzer kan følges i kirkens overvældende rige inventar, bl.a. epitafier for både efterfølgeren Holger Rosenkrantz og hans hustru, samt hans efterfølger Erik Rosenkrantz og hans tre hustruer. Den flotte kirkegårdsportal med plads til de to giveres våben er i tydelig renæssancestil og formodentlig også fra Jørgen Rosenkrantz s og Dorte Langes tid. Foto VFH 2012.
Jørgen Rosenkrantz s epitafium over sine forfædre. Foto VFH 2012. Epitafium over Holger Rosenkrantz og hustru Sophie Brahe. Foto VFH 2012.
Epitafium over Erik Rosenkrantz og hans tre hustruer. Foto VFH 2012 Kalkmalerier Der er bevaret et enkelt kalkmaleri i Hornslet kirke. Det består af to billedfriser i den romanske del af kirken, en for oven og en forneden, begge lidt beskåret i siderne af det senere tilbyggede gotiske hvælv. Kalkmaleriet er formodentlig samtidig med den oprindelige kirkes opførelse i første halvdel af 1200-tallet, og det blev fundet under et epitafium i 1960. Det er lidt klemt mellem de mange epitafier og andet inventar, lidt mat i farverne af tidens tand, men ikke uden interesse. Det forestiller en kampscene, og der er fremsat mange tolkningsmuligheder. Nogle har ment, at det forestiller kong Arthur og hans riddere. I værket Danske kalkmalerier mener Karen
Sorgenfrey 1, at kalkmaleriet kan være en fremstilling af assyrerkongen Sankeribs angreb på Jerusalem, der omtales af profeten Esajas (kap. 36-38) i Det gamle Testamente. Moralen af denne historie er, at tro og lydighed mod kongen, hvis magt stammer fra Gud, er det, der kan sikre sejren. En helt tredje fortolkning af Birthe Sørensen skal gengives her den lyder sådan 2 : I den øverste billedrække sidder to konger. Yderst til venstre rider en kriger ud. Man kan forestille sig, at han bliver sendt afsted til den kamp, der foregår i nederste frise, og som er henlagt til en by. Måske er det Jerusalem, og måske er angriberne kirkens troende folk, der er sendt ud på korstog. I vindueskarmen står to mennesker på noget murværk i den angrebne by. De modtager skriftbånd, som de formidler videre til kongerne i øverste billedrække. Det ligner et råb om hjælp om at gå i kamp og hjælpe en by, der er faldet i de vantros hænder. Maleriet stammer fra perioden omkring 1225, hvor kirken stadig prædikede korstog. Billedet er meget detaljeret og en god kilde til viden om datidens klædedragt og våben. Kalkmaleri i Hornslet kirke: nærkamp ved borg 1 Bind 2, side 158-159 2 Birthe Jørgensen: Perler i kirken (om kalkmalerier i østjyske kirker), i Jyllands-Posten 26. maj 1996.
Litteratur: Erik Horskjær (red.): De danske kirker, bind 14: Østjylland, 1969 Trap Danmark Rosenholm. Randers Amts Historiske Samfund 1991. Jyllands-Posten 26. maj 1996 Danske kalkmalerier bind 2: 1175-1275, Nationalmuseet 1987 Vilfred Friborg Hansen, skrevet til Syddjursportalens oplevelsesguide dec. 2012