Social integration i danske og europæiske idrætsforeninger Ligheder, forskelle og potentielle forklaringer Oplæg ved konferencen Dansk foreningsidræt i europæisk perspektiv Mandag den. december 201 på Syddansk Universitet Karsten Elmose-Østerlund (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk) Adjunkt, ph.d. Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet 1
Oplæggets to hovedpointer 1. Danske foreninger står relativt stærkt, når det gælder den samlede andel af foreningsaktive og integration af piger/kvinder og ældre. 2. Mindre stærkt står foreningerne, når det gælder integration af indvandrere og handicappede og så er danske medlemmer relativt set mindre engagerede demokratisk og socialt. 2
Hvorfor social integration? Det bliver ofte taget for givet, at idrætsforeninger bringer mennesker sammen i værdifulde sociale netværk Idrætsforeninger bliver endda ofte omtalt blandt de sociale arenaer, som er mest velegnede til at skabe social integration MEN nogle befolkningsgrupper er underrepræsenterede i idrætsforeninger, herunder indvandrere/etniske minoriteter, handicappede, ældre, kvinder og socialt udsatte grupper OG der stor forskel på, hvor meget medlemmerne engagerer sig i deres respektive foreninger
DEN GENERELLE DELTAGELSE
Høj andel voksne foreningsaktive 0 1 20 2 0 Holland 2 Schweiz* Danmark 2 2 Tyskland 2 Belgien 1 England Spanien Norge* Ungarn Polen Andel voksne foreningsaktive (1+ år) i udvalgte europæiske lande (Eurobarometer 201) * Data fra Schweiz og Norge stammer fra nationale undersøgelser, og de er derfor ikke direkte sammenlignelige med de andre lande
INTEGRATION AF SÆRLIGE MÅLGRUPPER
Relativ høj andel af piger/kvinder 0 1 20 2 0 0 0 Norge Danmark Holland Tyskland Schweiz GENNEMSNIT England Belgien Ungarn Spanien Polen 2 0 2 0 Andel af foreningernes medlemmer, som er piger/kvinder
Relativt mange ældre (+ år) Polen Spanien 1 1 Ungarn 21 Belgien (Flandern) GENNEMSNIT 1 1 Norge 2 1 2 England 2 2 1 1 Schweiz 2 1 2 21 Danmark 1 2 1 12 Holland 22 Tyskland 2 2 0% % 20% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1-% -2% 2-0% 1-% Mere end % Andel af foreningernes medlemmer, som er ældre (+ år)
Relativt få indvandrere Polen 2 1 Ungarn 1 Danmark 20 1 Spanien 1 1 Belgien (Flandern) 2 GENNEMSNIT Schweiz 2 1 1 England 2 12 21 Tyskland 22 1 Holland 22 2 21 Norge 21 1 1 0% % 20% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1-% -2% 2-0% 1-% Mere end % Andel af foreningernes medlemmer, som er indvandrere* * Mennesker som er udlændinge eller som har mindst én forælder, der er udlænding, eller mennesker der tilhører en etnisk minoritetsgruppe
Få særlige indsatser for indvandrere 0 20 0 0 0 0 Schweiz Ungarn Spanien Tyskland GENNEMSNIT Norge Belgien (Flandern) Danmark Holland England 1 1 1 1 2 Andel af foreningerne som har særlige initiativer* for at rekruttere indvandrere *Særlige initiativer: fx aktiviteter, hold, samarbejdsrelationer, nedsat kontingent, mv.
Relativt få handicappede Schweiz 2 1 Polen 0 2 2 1 Ungarn 0 1 Danmark 212 Belgien (Flandern) 2 201 Spanien 1 2 GENNEMSNIT 0 2 2 Holland 1 Norge 2 1 Tyskland 2 England 2 0% % 20% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1-% -2% 2-0% 1-% Mere end % Andel af foreningernes medlemmer, som er handicappede* * Fysisk såvel som mentalt handicappede
Få særlige indsatser for handicappede 0 1 20 2 0 0 Ungarn Spanien Polen GENNEMSNIT Norge Tyskland Schweiz Holland England Belgien (Flandern) Danmark 1 1 21 20 1 1 1 1 2 Andel af foreningerne som har særlige initiativer* for at rekruttere handicappede *Særlige initiativer: fx aktiviteter, hold, samarbejdsrelationer, nedsat kontingent, mv. 12
Hvem er bedst til målgrupper? MÅLGRUPPER Repræsentation Særlige initiativer Foreningskarakteristika Foreningsstørrelse + + Langsigtet planlægning 0 + Lønnet administrator (ledende position) 0 + Kammeratskab og socialt samvær 0 0 Idrætsgrene Afhængig af målgruppe Afhængig af målgruppe Indvandrere Fodbold, basketball, boksning, kampsportsgrene Handicappede Golf, svømning Indvandrere Fodbold, håndbold, boksning, kampsportsgrene Handicappede Skydning 1
MEDLEMMERNES AKTIVITET OG ENGAGEMENT 1
Få deltager i generalforsamlingen Spanien Schweiz Tyskland Ungarn GENNEMSNIT Polen Belgien (Flandern) England Holland Norge Danmark 22 2 2 2 1 1 0% % 20% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Ja Nej Foreningernes medlemmer fordelt på om de deltog i den seneste generalforsamling 1
Få deltager i beslutningsprocessen Spanien 1 2 Polen 0 1 Norge 2 1 1 1 England 2 1 Average 22 1 1 Tyskland 21 1 12 Belgien (Flandern) 1 1 Holland 1 1 Danmark 1 12 1 Ungarn 1 Schweiz 1 1 1 0 0% % 20% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Inden for den seneste måned 1- måneder siden - måneder siden -12 måneder siden Mere end 1 år siden Jeg har aldrig forsøgt at øve indflydelse på foreningen Foreningernes medlemmer fordelt på hvornår de sidst har forsøgt at øve indflydelse på foreningen 1
Få deltager i sociale arrangementer Spanien 1 1 22 1 12 Polen 1 2 1 1 Belgien (Flandern) 22 2 22 2 GENNEMSNIT 1 2 2 1 Ungarn 2 2 2 12 Holland 1 2 2 1 England 21 2 20 Schweiz 2 0 1 2 Tyskland 2 2 20 2 Danmark 2 2 2 1 1 Norge 20 2 2 1 2 0% % 20% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Aldrig En gang om året eller sjældnere En gang hvert halve år En gang i kvartalet En gang om måneden En gang hver anden uge Mindst en gang om ugen Foreningernes medlemmer fordelt på hvor ofte de deltager i deres foreningers sociale arrangementer 1
Mange dropper tredje halvleg Belgien (Flandern) 1 1 1 Holland 1 1 Schweiz 1 1 Polen 1 1 1 GENNEMSNIT 1 1 1 Spanien 1 1 1 Danmark 2 12 1 Tyskland 1 1 1 England 12 1 1 Norge 1 1 1 2 Ungarn 1 1 1 1 2 0% % 20% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Aldrig En gang om året eller sjældnere En gang hvert halve år En gang i kvartalet En gang om måneden En gang hver anden uge Mindst en gang om ugen Foreningernes medlemmer fordelt på hvor ofte de bliver i foreningen og snakker med andre efter træning og kampe 1
Mange, men relativt få får nye venner England Belgien (Flandern) Spanien Polen Norge GENNEMSNIT Ungarn Schweiz Holland Tyskland Danmark 2 2 1 0 12 12 1 1 1 22 0% % 20% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Ja Nej Foreningernes medlemmer fordelt på om de har fået nye venner gennem deres deltagelse i foreningen 1
En mindre vigtig social gruppe Spanien 1 2 Polen 2 England 1 2 Ungarn 1 1 GENNEMSNIT 12 20 2 0 Tyskland 1 20 2 2 Schweiz 1 1 2 2 Belgien (Flandern) 12 2 2 Norge 1 1 22 2 2 Danmark 21 1 2 22 1 Holland 20 0 2 1 0% % 20% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Helt uenig Delvis uenig Hverken eller Delvis enig Helt enig Foreningernes medlemmer fordelt på om de synes foreningen er en af de vigtigste sociale grupper, de tilhører 20
Hvem skaber medlemsengagement? MEDLEMSENGAGEMENT Demokratisk deltagelse Social deltagelse Foreningskarakteristika Kammeratskab og socialt samvær 0 (+) Involverer medlemmerne 0 0 Idrætsgrene Små forskelle + Holdboldspil, (bord)tennis, dans - Fitness/aerobic Medlemskarakteristika At være frivillig + + Varighed af medlemskab + + Køn (mand) + + Alder - - Indvandrerbaggrund 0 - (bredde af socialisering) Handicappet 0 0 21
OPSAMLING PÅ RESULTATERNE 22
Resultaterne indikerer at danske foreninger relativt set er gode til at få mange til at dyrke foreningsidræt også voksne at danske foreninger relativt set er særlig gode til at engagere piger/kvinder og ældre at danske foreninger i mindre grad har fokus på socialt udsatte grupper fx indvandrere og handicappede at medlemmerne i de danske foreninger relativt set er mindre engagerede demokratisk og socialt 2
Mulige forklaringer kunne være at mange danske foreninger ikke tænker i målgrupper, men i aktiviteter og medlemmer at støtten til de danske foreninger relativt set er bundet meget lidt op på krav om indsatser for bestemte målgrupper at der er en slags tradeoff mellem andelen af aktive voksne i foreningslivet og deres demokratiske og sociale engagement at aktiviteten spiller en vigtig rolle for medlemmernes engagement motionsaktiviteter som fx fitness scorer lavt 2
Det kunne give anledning til at iværksætte indsatser, der kan øge foreningernes lyst til at sætte fokus på socialt udsatte grupper (særligt den tunge del) viden om betydningen af forskellige støtteformer og af strukturelle forhold i foreningerne kunne med fordel indgå i processen sammen med erfaringer med foreningsudvikling en debat om foreningslivets demokratiske og sociale kvaliteter samt deres betydning for samfundet og det sandsynlige tradeoff mellem flere aktive medlemmer og deres demokratiske og sociale engagement spørgsmålet er, om det er muligt at fremme begge dele på samme tid og hvordan 2
2 Og så foreningerne lære af hinanden!
2 Og nu til spørgsmål